Klumme

Det bedste våben imod islams kvindesyn er menneskerettighederne

Feminister karaktermyrder hinanden i debatten om, hvordan de skal forholde sig til islams kvindesyn. Men det er værd at huske på, at der er en målestok, som kan overskride modsætningerne: menneskerettighederne
18. september 2017

I Tyskland har der i den seneste tid raset en strid mellem den amerikanske genderteoretiker Judith Butler og tysk feminismes grand old woman, Alice Schwarzer.

Jeg følger debatten med fascination: Den sætter argumenterne på spidsen, så man kan se, hvad de kan holde til.

Striden står om kvinders ret til selvbestemmelse over for kulturelt betingede og sexistiske overgreb. Og om respekten for minoriteter – queerpersoner og flygtninge – over for rendyrket patriarkalisme og relativisme.

Sagen er, at Butler har beskyldt Schwarzer for racisme og kaldt hende ’islamkritiker’, fordi hun, blandt andet efter nytårsnatten i Köln, hvor kvinder blev angrebet af omkring 2.000 primært muslimske mænd, har kritiseret islamismen.

»Vi kvinder skulle forstå, at vi ikke havde noget at gøre i det offentlige rum om aftenen – eller også var vi tøjter og fredløse,« skriver Schwarzer.

Ikke at erkende det er i realiteten racistisk, mener hun, »for derved tvinger man alle muslimer ind i fællesskab med disse frustrerede, rodløse, fanatiske mænd«.

Man overser, at den måde, mændene handlede på hin nytårsnat i Köln, »dette fatale sammenbryg af patriarkalsk tradition og fundamentalistisk islam«, ikke på nogen måde kan sidestilles med ’islam’, fastslår hun og tilføjer, at hun aldrig i hele sit liv har ytret sig om islam, kun om islamismen. Men »(Butler) skelner lige så lidt mellem islam og islamisme som Pegida og Alternative für Deutschland gør«.

I Judith Butlers optik er det imidlertid »den andens anderledeshed«, der må forsvares.

Burkaen »symboliserer, at en kvinde er beskeden og forbundet med sin familie; men også, at hun ikke er udbyttet af massekulturen, og at hun er stolt af sin familie og sit samfund,« siger hun således i et interview, Alice Schwarzer har fundet frem.

Hvis kvinder ikke må gå i burka, kan det føre til »en oplevelse af fremmedgørelse og tvangsvestliggørelse«, som man ikke bør understøtte, mener Butler.

Alice Schwarzer anfører sharialovenes umyndiggørelse af kvinder og svarer:

»Millioner af tvangstilslørede kvinder i den islamiske verden, der drømmer om at kunne se himlen og verden, vil føle en sådan retfærdiggørelse af burkaen fra en amerikansk intellektuel som den rene og skære hån.«

Forstærket af, at Judith Butler selv »tager sig den frihed« at være gift med en kvinde, tilføjer Schwarzer.

»I de kulturer, som Judith Butler så generøst forsvarer, ville hun af samme grund i bedste fald blive foragtet, i værste myrdet.«

Kvinde er noget, man bliver

En myrdet Judith Butler og en karaktermyrdet Alice Schwarzer. Sikken en redelighed!

Jeg skal ikke skjule, at jeg overvejende er på Alice Schwarzers hold. Judith Butlers genderteori – at køn, ’sex’, er noget andet end dets samfundsskabte form, ’gender’, har meget for sig, men det er også, som Schwarzer påpeger, en erkendelse, allerede Simone de Beauvoir nåede frem til:

Man fødes ikke som kvinde, kvinde er noget, man bliver. Det er desuden et klart civilisatorisk fremskridt, at mennesker, der føler sig som et andet køn end deres biologiske – eller som intet køn – omsider i disse år får deres selvopfattelse anerkendt. Men Judith Butler tager skridtet fra queertænkningen ind i den rene relativisme, dér, hvor anderledesheden bliver til kvindeundertrykkende umyndiggørelse.

Og der findes faktisk en målestok, som overskrider modsætningerne: menneskerettigheder.

Jeg ved godt, at der også findes folk, som anfægter menneskerettighederne; til venstre som et vestligt produkt, der skal presses ned over hele verden; til højre som et utåleligt overgreb på særlige ’værdier’, for eksempel danske.

Rend og hop!

At alle mennesker er skabt lige og har visse umistelige rettigheder til deres liv, deres frihed og deres ’stræben efter lykke’, må stadig i dag som i den amerikanske uafhængighedserklæring være en indlysende sandhed. Og hvis rettighederne for eksempel ikke omfatter kvinder, må der kæmpes for at få dem til det.

Karen Syberg er kulturjournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
David Zennaro, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Må jeg, i den politiske korrekthed og feminismens hellige og inkluderende navn, blot foreslå overskriften endret til: "Det bedste virkemiddel imod det kritikværdige kvindesyn i dele af Islam, er menneskerettighederne"?
Har vi ikke egentlig mere end nok af "krig mod Islam", "krig mod terror" og lignende galskab?
Iøvrigt;
Sådan, Karen Syberg!

Henrik L Nielsen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Islam er mange ting bl.a. shia og sunni, og nu når der er krig rundt om i verden hvor muslimer er involveret i ofte velforståelig og meget rimelig kamp imod de amerikanske besættere og droner og bomber, der kommer oppe fra himlen. Ja så er det sådan at islam bliver delt i den ene del, der bliver stadig mere radikaliseret, og radikaliseret det vil sige stadig i mere overens stemmelse med koranen, og den anden del, der bliver stadigt mere passive i angst for at vise det islamiske flag alt for højt. For at forstå Islam skal vi også forstå, der er en forskel mellem sunni-islam og shia muslimer. Fundamentalistisk islam er egentligt kun noget, der findes i sunni-islam for shia islam de tror at der er en succession af imamer, der kommer direkte fra Muhammed, hans svoger imam Ali og deres børn, og børnebørn altså en lang, lang række af muslimske imamer, der har ført kæden af rettroende helt op til vores tid. Der foregår en propaganda-krig mellem islam og den sekulariserede verden. USA, Hollywood, Europa. Derfor er det et problem i verden at der er denne konflikt, der er årsag til de mange voldelige konflikter vi har overalt i verden. Der er meget , meget mere at lære om Islam og denne spændende kultur, religion og dette lovsystemog med en del fordele og en række ulemper især hvis man ikke selv er muslim. Så held og lykke med studierne. Bøger, websider og youtube, der er massere af oplysninger at hente

Odin Rasmussen
Vil bare tilføje den "lille" nuance om at over 90% af verdenens muslimer er suni-muslimer.

Charlotte Svensgaard, Henrik L Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er også en af grunderne til , at man oplever at shia-muslimerne er mere eller mindre alierede med USA i diverse konflikter der forgår med i det muslimsk verden

Eva Schwanenflügel

Odin Rasmussen, det kan godt være, at shia - muslimer ikke involverer sig i terrorisme, men præstestyret i Iran er da rimeligt firkantede i deres udlægning af koranen..?
Adam Yahya, Saudi Arabien er da USAs allierede no.1, og de er sunnier?
Og regimet i Syrien er også shia.
Der hersker lidt forvirring på området..

Eva Schwanenflügel

Marc Wilkins , ikke alene er menneskerettighederne en fælles-menneskelig ideologi, de er vidst også snart en utopi, hvis vi fortsætter med at nedgøre humanisme og etik.

Bjarne Bisgaard Jensen, Johnny Winther Ronnenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Menneskerettighederne 'er' .... en teori om menneskets individuelle behov. Denne teori er ikke primær, da den er ideologisk deriveret af treenigheds-teorien om individdets rolle i helheden, og instrumentalt underordnet evolutions-teorien om mulige processer. Begrebet er naturligvis ideologisk forbundet med 'human-isme', men repræsenterer individets interesser, ikke interesseorganisationens, samfundets, artens. Der vil altid være en diskussion om hvilke 'rettigheder' er prioriterede på forskellige fællesskabsplaner.

Eva Schwanenflügel
Samtlige Suni-muslimiske "statsleder" er allierede med USA, men befolkningerne har ikke meget tilovers for USA's politik i den muslimske verden. Med hensyn til shia-Muslimer, det kan godt være at regimerne i to af de i alt tre lande hvor de har magten (Iran og Syrien) officielt er anti-amerikaniske, men USA's interesse og Shia-muslimernes interesser flader næsten altid sammen når det kommer til krig i mellemøsten. Både Irak og Syrien er gode eksampler af Amerikanske politik (militære aktioner) der var/er stor gavn for shia-muslimerne . På den måde kan man sige, at shia-muslimerne = "Præste eliten" og ikke almindelige folk er i realiteten allierede med USA. For resten det her ekstrem form for sekterisme i det muslimske verden er noget det er kommet op under Irak krigen og "blomstrede" i Assad regimets forsøg på at overleve, som i øvrigt er aliwitter og ikke traditionelt shia.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Trond Meiring og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar