Klumme

Hvad skal jeg i andre folks maskinrum?

Grænserne flyder i tv-journalistik. Jeg har ikke brug for, at kendiskommentatorer pjatter med hinanden, at Ulla Terkelsen forholder sig til kongehuset uden for programmet Spørg Charlie, eller at kilder skamrides som for eksempel Lykke Friis, der taler om alt fra Tyskland til hunde – og kvindefodbold
5. september 2017

Introer til tv-programmer er en interessant genre, som man kan få forstand af. Tag nu den til debatprogrammet Besserwisserne på TV 2 News. De ved med Søs og Trads m.fl. I introen ses deltagerne fægte med skilte og snakke gemytligt om – sig selv, om det de gør og er gode til. Se os!

De koketterer meget charmerende med deres egoer og driller hinanden, for at vi rigtig skal glæde os til forestillingen lige om lidt. Onkel Engell lover os ovenikøbet, med en af tidens helt store flovser, at vi kommer »helt ind i journalisternes maskinrum«. Uhu. Spændende ...

Spændende!?

Hvad skal jeg i andre folks maskinrum?

Jeg har rigeligt i mit eget. Jeg har derimod som seer brug for at få besked; for at relevante kendsgerninger kommer til mig; jeg har brug for at få leveret baggrund og perspektiver – som holder, fordi de kommer fra folk med hoveder, der holder.

Jeg har ikke brug for at vide, at om lidt skal jeg bare se løjer.

Alle andre steder end tæt på

Forestil Dem, at hver teaterforestilling begyndte med, at skuespillerne sad kåde på scenen og fortalte publikum om sig selv og hinanden, og hvordan det er at være oppe på scenen.

Når Mogensen og Kristiansen toner frem på skærmen, er vi end ikke i maskinrummet, men i magtens tomme, tågede riddersal, hvor to herrer med træskoelegance træder frem og bliver filmet.

I de to introer – som i flere andre – føler seerne, at deres formidlere er alle andre steder end i nærheden af dem, nemlig i deres eget indforståede og selvtilfredse rum. På den anden side af rampen. Public service? Ikke i attituden, og den tæller.

Der er andre skred, hvor gode grænser overskrides.

Når prins Henrik er på tapetet, er det logik, at man spørger en doktor i kongerøgelse, en politiker og folkets stemme på gågaden i Slaglille. Hvad mener de?

Men at man ringer Ulla Terkelsen op i Berlin op for at høre hendes mening på en altan, er journalistik i opløsning. Hun har lov at mene, at den misfornøjede gemals kampagne er »et tiltrængt indslag af gallisk temperament« i den hjemlige andegård, og at hans rimelige ambition er historisk velfunderet, men det er ikke hendes job at kolportere det. Hendes arbejde er at fremme andres meninger. I al fald så længe Spørg Charlie endnu ikke har bredt sig over hele sendefladen.

Helt grotesk blev det redaktionelle rod, da TV 2 dækkede det britiske valg tidligere på året. Til sidst havde alle TV 2’s journalister sat hinanden stævne ved Themsen og interviewede krydsvis hinanden om, hvad det hele betød; selv Skammelsen var der (ham kan jeg helt klart bedst lide, når han spankulerer rundt i sin mærkelige spejlsal og rækker hånden frem: Det kalder i den grad på min indre due. Jeg får en ubetvingelig lyst til at baske hen og se, hvad for foder han byder på).

’Fastlanceren’ Lykke Friis

Gad vidst, om han ikke også hin mørke, mindeværdige aften ved Tower Bridge havde hul igennem til freelanceren Lykke Friis, som enhver lægseer – og det er vi alle sammen – må tro er alle nyhedskanalers faste seniorkorrespondent i Bruxelles!

Man kan selvfølgelig sige, at på en måde lever DR fornemt op til sit berømte mangfoldighedskrav ved overhovedet at finde så mange opgaver til Lykke Friis, som tilfældet er. Det er i sig selv en præstation.

Men det må også være en stor anstrengelse hver eneste dag at forbigå eksempelvis de talrige velkommunikerende tyskkyndige, som landet af gode grunde er spækket med. De har tilmed den fordel, at de ikke samtidig skal dække hele Europa, prikke Lotte Mejlhede i siden med deres tablet, gøre rede for hunde- og kvindefodbold hvorsomhelst samt vistnok passe nogle andre gøremål i deres fritid.

Men redaktionerne har åbenbart den opfattelse, at et hyperenergisk kropssprog kombineret med en selvsikkerhed, der opfatter alt i denne verden som sådan-og-sådan-sådan og sjældent sætter spørgsmålstegn, til hver en tid kommunikerer bedre end f.eks. en lidt mere spørgende tilgang.

Lur mig om den kommende kommentator til det tyske valg ikke allerede er booket!

Et gammelt redaktionelt huskeråd lyder: Overdosering, især i form af skamridning af kilder, er kontraproduktivt for alle parter.

Niels Barfoed er forfatter, dr.phil. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • jørgen djørup
  • Grethe Preisler
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Per Klüver
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Benno Hansen
  • Margit Tang
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Sohn
  • Henning Kjær
jørgen djørup, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Per Klüver, Maj-Britt Kent Hansen, Benno Hansen, Margit Tang, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Steen Sohn og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvor godt pointeret! Når man sidder der med Tirsdagsanalysen, Besserwisserne, Ulla Therkildsen og hele menageriet, med tilseende twittere fra mennesker der mener de er noget, men skriver mere ligegyldigt end en klam leverpostej i en daggammel madkasse, forstår man endegyldigt hvor lidt det egentligt betyder at have en holdning til noget substantielt.
Dog følger jeg med, og må dermed indskrive mig som interesseret tilskuer.
Er det mon nysgerrighed der driver mit uendelige behov for at lytte til TV-oraklerne, eller er det abstinenser fra det jeg virkelig gerne vil høre om, nemlig magtens intriger?
Shame on me, Im hooked..

De skal bare tage tiden til hjælp. Jeg havde lagt min madkasse med leverpostejmader i drivhuset, og da jeg åbnede den efter et par uger, så var der simpelthen produceret rigtig avantgarde kunst, efter min simple og akk, så subjektive vurderingsevne, ihvertfald.

Lasse Johansson

Af hjertet tak, Barfoed!
Den eneste benefice ved dette studiekissemisse er, at det holder blodet rullende hos en gammel nyhedsgourmand.. Men mest er det kvalmende.

Niels Barfoed: Lur mig om den kommende kommentator til det tyske valg ikke allerede er booket!

Jo det er hun:
- NEWS-dækningen om det tyske valg omfatter bl.a. magasinprogrammer allerede fra torsdag 7. september.
Lykke Friis, der er en af de største danske eksperter i tysk og europæisk politik, tilknyttes TV 2, TV 2 NEWS og tv2.dk i efteråret.

http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/news-satsning-til-efter...

jørgen djørup, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg kender en bedre metode til at affærdige TV 2 News på, end at skrive vrede klummer i diverse halv intellektuelle medier, det er: - sluk for det.

Niels Duus Nielsen

Hvorfor er det altid sure gamle mænd som Barfoed og Metz, der klarest giver udtryk for verdens vanvid? Er det fordi jeg også bare er en sur gammel mand, eller er verden virkelig blevet vanvittig?

Fpr nu at skamride en replik, jeg har brugt en del gange i de senere dage: Min psykiater beroligede mig med, at min depression blot var en sund reaktion på en verden, der er blevet sindssyg. Men han var også bare en sur gammel mand, der holdt galskaben fra døren ved hjælp af sort humor. Ligesom Barfoed og Metz.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Vor tids vise mand er bare en sur gammel mand. Men han har jo ret!
Er der da nogen, der gidder at lytte til en sur gammel mand? Måske, hvis han har både humor og vid tillige.
Og det har han vel helst. Så det så...

Johnny Winther Ronnenberg

I gamle dage var jeg var en vred ung mand, med attitude. Nu er jeg en sur gammel mand, med attitude. Jeg må kunne skabe mig en ny karriere på den mindst ringe ;-)

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar