Læsetid 3 min.

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv
Folkeskolens nye digitale lærings- og samarbejdsplatforme åbner for en vigtig diskussion om elevers ret til privatliv. Hvor meget skal en lærer for eksempel vide om, hvordan en elev klikker sig rundt på en læringsplatform?

Folkeskolens nye digitale lærings- og samarbejdsplatforme åbner for en vigtig diskussion om elevers ret til privatliv. Hvor meget skal en lærer for eksempel vide om, hvordan en elev klikker sig rundt på en læringsplatform?

Liv Høybye

5. september 2017

For nylig angav undervisningsminister Merete Riisager (LA), at hun vil rejse en dataetisk debat i lyset af nylige digitaliseringstiltag på folkeskoleområdet. Det er på høje tid.

Når vi træder ind i 2018, skal landets folkeskoler være koblet på digitale læringsplatforme, der bl.a. faciliterer undervisningsforløb samt giver samlet adgang til digitale læremidler. Fra august 2019 kobles AULA, afløseren til forældreintra, på. Der er mange fordele ved de to nye digitale løsninger. Men der er også faldgruber, som er væsentlige at få diskuteret og taget stilling til, før det er for sent.

De digitale løsninger producerer mange læringsrelaterede data. Det er mange forskellige slags data, f.eks. om opgaveløsninger og testresultater, læreres vurderinger og elevernes egne vurderinger af deres læring.

Ligeledes såkaldte aktivitetsdata, hvilket er de digitale spor, man efterlader, når man bevæger sig rundt på en digital platform – dvs. logger ind, uploader filer, chatter, klikker, søger, swiper osv. Aktivitetsdata kan også omfatte brugerens gps-koordinater og opgørelse af, hvordan hans øjne bevæger sig over informationerne på skærmen.

Inden for big data-diskussioner omtales den slags data som en guldgrube, der alene som følge af mængden og opdateringsfrekvensen kan give præcise real time og prognostiske analyser af brugeres adfærd. I analyserne af dem leder man efter mønstre, der kan give en mere præcis viden om den enkelte elev. F.eks. forudsige, om eleven er i fare for at droppe ud af uddannelsen, eller hvordan elever skal kategoriseres i forhold til særlige læringsbehov, potentialer eller vurderede risici.

Læringsrelaterede data kan være til stor gavn i folkeskoler, hvor tid og penge er en begrænset ressource. Prognoser i forhold til, hvordan eleverne vil klare sig til afgangseksamen, kan f.eks. hjælpe med at målrette pædagogiske indsatser. Data om, hvordan den enkeltes øjne vandrer ned over skærmen, kan potentielt afsløre dysleksi tidligt.

Også på ledelsesniveau kan data gøre en stor forskel, fordi de for eksempel kan give et hurtigt overblik over elevers progression. Den viden kan ledelsen bruge til at prioritere ressourcer og holde lærerteams ansvarlige for at arbejde målrettet med elevers læring og trivsel.

Fortolkningsevner

Men skal man kunne profitere af de nye muligheder, er det nødvendigt også at kende til risici ved øget brug af data.

For det første er det afgørende, at de data, der indgår i sådanne praksisser, er relevante, dækkende og af tilstrækkelig kvalitet. Hvis målet med undervisningen f.eks. er, at eleverne kan bruge matematiske refleksioner i forhold til virkelige problemstillinger, er det uheldigt, hvis de data, læreren og skolelederen har til rådighed, kun siger noget om elevernes dygtighed til at regne.

I forlængelse heraf er det afgørende, at lærere og skoleledere er i stand til at tolke de data og analyser, som systemerne stiller til rådighed. Data er altid et reduceret og usikkert udtryk for den faktiske virkelighed. Derfor er det nødvendigt, at de, der bruger data, er i stand til at vurdere, hvad data ikke siger noget om, og hvad den statistiske usikkerhed i data betyder.

Det er dog lettere sagt end gjort. Som eksempel droppede Undervisningsministeriet at visualisere usikkerheden i resultaterne af de nationale test efter en pilotprøve, som demonstrerede, at lærerne misforstod visualiseringen. Dette peger på nødvendigheden af at udvikle større viden hos professionelle om, hvordan data kan bruges.

Elever kan ende i kasser

En yderligere udfordring ved de altid begrænsede data er, at de kan resultere i, at der skabes ’kasser’, som eleverne inddeles i på baggrund af data. Det kan gøre det let at tale om typer af elever og at skabe handleplaner i forhold til disse typer, men i virkeligheden er elever altid forskellige, og kasser kan ende med at blive til stereotyper, som lærere og elever har svært ved at se ud over. Så det, der var tænkt som en individualisering, kan resultere i ensretning.

Sidst og ikke mindst er der en vigtig diskussion om elevers ret til privatliv. Hvor meget skal en lærer for eksempel vide om, hvordan en elev klikker sig rundt på en læringsplatform?

Alt i alt hilser vi folkeskolens nye digitale lærings- og samarbejdsplatforme velkommen og er overbeviste om, at den voksende mængde læringsrelaterede data kan bruges konstruktivt til at fremme læring, trivsel og elevers alsidige udvikling. En vigtig forudsætning er dog viden om risici og uønskede effekter ved brug af data. Det, håber vi, at ministerens opfordring til en dataetisk debat kan være med til at skabe.

Helene Gad Ratner er lektor, og Jeppe Bundsgaard er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lader til, at de problemer, der er nævnt, og som utallige gange før er løst med politiske tiltag efter anbefaling fra pædagogiske kapaciteter, nu endelig kan se en løsning imøde.
I al fald til løsningerne forsøges praktiseret.

For fanden hvor jeg håber der stadig er skoler, der bruger bøger af papir, når mit barn når skolealderen. Hele den øvrige verden er syltet ind i information, man (som barn) skal forholde sig til og som kan virke ekstremt forstyrrende. Jeg tror fuldt og fast på, at fokus på -og indlæring af i hvert fald basale kundskaber, sker bedst med en bog og en blyant og en slukket computer...

Jørn Andersen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar