Kommentar

Beskæftigelsesministeren: Førtidspensionsreformen har mange vindere

Uheldige sager om ressourceforløb, der gør syge mennesker endnu mere syge, dominerer debatten om førtidspensionsreformen. Den slags forløb skal stoppes, men man bør ikke underkende, at reformen faktisk har hjulpet tusinder af mennesker tættere på arbejdsmarkedet
Debat
16. september 2017

Mere end 22.000 mennesker har fået en chance på arbejdsmarkedet i små fleksjob, som blev en reel mulighed med reformen af førtidspension og fleksjob. Og vi kan se, at knap hver tredje, som har afsluttet et ressourceforløb, kommer tættere på arbejdsmarkedet enten i job, uddannelse eller støttet beskæftigelse til gavn for den enkelte og samfundet.

Resultaterne er vigtige skridt i den rigtige retning, men det undlader Iben Nørup, postdoc, ph.d. og forsker i social- og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, at forholde sig til i sin kronik »Førtidspensionsreformen var dømt til at fejle« (den 30. august).

Iben Nørup undlader også at forholde sig til, at der er lavet en stor brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb, som viser, at der er flere borgere, som er tilfredse med deres ressourceforløb end utilfredse. Der er mange mennesker, som ønsker et ressourceforløb – og det er særligt unge og mennesker med psykiske lidelser.

Mange vindere

Førtidspensionsreformen har bestemt mange vindere. Det er muligt, at medierne forsøger at tegne et andet billede, men som forsker må Iben Nørup forholde sig til fakta og de undersøgelser, der bliver lavet på området, inden hun postulerer, at reformen af førtidspension og fleksjob hviler på et fundamentalt forkert grundlag.

For det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det er netop lykkedes at hjælpe mennesker tættere på arbejdsmarkedet, og flere har fået mulighed for at bidrage med det, som de nu kan.

Som samfund må vi ikke opgive mennesker, hvis der er en realistisk mulighed for, at de kan blive en del af arbejdsmarkedet. Det er netop udgangspunktet for førtidspensionsreformen, som et bredt flertal i Folketinget står bag og fortsat bakker op om.

Og så skal man huske, at kommunerne skal tilrettelægge indsatsen i ressourceforløbet, så der bliver taget de nødvendige hensyn til borgerens helbred og behov for skånehensyn. Man må aldrig få det dårligere af et ressourceforløb, så skal det stoppes.

Nu er det heller ikke sådan, at muligheden for at få førtidspension blev afskaffet med reformen. Kommunerne skal tilkende førtidspension til de borgere, hvor det åbenbart er formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

Det fremgår klart af reglerne og de vejledninger, vi har lavet på området. Og det gør kommunerne også. Sidste år blev der tilkendt ca. 8.400 nye førtidspensioner. Lidt flere end i 2015. Det vidner om, at nogle også vil få tildelt førtidspension efter et ressourceforløb. Sådan vil det være.

Børnesygdomme skal kureres

Jeg ved godt, at alt ikke kører på skinner. Jeg hører jo også om sager, hvor syge borgere tilsyneladende er blevet kørt gennem flere ressourceforløb uden realistiske udviklingsmuligheder – og hvor al sund fornuft siger, at det ikke har noget perspektiv.

Jeg hverken kan eller skal sagsbehandle de enkelte sager, det er kommunernes ansvar. Men jeg kan meget klart sige, at det kan regeringen ikke stå inde for, og hvis kommunerne mener, at de er forpligtet til den slags sagsbehandling af borgere, så kommer vi til at lave reglerne mere tydelige.

Senest har det været fremme, at der er store kommunale forskelle på tilkendelse af førtidspension, som jeg selvfølgelig følger op på. Det må ikke være postnummeret, der er udslagsgivende for, om man kan få førtidspension eller ej. Derfor har jeg fremrykket en delevaluering, der netop ser på førtidspensionslovgivningen.

Jeg holder fast i, at reformen af førtidspension og fleksjob overordnet set er rigtig. Reformen har betydet et helt nødvendigt og vigtigt skifte i indsatsen for vores udsatte borgere med en potentiel arbejdsevne, så der nu er fokus på borgernes muligheder og ikke på deres begrænsninger.

Vi skal sætte alle sejl ind på at understøtte, at mennesker kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem ressourceforløb og fleksjob. Der er fortsat nogle børnesygdomme, som vi ikke har været gode nok til at håndtere – og det skal der rettes op på.

Loven på området skal leve op til reformens intentioner og høje forventninger, og jeg er villig til at ændre på reglerne, hvis evalueringerne viser, at det ikke er tilfældet. Men jeg ændrer ikke på reglerne, før jeg har styr på fakta.

Der florerer mange påstande – også her i avisen – som den store evaluering af hele reformen skal hjælpe os med at finde hoved og hale i.

Troels Lund Poulsen er beskæftigelsesminister (V)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Winther Ronnenberg

Ja der er 98 vindere de kaldes kommunerne, taberne tælles i tusinder ;-)

Rolf Hansen, Mona Blenstrup, Randi Overgård, Trond Meiring, Dorte Sørensen, John S. Hansen, Søren Andersen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvorfor har mennesker i Danmark kun værdi, hvis de kan yde en indsats på arbejdsmarkedet,
Troels Lund Poulsen?

Ken Sass, David Zennaro, Mona Blenstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, John S. Hansen, Søren Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Jeg har en kvindelig bekendt, som lider af leddegigt. Hun slår sine folder i jobcentrene og hos de "andre aktører" som profiterer lystigt på ressourceforløbene. Hun er selv i ressourceforløb, og kan komme med mange spændende beretninger derfra.
Hos en af disse "andre aktører" mødte min bekendte en grædende kvinde; hun var 62 år. For 6 år siden havde hun fået en hjerneblødning, som havde givet hende en varig hjerneskade! Denne 62 årige kvinde ville Kbh.`s kommune ikke give en førtidspension. Hun er visiteret til minifleksjob - man kunne jo ikke helt udelukke at hun en dag ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet!!

Resultatet er altså i dag, at denne hjerneskade kvinde på 62 sidder og græder af stress, når hun intervalmæssigt indkaldes til "eftersyn" hos dette private firma som betales af kommunen!

Det må være hvad en rigtig venstremand(og socialdemokrat, for den sags skyld - desværre!) betragter som en succeshistorie!!

Heidi Larsen, Søren Andersen, Ken Sass, Johnny Winther Ronnenberg, David Zennaro, Mona Blenstrup, Randi Overgård, Lise Lotte Rahbek, Slettet Bruger, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er nye toner fra tvangsaktiveringsministeriet. Og så alligevel.

At ville hjælpe "udsatte borgere med en potentiel arbejdsevne" til at udnytte denne potentielle arbejdsevne er da et nobelt formål. Men at tvinge kommunerne til med vold og magt at skulle udnytte denne potentielle arbejdsevne uanset hvor lille den er, er knap så nobelt. Når man er så syg, at arbejdsgiverne ikke vil ansætte en, er der vel ikke så meget at gøre, så længe det er arbejdsmarkedet, der bestemmer.

At mennesker kun har værdi, hvis de kan yde en indsats på arbejdsmarkedet er jo fordi de ellers vil være en uproduktiv udgift for staten. Så hvis værdi = pris og kun måles i penge, er vi ledige at betragte som en udgift, altså en negativ værdi. Hvad hedder det modsatte af "værdi"? "Uværdi"?

Hvad regeringen åbenbart ikke fatter, er at utrolig meget arbejde reelt er spild af tid. For hvis "værdi" blev defineret i termer af varer og tjenesteydelser, ville rigtig mange jobs blive betragtet som værdiløse. Formuleringen hvor nyttejobs beskrives som "arbejde som ellers ikke ville blive udført" viser jo netop, at dette arbejde ikke har nogen værdi målt i penge, for så ville det jo blive udført, men at det blot er tænkt som en opdragende foranstaltning, et stykke voksenpædagogik, som skal lære os at stå op om morgenen. Som gammelt postbud, der i mange år mødte på arbejde hver morgen klokken seks, er en sådan begrundelse simpelthen en fornærmelse.

Det er da godt, at tvangsaktiveringsministeren er parat til at lave reglerne om - igen igen. Men det er noget nyt, at han vil vente, til der er fakta på bordet. I Støjbergs tid på posten blev der truffet beslutninger på grundlag af ministerens mavefornemmelser, og da arbejdsgiverministeren havde magten, var det DAs interesser, der blev lagt til grund. Nu skal vi så have fakta på bordet, fint nok. Lad os håbe, at der ikke er tale om alternative fakta.

Heidi Larsen, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Ebbe Overbye og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men den tidligere førtidspension havde indbygget regler der gav folk mulighed at få standset førtidspensionen, hvis de fandt en arbejdsgiver der ville ansætte dem eller fandt andre måder at få en indtægt på. Personen beholdt retten til at få genoptaget sin førtidspension, hvis denne ikke kunne klare arbejdet eller fik den værre.
Hvorfor udbyggede Mette Frederiksen og Folketinget ikke bare denne regel? De burde også ha' stillet krav til arbejdsgiverne om at forpligte sig til at udbyde flere skånejob så personen selv havde mulighed for at finde et skånejob og ikke skulle påbydes et bestemt ellers røg kontanthjælpen.
Ligeledes kunne kommunerne få samme betaling fra staten for kontanthjælp og førtidspension så kommunerne ikke så en fordel i at beholde folk i kontanthjælpssystemet.

David Zennaro, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dorte Sørensen: "Hvorfor udbyggede Mette Frederiksen og Folketinget ikke bare denne regel?"

Man fristes til at foreslå, at der forelå en aftale med højrefløjen: Først skærer Venstre og omegn alle de steder, hvor de kan slippe afsted med det, derefter overtager Socialdemokratiet og skærer de steder, hvor højrefløjen ikke tør skære, fordi der er tradition for, at hvis det er SD, der står for reformerne, så glider de nemmere ned.

Del og hersk, hedder teknikken. Skolereformen kunne fx kun realiseres, fordi mange lærere er socialdemokrater, der ikke ønsker at gå imod partilinjen. Havde Venstre forsøgt noget lignende, havde lærerne i samlet front med et SD i opposition ganske givet afværget angrebet.

Ligesom integrationsydelsen blev indført i sidste øjeblik af den daværende Venstreregering så en evt. efterfølgende socialdemokratisk regering kunne markere sig ved at afskaffe denne ydelse, og så i øvrigt lade resten af Venstres lovgivning på området stå urørt. Når man forhandler stiller man jo ofte skinkrav, som man så i løbet af forhandlingerne dropper igen, så man fremstår som samarbejdsvillig. På denne måde får man det så, som man vil have det, samtidig med at man viser vilje til kompromis.

Troels Lund Poulsens indlæg er valgflæsk - der er kommunevalg lige om lidt, og regeringspartierne frygter et dårligt valg, derfor den pludselige velvilje over for "samfundsnassere" og "snydepelse".

Johnny Winther Ronnenberg, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, John S. Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Niels Nielsen ikke uenig i dine betragtninger - DOG ikke ang. Helhedsskolen, hvor lærerne var meget ueninge og advarede om dårligere undervisning pga. nedskæringer i forberedelsestiden, flere børn i klasserne, Folketingets diktatoriske diktat om arbejdsforhold som staten+kommunerne tidligere havde aftalt i tidligere overenskomster med lærerforeningen. Osv.....

Suk. alle de ministre, der aldrig har haft et længerevarende lønnet arbejde. De er så kloge, at de kan undvære hovedet, og vi kan undvære dem.

Søren Andersen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Many winners on many sides.