Læsetid 3 min.

Danmark har endelig sluttet fred med Prins Henrik

Prinsen er dement! Danmark har endelig sluttet fred med en skandaløs åndsaristokrat, som slog sine børn, skrev gammeldags digte, lavede erotiske skulpturer og førte sig frem, som om alt var tilladt
Prins Henrik har forekommet forunderligt aristokratisk frigjort fra det moderne Danmarks almindelige etik og sociale koder. Han er vinbonde og pianist, livsnyder og kunstner, tyran derhjemme og forfængelig i offentligheden. Det var ikke nogen hemmelighed, at prins Henrik brugte vold i børneopdragelsen i en epoke i danmarkshistorien, hvor revselsesretten blev afskaffet, og det blev skolelærerne forbudt at slå eleverne. Han har været det modsatte af alt det, som det moderne Danmarks ellers er stolt af.

Prins Henrik har forekommet forunderligt aristokratisk frigjort fra det moderne Danmarks almindelige etik og sociale koder. Han er vinbonde og pianist, livsnyder og kunstner, tyran derhjemme og forfængelig i offentligheden. Det var ikke nogen hemmelighed, at prins Henrik brugte vold i børneopdragelsen i en epoke i danmarkshistorien, hvor revselsesretten blev afskaffet, og det blev skolelærerne forbudt at slå eleverne. Han har været det modsatte af alt det, som det moderne Danmarks ellers er stolt af.

Mikkel Berg Pedersen

9. september 2017

En gammel vittighed fortæller om fortvivlet mand, som kommer til lægen. Han er nedtrykt, da han går ind til konsultationen, men kommer bemærkelsesværdigt lettet ud.

»Jeg har en depression,« nærmest råber han.

»Og jeg, som troede, der var noget galt med mig.«

Den nedtrykte mand oplever diagnosen som en frigørelse. Han har plaget sig selv med bebrejdelser over, at han ikke kan se meningen med det hele, og han har anklaget sig selv for ikke at kunne tage sig sammen. Nu ved han, at det ikke er hans skyld. Det er, fordi han har en sygdom.

Det er et ofte overset træk ved den tendens til diagnosticering, som ofte kritiseres for at sygeliggøre mennesker og spærre dem inde i medicinske kasser, at det også kan virke som en aflastning af et overbelastet individ, der oplever ansvaret for at være offensiv og optimistisk som en moralsk fordring. Du skal få det bedste ud af dit liv.

Det var sygdommen, der talte

Noget helt andet, men alligevel ikke så forskelligt, fandt sted i Danmark i denne uge, da kongehuset meddelte, at prins Henrik lider af demens.

Selvfølgelig var der medfølelse over, at kongehuset således var ramt af den frygtelige sygdom. Det var synd for dronningen og prinserne og også for ham selv.

Men man fornemmede også en vis lettelse: Det var ikke prins Henrik selv, som havde sagt de forfærdelige ting om, at han ikke ville begraves sammen med dronning Margrethe, og klaget over, at dronningen behandlede ham som en nar.

Det var sygdommen, det var demensen, der havde talt gennem prins Henrik.

Den proformaligestilling, der altid har været grundlaget for Dronning Margrethes regeringstid, følger hende nu ind i døden
Læs også

»Endelig!,« skrev den særdeles kongehuskyndige Peter Thygesen i Politiken og konkluderede, at man »nu kan tackle fremtiden langt mere naturligt« og »tage hensyn til prinsen, skærme ham og give ham ro. Aflaste og tage opgaver fra hans skuldre«. Man kan med andre ord lukke ned for skandalen prins Henrik og overgive sig til medfølelsen.

Nu behøver vi ikke længere være forfærdede over hans moral og karakter, men kan nøjes med medlidenhed.

»Nu må alt vurderes i lyset af den nye viden,« skrev Jyllands-Posten i en leder.

Andre medier beklagede, at man ikke havde vidst det noget før, og Se og Hørs chefredaktør erkendte, at man ikke ville have lavet det famøse interview med prinsen i Frankrig, hvis man havde vidst, hvad man ved nu.

En frigjort åndsaristokrat

Prins Henrik har ellers været en undtagelseseksistens i det moderne Danmark. En fransk åndsaristokrat i et samfund, hvor ordet ånd mest bruges som første del af betegnelsen ’åndssvag’, og hvor aristokratiet for længst er afløst af en borgerlig overklasse af pæne, diskrete direktører, aktionærer og entreprenører.

De har nok som overklasse følt sig hævet over resten af landet, men de har ikke spankuleret rundt med sølvbelagt stok. De har ikke skrevet digte på alexandrinervers, og de har ikke lavet erotiske skulpturer som lignede noget fra en helt anden epoke. De har ikke sværmet for Jean-Jacques Rousseau som unge, for som ældre at overgive sig til René Descartes rationalisme.

Men det har prins Henrik, som har forekommet forunderligt aristokratisk frigjort fra det moderne Danmarks almindelige etik og sociale koder. Han er vinbonde og pianist, livsnyder og kunstner, tyran derhjemme og forfængelig i offentligheden.

Prins Henrik har udfyldt rollen som hofnar i mange år. Ikke i bjælder og ternet tøj, men i farvestrålende jagtkostumer og store pelshuer.
Læs også

Det var ikke nogen hemmelighed, at prins Henrik brugte vold i børneopdragelsen i en epoke i danmarkshistorien, hvor revselsesretten blev afskaffet, og det blev skolelærerne forbudt at slå eleverne.

Han har været det modsatte af alt det, som det moderne Danmarks ellers er stolt af.

Det var heller ikke nogen hemmelighed, at han følte sig forsmået af sin kone og fortrængt af sin egen søn, kronprinsen, som var nummer to i det royale hierarki. Det beklagede prins Henrik nemlig for hele Danmark gennem tabloidpressen. Han har været en enestående æstetiker og en fortryllende fri aristokrat. Men han har også været en omvandrende skandale.

Men alt det er glemt nu, for med den officielle diagnose er freden omkring kongehuset genskabt. Og så er der ingen grund til at lægge for megen vægt på det, som Peter Thygesen også skrev: At beslutningen om, at han ikke ville begraves med dronningen, blev truffet for længe siden. For nu er prins Henrik blevet en afvæbnet del af Normaldanmark, som vi kan have ondt af og bære over med.

Og vi kan sige til hinanden: ’Og vi som troede, der var noget galt med ham’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Randi Overgård
    Randi Overgård
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels Roed
    Niels Roed
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Ole Horskær Madsen
    Ole Horskær Madsen
  • Brugerbillede for Søren Lystlund
    Søren Lystlund
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Randi Overgård, Eva Schwanenflügel, Niels Roed, Niels Nielsen, Ole Horskær Madsen, Søren Lystlund, Hans Aagaard, Anne Eriksen, Annika Hermansen, Dorte Sørensen, Robert Ørsted-Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Man kommer af og til at tænke på de3n tid i sovjet hvor man erklærede lederen for uhelbredelig syg når man ville af med ham

Mads Kjærgård, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Hans Aagaard, Helle Nyberg og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvad med at hæve alle dementes sygedagpenge/pension osv. Det må der åbenbar være brug for, når prinsen fik hævet sin løn/pension.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, John S. Hansen, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Annika Hermansen, Vasili Frang, Søren Fosberg og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Demens eller ej - der er ikke noget i den seneste tids adfærd, som stikker mærkbart ud i forhold til, hvad han har præsteret tidligere, inden han blev syg. Det er vel også derfor, ingen fik mistanke til at han skulle være syg. Jeg tvivler også på, at demensen kan være særlig fremskreden på så kort tid.

Men det kan være, at den har fjernet den sidste rest af hæmning og selvkontrol, så at han har kunnet få luft for sin indestænkte vrede.

Diagnoser er ofte et belejligt alibi for manglende personligt ansvar.

/O

Eva Schwanenflügel og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

OK, næste punkt på dagsordenen. nu har det royale vist fået hvad det kunne bære i Inf.

Anne Lintrup, Johanna Haas, Bo Stefan Nielsen, Niels Nielsen, jytte dysted dahl, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Winther, Hans Larsen, Søren Fosberg og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Kongehuset er er korthus

Prins Henrik er nu dianogstiseret som dement, men uanset det har han udstillet kongehuset på uværdig og upassende vis med såvel personlige som formelle konsekvenser for dronning Margrethe i relation til traditioner. Kongehusets skrøbelighed er på ny åbenlys, ligesom vi har oplevet det i forbindelse med kronprins Frederiks aktiviteter i Den olympiske Komité og hans politiske ageren på trods af landets demokratiske ledelse. En beskyttende diagnose forandrer ikke prins Henriks liv og levned.

Når prins Henrik på gennem tiderne har fremført krav om en endnu flottere titel og bebrejdet dronningen for ikke at have fået titlen, opfatter jeg som prins Henriks beklagelsesvise utilstrækkelige indsigt og forståelse i det det danske demokratis spilleregler. Som jeg husker det har han tidligere udtalt, at han ikke fik ordnet titelproblematikken med kong Frederik IX. En udtalelse som også synes at vidne om manglende indsigt.

Prins Henrik har ved ægteskabet med dronning Margrethe også måtte acceptere at blive tilsluttet den evangeliske-lutherske kirke og sikkert en række andre forhold, som vi ikke kender til. Formentlig skulle han også bevise, at han var i stand til at producere afkom.

Til alle tider har det været forbundet store overvejelser i såvel regeringen som i kongehuset og herunder ægteskabelige kontrakter at forene vores kongelige personer med andre. Det skyldes, at vi fortsat har et såkaldt indskrænket monarki, hvor regenten har en række pligter, som kræver statsretlig indsigt og finfølelse over for demokrati og dermed befolkningen.

Prins Henrik er gået ind i et ægteskab med dronning Margrethe på et oplyst grundlag, som han med sin baggrund burde have forstået med eller uden hjælp fra advokater.
Sagerne med prins Henrik og kronprins Frederik er triste og antyder måske, at kongehuset står over for en udfasning til trods for dronning Margrethes flotte indsats.

Måske må vi på ny overveje republikken, hvor vi ikke er afhængige af enkeltpersoners livslange indsats? En anden noget ringere løsning er at fjerne kongehusets for alle hidtidige opgaver i grundloven.

Hanne Ribens, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Annika Hermansen, Vasili Frang, Dorte Sørensen og Thomas B. anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Der er nu noget der undre mig.
Hørte at han ikke for så længe siden fik en lønforhøjelse.
Så betyder det ikke, at man har givet en lønforhøjelse til en mand, som er for syg til at arbejde, fordi nogen har holdt skjult at manden er syg?

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, John S. Hansen og Annika Hermansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frede Jørgensen
Frede Jørgensen

Nu mangler vi at få at vide, at regeringen lider af demens, så vi kan sige til hinanden: 'og vi som troede, der var noget galt med dem'

Peter Andersen, Mikkel Kristensen, Dorte Haun Nielsen, Eva Schwanenflügel, Fam. Tejsner, Flemming Berger, Johanna Haas, Arne Lund, Søren Kristensen, Torben K L Jensen, jytte dysted dahl, Hans Aagaard, Anne Eriksen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
Jørgen M. Mollerup

Prins Henrik har været en tiltrængt hvirvelvind i den danske selvtilstrækkelighedens andedam. Prinsen er en åndsaristokrat, der ragede højt op over den danske middelmådighed. Han har været aparte, og derfor skulle han kanøfles.

Mette Poulsen, Anne Lintrup, odd bjertnes, Ulla Søgaard, Fam. Tejsner, Henrik L Nielsen, Helle Walther, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Sørensen

Rune Lykkeberg begår her en helt håbløs 'analyse' af mennesket Prins Henrik. Mon Rune L. har læst de mange udmærke biografier fra Kongehuset, herunder flere om og med Prins Henrik?

Uden at kende manden personligt, ;o), så har jeg altid ment Prins Henrik var et fint eksempel på et 'renæssance-menneske', en livskunstner, et fint menneske med mangfoldige talenter, bonde og elitær på en gang. Men læs selv de udmærkede biografier af høj kvalitet. ;o) Og drop lige nærlæsningen af Billed Bladet og andre sladderblades omtale af Kongehusets medlemmer...

Ulla Søgaard, Fam. Tejsner, Henrik L Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Anna

Åndsaristokrater tigger ikke om forfængelig anerkendelse og statussymboler.
Lige præcis ikke.

/O

Martin Madsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian de Thurah og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Som oplysning for de deltagende. Det tager oftest et år, eller mere at få udredt en persons demens. Ofte er personen allerede delvist dement, når det sygdommen opdages. Her er prins Henrik ikke nogen undtagelse. Dertil kommer, at personen, der evt. har demens, af en eller anden slags, selv skal VILLE udredes. Det er ofte at mennesker, der bliver ramt af demens ikke vil fortsætte forløbet, fordi de ikke ønsker at FÅ diagnosen dement, Alzheimers etc. Forløbet er både problematisk og sorgfuldt for familien, fordi her er personen til dels ved sine fulde fem og dog slet ikke. De første tegn på demens er vrede og grovheder mod familiemedlemmer, hvilket er lige i tråd med prins Henriks udtalelser det sidste 1-2 år. Intelligente mennesker kan skjule demens i årevis. Vores familie har oplevet to ældre kvinder blive demente. Det er utrolig hårdt for en familie, fordi familien har meget at tage sig af, samtidigt med sorgen over at miste mennesket, som man mister to gange. De fleste kan ikke blive boende i eget hjem. Vi opdagede, at noget var helt galt, da min svigermor glemte vores dengang 9 årige datter i Helsingør. Når jeg tænker tilbage, så kunne man faktisk ikke føre en almindelige samfundsrelaterede samtaler med hende 5 år inden. Det vil sige processen har varet i 15-20 år. Nu er korttidshukommelsen hos hende i bedste fald et halvt minut. Der burde forskes mere i demens.

Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Erik Jakobsen, Johnny Winther Ronnenberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Hvordan kommer komplet ligegyldige betragtninger om denne over-priviligerede familie af fallerede idioter og pin-ups, overhovedet i betragtning til Informations sparsomme spalteplads ?

Benny Jensen, Fam. Tejsner, tom mollerup, Klaus Brusgaard og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Det er ikke min stavedag i dag. Der skulle stå...... ikke føre almindelige samfundsrelaterede samtaler.... + kommafejl. Beklager.

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Toke Andersen
Fordi medlemmer af kongefamilien også er dødelige og kan blive ramt af en folkesygdom. Forfald er selvfølgelig ikke det vi helst vælger at tale om. Det er ubehageligt. Livet og især døden kan være ubehagelige størrelser. Forfaldet botoxer vi og strækker væk, fordi vi vil være udødelige. Ingen vil være gammel, men alligevel vil vi ikke dø unge. Prins Henriks udtalelser har optaget og forarget hele nationen i mange måneder. Demens er mange menneskers skæbne. Forhåbentlig ikke din.

Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Rune Lykkeberg begår i denne klumme? en direkte karaktermord på Prins Henrik. Og det værste er at det han siger er direkte forkert: Ja, det blev forbudt lærerne i skolen at slå børnene i 1968. Men nogle lærerne fortsatte altså med at slå børnene, hive dem i ørerne, og den slags ting langt op i 1970erne.

Og forældrenes revselsret, altså ret til at slå deres børn, blev først ophævet for 20 år siden, i 1997. Under en SR-regering. Store dele af det borgerligt-liberale Danmark var imod. Mest markant var modstanden for, via lov, at forbyde forældre at slå deres børn i Dansk Folkeparti. Men også helt ind i det Konservative Folkeparti og Venstre fandtes der modstandere af at forbyde folk at slå deres børn.
Det synes Rune Lykkeberg at have glemt!

Ligesom alle synes at have glemt, at det - 1970erne - var helt almindeligt for selv arbejderklasse-familier, pæne borgerlige familier at slå deres børn. Og såmænd også i den pæne del af middelklassen i forstæderne var der den holdning, at hvis børn ikke opførte sig ordentligt, skulle de have nogen tæsk :( - så de kunne rette ind - på den måde at lære at opføre sig ordentligt!

Prins Henriks måde at opdrage sine børn på, var i 1970erne, altså udtryk for den almindelige holdning i samfundet til, hvordan børnene skulle opdrages - i 1970erne...

Mette Poulsen, Kristen Carsten Munk, Anders Sørensen, Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Johnny Winther Ronnenberg og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther

Hvad med lidt menneskelig respekt. Prins eller ej, dement eller ej, må vi nu lige få lidt anstændighed fra afsenders side. v

Prins Henrik har været god for dronningen på mange måder, og han er et prægtigt kunstnerisk menneske, nu er han blevet gammel, dement, der har betydet nogle underlige udsagn. Men jeg synes godt nok pressen har opført sig som blodhunde.

Især Se og hør. Lad nu kongehuset få fred, og prins Henrik blive gammel i fred, og brug energien på de problemer som vitterligt er et problem. Jeg synes en del danskere en gang i mellem opfører sig primitivt, og totalt glemmer alt om almindelig menneskelighed. Kongelige er også mennesker som alle andre.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Men den tidligere franske diplomat i London burde havde sat sig ind i det danske demokrati og udskrevne regler for kongehuset før han sagde ja til tronfølger Margrethe. Han valgt trods alt selv at indgå i det danske kongehus.
Han fik endda særbehandlig og fik egen løn - det har ingen ægtefælle til regenten fået før. Og alt det pjat med hans stillingsbeskrivelse kunne være løst enkelt ved at kalde regenten M/K konge og ægtefællen M/K dronning. Men han havde nok heller ikke accepteret at hedde dronning Henrik.

Hvis der skal være så meget vrøvl - hvorfor så ikke tage en afstemning om at vælge en præsident - Hvis "vi" tidligere havde haft mod til det, mon ikke dronning Margrethe i mange år havde haft stor chance for at blive valgt som den første danske præsident , hvis hun selv havde ønskede det.

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

I går i Føtex så jeg 2 kiosk baskere. I den ene havde en overlæge udtalt, at det er hårdt for en familie.
Tak. Hallo. Sygdom er ikke forbeholdt kongehuset. Hvor er den overlægens medynk med alle de andre syge. Jeg kom til at sige højt, at det er uspiseligt at se på, og folk vendte sig forargede om.
Mange har meget større odds at slås imod end det Dronningehus, som får føærsteret på de fineste hopitaler og med de fremmeste overlæger. Føj!
På mig virker han ikke mere demens end mange unge snothvalpe, der mener de har mere ret end andre. Han har jo klaget over sin stilling i årevis, og nu ved han godt det er for sent. Det er ikke en sygdom, men en holdning.
Belejligt at komme med den diagnose nu. Så får Dronningen medfølelse fra det selv fede folk og så er alt fryd og gammen igen.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg har aldrig haft noget imod Prins Henrik, selv om det trækker ned at han har tævet sine sønner. På den anden side er de jo begge to ganske velfungerende og det lader ikke til at de har taget afgørende skade, heller ikke på deres humør. Bortset fra det, så har jeg altid været imponeret over alle de talenter prinsen har taget sig tid til at udfolde og jeg er især begejstret for at han har sine meningers mod og at han ikke er bange for at blive til grin. Men jeg fatter stadig ikke hvorfor han vil - eller ville (nu er han jo ligesom umyndiggjort) - være konge. Med sit omfattende intellekt burde han vide at i Danmark bliver man kun konge, hvis man enten er søn af en regent eller hvis man bliver valgt til det. Der er ingen tradition for at nogen gifter sig til at blive konge, selv om det stiller sig lidt anderledes for dronningerne. Om det ikke er et problem i forhold til ligestilling? Nej, det synes jeg ikke. Når det gælder kongehuset må tingene gerne pege lidt bagud, det er dér noget af charmen ligger.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Karsten Aaen
09. september, 2017 - 15:33

"Rune Lykkeberg begår i denne klumme? en direkte karaktermord på Prins Henrik."

Du tog ordene ud af munden på mig og jeg er ikke royalist, men det var præcist hvad jeg tænkte, mens jeg sad med avisen i skødet. Den er direkte ubehagelig.

Kristen Carsten Munk, Ulla Søgaard og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Frisendal
Thomas Frisendal

Selvom han har sine svagheder, så kan jeg faktisk godt lide Henri på grund af hans fandenivoldskhed. Det er sgu da meget godt gået - på trods af den kulørte presse og mandens prekære situation.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Lad os give Prins Henrik en hånd og en statue af ham selv og Rigshunden Dax på en fremtrædende plads i residensstaden. Hvad den mand ikke har gjort, både før og efter sin diagnostiserede demens, for at komme republikanere og modstandere af overdreven afbrænding af kongerøgelse i medierne til undsætning, er ikke værd at skrive om ;o)

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

@Grethe Preisler

Måske må vi på ny overveje republikken, hvor vi ikke er afhængige af enkeltpersoners livslange indsats? Kun få mennesker kan yde en sådan indsats. De fleste i samfundet forlader jobbet tidligere en regentparret, fordi de ikke kan yde den nødvendige indsat pga. den normale ældning af sjæl og legeme.

En anden noget ringere løsning er at fjerne kongehuset fra alle hidtidige opgaver i grundloven.