Læsetid 3 min.

EU kan straffe opgør med menneskerettighedskonventionen

Før Danmark bliver for aggressiv i sine udfald mod menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er det værd at huske på, at EU som sådan har tiltrådt konventionen. Man er altså på kollisionskurs med selveste EU-Kommissionen
13. september 2017

I amokløbet om at »værne om danske værdier« trækkes nu den gamle traver om at opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af stalden igen.

Og lur mig, om ikke Dansk Folkepartis utroligt kortsigtede og ulogiske argumenter vil bide på andre partier, ja sågar Socialdemokratiet, der jo stadigt hyppigere erklærer sig helt på linje med DF, når det gælder forringelser af borgernes retssikkerhed.

Den konkrete anledning og motivation for gensynet med den gamle traver er, at for mange kriminelle udlændinge undgår udvisning, fordi menneskerettighedskonventionen er skrevet ind i dansk lovgivning. Det skal ændres ved, at konventionen tages ud af dansk lov igen, og så vil de danske domstole frit kunne smide alle disse kriminelle udlændinge ud af landet.

På Altinget.dk offentliggjordes den 5. september 2017 en meningsmåling, der viser et relativt flertal for at opsige menneskerettighedskonventionen, hvis ikke den laves om. Det svarede 47 procent af de adspurgte ja til. I det mindste skal den såkaldt dynamiske fortolkning fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side ophøre, og det skal den danske regering arbejde for i det næste halve år, når Danmark har formandskabet i Europarådets ministerkomité.

Det er tankevækkende, at skredet i folkestemningen er nået dertil, men på den anden side ikke overraskende, når nu ikke et eneste af de store politiske partier forsvarer denne ret så enestående internationale beskyttelse af menneskerettigheder og sætter tingene på plads.

I øvrigt er den fortolkning af menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til en familie, der har hindret udvisning i de sager, som man henviser til i debatten, helt traditionel og gammeldags. Der er intet dynamisk ved den.

En del af Danmark

Det bedste og ærligste argument mod ændringer i den hidtidige praksis er simpelthen, at de pågældende udlændinge ikke bør udvises. Kendsgerningen er nemlig, at de har boet her i landet i så mange år og i så stor en del af deres tilværelse og har så mange familie- og andre nære relationer til personer, der er hjemmehørende her, at disse udlændinge med rette betragtes som en del af samfundet. På godt og ondt.

I det ligger, at der blandt alle os andre, som på ingen måde kan kaldes udlændinge, også er folk, som overtræder lovene og derfor kan betegnes som kriminelle. Og ligesom samfundet har et ansvar og en forpligtelse over for dem til at søge dem indpasset i rette sociale sammenhæng, har samfundet en tilsvarende resocialiseringsforpligtelse over for disse dømte udlændinge.

Den slags samfundssind burde være en del af danske værdier, al den stund at vi ved festlige lejligheder besmykker os med lovprisninger af vores velfærdssamfund. Mange bliver så stolte, når Macron, Obama, Hillary Clinton og andre her i landet almindeligvis beundrede politikere taler om at efterligne den danske model. Men egentlig er værdibegrebet for snævert. Den slags overordnede rettigheder defineres traditionelt som universelle, da de jo bør gælde for alle uanset tid og sted.

Strid med EU-Kommissionen

Mine betragtninger gør ikke indtryk på DF’erne – det ved jeg godt. Men før andre partier går hen og bliver for glade for tanken om at opsige konventionen, skal de huske på, at vores medlemskab af EU både formelt og reelt forpligter os til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og at respektere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens afgørelser.

Tidligere var det blot en del af de krav (de såkaldte Københavns-kriterier) for at blive optaget i EU, som man fremførte over for kandidatlandene fra Østeuropa og til dels Tyrkiet, men nu har EU som sådan tiltrådt konventionen og skrevet centrale artikler derfra om de fundamentale menneskerettigheder ind i sine egne bestemmelser.

Så skulle Folketinget og regeringen gennemføre DF’s forslag eller blive for aggressive i deres angreb på konventionen og domstolen, vil EU-Kommissionen som EU-traktaternes vagthund kunne indlede en sanktionsprocedure mod Danmark.

Dette er som bekendt allerede sket i forhold til Polen, hvor parlamentet på forslag fra sin regering ved lov har ændret i statsstrukturerne, så de nationale domstoles uafhængighed, iflg. EU-Kommissionen, er bragt i alvorlig fare.

Blandt sanktionerne er klækkelige dagbøder og fratagelse af stemmeretten i EU’s ministerråd, indtil man ’makker ret’. Og i bredere sammenhæng, naturligvis, tab af respekt i andre lande.

Bjørn Elmquist er advokat og formand Retspolitisk Forening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Oersted

Det kræver enighed i ministerrådet at straffe et andet medlemsland med dagbøder og fratagelse af stemmeretten. Noget som jeg er 100% sikker på at lande som Ungarn og Polen ikke vil stemme for.
Desuden koster utilpassede personer fra de varme lande Danmark ikke under 33 mia kr om året, så evt. bøder ville være peanuts i den sammenhæng.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Det er en meget farlig kurs, Danmark her betræder. Og de borgere der måtte forarges over dele af menneskerettighedskonventionen, nyder selv beskyttelse af den. Det er åbenbart ikke gået op for folk, at de selv en dag kunne blive ofre for brud på retssikkerheden.

Brugerbillede for Finn Dalgård

Jesper: Kunne vi ikke undvære den med de 33 milliarder. Det er for længst afsløret som et skud i tågen.