Kronik

I Danmark skal arabere holde sig fra at tale dansk og fra at grine ad jyder og frikadeller

Hvis man som flygtning eller indvandrer i Danmark vil klare sig godt, skal man huske at tale grimt om Sverige; holde det hemmeligt, at man fik tæv som barn og gemme sin arabiske musik langt væk. Syriske Odai Al Zoubi giver 15 gode råd om, hvad du aldrig må gøre, hvis du vil integrere dig blandt danskere; og 5 råd om, hvad du skal huske at gøre
Den syriske flygtning Odai Al Zoubi har skrevet en guide til mennesker, der ligesom han selv er flygtet eller indvandret til Danmark.

Den syriske flygtning Odai Al Zoubi har skrevet en guide til mennesker, der ligesom han selv er flygtet eller indvandret til Danmark.

Sille Veilmark

Debat
12. september 2017

Som syrisk flygtning har jeg gjort mig en del erfaringer om, hvordan man bedst bliver integreret i Danmark. Og nu har jeg besluttet mig for at dele dem med andre udlændinge, der slår sig ned i Danmark, det være sig som indvandrere eller flygtninge.

Jeg indrømmer gerne, at mine lister fokuserer mere på muslimer end på andre migranter, mere på arabere end på andre nationaliteter eller folkeslag og mere på syrere end andre flygtninge. Men altså, der er efterhånden også en del af os.

Jeg håber, I alle er med på, at dette er et fortroligt dokument. Det er af største vigtighed, at denne håndbog ikke udbredes blandt danskerne. Jeg har skrevet den til intern brug for os flygtninge og indvandrere og håber, at vi kan holde den hemmelig for indfødte.

På den anden side behøver det måske ikke at være det store problem, hvis den slipper ud.

Når alt kommer til alt, har danskerne jo allerede oplevet, hvad verden mener om danske regeringers foruroligende handlinger, såsom konfiskation af flygtninges guld og smykker, offentliggørelsen af annoncer i arabiske aviser, hvori syrere får besked på at holde sig væk fra Danmark, eller kravet om at stille sikkerhed på 50.000 kroner for at få sammenført et familiemedlem.

I lyset af det kunne man få den tanke, at de færreste danskere er optaget af, hvad resten af verden tænker om dem.

Hvad du ikke skal gøre i Danmark

Følg hver af følgende instrukser til punkt og prikke. Lad dig ikke narre af de smil, du møder i dette land. De er måske høflige, men næppe oprigtige. Sand tolerance findes ikke, når du træder uden for reglerne om, hvad man må gøre i Danmark.

1. Forsøg ikke at tale dansk, medmindre du taler sproget perfekt. Påstår du, at du ikke har nogen chance for at lære at tale perfekt dansk, medmindre du øver dig? Sludder! Danskerne er ikke i stand til at forstå dansk, der ikke tales fuldstændig, som var du en indfødt. Det er ikke, fordi de ikke prøver. Det gør de, som du sikkert allerede ved. De smiler og retter på dig – på engelsk og med den nikkende hovedbevægelse, man aldrig vil finde mage til i England, Amerika eller Tyskland. Dét nik betyder: »Så, nu er der igen en fremmed, der forsøger at tale dansk.« Lad endelig være med at sige, at med den attitude får de aldrig nogen fremmed til at lære at tale deres sprog. De gør det ikke med vilje; de kan helt ærligt bare ikke forstå dig, medmindre du taler perfekt dansk.

2. Sig for Guds skyld aldrig til dem, at frikadeller bare er kødboller, og at hver nation i verden har sin helt egen kødbollevariant. Så vil de bare føle sig krænket. Smil i stedet og påstå, at det er første gang, du har smagt en så genial opfindelse: Tænk engang, boller fremstillet af kød!

3. Rør ikke ved en dansker, når I taler sammen. Seriøst, gør det aldrig! Af en eller anden grund finder danskere berøringer ubehagelige og forulempende. Berøringer er en overskridelse, en indtrængen i det suveræne individs dybder, en gennembrydning af barrieren til deres sjæl og køds privathed. Husk også, når I møder venner, ikke at kysse dem for øjnene af en dansker. Minimér kropskontakt. Sky den.

4. Gør ikke grin med Jylland. Hvis danskere gør grin med Jylland, så smil høfligt, men le ikke højt. Husk: Danskere danner en lukket klan, mens du er fremmed. Lad helst som om du ikke forstår vitsen, ganske som du i forvejen lader, som om du ikke forstår, når de taler om deres nations glorværdige historie eller den vestlige civilisations storhed.

5. Tal ikke om arabisk litteratur. De kender intet til den. Måske vil hippietyper og pseudointellektuelle hævde, at de forstår dig og din kultur, og så vil de tale henført om Rumi. Smil og sæt en mine op, som om du er dybt rørt over, at de kender en eller to strofer fra en middelalderlig farsidigter. Så imponerende! Sig ikke, at det er lige så dumt som at sige til en person fra Prag, at du kender tjekkisk litteratur og forstår hans kultur, fordi du har læst et par af Shakespeares stykker.

6. Lovpris ikke Sverige i danskeres påhør. Kritisér i stedet Sverige uafladeligt.

7. Spis aldrig med fingrene. Jeg ved, det er svært, men for mange danskere er det for sent at lære at spise med fingrene. Sig endelig ikke, at i Syrien spiser man halvdelen af sin mad med fingrene.

8. Tal ikke om Danmark, som om det var en del af Europa og Vesten. Vær på vagt her, for selv om Danmark geografisk, historisk, sprogligt, økonomisk og kulturelt er en del af Vesten, er danskerne overbeviste om, at de er mere specielle end typiske. Så meget må du give dem! Det er vejen til integration, min ven.

9. Hold det for dig selv, hvis nogen i din familie går med hijab eller niqab. Ellers vil de konstant vende tilbage til dette emne, igen, igen og igen. Lad det falde, for Guds skyld.

10. Afslør aldrig for en dansker, at dansk, norsk og svensk i sprogvidenskaben ses som ét sprog med tre forskellige dialekter. Af en eller anden grund bliver de meget fortørnede, når de hører det. Blæs på logikken og giv dem ret i, at deres sprog er klart forskelligt fra deres naboers. Sammenlign i det hele taget ikke deres sprog med noget andet, medmindre det er for at fremhæve, hvordan dansk har påvirket engelsk – det er en velkommen betragtning.

11. Lad være med at lytte til arabisk musik hele tiden, og udsæt ikke danskere for arabisk musik. For dem er det for sent. Musik er som sprog, ja faktisk mere kompliceret, du kan aldrig lære det, når du bliver ældre. Du kan ændre holdninger, værdier, klædestil, livretter, men ikke musiksmag.

12. Fortæl ikke danskere, at du hyppigt fik tæv af dine forældre og lærere, så vil de bare opfatte dig som mulig psykopat. De tænker i forvejen, at du har lettere til vold, fordi du kommer fra den del af verden. Med sådanne oplysninger vil deres mistro blive bestyrket. Fortæl generelt så lidt som muligt om din barndom, teenageår og skoletid, de vil alligevel ikke forstå.

13. Fortæl endelig ikke vitser om selvmordsbomber eller om muslimer, der begår selvmordsbombeaktioner eller om bomber i det hele taget. Og skulle de selv fortælle den slags vitser, må du endelig ikke grine.

14. Diskuter ikke ’Israel-Palæstina-konflikten’ med dem – danskernes gængse betegnelse for Israels besættelse af Vestbredden og Gaza. Der findes ikke et fælles udgangspunkt for diskussionen, for de vil alle have fred, mens vi også vil have retfærdighed. Dén kløft kan der ikke slås bro over.

15. Bliv ikke siddende alene hjemme i julen. Tag et eller andet sted hen. Hvor som helst. At fejre jul alene vil efterlade et ar på din sjæl, som aldrig kan heles, uanset om du er muslim, buddhist, hindu, ateist, agnostiker, eller hvad du nu tror på. At være alene i julen er en synd. En forbrydelse. Gå ud og mød Jesus og andre symbolske figurer, som vil være der for dig.

Det skal du gøre i Danmark

Denne liste er kortere, hvilket afspejler, at et højt aktivitetsniveau ikke er forudsætning for integration.

1. Drik mange forskellige slags øl. Danmark har mange fremragende mikrobryggerier. Nyd det.

2. Lær danskerne kogekunst fra dit hjemland, de har brug for at få udvidet deres gastronomiske horisonter. De er åbne over for at prøve noget nyt, det burde de i al fald være. En skønne dag vil de sige: ’Syrerne bragte deres mad med til Europa, og Europa har siden raffineret sin smag, takket være syrerne’.

3. Rejs rundt i hele landet, for Danmark er et dejligt land. Tøv ikke, hold dig ikke tilbage, nyd det, det er en af Guds velsignelser at have skabt Danmark, så vi kan nyde det.

4. Slap af. Hverdagslivet er let i dette land. Folk er ikke hele tiden brutale og vrede. De overholder loven og trafiklysenes signaler. De siger hele tiden ’tak’ og ’undskyld’. De har en fantastisk køkultur. De chikanerer ikke kvinder, de respekterer homoseksuelle og transkønnede. De slår ikke deres børn eller deres kvinder. Der er ingen vanvittige trafikpropper, ingen ulidelig myldretid. Både naturen og de menneskeskabte rammer ser ud til at have tilsmilet os, der bor i Danmark. Slap af, og håb på, at resten af planeten en dag kan opnå samme begunstigelser.

5. Vær sød ved danskerne. De er en charmerende art, selv om de er lidt bange for alt, hvad der kommer udefra, og uhyre stolte af alt, hvad der kommer indefra. De lever i lukkede grupper, ganske som deres forfædre, vikingerne. I almindelighed er de ikke voldeligt anlagte, medmindre USA får lyst til at bombe et eller andet sted i Mellemøsten, så følger de blindt trop. Derudover har de udviklet sig, i det mindste indadtil, til et stade, der giver håb for, at civilisationen vitterligt kunne klare sig uden vold.

Tilbage er blot at ønske, at de selv, danskerne, ville ophøre med at deltage i den globale vold; at de ville forstå, at også andre mennesker fortjener værdighed og frihed, og at der ikke er barrierer, der skiller mennesker i deres ret til at nyde godt af de grundlæggende rettigheder og være forpligtet på de grundlæggende pligter. Men indtil det sker, og de får udviklet deres moral og kultur til at være inklusiv og ikke eksklusiv – så vær sød ved danskerne. Jeg er sikker på, den dag kommer, og at vi, flygtninge og indvandrere, har en hovedrolle at spille, hvis dén forandring skal blive til noget.

Odai Al Zoubi er ph.d. i filosofi og forfatter. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Søren,
Der er aldeles ikke tale om at "skide" eller "pisse" i egen rede. Det er bare en objektiv konstatering - for jeg har selv levet i DK i flere dekader og på trods af hvor dejligt et land det måtte være og hvor dejlige mennesker der måtte være til - og jeg mener stadig at de udgør et STORT flertal - så kan vi ikke komme uden om det problematiske ved det danske sprog - nederlandsk er endnu mere problematisk som jeg har påpeget - nemlig at det gør det UTROLIGT for at ikke sige UMULIGT svært for de "fremmede" at integrere sig i det danske samfund. Forfatteren har RET, tal heller ENGELSK eller FRANSK med de "indfødte" - jeg har selv mange, mange positive erfaringer hermed - når du begynder at fornemme et skjult, underbevidst kompleks i.f.t. dine venlige og ihærdige forsøg på at kommunikere på et "FORKERT" sprog.
Jeg mener at arabisk har en fantastisk fonetik, jeg elsker at lytte til arabisk musik. Persisk, jeg har ikke nogle store meninger herom, men har læst at det er LYRISK, og at alle Osmanniske padiSHAH's talte persisk, arabisk såvel som hebraisk - det sidstnævnte nok fordi en del sultaner havde jødinder som mødre, og det at kvalificere sig til en jøde kræver faktisk at du har en jødisk moder. Men hvorfor så mange sultaner kunne tale hebraisk forklares overhovedet ikke i tyrkiske historiebøger, oh ej heller hvorfor de var så optagne og glade for at skrive digte på persisk. Men eet er klart: de foragtede det tyrkiske sprog siden Selim Den Blonde's tid... Jeg finder selv det tyrkiske sprog utroligt smukt og matematisk forfinet ;)

Hans Larsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er rigtig mange gode indspark. Specielt et der slet ikke er skrevet i denne avis, men som artikel i Weekendavisen i sidste uge af Martin Krasnik, om hvordan den store jødiske indvandring gled ind i det danske samfund til glæde for samfundet og indvandrerne.
Det jeg specielt bed mærke i, var Martin Krasniks samtale med en arabisk indvandrer, om dennes modvilje mod at familien skulle bruge det danske sprog.
Jeg kan kun anbefale artiklen.

jens peter hansen

Lad os andre beholde vores muddersmål som Benny Andersen siger. INAls kærlighed til DK kan jeg godt undvære. Så lad ham putte dansk op hvor han vil.

Nogle korrekte og nogle polemiske/kværulantiske punkter; godt blandet sammen.

"1. Forsøg ikke at tale dansk, medmindre du taler sproget perfekt. "
Den pointe kan min (kinesiske) hustru godt skrive under på. Vi er ikke ret "accent-tolerante" her i landet.

"Ikke gøre grin med Jylland" ?!
Har han mon nogensinde været i København. Der bliver man jo fornærmet, hvis der bygges noget som helst over markvejs-niveau i Jylland.
Jeg går ud fra, at han mener, at udlændinge helst ikke skal gøre det. Altså; vi ordner vores egne "stamme-modsætninger" internt...

Dansk/norsk/svensk?!
Der har han både ret og uret. Det er 3 meget ens sprog, MEN i og med, at hver af de 3 nationalstater uafhængigt af hinanden har defineret retskrivning og drevet nationale TV/radiostationer (og dermed defineret den "korrekte" måde at tale sproget på), så er de alligevel forskellige.

Jeg tager den slags artikler oppefra og ned. Jeg kan godt genkende nogle af følelserne fra da jeg var i Japan i ½ års tid tilbage for 17 år siden. Vidste i øvrigt ikke det med "komon" vs. "koumon", haha :-)

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Michael Kragh Rosenkilde og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar

Runa skriver ikke SL
Ja kære Inal.
Hvis du havde læst tråden, så ville du vide, at jeg ikke praler af at skrive korrekt dansk. Udtrykket at skide i egen rede passer til mange indvandreres evige kritik af det danske samfund. Jeg har ofte lyst til at sige, tag skeen i den anden hånd og nyd det samfundet har at byde på. Frit samfund, hvor en artikel som denne får lov til at blive trykt, gratis skolesystem, gratis læge, bistand/arbejdsløshedsunderstøttelse til de mindre heldige og vi kan fortsætte. Jeg er bare blevet træt af disse evige beklagelser og "grædekonerier", det lyder blot utaknemmeligt og pinligt. Der sidder omkring 150.000 indvandrere, som har fået det som vane, at kritisere alt, selv om de aldrig har bidrager til samfundet. Nogle af dem kan ikke arbejde, andre synes det er behageligt at lade være. Jeg er selv af fattig familie og har været så heldig at kunne blive den første student i min familie og få en lang videregående uddannelse, godt nok i et andet land. Jeg understreger, at jeg finder tonen hos DF uanstændig og ligefrem skadelig for integrationen. Smykkeloven er også uanstændig. Jeg har mange, både danske og udenlandske venner. Jeg er ikke racist, men at beklage sig over, at sproget ikke er til at tale, er dog det stiveste jeg har hørt. Jeg taler godt dansk. Sikkert med enkelte fejl, men jeg har aldrig problemer med at danskere ikke gider høre på mig. Jeg er også mørkhåret. Det er blevet en vane hos især muslimske indvandrere at trække racismekortet. Det er farligt, folk bliver trætte af en. Hvis jeg engang bliver træt af at tale dansk og omgås danskere, så rejser jeg hjem. Jeg vil anbefale andre utilfredse indvandrere at gøre det samme. Det er helt i orden at kritisere, det man finder forkert, men grædekoner keder mig.

Karsten Aaen, Else Marie Arevad, Michael Kragh Rosenkilde, jens peter hansen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

ja jo ja jo. Den smøre er læst før, kun et irriterer mig en smule.

Den danske kulturs kogekunst er slet ikke flad og farveløs, men i stedet rig og mangfoldig.
Dog er den nærmest glemt og udryddet af globale brands og industri foods.
Jeg har ofte forsøgt at overbevise danske landsmænd om at feks sursøde supper og saucer er en gammel del af det danske køkken, smage de har besluttet stammer fra asien.

De som klager over andres manglende kulturel viden lider ofte af samme mangel på viden.

Else Marie Arevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De fleste danskere, jeg mødte, insisterede på, at deres sprog er meget vanskeligt. Jeg er ikke sikker på hvorfor. Jeg tænker, at danskere tænker, at det danske sprog er så specielt, fordi de selv er så specielle.
Eller måske forsøger de at være flinke, fordi de er klar over, at jeg stadig ikke kan sige noget fornuftigt på deres eget sprog.
Eller måske vil de gøre os klart (’os’ henviser her til indvandrere og flygtninge), at vi skal gøre en indsats for at blive accepteret, og at sproget blot er det første skridt. Hvad svaret end er, må jeg sige: Nej, dansk er ikke specielt svært.
Skrev Odai for 10 mdr. siden i Information.
Der kan man se.

Det er helt i orden at vælge at handle i stedet for græde som en gammel kone, men man kan stadig dog kritisere selv efter at man som resource stærk individ har valgt at sige fra og live levet i et andet EU-land eller måske endeligt i det land som man egentlig kommer fra og havde og måske stadig har "rødder" i. Nej, Muddersmål er for følelsesladet, og man bør nok være mere påpasselig på de kanter for her eksisterer objektivitet jo ikke ;)

Av, den den var värre, Odai. Men ikke ufortjent, desvärre. Lidt overraskende at man ser så megen mopset kommentaraktivitet. Det kunne man forvente sig i EB eller JP, men Inf? Klemmer skoene?

Birgitte Gøtzsche

Suk, hvor kan man miste sit gode humør af at læse nogle kommentarerne her. Er det virkelig Information? Eller måske skal man bare tage sig sammen, og grine?
Islam er en religion og ikke en kultur. Bare lige for at nævne det.
Dét der med Rumi og Shakespeare og tjekkisk litteratur er morsomt ment. Forfatteren tror ikke Shakespeare var tjekke. Eller at farsi er hans modersmål.
Og jeg tror ikke det hele er ment helt alvorligt. Jeg tror faktisk det er ment ironisk ..... måske er det her på sin plads at komme med et råd til syriske flygtninge og andre indvandrere: Tro ikke at du kan komme her og prøve på at bruge danskernes ironi på os selv. Nogle af os kan tage det, men kommer du den mindste smule skævt ind på det du taler om, eller måden du bruger ironien på, så får du janteloven at føle. Og hvis du gør det alligevel, så insisterer nogle af os bare på at du ikke er ironisk, men seriøs, og begynder at kritisere dine udtalelser og din egen kultur. Eller at tale om at jøderne var bedre til at integrere sig, eller at arabere taler ned til os, eller om at I jo bare kan rejse hjem.
Der er nemlig nogle af os som synes ironi er fantastisk at bruge på andre - det er jo bare dansk humor, ikke? Men brug den ikke på os. Det er dybt fornærmende. Især når vi mangler selvironi......

Denne såkaldt "humoristiske" artikel lader til at dække over en desværre reelt racistisk tankegang: "Nu har I danskere bare at rette ind, for ellers ..." Og det er jo det samme, som da Hitler krævede Lebensraum til Das Reich.

Med venlig hilsen Jens

Sider