Læserbrev

Danmarks glæde ved grænsekontrol er dyr

Debat
15. september 2017

Regeringens beslutning om at lade bevæbnede soldater aflaste politiet ved grænsen repræsenterer et nyt lavpunkt i dansk europapolitik. Tænk, hvis Tyskland en dag begynder at optræde så højrenationalistisk, som Danmark gør i dag.

Først hed det sig, at grænsekontrollen var midlertidig. Så blev den gang på gang forlænget. Så kom de faste telte. Og nu kommer der militær.

Det grænseløse Europa med Schengen-aftalen fra 1985 er en af kronjuvelerne i det europæiske samarbejde. Millioner og atter millioner af mennesker nyder hver eneste dag stor gavn af denne frihed. En stor del af dansk velstand og velfærd er bygget på det grænseløse Europa.

Grænsekontrollen skader samhandlen og danske erhvervsinteresser. Transporten på tværs af grænsen bliver besværliggjort og ineffektiv, når lastbilerne skal underkastes kontrol.

Psykologisk er bevægelsesfriheden også essentiel. Ikke mindst for de borgere, der bor i nærheden af den dansk-tyske grænse. Det er baggrunden for, at Flensborgs borgmester, Simone Lange, har kaldt den dansk militarisering af grænsen for en katastrofe og en stor fejl. Det er også meget udansk at sætte soldater i gaderne i fredstid.

Beslutningen er et knæfald for DF. Men det kan undre, at fremsynede Venstre-folk som Jacob Ellemann-Jensen, Kristian Jensen og Søren Pind – og for så vidt statsministeren selv – kan leve med, at Danmark på den måde forbryder sig mod selve grundlaget for det moderne europæiske samarbejde.

I en globaliseret verden har Danmark en vital interesse i den frie bevægelighed for varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser. De store lande skal nok klare sig. Men som et af de mindre lande taber vi politisk, økonomisk, kulturelt og menneskeligt på regeringens bloktænkning med lukkede grænser.

Vist er dansk politi udfordret og har brug for aflastning. Men svaret er ikke at sende bevæbnede soldater til den dansk-tyske grænse. Svaret er at droppe grænsekontrollen. Glem ikke, at flygtningestrømmen i 2015 ebbede ud allerede i begyndelsen af 2016.

Er der et påtrængende politisk behov for at give DF en luns, så sæt i stedet ekstra midler af til flere hofteoperationer. Prisen for at undergrave det moderne europæiske samarbejde er alt for høj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rasmus Henningsen

Som et citat engang lød: Some men just want to watch the world burn.
Min teori, med den begrænset viden jeg nu har, er at man fra politisk side vil ødelægge samfundet med vilje. Splitte det fra hinanden så vi bliver mere selvstændige og enerådige, frem for at værne om fællesskabet og sammenholdet.
Dagligt høre vi historier om "dem mod os", om det så er alder, etnisitet, syge, udsatte, gamle eller miljø.

Måske er det fordi det er en relativ ny verden for mig, men jeg har den opfattelse at vi er ved at køre os selv i sænk, og de eneste der kommer godt ud af det er dem der har ofret os andre for deres eget bedste.

Det lyder lidt voldsomt i betragtning af at EU trods alt fungerede inden Schengen-aftalen. Jeg tvivler iøvrigt på at Frankrig vil opgive sin grænsekontrol, -især hvis der kommer flere terrorangreb. Med hensyn til lastbilstrafikken findes der tekniske løsninger, hvor faste transportører får en ordning så at de kan passere grænsen hurtigere. Man kunne også indføre særlige "grænsegænger-ID" for de lokale beboere. Det bruger man for grænsegængere ved den Amerikansk-Canadiske grænse.

Jeg kan i og for sig godt følge Erik Boel's begejstring for Schengen, men for det første blev aftalen aldrig fuldt implementeret og for det andet har verden ændret sig siden 1985, hvor politikerne hyggede sig på floden.