Kommentar

Biologien er et fængsel, der fravrister mennesket evnen til at vælge

Landvindinger inden for biologien har igen gjort det opportunt at spekulere i, om vi kan forædle og forbedre menneskearten
Landvindinger inden for biologien har igen gjort det opportunt at spekulere i, om vi kan forædle og forbedre menneskearten

The Granger Collection

22. september 2017

For ikke så længe siden blev mennesker klassificeret og sorteret efter noget, man kan kalde for ’race’, hvilket var en kategori, som man i brede kredse anså for at skille højerestående for laverestående mennesker. Det hele havde status af anerkendt og lødig naturvidenskab, også i Skandinavien.

I Sverige, i Uppsala i 1922, blev der ligefrem grundlagt et statsligt racebiologisk institut, som fik til opgave at fremme noget, man kaldte for ’racehygiejne’.

Tanken var, at det gjaldt om at finde frem til, hvad der adskilte de biologisk overlegne racer og individer fra de biologisk underlegne, således at man herigennem kunne forædle det, man kaldte for ’folkestammen‘. Hvordan det i praksis foregik, kan man blandt andet se i den storartede film Sameblod.

Sidenhen blev adskillige millioner mennesker ofret på racebiologiens alter.

Efter Anden Verdenskrigs katastrofer stod det dog klart, at ikke blot havde racebiologien været videnskabelig humbug – den havde også ydet afgørende bidrag til at forårsage politiske og menneskelige tragedier af ufattelige dimensioner. Følgen blev, at der snart lagde sig et tungt tabu over ikke forestillingen om racer, men også over selve ideen om de biologiske forskelles betydning for, hvem vi er, og hvad vi er værd som mennesker.

Racetænkningens død

I stedet blev menneskers principielle ligeværd – uanset biologisk oprindelse og uanset biologiske egenskaber – nu stadfæstet og understreget.

Det var ikke bare bedre politik og moral, men også langt bedre i overensstemmelse med de videnskabelige indsigter. De genetiske forskelle mellem grupper af mennesker med eksempelvis forskellig hudfarve viste sig nemlig at være mindre end de genetiske og kulturelle forskelle mellem mennesker fra enkeltindivid til enkeltindivid.

Det er selvfølgelig uafviseligt sandt, at meget af det, vi er og bliver, er vi født med. Uden de gener, som adskiller mennesket fra andre arter, kan vi ikke blive til mennesker (også selv om det kun er en procent, der genetisk skiller os fra vores nærmeste slægtning, bonobo-aben).

Men det er ikke alene gener, der gør os til mennesker, men også det, vi kalder kultur – det vil sige den verden – eller de verdener – som vi med hjælp af førnævnte beskedne genetiske forskel har formået at skabe for os selv som art.

Tag kulturen væk – sproget, fortællingerne, kunsten, den historiske hukommelse, drømmen og de utallige samfund, som de opbygger – og der vil ikke blive ret meget tilbage af den verden, som gør os til mennesker.

Mennesket er på godt og ondt sin egen skabning og i stand til at opbygge de mest forbløffende verdener – men i lige så høj grad i stand til at ødelægge dem igen. Ja, det står i dag i vores magt fuldstændig at ændre vilkårene for alt liv på jorden og gøre det af med verden, som vi kender den.

I den forstand kan man hævde, at kulturen har overvundet biologien. Der er i al fald megen biologi, som i dag er i hænderne på menneskets kultur.

Biologisk forædling

De videnskabelige landvindinger inden for biologien har på det seneste fået stadig flere forskere til at fatte mistro til kulturen og igen sætte lid til biologien – eller rettere til den teoretiske mulighed for, at det skulle være muligt at udvikle et biologisk bedre udrustet menneske, et smartere og mere intelligent menneske, et mere konstruktivt og mindre destruktivt menneske, der er mere disponeret for samarbejde og mindre disponeret for konflikter og krig.

Perspektivet er, at det ad den vej skulle kunne lade sig gøre at eliminere den mest menneskelige af alle svagheder: tilbøjeligheden til at begå fejl. Det vil sige eliminere det, vi plejer at kalde ’den menneskelige faktor’, hver gang et eller andet går galt. Eksponenter for den tankegang er eksempelvis tænkere som Ingmar Persson og Julian Savulescu, der argumenterer for nødvendigheden af såkaldt moralsk ’enhancement’ (forbedring, forstærkning, red.). Som de skriver i et forskningspapir:

»Den menneskelige moralpsykologi er begrænset i sin evne til at adressere aktuelle eksistentielle trusler, fordi moralens evolutionære funktion på dette stadie er at maksimere samarbejde i små grupper.«

Og det er vel her, et eller andet sted, at jeg må tage mig til hovedet. Jeg føler mig nemlig overbevist om, at vores fejlbarlighed, vores tilbøjelighed til at begå fejl, ikke kan skilles fra vores tilbøjelighed til udrette de største bedrifter. Lige så lidt som vores evne til at rive alting ned kan skilles fra vores evne til at bygge op.

Den menneskelige faktor er præcis den faktor, som skiller mennesket fra alle andre arter. Heste eller sommerfugle kan ikke begå moralske fejl, men de udretter heller ikke store bedrifter.

Det særlige ved at være menneske er ikke evnen til at gøre det rette i en given situation eller at leve i overensstemmelse med sin natur – den slags er hestene og sommerfuglene som regel langt bedre til, end vi er. Det særlige er netop friheden til at vælge imellem at gøre enten det ene eller det andet.

Menneskets fængsel

Jeg vil på ingen måde undervurdere biomedicinens eller genteknologiens muligheder for at forandre menneskets egenskaber. Lige så lidt som jeg vil undervurdere de trusler og udfordringer, som menneskets kultur i dag stiller verden overfor.

Men jeg er også gammel nok til at frygte biologiens genkomst som menneskets skæbne.

Eller som jeg ser det: som menneskets fængsel.

Hvor biologien bestemmer, hvem vi er, og hvad vi gør, ophører friheden til at vælge, hvem vi kunne blive, og hvad vi kunne gøre.

Friheden til at ødelægge verden er også friheden til at redde den.

Så længe den frihed er det, som gør os til mennesker, er det kulturen – og ikke biologien – som er menneskets skæbne.

© Göran Rosenberg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Grethe Preisler
Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

I burde gøre debatten den tjeneste at fjerne betalingsmuren for dette helt afgørende vigtige indlæg, Information. Det er her, den essentielle debat begynder.

Iøvrigt skal man ikke underkende, at andre grene af biologien i disse år afslører, at vi måske har underkendt dyrs fond af egenskaber, som vi ellers eksklusivt har betragtet som menneskelige.

Jens Falkenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At mennesket er en maskine - det materialist-mekaniske livssyn - som den vestlige kultur - (såkaldte civilisation) er en del af - kører på sidste vers. Har været igang med at ødelægge sig selv - nu venter vi kun på det sidste skub. At Vesten har påtvunget resten af verden dette gør det kun værre. Jeg tager mig til hovedet når jeg hører Lone Frank udtale: du er kun den - til enhver tid gældende kemi og elektricitet i din krop !
Som Göran Rosenberg så glimrende påpeger er det frygtelige misgerninger der er sket i navn - og i ly - af dette dræbende livssyn, eks. holocaust. (Anbefaling: Racismens Historie BBC).
På trods af vor såkaldt højt udviklede civilisation ved den/vi stadig ikke hvad mennesket er for en størrelse - når DET ene er belejligt er mennesket kun et dyr - andre gange forarges vi og siger "hvor er det dog umenneskeligt" når DET er belejligt. Ram Chandra Ji (of Fatehgarh U.P.) sagde bl.a. "det tragiske er når mennesket fødes som et dyr og dør som et dyr" Hvad et sådant menneske kunne være blevet til bliver for langt at komme ind på nu, men eet er sikkert: mennesket er mere end sin krop ligemegethvor meget den nuværende mad/krop/sport "kultur" påstår det !

Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvis mennesket virkelig var et moralsk dyr, ville det måske være muligt, ad gen-manipulativ vej, at frembringe særligt moralske individer.
Al hidtidig mennesklig åndelig aktivitet har været rettet mod, at indrette verden efter de kendte behov.

Der er ikke og har ikke været videnskabelig evidens for raceteorier. Der har været teorier, og der er blevet handlet på disse teorier men ikke ud fra videnskabelig erkendelse.
Der er heller ikke i kristendom noget grundlag for udryddelse og undertrykkelse af andre kulturer, og dog er det gentagne gange sket.
Mennesket er et biologisk væsen og som sådan afhængig af den økologiske ramme der er. Vi kan ikke overleve, hvis livsbetingelserne ikke er til stede.
Vi har ud over instinkter mulighed for at ændre vores ageren i langt højere grad end andre levende væsner.
Det er kulturlaget.
Biologien er forudsætningen for kulturen og trives. Uden biologi ingen kultur. Der er nogle helt basale behov, der skal tilfredsstilles før kulturen kan opstå og fortsat eksistere. Altså er biologien ikke blot grundlaget men for kulturens opståen men også en betingelse for dens fortsatte eksistens.
Ingen kultur uden biologi og intet menneskesamfund uden kultur.
Nu har vi i så mange år levet med den trefoldige Gud. Så kan vi vel også leve med en tofoldig verdensforståelse, hvor mennesket er dannet af biologisk og kulturelt sammenspil.

Niels Duus Nielsen

Objektivismen (Ayn Rand) er i fremmarch i disse år blandt de unge, hvorfor åndelige værdier nedtones til fordel for materielle værdier. I går blev der således sat en ny pris på det enkelte menneskes værdi: 32 millioner kroner.

Så selvfølgelig vil biologismen også være i fremmarch, gener er i princippet noget man kan tage og føle på og derfor noget, man kan give en pris og handle med, i forhold til luftige begreber som godt og ondt. Hvad koster det i kroner og øre at være et ondt menneske? Spørgsmålet giver ligesom ikke rigtig mening.

Åndelige værdier kan ikke prissættes, så det er fristende at tro, at de slet ikke eksisterer, hvis man tenderer mod at mene, at kun det er, som har en pris.

En af grundene til denne udvikling er efter min mening udtrykt i følgende sætning:

"Den menneskelige moralpsykologi er begrænset i sin evne til at adressere aktuelle eksistentielle trusler, fordi moralens evolutionære funktion på dette stadie er at maksimere samarbejde i små grupper."

Selv i lille Danmark oplever vi, hvorledes fjerne myndigheder maksimerer egne smågruppeinteresser, ligesom endnu fjernere multinationale firmaer har magten over størstedelen af vore liv.

Machiavelli var en af de første, der erkendte denne diskrepans mellem de små fællesskabers moral og de store enheders statsræson. Hvad der gælder som godt og ondt for almindelige mennesker, gælder ikke for politikere. Den amerikanske præsident kan godt dræbe mennesker med fjernbetjente droner uden selv at være et ondt menneske, lyder rationalet.

Der findes en mytologisk fortælling om hovmod og fald, som alle kulturer i verden kender i en eller anden variation: Myten om Babelstårnet. I folkedybet hedder det, at "træerne vokser ikke ind i himlen".

Så vi ved det godt, og har vidst det i tusinder af år: Når menneskelige fællesskaber bliver for store og omfattende, vil de ødelægge sig selv indefra, med gråd og tænders gnidsel til følge. Men vi vil ikke vide det, "denne gang er det anderledes" tænker vi. Den overleverede visdom, udtrykt i religiøse mytologier og folkeeventyr, afvises som ammestuefortællinger og ofres på den instrumentelle rationalismes alter.

Men problemet består: Vi har allerede organiseret os i samfund, som er for store til at smågruppemoralen er tilstrækkelig til at afværge katastroferne. Den politiske moral, som vi har sat i stedet, har vist sig ude af stand til at håndtere de store problemer. At tro, at genmodifikation kan gøre en forskel er blot endnu en form for hybris.

Den oplagte løsning vil være at gå tilbage til smågruppesamfund, nærdemokrati, bydelsråd osv. etc. altså i enheder, der er i stand til at tale sammen på tværs af politiske holdninger, fordi de har samme sprog.

Men selv om løsningen er oplagt i teorien, er den næsten umulig at gennemføre i praksis. Selv det danske samfund er allerede uoverskueligt stort. Så det ender nok som det plejer, med sprogforbistring og folkevandringer.

Folk ender med ikke længere at kunne tale sammen, fordi de bruger fagspecifikke termer som er ukendte for folk uden kendskab til deres snævre speciale, hvorefter de går hver til sidst og starter forfra. Hvis der stadig er en planet at starte forfra på.

Hektor Rottweiler, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar

Nej at "øl er Gud" som Monrad og Riislund gør sig morsom over er måske ikke det rigtige samlingspunkt for hele Danmark - et sådant nyt samlingspunkt kunne det ikke være en ny erkendelse af hvad mennesket er ?: we are spirits in the material world som Sting synger

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Nielse. Biologismen var en filosofisk afart, et kulturprodukt, ikke et videnskabelige verdensbillede.
Prissætning er vel et merkantilt verdensbillede, og det går da udmærket med at prissætte kulturelle værdier.

Niels Duus Nielsen

Peter Knap det er netop min påstand, at biologisme og merkantilisme er to filosofiske afarter, som passer til hinanden, så folk der hylder den ene, tenderer mod også at hylde den anden. Begrebet "konkurrencesamfund" har rødder i både socialdarwinisme og klassisk liberalisme.

Og hvornår noget er et videnskabeligt verdensbillede findes der ikke rigtig regler for. Videnskab er mange ting. Men visse grupper i samfundet har en interesse i at ekskludere visse erkendelser fra det videnskabelige verdensbillede, især dem, der ikke kan måles og vejes.

At man så sætter pris på et menneskeliv alligevel viser blot, at visse teoretiske træer allerede er vokset ind i himlen. Om det kan betale sig at holde dette konkrete menneske, fx dig, i live, kan nu afgøres med en regnemaskine.

Jens Kofoed, Thomas Corydon, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg ville ønske at man droppede ordet race helt og aldeles, der findes kun en menneskeart "homo sapiens" det har videnskaben bevist for længst. Ligegyldig fra hvilken del af verden man sætter to mennesker sammen, så vil afkommet altid kunne reproducere sig selv. Det er ikke tilfældet når man krydser to nærtbeslægtede arter som et æsel og en hest eller en løve og en tiger der mister afkommet altid evnen til reproduktion selv om de har fælles forfædre.

Jeg bliver trist når man bruger ordet om mennesker :-(

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg giver ikke fem flade ører for Göran Rosenberg og dermed Informations beredvillige formidling af hans tåbeligheder.

Vi husker vel mesteren Darwin, der forklarer naturhistorien med biologi.
Kort fortalt, og i et mega-spring frem, vil menneskets fredsommelige kultur og evne til at samarbejde gøre det bedst egnet til overlevelse. Modsat kold krig, russofobi, spænding og konfliktoptrapning etc., der forringer vores overlevelses-evner

Kultur og biologi er i harmoni, eller i disharmoni. Hvis kulturen går ind for fred, giver det også biologien fred, velvære og overlevelse.

Darwin ville have spået, at menneskene ville trives bedst med fred og fordragelighed, grøn omstilling og jævn fordeling af rigdom,

Nogen gange tror jeg, mennesker forstår deres skæbne, bedre end de vil stå ved. Både deres egen dødelighed, og også artens overlevelse. Forfatteren her har enten fattet ufatteligt meget, eller absolut ingenting.

"Evnen til at vælge"? Har vi den? Hvis man lægger beviserne for/imod fir vilje på en konsensusvægt vil den formentlig holde kraftigt imod både social determinisme og den hårde determinisme. I artiklen her forudsættes det at vi har den, og at den er andet end et epifænomen ala bevidstheden.

"Biologien er et fængsel"? Nope, der er jeg uenig. Biologien er den naturvidenskab, som prøver at få styr på hvad liv er for en dims. Som sidegevinst kan den også forklare dit ophav, bevise at der er større genetisk variation blandt de få tilbageværende chimpanser end mellem to mennesker på hver sin side af kloden. Det er også biologien som formentlig skal redde vores nederste del af ryggen, fordi vi har været passive for længe, selvom vi 100% godt vidste at der var ild i toilettet.

"Moralen"? Fortæl mig hvad moral er for en fisk? Nu har alverdens kloge filosofer filosoferet over etikken (den teoretiske side af moral), siden Ruder Konge var knægt, men de bedste bud på hvad der er rigtigt at gøre består dybest set af tre bud på etik. Den ene forskriver noget med at slagte uskyldige for at forære deres organer væk, den anden taler om mavefornemmelse, og den sidste henviser til meget gamle bøger om gensidigt at stene hinanden.

"Heste eller sommerfugle kan ikke begå moralske fejl". Jep, Göran følger som mange andre ikke rigtigt med i den udvikling der sker disse år indenfor dyr/bevidtshed/intelligens, ledsaget af den forvitring der samtidig finder sted, af menneskets rolle som dem "gud har skabt til at herske over de andre dyr". Måske er det kombinationen af de to, som gør det svært at fordøje for mange.

Altsammen lidt forvirrende, så lad os i stedet hylde vores evne til at smadre alting, og kalde det bagsiden at vores skaberevner. For at smadre, det er vi gode til. Så tilsætter vi lidt nomenklatur og nogle luftige begreber, og så kalder vi det noget kultur-noget. Det kan folk så godt lide her i 2017, hvor vi har behov for at tro på noget, når Trump og Kim svinger mere deres respektive dillere.

Jens Falkenberg

Biologien er muligvis et fængsel. Men den bygger på noget på den stærkeste evidens som nogen videnskab overhovedet har - selv væsentlig bedre end fysikken set i lyset af kvantefysikkens indsigter. Og langt fra den omgang løs humbug som psykologi, økonomi, og andre vidundervidenskaber hiver frem.
Derudover mener jeg, rent filosofisk at der ikke behøves at være en sammenhæng mellem biologiens genkomme i filosofien der per definition fordrer "merkantilistisk" eller utilitarisk filosofi. konnotation mellem de skoler er desværre blevet farvet af farvefulde, men knapt så indsigtsfulde filosoffer.
Iøvrigt er der ingen grund til at tro at vi med biologien i hånden kan gå ud og løse hele verdens problemer. Der er stadig væsentlige definitionelle problemer at håndtere. F.eks er der endnu ikke videnskabelig konsensus om hvordan man endnu definerer en art..

Michael Kongstad Nielsen

Hvordan skulle biologi kunne være et fængsel?
Ordet er sammensat af de to græske ord bios, som betyder liv, og logia der kan oversættes med "læren om".
Læren om livet kan umuligt være et fængsel.
Påstanden er syg, og burde ikke finde vej til Informations spalter, hvis jeg må være så fri.

Niels Duus Nielsen

Morten Balling, din vedvarende modstand mod at tage ansvaret for dine egne valg ved at hævde, at det ikke er dig, men en blind kausalitet, der vælger for dig, viser for mig, at du allerede er faldet i scientismens sorte hul.

Fri vilje er ikke noget, man kan bevise eller modbevise med logiske midler, fordi fri vilje er en forudsætning, en præmis. Det er et spørgsmål om metafysik. Og den metafysik man vælger (ja - vælger!!!) skal vurderes på sine virkninger.

Du skylder dig selv at læse Schopenhauer. Han skelner mellem vilje og forestilling: Videnskaben forholder sig til vore forestillinger om den objektive verden, som den måler og vejer og effektiviserer og monetariserer.

Moralen forsøger at tøjle viljen. Videnskab uden moral kan ikke producere andet end trivielle sandheder. Hvordan videnskabens resultater anvendes er et spørgsmål om moral - altså om vilje, ifølge Schopenhauer. (Moral uden videnskab er ligeså magtesløs, hvilket hele debatten om "politisk korrekthed" og "safe spaces" vidner om).

Du vurderer moralske intuitioner som værende sekundære - afledte - fra de logiske, matematiske intuitioner. Dette er ikke noget, du er tvunget til. Logikkens tvang er tvangløs, som Habermas formulerede det. Din scientistiske metafysik - fysikalistiske korrekthed, om du vil - vælger her for dig, eller rettere, du lader en udbredt scientistisk groupthink vælge for dig. Men der er ingen andre end dig, der er i stand til at vælge, hvilke intuitioner - mavefornemmelser - der skal lægges til grund for din tænkning og dit virke.

Svar mig, hånden på hjertet: Hvorfor er det bedre at lægge sine logiske mavefornemmelser til grund for sine livsvalg end at lægge sine moralske mavefornemmelser til grund? En logik, der kan skabe atombomber, men ikke kan afgøre, om det er godt - moralsk forsvarligt - at anvende dem?

Ud fra en cost-benefit analyse er menneskehedens udslettelse måske en god ting for de få overlevende, selv set i et utilitaristisk perspektiv? Jeg kan sagtens udtænke et scenarie, hvor en computer - en AI - kan regne sig frem til, at vi alle bør dø, for at redde planeten. Der er lavet masser af film om netop dette emne - "Blade Runner" og "I Robot", blot for at nævne et par stykker. Og i alle disse film er der en helt, som er skolet i logisk tænkning, men som ikke desto mindre forkaster et logisk funderet værdigrundlag, som er undertrykkende og dræbende - ud fra et menneskeligt, moralsk synspunkt!

Når du er færdig med Schopenhauer kan du så med fordel læse Nietzsche. Han skelner mellem "menschliches" og "allzumenschliches": At fejle een gang er menschliches, men at gøre samme fejl igen og igen er allzumenschliches (min udlægning).

Kærlighed OG logik, ikke logik UDEN kærlighed, er vejen frem.

Og god fornøjelse med at få logisk styr på kærligheden, det er endnu ikke lykkedes for mig - hvorfor jeg har VALGT at gøre kærligheden til en grundlæggende kategori i min metafysik, en kategori som til enhver tid trumfer den logisk begrænsede sandhed.

Så når logik og kærlighed er i modstrid med hinanden, forsøger jeg hver gang at vælge kærligheden. Eller livet, om du vil. Logik er jo bare tør - omend smuk - formalisme.

Odin Rasmussen, Trond Meiring, Peter Knap, Thomas Corydon og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Falkenberg, jeg er ikke ude efter biologien som videnskab. Med evolutionsteorien i ryggen er det nok det forskningsprogram, som har udviklet sig mest i de senere år. Derimod er det de lommefilosofiske implikationer, visse mennesker drager af biologiens succes, som jeg protesterer imod.

Gode biologer påstår jo ikke, at de med Darwin har løst alle livets mysterier. Darwin gjorde et stort nummer ud af, at det han havde forklaret, var hvordan livet har fået så forskellige udslag, i stedet for at alle levende væsner blot tilhører samme art, hvilket ville være meget nemmere.

Og han gjorde et stort nummer ud af at fastholde, at han ikke havde svar på, hvordan livet var opstået. Det overlod han til sine fagfæller, nemlig de på den tid meget teologisk inklinerede naturhistorikere, at finde ud af. Skæg for sig og snot for sig.

Det er ikke biologien som videnskab, jeg kritiserer, men biologismen som ideologi.

Jens Thaarup Nyberg

Michael Kongstad Nielsen
"Hvordan skulle biologi kunne være et fængsel?"
Den er det for de, der ønsker at være noget andet, end det de er fødte som; f.eks. kønsskifte.

Jens Thaarup Nyberg

Morten Balling; 22. september - 20:25
""Evnen til at vælge"? Har vi den? Hvis man lægger beviserne for/imod fir vilje på en konsensusvægt vil den formentlig holde kraftigt imod både social determinisme og den hårde determinisme. I artiklen her forudsættes det at vi har den, og at den er andet end et epifænomen ala bevidstheden."

Ja, evnen til at vælge har vi alle, og det er bevist ved at vi vælger. At der mindst indgår to muligheder for er valg, gør valget frit.

Du er og bliver tekniker, Morten Balling; du roder de tekniske videnskabers objekt sammen med humanvidenskabernes, og kan ikke afskrælle bevidstheden som genstand for videnskab med et "epifænomen" - men det er du vel bevidst om.

Jens Taarup Nyborg. Den rene biologisk forskning kan ikke være være et fængsel. Den er tvært i mod nøglen til at undslippe det fængsel af moral og og fortolkninger, som nogle lægger oven på videnskabelig erkendelse. Disse overbygninger er i høj grad styrende og kan ofte hindre muligheden for ny erkendelse.
Den nogle gang nævnte Darwin er et godt eksempel.

Fortsat.(trykfejl) Darwin fastslog ud fra sine iagttagelser at dyr og planter ikke var skabt i endelig for, men var kunne udvikle sig forskelligt over tid.
Det blev koblet sammen med Herbert Spencers teorier, ofte i villedende oversættelser, og kommer mest i formen, de stærkeste eller de bedstes ret, subjektive opfattelser, der har masser at gøre i filosofi men i grunden intet i videnskab.
Endnu værre når man bruger ideen baglæns og og slutter at da vi er her i vesten og har det bedste liv, må vi være det højeste udviklingstrin.
Sådanne dogmer, bygget på, ofte misforstået, videnskabelig cherry picking, myter, historeforfalskning og filosofiske ønskedrøme, kan i den grad låse samfundet fast og forhindre nytænkning.

Thomas Corydon, Morten Balling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Race er et ømtåleligt begreb, som mange af kulturelle årsager ønsker skrottet eller erstattet med mere neutralt klingenede begreber.

Dette behov er dog næppe biologisk/naturvidenskabeligt funderet, som nogle mener at vide, og begrebet må i givet fald erstattes af tilsvarende, mere eller mindre overlappende begreber, som beskriver tilsvarende kategorier og fænomener: Underarter, variationer, som kan være betinget af geografiske eller andre økologiske barrierer - især for mennesker og husdyr ofte tillige af kulturelle barrierer.

Når mennesket gennem udvælgelse fremelsker klart distinkte husdyrracer, som, om end tilhørende samme art, i ekstreme tilfælde kan have vanskeligt ved at parre sig indbyrdes pga. forskelle i habitus og adfærd, forcerer vi kulturelt de parringsvalg, som foregår på en lignende måde, men almindeligvis meget langsommere, i naturen.

Menneskets motiver er i den henseende mangfoldige, og hyppigt snarere kulturelt end naturligt begrundet (det handler ofte om at tilpasse dyret efter menneskets behov), mens den biologiske evolution hovedsaligt synes at tilpasse dyrene de naturgivne økologiske betingelser. At menneskets kultur er en ekstrem udløber af denne evolution kan på den anden side næppe bestrides, men denne kultur synes at repræsentere et kvantespring i forhold til de faktorer, som hidtil har domineret den biologiske evolution.

Det bør bemærkes, at begrebet race ikke er - og næppe i almindelighed på noget tidspunkt har været - identisk med begrebet art. Den klassiske definition af arten går på, at normale individer af modsat køn kan parre sig indbyrdes med fertilt afkom som resultat. Kan dette ikke eller kun ringe grad lade sig gøre, tilhører individerne forskellige arter. Indenfor arten gives dog hyppigt mere eller mindre klart adskilte populationer, som ikke eller kun sjældent parrer sig indbyrdes, og sådanne populationer vil gennem genetisk drift kunne miste evnen til indbyrdes parring, hvorved ikke blot racer eller variationer, men klart adskilte arter har dannet sig.

Sålænge der er tale om racer/variationer vil der dog normalt foregå en vis udveksling af gener via parring, så en 'ren race' eksisterer næppe, kun forskelle i genhyppighed og dermed et vist race-særpræg. Kommer to eller flere racer dertil, at de ikke længere kan udveksle gener, er de ikke længere genetisk forbundne racer, men genetisk adskilte arter.

Det hænder dog også, at racer/variationer, som gennem en epoke har været stadig mere adskilte, pga. ændrede naturforhold kommer i nærmere kontakt, hvorved de racemæssige særpræg opløses i en fælles population. Dette ser jo på mange måder ud til at være den overordnede tendens mht. vores egen art i nyere tid - efter en epoke på nogle årtusinder, hvor det racemæssige særpræg gjorde sig stadig stærkere gældende i kraft af en hurtig og succesfuld spredning, hvor mennesket i høj grad rent biologisk udviklede sig i takt med de naturgivne forhold.

De klassiske racer har således en naturlig baggrund i evolutionen, bl.a. tilpasning til vidt forskellige klimater og fødegrundlag, som nu bliver mere udflydende, fordi vi ikke længere er nær så afhængige af det lokale naturgrundlag. Kulturelt betingede præferencer i vores parringsvalg spiller derimod en stadig større rolle, idet vi stadig mere bevidst vælger de foretrukne kombinationer og overlader langt mindre til den naturlige selektion.

NB: En relevant reference: Wikipedia/Debate on race
https://en.wikipedia.org/wiki/Theodosius_Dobzhansky#Debate_on_race

@Niels og Jens

"Fri vilje er ikke noget, man kan bevise eller modbevise med logiske midler". Enig. Og alligevel. Hvis jeg påstod at Jorden var flad og primært lavet af margarine, ville mange (overtegnede inkl.) være ret sikre og overbeviste om at jeg talte usandt. Jeg tror vi før har været inde på at vi nok desværre er nødt til at sluge et par aksiomer mm., med mindre vi kun vil kunne sige "bleh" om det hele.

"Du er og bliver tekniker, Morten Balling; du roder de tekniske videnskabers objekt sammen med humanvidenskabernes". Nej i andre "roder" for lidt. Humanister plejer eller at være glade for holistiske perspektiver? For mig at se står naturvidenskaben overfor det Popper kaldte pseudovidenskaberne. Her kan man f.eks. finde en del bløde videnskaber, men det går den rigtige vej med emperi og statistik selv i psykologien.

Vi er nødt til at tænke tværdisciplinært, hvis vi reelt vil prøve at forstå noget som helst. Ellers opstår der situationer hvor folk, som Sapolski siger, sidder i deres egne små spande de ikke kan se ud af.

Hvis man tror at de bløde videnskaber er hellige og adskilte fra naturvidenskaberne, pga. deres natur, tager man fejl. Videnskab er videnskab, når den kan opstille modeller som forudsiger et eller andet. Kan sociologi, psykologi og filosofi noget tilsvarende skal det tages med i forståelsen af virkeligheden, men vi skal også være skeptiske og sortere de påstande fra som ikke kan falsificeres.

På et metafysisk og filosofisk plan er jeg mere forvirret end Descartes formentlig var efter at han havde fået øje på dæmonen. Vi består (selv humanister) af celler, bygget af molekyler, lavet af atomer, som igen er opbygget af partikler, som følger et strikt sæt regler vi kalder kvantemekanik. Kvantemekanikken er godt nok underlig, men selvom den tilføjer tilfældighed, forudsiger den virkeligheden ekstremt nøjagtigt og præcist. I al fysik har man aldrig fået øje på meget som minder om sjæl, bevidsthed eller vilje. og det er ikke fordi man ikke har kigget. Vil man forklare et menneskes adfærd slipper man ikke udenom dét pt.

Vores hjerner (der hvor vi finder bevidstheden) består også af celler, som i store træk minder om alle andre celler, f.eks. leverceller fra en frø. Celler (selv bakterier) kommunikerer med hinanden, via signalmolekyler og elektroner. Kommunikation kan, helt bogstaveligt, forstås som overførsel af fysisk information i form af bits. Lige nu læser dine øjne hvad min hjerne besluttede sig for at skrive. En måde at se bevidstheden på, kan være ala software på en computer.

Epifænomen er et af de ord jeg bruger til at beskrive noget jeg ikke forstår. Dybest set handler det om at noget opstår ud fra en proces, uden selv at være en del af processen. Jeg er ikke den eneste som hælder til at bevidsthed kunne være et epifænomen afledt af at tilstrækkeligt mange neuroner, sat sammen med tilsvarende mange synapser, tilsat kaosteori og kvantemekanik. I så fald er den fri vilje også et epifænomen, og en illusion ala følelsen af at sidde stille mens Jorden bevæger sig med 30 km/s omkring Solen, eller det at Jorden ser flad ud set fra kirketårnet.

Oveni alt det, viser neurovidenskaben os, at hjernen tager beslutninger op til adskillige sekunder før bevidstheden føler at den tager beslutningen. Helt ærligt synes jeg argumentet med at jamen jeg ved jeg tænker begynder at være temmeligt flosset i kanterne. Men jeg indrømmer gerne at jeg lever fint med illusionen om fri vilje til dagligt.

Pt. læser jeg færdig på uni. Bioteknologi. Nu kan jeg splejse gener, og lave GMO'er. Sejt nok! ;) Vi er formentlig ikke så langt fra at forskere laver en gærcelle med 100% syntetisk DNA. Grænsen mellem levende og dødt udtværes voldsomt i disse år. Tanker om at lave kunstigt liv bobler lystigt i ursupperne. Fronkenstien ville have haft våde drømme. Som en af mine studiekammerater bemærkede forleden: "Du har sgu ret. Det der med biologi er rén kemi når det kommer til stykket".

Moral?!? Hvad hulen snakker i om? Iflg. biologien er vi dyr. Kan en tangloppe være et dumt svin? Vores hjerner er formentlig genetisk kodet med empati. Det skyldes at vi er sociale dyr. Indtil for få tusinde år siden levede vi alle i stammer med 10-100 individer. Var man socialt indstillet fungerede gruppen bedre, og man forbedrede muligheden for at sprede sin gener. Den mavefornemmelse står overfor at vores hjerner også efterhånden er så komplicerede, at bevidstheden kan forstå matematik og dermed nytteetik. Og de står virkelig overfor hinanden. Ikke meget holden hånd dér.

Kærlighed?!? Jep jeg kender godt, og værdsætter følelsen, men prøv at skrive en ikke-biologisk forklaring på kærlighed, som kan falsificeres, og som kan komme med forudsigelser. Hvis du laver den om til en Android app kan du tjene kassen. Folk tror Tinder er blevet en succes fordi vi er kærlige af natur, og ikke fordi vi er liderlige efter at få spredt gener. Hvad nu hvis kærlighed er et epifænomen, som evolution har givet os over milliarder af år, og som er godt for diversitet og yngelpleje? På den anden side bliver det så nogle underlige kærlighedssange.

Nietzsche? Måske var han virkeligt bare koblet 100% til naturen, da han lå nøgen og rullede sig i græsset til sidst, smurt ind i lort. Det siges at han så glad ud ;) Mit største problem med Nietzsche genfinder man hos Newton. De trænger begge til at skrue lidt ned på sproget.

Jep jeg "roder", men jeg gør det for at prøve at finde sammenhænge (og måske kausalitet) i det hele. Indtil jeg finder den, kan jeg forsøge at redde Verden med let modificerede små dyr. God søndag!

Niels Duus Nielsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Morten Balling: Popper var scientist, endda en inkonsekvent een af slagsen, så du bekræfter blot mine fordomme ved at påberåbe dig ham som sandhedsvidne. Som om induktion ikke er et gyldigt middel til at skabe erkendelse? Jeg må le!

Simpel sproglig logik afslører, at der er mere virkelighed end der er begreber at udtrykke den i. Tjek Cantor og hans transfinite kardinaltal, det må lige være noget for en matematiknørd som dig. Eller sæt dig ind i tankeeksperimentet "Chinese Room". Og giv mig så en biologisk forklaring på de fænomener to ting.

https://da.wikipedia.org/wiki/Det_kinesiske_rum

http://matematikfilosofi.ruc.dk/Beregnbarhed_og_grundlagsproblemer.pdf

https://en.wikipedia.org/wiki/Georg_Cantor

:-)

@Niels

Der er nogen som mener at "Euler's identity" er smuk. De er som regel ret nørdede. I starten syntes jeg mere at det var mystisk med kvadratroden af -1, e og pi som tilsammen giver et heltal, men nu tror jeg jeg har forstået det. Det er "bare" geometri. Smukt? Nah, men det går op. Og jep. Cantor var for vild. Hele den bølge af matematik, var dog også med til at ryste vores videnskabelige fundament. Ikke at det brasede sammen, men det gik op for mange, at vi ikke vidste det hele (endnu),

Jeg kender det kinesiske rum. Det rodes ofte sammen med en Turing test. Begge dele er tankeeksperimenter, og der kan man jo skeje lidt ud :) Du misforstår mig, hvis du tror jeg mener at biologien er svaret på alt. Dér ville jeg nærmere skele til fysikken og informationsteorien. Kosmologi er astronomi med store linealer, og på samme måde er biologi dybest set muligt at forklare med fysik. Materialist/reduktionist? Moi?

Når ens bevidsthed når den erkendelse (skift af en bit...) er det naturligt at spørge hvad der ligger niveauet dybere. Her bevæger vi os ud i gætterierne vi kalder metafysik. Selvom jeg er meget videnskabeligt skruet sammen i mit hoved, elsker jeg bizart nok efterhånden, når vi bliver for selvfede i videnskabens verden, at spørge hvem/hvad som har designet systemet og alle reglerne. Så bliver der som regel stille og folk kigger på deres sko.

Popper var ikke perfekt. Hvem var det? Men han står efterhånden ret centralt i min videnskabsfilosofi. Bag ham står Feyerabend og rækker tunge.

Niels Duus Nielsen

Popper var en gigant, som stod på skuldrene af giganter, tag ikke fejl af det, han har også betydet meget for mig. Men hans filosofi var kun et skridt på vejen.

Det var egentlig heller ikke for at få en diskussion igang med dig, vi bliver alligevel aldrig enige, men du er en af dem "på den anden side" som faktisk er interessant at tale metafysik med.

Så når jeg reagerer som jeg gør er det en blanding af at du provokerer mig, og at jeg hele tiden finder nye modargumenter, som jeg simpelthen MÅ fyre af på dig - her kan vi måske tale om betingede reflekser snarere end fri vilje, du har en evne til at trigge mit metafysiske gen med dine undsigelser af metafysikken.

Apropos: Kan du opstille en forudsigelse på grundlag af evolutionsteorien, som kan falsificere denne teori? Eller er der tale om en metafysisk antagelse, som både er altomfattende og immun overfor eksperimentelle resultater? Jeg tror at jeg kender stort set alle argumenter der kan udtænkes imod Darwins lære, og ingen af dem holder. Evolutionsteorien lader sig simpelthen ikke falsificere, men alligevel er det videnskab.

Tillykke med den lille (store?) ledvogtereksamen i gensplejsning, kan du ikke lige splejse en usynlig kat til mig, man må nemlig ikke have kat her hvor jeg bor?

Thomas Corydon, Johnny Winther Ronnenberg, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Niels
Jeg er igang med de sidste to år, så jeg forhåbentlig kan rende rundt og kalde mig "Master". Smag på ordet... "Respect my authoritah"-agtigt :D Usynlighed er jeg ikke nået til endnu.

Det glæder mig at jeg stadig kan provokere dig. Hvis du ikke kender ham, så tjek Feyerabend. Jo mere jeg forstår ham, desto nemmere er han at fordøje. Han er ret underholdende, og lyver bevist, men han så sig selv som en nødvendig provokation af en ofte rigid videnskab. Man skal bryde reglerne for at komme videre. Ellers tæsker man bare langhalm på den vundne viden. Galileo var rebel og tænkte ulovlige tanker fordi han ville have lov til at forfølge hans ide (hypotesen om et heliocentrisk univers). Man skal ikke tro Feyerabend køber hvad som helst, når han f.eks. påpeger at astrologi kan være ligeså lærerig som astronomi, hvis horoskoper vitterligt kan forudsige falsificerbart. Det har den svært ved, men Feyerabend har en pointe.

Evolution lader sig falsificere "til en vis grad" ;) Der er fundet utallige missing links. Helt flueknepper filosofisk ved vi jo begge godt at logikken ikke holder 100% og at der findes sorte svaner, men du købte ikke den med at stenkuglen i det ydre rum er lavet af margarine.

Dialektik er vejen frem, selvom du kan forklare en del dialektik med informationsteori, som mere og mere breder sig i fysikken ;)

Sören Tolsgaard

Septembers himmel er så blå...

Hvorvidt viljen er fri eller ej, begynder astrologiske forhold langsomt sat vinde indpas ad bagdøren i den statistisk baserede socialvidenskab. Udover racer kan individer jo inddeles i mange andre, mere eller mindre relevante kategorier, og hvorvidt de astrologiske kategorier er relevante, bør videnskaben forholde sig til ved at undersøge sagen, fremfor at afvise muligheden på grundlag af en dogmatisk reduktionisme, som længe har behersket det videnskabelige parnas og forsøgt at reduceret det levende til cellekemi, som det muligvis langtfra er begrænset til. Måske finders der langt større organismer, hvori det, vi opfatter som makrokosmiske fænomener, er organer og livsytringer i helt andre og meget større sammenhænge, som vi endnu har til gode at erkende i en videnskabelig kontekst.

https://www.bt.dk/viralt/er-du-foedt-i-denne-maaned-saa-faar-du-et-succe...

@Niels

Jeg læste lige tråden igen og så ordet Bioligisme. Den isme kendte jeg ikke. På den ene side er den jo meget lidt stueren, og man tænker Churchill, eugenik, nazier og tvangssterilliseringer i DK. Ikke noget man lige umiddelbart har lyst til at blive hægtet sammen med, men det kunne jo også tænkes at nogle af de smålunkne kartofler biologien disker op med, nemt kan skydes til hjørne på den måde. Nogle af kartoflerne lugter ret fælt med en humanists næse. Ikke et ondt ord om humanisme som sådan. Jeg er stor tilhænger af menneskerettigheder og ytringsfrihed.

På den anden side har jeg brugt over 25 år af mit liv på at prøve at forstå at "nogen har bedre smag end andre", før det gik op for mig, at det var en massepsykose, ala den med at det kun var de "fine" som kunne se kejserens tøj. Det lærte mig at prøve at tænke skeptisk. Både overfor naturvidenskaben og de bløde "videnskaber", og især overfor filosofien.

Når nogen vælger at fremstille biologien som forfaderen til fanden selv, bliver jeg skeptisk. Det minder om politikere som ikke vil tænke økologien videre end noget man kan sælge i et supermarked, eller økonomer som ikke rigtigt vil forholde sig til uendelig vækst med begrænsede resourcer. Strudsemetoden burde hedde noget andet. Det er en myte at strudsen gemmer sit hoved i sandet. Vil man se den adfærd, er mennesker mere oplagte at studere.

Hvis der er en ting filosofien har lært mig, er det at vi er glade for ismer. De er praktiske når man vil putte folk i kasser. Jeg "er bioligist" så langt, at jeg mener vi er skaldede aber på en stenkugle i det ydre rum. Det vil jeg ovenikøbet, med et par logiske huller, påstå at jeg kan bevise. Lad os antage at vi har den der frie vilje, at etik er et reelt universelt begreb og at vi vitterligt er i stand til at holde menneskerettighederne hellige. I så fald kan vi vælge at indrette os som vi vil. Når jeg ser på Verden har jeg svært ved at få øje på det, men hvis jeg ser en flok bavianers sociale egenskaber, er det virkeligt svært ikke at se en vis sammenhæng.

Da jeg engang prøvede at spredde mine tanker om æstetikken i den kreative verden, sagde en af mine venner skarpsindigt: "De vil ikke vide det!". På samme måde tænkte jeg da jeg så den norske sociolog Harald Eia's tv-serie "Hjernevask". Det er helt klart ultra-kontroversielle emner Harald tager op, men det mest tankevækkende ved serien var den automat-reaktion mange havde, inkl. forskere. Jeg er begyndt at tage mig selv i at have holdninger, fordi de normalt passer godt med mennesker jeg identificerer mig med. Du kan se eksempler på automat-reaktioner i rigt mål her på siden.

Nogen påstår at Feyman engang sagde at “I would rather have questions that can't be answered than answers that can't be questioned”. Andre mener at citatet er forkert placeret, og andre igen påpeger at manden var med til at designe atombomben. Man kan også bare læse citatet og prøve at forholde sig til det der står.

Niels Duus Nielsen

Morten Balling, biologisme er en afart af scientisme. Det er fx biologistisk at mene, at menneskets skæbne er fastlagt i dets gener. Nyere biologisk (bemærk: biologisk, ikke biologistisk) forskning viser, at gener skaber mulighedsrum, som så kan aktiveres eller deaktiveres alt afhængigt af miljøet. Der er ikke en ting som "skæbne", determinisme er simpelthen en dårlig forklaring, der ikke hæver sig over primitiv magisk tænkning. Det er altid det lokale miljø, der er nøglen til den tilpasning, der finder sted.

Og hvad moral angår, hvad med den her: Menneskedyret udviklede af forskellige årsager en kognitiv kapacitet, som gjorde det i stand til både at lære af erfaringer og udkaste planer for fremtidige handlinger. I denne udviklingsproces var de individer, hvis synapser var organiseret på ganske bestemte måder, som muliggjorde en livskraftig balance mellem kravet om individuel og kravet om artens overlevelse - ikke for egoistisk, ikke for altruistisk - bedre egnede til at videreføre deres gener, end de mennesker, hvis synapser (eller gener, eller hvad det er i rent materiel forstand) er organiserede så de prioriterer enten egen overlevelse på bekostning af artens eller omvendt.

Pludselig har du en evolutionsteoretisk forklaring på de to store verdensanskuelser, som prægede det tyvende århundrede: Liberalismen og socialismen. Det er simpelt hen et evolutionært krav, at vi kan skelne mellem individuel og kollektiv overlevelse. Fascismen og betonkommunismen gik i kollektivismens grøft, amerikanismen går i individualismens grøft. Den levedygtige "isme" ligger et sted mellem de to grøfter.

Religiøse myter og folkeeventyr formulerer de moralske betingelser og regler for det individuelle liv, som har været virksomme i formningen af det menneskedyr, vi møder i vore dage.

At det er forbudt at slå ihjel, fx, er den sproglige formulering af den neurologiske hæmning, sunde menneskedyr er udstyret med fra naturens og evolutionens hånd, netop fordi mennesket er et socialt dyr, hvis samfunds sundhed netop er afhængigt af, at medlemmerne ikke går og slår hinanden ihjel, selv om de ofte har lyst, netop fordi det bare afføder blodhævn og krig og i sidste instans stammens udryddelse. Samfund som lader hånt om dette "religiøse" bud, tenderer mod at selvdestruere.

At vi i dag er i stand til at forstå og forklare disse mekanismer uden at behøve at blande en gud ind i billedet er vel biologiens største bidrag til filosofien: Det er muligt at forklare etik og moral med materialistiske begreber. For hvad er "ideelle" størrelser som tradition og etisk regler andet end en særlig måde at organisere synapserne på?

Thomas Corydon, Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Morten Balling. Jeg kan dårligt huske, hvad tråden egentlig handler om, men diskussionen mellem dig og Niels Nielsen er bedre end mange artikler.
Du nævner den frie vilje. Den frie vilje er vel ikke en almagt, noget givet, men snarer en relation mennesker imellem. Jeg kan fx ikke ånde under vand som fiskene uanset hvor gerne og meget jeg vil det.
Fysikken opstiller rammen inden for hvilken viljen kan agere.
Hvor adskilt fysikken og viljen er, at et stort diskussionsemne fx inden for våbenlovgivning.
Jeg vil også gerne være "biologist" og have naturvidenskaberen som min bibel. Så hører jeg, at mindst 90 % af verden er ukendt stof, og i en mørk stund og uden hold i andet en fantasien falder det mig mig ind, at vi har ikke engang tilstrækkelig kendskab til mængden af stof her i verden, til videnskabelig at dokumentere, at den eksisterer. Jeg ved det er vrøvl, men alligevel kan det sætte tanker i værk.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Knap
24. september, 2017 - 07:20
Jeg går så ud fra snakken her drejer sig om rangering af videnskaberne; ren biologi giver en biologisk bevidsthed, men ikke almen bevidsthed.

Jens Thaarup Nyborg. Ikke rangering men samspil.
At et menneske har sin tyngde i verdensforstålese på det område, hvor det har sin største faglige viden er vel både logisk og forståelse.
Men der er vist ikke belæg for, at en specialiseret viden på et felt, gør et person smalsporet og uden forståelse for andre aspekter af livet.

Biologien kan aldrig determinere moralen eller bestemme hvad der er godt og ondt.
Vores sociale liv er bestemmende for vores behov for en etik, og vi er født som sociale væsner - så biologien er et fundament for vores etik. Men da det sociale liv er fuld af modstridende behov (afvejningen mellem de individuelle behov og det social samspil) kan biologien alene ikke fortælle os, hvad der i en enkelte situation er rigtigt eller forkert. Både vores egoisme og vores evne til social tilpasning har et biologisk fundament, så der giver biologien intet svar, afvejningen mellem dem er altid vores eget ansvar