Læserbrev

Borgerne taber, når partierne lefler for EU

Debat
26. september 2017

I Information den 21. september skriver Jørn Sanne-Wander i et læserbrev, at Venstrefløjen taber, når den udråber EU til fjenden. Han mener, at det er problematisk, at jeg »fører nedskæringer i danske børnehaver og dagpengereformer tilbage til den europæiske aftale om gældsloft«, fordi jeg giver »EU skylden for de prioriteringer og nedskæringer, som er den borgerlige regerings ansvar«.

For det første vil jeg godt slå fast, at Folkebevægelsen mod EU ikke er en venstrefløjsbevægelse, men er tværpolitisk. Vi har medlemmer fra stort set hele det politiske spektrum, og vores EU-modstand er udtryk for et demokratisk ønske om at give borgerne mere indflydelse. I årenes løb er magten nemlig blevet centraliseret i EU, og beslutningsprocesserne fjernes mere og mere fra borgerne. Netop derfor vil vi ud af EU.

For det andet vil jeg understrege, at jeg ikke fritager den danske regering for ansvaret for nedskæringerne. Netop de skiftende danske regeringers EU-begejstring er grunden til, at vi overhovedet er med i finanspagten. Desuden er det økonomiske pres fra EU på medlemslandene enormt. Det har blandt andet givet sig udtryk i den mislykkede sparepolitik på tværs af EU, som har forlænget krisen og fastholdt millioner af europæere i arbejdsløshed.

For det tredje er jeg meget uenig med Sanne-Wander om muligheden for at ændre EU. Hele EU-systemet er designet til at beskytte bestemte økonomiske interesser. Den industrielle og finansielle sektor oversvømmer EU-apparatet med lobbyister, som har skræmmende stor indflydelse på udformningen af lovene i EU. Derfor sættes økonomien før borgernes interesser.

Det er en illusion at tro, at vi kan ændre EU indefra. Det eneste reelle alternativ til EU er at melde sig ud. Derfor sker det virkelige svigt også, når partier lefler for EU og bilder borgerne ind, at hvis de bare stemmer på dem, så bliver EU pludselig et skønt og fredfyldt projekt.

Rina Ronja Kari er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som altid: Ja der er problemer med EU, store problemer endda - ikke mindst smidigheden og det demokratiske underskud. Men alle andre løsninger er langt dårligere, dyrere og mindre demokratiske.
At FMEU stadig ikke har fattet dette, er svært bekymrende, og leder uundgåeligt til tvivl om medlemmernes kognitive funktion - Fint illustreret, i øvrigt, af ovenstående kontrafaktuelle vrøvl, hvor Ronja Hari, i malplaceret harme og skamløs ignorance, fastholder sin defekte kritik af EU.

Det er IKKE EUs skyld at Danmark, nu gennem mindst 30 år, har været underlagt en perlerække af svært korrupte, dybt ignorante og ekstremt inkompetente regeringer og folketingsmedlemmer - der hverken har vilje eller forstand til at administrere dansk deltagelse i fællesskabet ordentligt.

Torben Lindegaard

Det er den samme plade fra Rina Ronja Kari: alt - A-L-T, alt - EU foreslår eller gennemfører er en gang Scheisse - og Danmark skal bare melde sig ud hurtigst muligt.

Gab - Gab

Claus Bødtcher-Hansen

27/ sep/2017

Ja, Danmark skal ud af EU ...

Arbejdskraftens fri bevægelighed har reduceret
mennesker til en vare, dvs. en tingsliggørelse af
mennesker - hvilket alene er en fordel for arbejds-
giverne, som så får billigere arbejdskraft, til skade
for danske lønmodtagere (dvs. arbejdere) :-( ...

Venlig hilsen
Claus