Klumme

Fakta-fornægterne har overtaget kampen mod autoriteterne – det er en tragedie

Da jeg var en del af det antiautoritære oprør i 1970’erne, forestillede vi os, at modstanden mod autoriteter i sig selv ville føre til et bedre eller mere lige samfund. I dag ved vi, at det meget let kan føre til det modsatte
Debat
7. september 2017

Jeg er antiautoritær. Jeg er 68’er, jeg er blevet voksen med den antiautoritære kvinde- og studenterbevægelse. En stor del af min ungdom blev tilbragt i kamp mod alskens former for konformitet og indskrænkninger i vores individuelle frihed.

Jeg var med til at kæmpe for fri abort, jeg var med til at kæmpe for ligeløn. Jeg var med til at bekæmpe modens overherredømme, klippede håret kort og trak i overalls og træskostøvler. Og så videre og så videre, min generationshistorie er velkendt.

Men hvad vi ikke forestillede os i de glade 1970’ere, var, at modstanden mod autoriteter ikke i sig selv førte til et bedre eller mere lige samfund.

I dag er alle nærmest antiautoritære. Angiveligt findes der endog flat earthers, folk der ikke sådan lader sig bilde ind, at Jorden er rund, bare fordi autoriteterne siger det. For enhver kan jo ved selvsyn se, at den er flad! En påstand, der ellers senest var hørt i Danmark i 1723 i Holbergs Erasmus Montanus.

Nu til dags er det også højrefløjen, der fandme ikke finder sig i noget som helst eller stoler på noget som helst, som autoriteterne kan finde på at bringe på banen. Den havde jeg ikke set komme i 1970.

Da Anders Fogh Rasmussen i sin tid udråbte os alle til eksperter på vores eget liv, var det kun et af de tidligere gylp fra dybet af en aggression, en selvretfærdighed og en inderlig mistillid til autoriteter, som siden er vokset til et brøl.

I dag får klimaeksperter at vide, at de ikke viser tilbørlig respekt for folk i nød, når de forklarer, at et Houston, der står under vand, og klimaforandringer hænger sammen. Kendsgerninger affærdiges med den begrundelse, at man ikke tror på dem.

Men ironisk nok viser den manglende autoritetstro sig som en boomerang. I høj grad rammer den politikerne selv i form af en politikerlede, som AFR himself leverede sit pænt store bidrag til, da han til det sidste bestred, at han søgte job udenlands. Mens han fløj rundt til verdens ledere og leflede for skatteborgernes regning. Mistanken om, at det var hans studehandel med Tyrkiet, der lukkede den kurdiske tv-kanal, ROJ TV, har senest fået ny næring med udgivelsen af tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers erindringer.

Jeg lider også af politikerlede. Jeg skal ikke påstå, at jeg ikke i forvejen følte lede ved den nuværende regering, men når økonomer kan påvise, hvordan den har fiflet med tallene i skattereformen for at få HK’eren til at fremstå som vinder over direktøren – ja, så lægges der endnu et lag af lede oven på bjerget efter fiflerierne med tallene i landbrugspakken og så videre og så videre.

Og når DR finder på at sætte fem statsministre sammen for at pludre om, hvordan det er at være statsminister, så er det uden mig som seer. Der er på forhånd dømt forstillelse over hele linjen.

Der er bare det ved det, at lede og mistro over for anløbne autoriteter ikke fører til andet end mere af det samme. Der findes ingen vej uden om dialogen.

Her faldt jeg forleden over en gammel liberalist – ja, liberalist! – som har noget at sige. Det er John Stuart Mill, der afviser enhver nok så dybtliggende skepsis over for påståede kendsgerninger og vurderinger som et brugbart udgangspunkt.

Tværtimod bør tankefrihed og loyalitet ikke være i konflikt med hinanden i et frit samfund, mener han. Fordelen ved en kritisk dialog med tidens samfundsmæssige konsensus ligger i, at det kun er i debat med denne, at deltagerne kan fundere deres egne antagelser og vurderinger tilstrækkeligt solidt.

Med andre ord: Hvis man holder op med at diskutere med magthaverne og bare affærdiger deres udsagn som løgne, er det også ens egen basis for at vurdere, hvad der er sandt og falsk, som eroderer. Så kan man ende med at mene, at Jorden er flad.

Salman Rushdie definerer frihed som:

»Det rum, hvor modsigelserne kan herske, som er en debat uden ende«.

Frihed er ikke i sig selv svaret på spørgsmålene, men derimod samtalen om disse spørgsmål.

Karen Syberg er kulturjournalist og forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tænker somme tider over, om vi i grunden ikke alle er autoritetstro. Det var jo ikke grundlæggende vore egne ideer, vi førte frem i ungdomsoprøret, men nogle filosoffer, især franske og tyske, som vi ophøjelse til autoriteter.
Autoriteterne var på den tid udnævnt af fadersymoler: religion, kongemagt eller statsmagt, hver for sig og i skøn forening.
Set tværs hen over ungdomsoprøret, var det ikke en forsamling fuldstændig frie individer, men en oprørsk masse med meget typisk fælles træk.
Og det er netop retten til at udnævne autoriteter, der i dag giver os problemer med moralske pejlemærker.
For hvem har retten til at fremføre, at de andres lære er falsk? Du kan sige det, men du er ikke en autoritet i andre grupper, og derfor er dine argumenter og holdninger ikke behæftet med den sandhedsværdien, du selv finder dem berettiget til.

Christian de Thurah, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, David Zennaro og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det kan man altså kun hbis man i forvejen er decideret ignorant eller ubegavet. Vi burde indføre decioderet videskabslære allerede i forlskeskolen. Hvis man læser Scientific American fra teenage årene, hvad enten ,man vil være astronom eller ej, gør det meget sværere at 1. Tro på løgn og vildledning 2. Ekrtremt svært at forkaste empiri til fordel for "følelser" og "værdier" 3. indse hvor fantastisk livet og universet er, så der mindre grund til at fylde livet med mækelige forestillinger og materialisme.

Sidsts vil jeg postuilere, ikke konstatere, at hele Danmark har været genstand for en Psy-Op - på det seneste obfuskeret som "Perception Management" (TM Pentagon Office of Special Plans), anført af Anders Fogh Rasmussen og hans benefactors i den amerikanske National Security Elite, fx Bush familien.

https://www.youtube.com/watch?v=ft3eGWZd7LE

https://www.goodreads.com/book/show/4274612-family-of-secrets

Peter Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jamen magthaverne har jo systematisk ført os bag lyset i hele den vestlige verden i et halvt århundrede?

Det er ikke dialogen med magthaverne vi mangler; den har vi forsøgt siden efterkrigstiden. Gang på gang har folk ladet sig overbevise om at nedskæringer, Iraq krige osv. var nødvendige - men det var jo løgn! og nu er folk trætte af det.

Vi kan da ikke belønne den gudsforladte hob af hyklere på Christiansborg med "dialog", som om vi stadig - blåøjet - ville tildele deres ord nogen gravitas efter et halvt århundredes systematiske løgne.

Nej, lad os hellere droppe dialogen og lade politikerleden tage til - det er modgiften mod vores hensynende politiske system, ikke problemet i sig selv. Enten lærer politikerne at vi ønsker rigtig forandring til kollektivets fælles bedste, eller også må vi på den ene eller anden måde jage dem på porten.

Lise Lotte Rahbek, Jacob Jensen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Ole Christiansen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jo dennis, men vi kan da godt fortsætte med at argumentere rationelt og påvise bedraget. Påvise fakta, som alverdens bortforklaringer ikke kan eliminere. Bare blive ved og skærpe argumentationen, afsløre inkompetencen og bedraget og fortsætte den vigtige samtale om, hvad vi ønsker i stedet. Så har vi måske en chance for at redesigne den bundrådne miljø-og socioøkonomiske politik og etablere en ærlig og intelligent ressourceadministration i stedet.

Eva Schwanenflügel og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Begrebet 'autoritet' bliver brugt i flere betydninger. Der kan være tale om personer med økonomisk politisk magt eller om personer med specialiseret viden og indsigt, som er autoriteter indenfor deres felt. De første har magtmidler, som de kan anvende for at få deres vilje igennem - her drejer det sig ikke nødvendigvis om 'at have ret' moralsk, men mere om at have magt til af bestemme.
Den anden gruppe har kun den magt som ligger i deres indsigt og deres evne til overbevis andre gennem argumentation.
Den første gruppe bør man altid være på vagt overfor, da de ofte vil forsøge at begrunde deres handlinger ud fra moralske grunde, selv når der er tale om ren Machiavellis magttaktik.
Den anden gruppe kan man gå i dialog med, men kun hvis man argumentere ud fra en indsigt i deres vidensfelt

Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Personlig udvikling sker over tid for alle, - også for skribenten, som selv bekræfter det med sit indlæg.

Tiden gruppe man "tilhører" flytter også synspunkterne igennem hele livet, men alene at påtage sig skylden for nutidens mærkelige uvidenskabelige synspunkter, eller alternative sandheder fra politisk hold overfor befolkningen/vælgerne, er desværre også en forvrængning.

Der ligger desværre også noget selvundertrykkende heri - ansvarspåtagelsen for andres forvrængninger såvel fra grupper i samfundet som overfor landets politiske korps, der ikke selv ønsker debat med befolkningen/vælgerne, hvilket tydeligt ses i medierne - ikke mindst de statslige elektroniske medier og deres debatprogrammer, hvor befolkningen/vælgerne kun er inviteret som publikum og klakører, til TV-stjernerne og politikerne.

Ejerskabet til befolkningen/vælgerne sker gennem eksperter, der udregner virkninger for forskellige gruppers vedkommende i forhold til den fremlagte politik enten som en såkaldt reform eller via finansloven og dens indhold for landets vælgere.

Danmark i tiden løb har budt på andet end Erasmus Montanus, - her tænker jeg på det engang så magtfuldkomne udtryk fra en politiker i datiden; "hvis det er fakta, så benægter jeg fakta"!

Lige for tiden ser vi et storslående eksempel på netop denne følelsesmæssige forvrængning af virkeligheden i regeringen, når undervisningsministeren vil fratage ungdommen på vore gymnasier skal fratages muligheden for at bruge internettet ved eksamen fremover, fordi en ganske lille promille er blevet taget i snyd.

Den kollektive afstraffelse tages i brug overfor fremtidens studerende i bedrevidenheden navn uden hensyntagen til fakta om den promille der tidligere har snydt, - man fælder en dom over nogle der endnu ikke har snydt eller er blevet taget heri.

Det er ikke blot den gamle skole der her er på tale, men derimod den "sorte skole" som ministeren advokerer for, og måske fordi det er den eneste hun forstår, fordi det er så let, men viser også hvor evneløs og fakta resistente disse SAXO-bank politikere er.

Efterkrisen erfarede vi også hvordan politikerne afviste ethvert ansvar for krisen, - den del som de selv skabte for Danmark ved de løbske boligpriser, hvis stigningshastighed lå langt over rumfærgens fart ud i himmelrummet, - "og blev kaldt den moderne tids økonomi og de gamle lærebøger skulle skrives om"!

Dertil kom den perfide omtale af såvel de ledige, - dem der måneder i forvejen havde gået på arbejde og betalt deres skat til samfundet, blev udråbt som skyldige for deres dagpenge, ligesom man også inddrog efterlønnerne m.fl. heri, - og tillod sig at kalde dem "samfundsnassere" i det slet skjulte fra politisk side, - ganske vist pænt pakket ind i ordene; "raske mennesker der går derhjemme", og nu var illoyale overfor samfundet med misbrug af den velfærd de selv havde været med til at opretholde tidligere.

Samtidig nedbrød man fra politiske side selv netop det velfærdssamfund med spind og floskler om hvor fantastisk svært det var for regeringens økonomiske politik, - "den var nødvendig" eller også stod vi på en "brændende platform", og den helt store vinder var selvfølgelig "globaliseringen", der var skyld i alle fortrædelighederne, som regeringens politik måtte indrette sig efter.

Mange sandheder var der ikke fra regeringen i den ideologiske politik for at omdanne den danske velfærdsmodel til den amerikanske efter forbillede af den forkætrede Ayn Rand, en forkælet apotekerdatter fra Rusland og hendes forvredne ideer, - kun de stærke havde ret til at overleve, mens resten måtte gå til grunde hvis de ikke kunne forsørge sig selv, og staten skulle ikke yde nogen som helst velfærd til disse mennesker, - de måtte bare dø!

I hendes efterår kunne Ayn Rand dog ikke selv forsørge sig, - men modtog gerne den statslige velfærd som blev tilbudt, - uden den fjerneste skam i livet!

NEJ, det er det politiske niveau, der må bære skylden for den manglende dialog med befolkningen, og her hjælper Bornholm ikke på problemet, og da slet ikke alle spindoktorerne for politikerne, ligesom "mørkelygten" heller ikke giver et bedre lys vælgerne kan se tingene i.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvis man nu definerer en cirkel som en n-kant med uendeligt mange "flade" kanter, n, så kunne man vel med rette sige, at Jorden er flad.
Eller sagt på en anden måde: "Selvfølgelig er Jorden flad. Det er den hele vejen rundt om Jorden!" LOL

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dennis Jensen, selv om det tilsyneladende ikke nytter, er dialog alligevel vejen frem.

Se bare på Trump: Han indgår ikke i dialog, men fremfører blot absurde synspunkter, som han håber resonerer med flest mulig mennesker, og alligevel - eller netop derfor - bliver han valgt af et meget stort mindretal af amerikanerne.

Se bare på den danske regering: Der er ikke tale om herredømmefri samtale mellem regering og befolkning, men om strategisk kommunikation, som planlægges og designes netop af specialister i kommunikation, som med de seneste psykologiske og salgstekniske teorier som værktøj og opinionsmålinger som de vigtigste ingredienser opfører en stort orkestreret symfoni af spin. Og det virker tilsyneladende på langt de fleste mennesker, ellers havde vi vel haft en anden regering.

Det nytter ikke noget at være klogere end de andre, hvis du ikke kan tale med dem og forklare dig på en måde, så de kan forstå det.

Men måske har du ret, måske er borgerkrig vejen frem.

Men i så fald er det vigtigt, at det ikke er os der starter den, for al erfaring viser, at det er angriberen, der tenderer mod at få al den dårlige presse, uanset hvor god en sag han har. Og det ved kommunikationseksperterne.

Hvorfor ellers italesætte alle de mange overgreb mod menneskeheden, som skiftende regeringer -
og dermed os alle - har deltaget i, som forsvar mod det onde/terror/nazisme/younameit.

Jeg er i syv sind. De fleste folkelige oprør har været meget blodige, på den anden side ville Verden have set anderledes ud, hvis amerikanerne, franskmændene og russerne ikke havde skrottet samtalen og var gået over til revolutionær handling. Jeg frygter, at en voldelig opstand i disse ignorante tider vil gå ud over nogle syndebukke, og ikke mod "the real thing".

Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Hvis nu befolkningen gennemgående læste en masse mere eller mindre videnskabelige tekster ville vi vel blive meget mere enige? Tillad mig at tvivle stærkt på dette! En tvivl jeg som i hvert fald lejlighedsvis læser af sligt har, om at "vi" derfor nødvendigvis bliver meget mere enige end vi var i forvejen.

Gustav Alexander

Niels,

Jeg blev vidst også lidt for kategorisk i ovenstående indlæg. Du nævner ganske rigtigt at kommunikation professionaliseres og anvendes strategisk mod folkets interesser. Mit problem med appel til mere debat og kommunikation er at det hurtigt kan blive - og, tror jeg, i ovenstående tilfælde ér - en form for midtersøgende rekonciliation med magthaverne. Det er svært at føre en dialog, når magthaverne ønsker at dialogen - og dens 'fakta' - skal arrangeres efter deres egne strategiske ønsker. Det invaliderer i mit perspektiv debattens/dialogens mulighed.

Det er ikke fordi dialog skal erstattes af borgerkrig (det lyder så "Danskernes Parti" hysterisk!) men vi bør på venstrefløjen øve os i envejskommunikation, stærke karismatiske ledere og "populistisk" modvilje mod at indgå på modstandernes præmisser. Det er de præmisser, der gjorde hele Europas centrum-venstre til socialfascistiske lakajer for storkapitalens fortsatte beståen til at begynde med.

Det er svært ikke at tro at den generelle tendens til lavere profitter, mere udmagring af folkets økonomiske grundlag etc ikke vil føre til øgede modsætningsforhold i vores samfund. Revolutionen kommer næppe i morgen - og det ville også være aldeles ubelejligt! - men det er svært ikke at bifalde systemets stadige "falden fra hinanden", når man nu ønsker et radikalt anderledes samfund. Ender systemets degeneration ikke i et radikalt, socialistisk udbrud. så hælder jeg mere mod at bebrejde venstrefløjen for sine fejl, snarre end højrepopulismen for sin vildledende effekt.

Jacob Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dennis Jensen, der er den sædvanlige hårfine balance: At vende fjendens våben mod ham selv uden at fremstå lige så korrupt og holdningsløs som ham.

De seneste femten års politiske debat her i landet har vist, at der ikke er fremtid i at lade højrefløjen føre blokpolitik, mens venstrefløjen insisterer på dialog og kompromis - det har blot ført centrum langt ud til højre, selv EL (og mig selv, sagde hunden) er blevet demokratiske socialister, altså hvad vi i gamle dage kaldte revisionister og reformister.

Det basale paradoks er, at kendsgerninger aldrig har været værdifri. En kendsgerning indgår altid i et argument, hvad skulle vi ellers bruge den til? Bibliotekerne er fulde af ligegyldige kendsgerninger, som ingen interesserer sig for, det eneste interessante er kendsgerninger, som vi kan bruge til at fremme vore synspunkter, eller kendsgerninger, som modsiger vore synspunkter, hvorfor de skal skydes ned. Det er det, de dygtige kommunikatører ved, og det er det, vi skal blive bedre til at forstå. Ikke ved at benægte ubelejlige fakta, men ved at tænke store tanker, som inkorporerer alle einteressante fakta, hvad enten de er belejlige eller ubelejlige.

Jeg stejler, når du skriver, at vi skal blive bedre til envejskommunikation. Men måske har du ret. I hvert fald er der visse kendsgerninger, vi ikke må gå på kompromis med. Hvordan vi overbeviser vore brødre, de højreorienterede, om at der skal mange, mange kendsgerninger til at udgøre en omfattende sandhed, der tager højde for alle detaljer, ved jeg ikke. Men jeg arbejder på sagen!

:-)

Torben K L Jensen

Forældelsesfristen for politikeres ugerninger er 4 år.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Uanset hvad, så er problemet, at det indtil nu har været hip som hap hvem man stemmer på, når det gælder. Med mindre den virkelige venstrefløj får mandat til at udføre vores politik, flytter vi bare tilbaws til kommoden igen og igen.
Ville ønske, at jeres budskaber blev hørt og forstået af Enhedslisten, Dennis og Niels! Tak for virkelig gode input til løsning af gåden om, hvordan det kan være, at venstrefløjen står i stampe.

Jeg ved ikke med jer, men autoriteten i mit liv er mig selv. Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om magthaver-ren/-ne.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Vi kan ihvertfald konstatere, at seneste regeringer har haft en svindende de facto respekt for det danske folkestyre = hele det danske folk. De svindler og manipulerer og handler i stadig mere ekstrem grad med privatiseringer af det danske fælleseje - fiskekvoter til kvotekonger og svenskere og senest - udenfor offentlighedens søgelys - sættes 1200 ha statsejede naturarealer til salg. Det er røveri ved højlys dag i et efterhånden så overvældende omfang, at indsatsen med at afsløre og imødegå dette overgreb bliver tilsvarende overvældende - hvilket selvfølgelig er hensigten.

Hvor er vort bolværk mod dette magtmisbrug? Lars trier mogensen i 'det røde felt'? Reportager i arbejderen, information, dr og andre medier? Enhedslisten og alternativet? Hvor? Hvis de neoliberale, fascistiske kleptokrater og konkurrenceryttere kan slippe afsted med bedrag, vildledning og illegitim privatprofitering på fællesejet, så gør de det, og tromler samvittighedsløst hensynet til fællesskabet.

Det er meget dumt, og det er ikke en trussel men en advarsel, om at en krukke kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem = det er en kriseskabende, uholdbar politik, hvilket - når resultaterne evalueres - ikke burde kunne betvivles, men alligevel bliver det i en grad, så man ikke skammer sig for i public service medier at advokere for sin illegitime, men for den ene procent og co midlertidigt så profitable dødsejler. Jeg tror ikke, de ansvarlige forstår, hvor nedbrydende deres politik er?

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Randi C
"Jeg tror ikke, de ansvarlige forstår, hvor nedbrydende deres politik er?"
Det er jeg ret sikker på, at de er helt med på, at den er.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Knud, jeg tvivler - ødelæggelserne vil jo på et tidspunkt også ramme dem selv. Så jeg tror faktisk ikke, at de indser det fulde omfang af deres handlnger.