Kommentar

Jo, der var et alternativ til sparepolitikken

Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa
2. september 2017

Siden ryggesløse banker for 10 år siden kastede Vesten ud i økonomisk kaos, har vi fået tudet ørene fulde af, at der kun var ét middel til økonomisk frelse: nedskæringer, sparerunder, austerity.

Det var opskriften i flere lande, herunder i Storbritannien, hvor konservative og liberaldemokrater dannede en austerity-koalition i 2010 efter at have truet vælgerne i et apokalyptisk tonefald: Lod vi ikke finansminister Osbornes svinge øksen, ville vi ende i samme misere som Grækenland.

Den klassiske metafor til at besnære økonomiske analfabeter blev også taget i brug: Nationaløkonomien var »som en privat husholdning«. Vi ville vel aldrig selv øge vores forbrug, hvis vi skyldte en masse penge væk? Så det burde vi heller ikke gøre som nation.

Takket være Portugal kan vi nu konstatere, hvor forfejlet Europas store nedskæringseksperiment har været.

Portugal var et af de europæiske lande, der blev hårdest ramt af krisen. Landet måtte hjælpes med redningspakker fra den såkaldte trojka – Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og IMF – og kreditorerne forlangte skrappe spareforanstaltninger til gengæld. 

Lissabons daværende konservative regering stod klar til at eksekvere: Forsyningsselskaber blev privatiseret, momssatser forhøjet, indkomstskatten sat i vejret, lønninger i den offentlige sektor og pensionsydelser beskåret, velfærdstilskud fjernet, arbejdstiden øget.

På to år blev uddannelssektoren pålagt at spare ødelæggende 23 procent. Også inden for sundhed og social sikkerhed blev bevillingerne reduceret – med dystre menneskelige konsekvenser til følge:

Arbejdsløsheden satte rekord med 17,5 procent i 2013, og i 2012 steg antallet af konkurser i erhvervslivet med 41 procent. Fattigdommen voksede. Men det var alt sammen nødvendigt for at få styr på løbske udgifter, lød logikken.

Katastrofen udeblev

Men så, i november 2015, kom eksperimentet til brat afslutning. En socalististisk mindretalsregering overtog regeringsmagten med støtte fra to venstrefløjspartier og det grønne parti. Den nye premierminister, António Costa, svor, at nu skulle det være slut med den austerity, som havde sat landet årtier tilbage.

Regeringens modstandere forudsagde en katastrofe – »voodoo-økonomi«, kaldte de socialistregeringens nye økonomiske politik og spåede, at Portugal ville styre mod ny recession, flere hjælpepakker og endnu dybere nedskæringer.

Få måneder tidligere var Syriza blevet valgt i Grækenland, og eurozonemyndighederne var ikke stemt for at lade det eksperiment lykkes. Hvordan kunne Portugal undgå sin egen græske tragedie?

Det økonomiske rationale for Portugals nye regering stod klart. Nedskæringspolitikken havde presset efterspørgslen i bund, hvor der tværtimod var brug for at stimulere den, hvis en ægte økonomisk genrejsning skulle lykkes.

Regeringen ville derfor øge minimumslønnen, rulle regressive skatteforhøjelser tilbage og bringe de offentlige lønninger og pensionsydelser tilbage på førkriseniveau – mange offentligt ansatte havde oplevet en lønnedgang på 30 procent. De sociale ydelser for fattige familier blev sat op og en særlig luksusejendomsskat indført på de dyreste boliger. 

Katastrofen udeblev. I efteråret 2016, et år efter magtskiftet, kunne regeringen prale af accellereret økonomisk vækst og en stigning i investeringer i erhvervslivet på 13 procent.

Samtidig var budgetunderskuddet mere end halveret – til 2,1 procent, det laveste siden diktaturets omstyrtelse fire årtier tilbage. Det er endda første gang, Portugal har levet op til eurozonens finanspolitiske regler. Portugals økonomi er nu vokset i 13 kvartaler i træk.

I nedskæringsårene advarede hjælpe-ngo’er om »sociale krisetilstande«. Nu kan Portugal kalde sig et forbillede for resten af kontinentet.

»Europa valgte austerity-kursen, og alt blev værre,« erklærede økonomiminister Manuel Caldeira Cabral for nylig.

»Vi har vist, at med en politik, der sikrer en moderat restitution af folks indkomster, får de også større tiltro til fremtiden, og så kommer investeringerne.«

Portugal som bevis

Portugals succes er inspirerende, men også frustrerende. Så meget desto mere pga. stigende menneskelig elendighed i Europa. Til hvilken nytte? Hvad med Grækenland, hvor over halvdelen af de unge er ramt af arbejdsløshed, hvor sundhedssektoren er decimeret, hvor spædbørnsdødelighed og selvmordsrater vokser? Eller hvad med Spanien, hvor hundredtusinder er sat på gaden?

Europæiske socialdemokratier kan lære af Portugal. Efter bankkrakket omfavnede de austerity-politikken. Resultatet blev politisk kollaps: I Spanien faldt støtten til socialisterne fra 44 procent til 20 – mange af stemmerne gik til det mere venstreorienterede Podemos. I Grækenland er PASOK nærmest udslettet som politisk magtfaktor. I Frankrig fik socialisterne så lidt som seks procent ved præsidentvalgets første runde. I Holland i år gik Arbejderpartiet fra 25 procent af stemmerne til under seks.

I Portugal viser meningsmålingerne derimod, at det regerende socialistparti ligger 10 procent over landets største borgerlige parti.

Europas nedskæringspolitikker er blevet legitimeret ud fra mantraet om, at ’der ikke er noget alternativ’. På den måde skulle vi presses til underkastelse. Som voksne mennesker måtte vi se virkeligheden i øjnene og droppe al ønsketænkning.

Portugal leverer et markant dementi. Europas venstrefløj burde tage udgangspunkt i det portugisiske eksempel, få sat skik på Den Europæiske Union og bringe austeritypolitikken i eurozonen til ophør. 

Europa har mistet et helt årti. Selvfølgelig var der et alternativ. Nu kan vi pege på beviset.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Holger Madsen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
Torben K L Jensen, Michael Kongstad Nielsen, ingemaje lange, David Zennaro, Holger Madsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Anker Iversen

Se det er en nyhed der er til noget.Det er vel aldrig for sent at lære af erfaringerne fra Portugal.

Børge Neiiendam, Michael Kongstad Nielsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, lad os endelig høre noget mere om Portugal.
Det er altså en socialdemokratisk mindretalsregering, går jeg ud fra, støttet af to venstrefløjspartier - skal vi gætte på noget det ligner EL og SF.

De må have løftet økonomien 'nedefra', Ikke noget med skattelettelser i toppen. Styrkelsen nedefra har i løbet kort tid giver hele samfundet investeringer og arbejde, Det er tankevækkende.

Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Denne artikel forpligter!!!
Det er jo en sensation af enormt format!
Det bør få den allerhøjeste prioritet hos Informations redaktion at uddybe dette emne.
Portugals socialistiske regering synes at have handlet rigtigt - og alle vi andre har taget fejl!
Hvordan kan dét gå til???
Har vi blot været dumme?
Eller har visse interesser ført os bag lyset?
Svar udbedes!!!

Torben K L Jensen, Børge Neiiendam, Michael Kongstad Nielsen, Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar