Læsetid 3 min.

Flyt til Sibirien og spis grankogler, Svend Brinkmann

Svend Brinkmann lever ikke det, han prædiker, vrænger kritikerne. Og sådan fordyber vi os i en pseudodiskussion om, hvorvidt Brinkmann bruger nok tid med sine børn og selv tør ’gå glip’. Det bedste ved det hele er, at vi så slipper for at forholde os til den samfundskritik, han kommer med
Svend Brinkmann lever ikke det, han prædiker, vrænger kritikerne. Og sådan fordyber vi os i en pseudodiskussion om, hvorvidt Brinkmann bruger nok tid med sine børn og selv tør ’gå glip’. Det bedste ved det hele er, at vi så slipper for at forholde os til den samfundskritik, han kommer med
Peter Hove Olesen
21. september 2017

Svend Brinkmann skal tage sin egen medicin, siger kritikerne og affærdiger hans samfundskritik ved at pege på hans privatliv. Han sælger for mange bøger, holder for mange foredrag, er for meget i medierne. Måske skulle han prøve at ’gå glip’ af det hele lidt mere selv. Måske skulle han lige tage en slapper.

Da han skrev sine første samfundskritiske bøger, var det meget sjovt, men han skulle være stoppet, mens legen var god, og det stadig var harmløst, pudsigt, sjovt – men han bliver ved, den satan, med at sige, at der er noget galt og så stiger hylekoret.

Det minder om dengang, jeg fik at vide, at jeg ikke måtte gå med briller, hvis jeg var imod kapitalismen. Eller til lægen. Du er inde, eller du er ude, der er intet midt i imellem. Bare lige så du ved det, Svend Brinkmann.

Som du fik jeg at vide, at jeg ikke er stået rigtigt af ræset, fordi jeg skriver bøger.

Som modstander af kapitalismen må jeg ikke tjene penge. Hvis du er imod det moderne samfund, Svend Brinkmann, må du på ingen måde deltage i det, hvilket selvfølgelig er lidt et paradoks, for det er fandme så svært at lade være med at deltage, når nu kapitalismen er i luften, i vandet vi drikker, i hovederne.

Svend Brinkmann surfer i ’Gå glip’ hen over tidens fænomener, som han tilsyneladende syr elegant sammen, men når man går sømmene efter i detaljen, kan man se de grove sting.
Læs også

Rygterne svirrer om, at min familie og jeg er flyttet hjem fra de svenske skove, har givet op og kun flyttede ud i vildmarken for at blive kendte. Det er herskerstrategier, og det er klamt, fordi det virker.

Devaluer mennesket, og du devaluerer hans kritik.

I den offentlige debat er det dem med smørhår, pensionsopsparinger og dyre biler, der dominerer. De nyder godt af systemet, systemet fungerer for dem, så selvfølgelig råber de op nu, selvfølgelig vil de delegitimere dissidenten ved at pege på sprækkerne og selvmodsigelserne, man skal helst være Jesus, hvis man overhovedet vil ytre sig, man må under ingen omstændigheder selv ligge under for problemet.

Først kommer motivforfalskningen. Så følger spørgsmålet, der som reelt er en anklage: »Nå! Men hvad foreslår du så, vi skal gøre?«

Og så er det meningen, man skal komme med en fuldt færdig samfundsmodel, klar til at implementering – en totalløsning. Den endelige løsning.

Hold fast på samfundskritiken

Vil man være samfundskritisk, er man tvunget til at gå rundt med lommen fuld af utopier. Folk holder samfundskritikeren op på, at hun rent praktisk i sit eget liv løser problemet. Måske fordi det er nemmere at se på, at de andre gør noget, end selv at gøre det.

Det er derfor, det er så provokerende, at Svend Brinkmann ikke er blevet eremit – for det er åbenbart umuligt at forestille sig alternativet til kapitalismen som noget andet end netop retræten.

Han burde bo i Sibirien, spille Bon Iver-banjo og leve af grankogler dagen lang; han burde leve i nuet og aldrig gå på arbejde. Men selv hvis han gjorde det, ville det være forkert, for faktum er, at alt er forkert, hvis du kritiserer den herskende orden.

Det er forkert, hvis du går i eksil (så er du usolidarisk), og det er forkert, hvis du ikke gør det (så er du fake).

Der er reelt set kun én mulighed: Bliv klippet, få et arbejde, du har bare at stå der mandag morgen, lige som alle os andre, tror du måske, du er noget? Tror du måske, vi andre synes, det er skidesjovt? HVA’?

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast på samfundskritiken. Vi må klandre det samfund, vi må angribe det og smadre det, vi må plastre det til med spørgsmålstegn, vi må udfordre det, vi må råbe og skrige, for det er dét, mennesket gør, og det er dét, der bringer os videre.

Mennesket analyserer det, der ikke virker, og forbedrer det. Stræber. Udvikler og opfinder. Det er dét, der karakteriserer os som art. Men nej. Nu afkræves Svend Brinkmann skemaer over, hvor meget kvalitetstid han selv tilbringer med børnene, nu skal han gå glip af det moderne samfund, hvis han er så pissemeget imod det. Og så går tiden med dét; endnu en pseudodiskussion. Så behøver vi jo heller ikke tale om kritikken.

Andrea Hejlskov er forfatter og journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Anders Sybrandt Hansen
    Anders Sybrandt Hansen
  • Brugerbillede for Stig Bøg
    Stig Bøg
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
    Ivan Breinholt Leth
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Palle Bendsen
    Palle Bendsen
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Tino Rozzo
    Tino Rozzo
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Henrik Leffers
    Henrik Leffers
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Peter Nissen
    Peter Nissen
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for Gorm Ridder-Jensen
    Gorm Ridder-Jensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
Anders Graae, Anders Sybrandt Hansen, Stig Bøg, Bjarne Bisgaard Jensen, Ivan Breinholt Leth, Mikael Velschow-Rasmussen, Palle Bendsen, Randi Christiansen, Hans Larsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, odd bjertnes, ingemaje lange, Niels Nielsen, Tino Rozzo, Holger Madsen, Henrik Leffers, Niels-Simon Larsen, Jørn Andersen, Peter Nissen, Chr. Mondrup, Gorm Ridder-Jensen, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Neiiendam
Børge Neiiendam

Andrea, så fik jeg læst mig igennem din (lange) artikel. Et eller andet sted handlede den om Svend Brinkmann.

Men jeg forstod ikke et pluk. Men sådan ér det jo nok bare, når elitært materiale drøftes og nogle af os gamle mennesker skal forsøge at analysere teksten, istedet for bare at springe indslaget over.

Brugerbillede for Jørn Andersen

Forstod det hele uden problemer , intet elitært i den artikel , som jeg i øvrigt synes rigtig godt om , hovedet på sømmet.

Stig Bøg, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Bendsen, Steen Kondrup, Hans Aagaard, ingemaje lange, Niels Nielsen, Tino Rozzo, Morten P. Nielsen, Henrik Leffers og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Der er det praktiske ved at gå efter manden fremfor bolden, at så kan alt bruges, relevant eller ej, da relevansen så går igennem manden og med den i en slags behold er man endda allerede godt begyndt på at snakke om noget helt andet end et emne der fører én skakmat. Det er smart.

Brugerbillede for Erik Jensen

Lad det være sagt med det samme: Hvis jeg beskæftigede mig med idoler, ville det blive Svend Brinkmann jeg beskæftigede mig med. Han er barnet der råber: "Han har jo ikke noget tøj på", så vidt jeg kan se. En tænker, der tør sige, at de liberale "værdier" er menneskefjendske. Manden der pege på, at der findes noget større og bedre i livet, end at følge strømmen og være fleksibel og omstillingsparat.

Naturligvis bliver dette sorte får angrebet med en velkendt taktik: Lyt ikke til indholdet. Vurder ikke om der er fornuft i udsagnene. Antag ikke, at der er noget der bør ændres. Hold fast i, at din opfattelse ikke kan overgås af noget eller nogen... OG, gå så målrettet efter et eller andet hos manden. Lad argumenterne ligge, men find noget du kan udpege som sært, så han fremstår som utroværdig. Hvis du kan gøre grin med ham, behøver du nemlig ikke forholde dig til hans udsagn.

Hvor er jeg glad for, at vi er flere og flere der læser - og øver os i at efterleve Brinkmanns livsfilosofi. Hvor er det dejligt, at han selv lever inkonsekvent, lidt tilfældigt legend, og udsvævende i forhold til idealet. Skønt og logisk er det også, at han ikke følger en (ny) stram regelret og idealistisk linje. Hvor er jeg glad for, at han nyder at skrive og holde foredrag, og måske ligefrem tjener gode penge på det. OG hvor er det mig bedøvende ligegyldigt, om de liberale bloktænkere, synes han skulle have gjort noget helt andet, hvis de skulle kunne forstå ham.

Vivi Rindom, Helle Jefsen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Kondrup, Niels-Simon Larsen, Hans Aagaard, Hans Larsen, Niels Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bækgaard

Sig nej!
Stå fast!
Gå glip!
Gør oprør - hver især - på jeres egen måde!
Budskaberne er i harmoni med tidsånden og appelerer til individers søgen mod et bedre liv.
Ja - konkurrencestaten er inhuman og miljøødelæggende.
Men samfundskabte problemer skal ikke løses af individer.
Vi har brug for en fælles politisk pejlepind, der kan skabe rammer for menneskers kreative, ikke-destruktive tilværelser.
Det får vi ikke, hvis det eneste vi gør er at sige nej, stå fast, gå glip.

Ivan Breinholt Leth og Christina Stougaard Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

"Og så er det meningen, man skal komme med en fuldt færdig samfundsmodel, klar til at implementering – en totalløsning. Den endelige løsning."
Og det overses rask væk, at de som kender totalløsningerne, er sådan nogen, som styrter flyvemaskiner ind i meget høje bygninger, og at den endelige løsning hedder 'Endlösung' på tysk.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Jeg tilhører verdens overklasse men danmarks underklasse. Må jeg så ikke kritisere det system, som jeg - hvis jeg vil overleve - er tvunget ind i? Jeg køber alle de økologiske madvarer, jeg kan, genbruger og blander mig i den offentlige debat efter bedste evne. Hvad skal jeg mere gøre for at leve op til det offentlige meningstyranni angående retten til at være systemkritiker. Gå i gandhis fodspor?

Brugerbillede for Marianne Bjerg

@ Randi og alle andre for dens sags skyld ...

Tror de færreste er uenig i Brinkmanns samtidsdiagnose - og i realiteten er det ikke diagnosen der mødes kritisk i de brede debatter, men helbredelsen...eller kuren om du vil.
Målet er ganske klart - men vejen han anfører bør mødes med et nærmere blik, inden man falder på halen for hans teorier.

Men løft blikket og ret det mod Brinkmanns kur - den kur han jo så mener skal helbrede os alle og dermed redde samfundet.
Du kan jo så efterfølgende spørge dig selv om netop Brinkmanns bagved liggende synspunkter i virkeligheden ikke blot er mere af det samme?
Om ikke hans kur ved et nærmere eftersyn, i realiteten kan sammenlignes med hvad der har ført til det samfund vi har?
Og måske endda kunne minde om det....

Har du lyst til at være en del af et samfund hvor vi skal undertrykke vores følelser?
Hvor det er den Stoiske ro der er menneskeligt udgangspunkt?
Hvor det er rationaliteten der er betydende for samspillet mellem mennesker - og fællesskaberne?
Hvor du skal selvafvikle - til trods der måske ved netop udvikling ligger et potentiale for øget solidaritet?
Hvor du skal stoppe op og sige nej - i stedet for måske at bevæge dig fremad og sige ja til andre?
Holde op med at se ind, men kun se ud - til trods indsynet måske kunne medføre et bedre udsyn?
Hvor pligten er mellemmenneskeligt og relationelt omdrejningspunkt?
Og det er blot en lille del af de pointer der danner baggrund for Brinkmanns kur - eller menneskesyn om du vil.

Personligt har jeg ikke den fjerneste lyst til at leve i et samfund præget af netop det syn på mennesket selv om han kan ha' nok så meget ret i sin samfundskritik - en kritik der i øvrigt er fremført 1000'vis af gange i forvejen og langt fra ny ...

Selvom det efterhånden er forbundet med at sætte livet på spil at være kritisk overfor Brinkmanns verdensbillede - tjahhhh ... med netop det verdensbillede som ontologisk baggrund, så er han faktisk forbandet forpligtet til selv at leve sine holdninger eller teser om du vil - ellers giver pligtetikken netop ikke ret megen mening at anvende?

Brugerbillede for Annika Tiin Nielsen
Annika Tiin Nielsen

Marianne Bjerg, i disse Trump-tider er vi mange mennesker, der hellere vil have et samfund, hvor vi stræber efter at leve med fornuften frem for efter følelserne. (Har du overhovedet læst afsnittet om Selvet i Ståsteder?)

Brugerbillede for Marianne Bjerg

Annika - jamen så go' fornøjelse med det samfund hvis rationalet som eneste princip skal begrundes i Trump ..

Om jeg har læst Brinkmann orker jeg end ikke at svare på ..

Brugerbillede for Marianne Bjerg

Annika - jamen så go' fornøjelse med det samfund hvis rationalet som eneste princip skal begrundes i Trump ..

Om jeg har læst Brinkmann orker jeg end ikke at svare på ..

Brugerbillede for Viggo Okholm

jeg har hørt utrolig meget om ham Brinkman og vel egentlig set at han er den nye guru for en tid, en slags modvægt til Egelund. Vi såvel bevarere, fornyere eller kritikere vil gerne have en guru eller en slags støtteperson at slutte op om set i forhold til vores umiddelbart gode samfund, men et samfund, som i mine øjne glemmer et varmt, kærligt og selvkritisk menneskesyn midt i vækstens tyranni.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Stenaldermanden kunne ikke tillade sig at "gå glib" - med mindre at føden lå lige foran ham. Den skaffede han selv - fordi han skulle.
Nu er det samfundet, staten, regelmagerne, arbejdsgiverne - der lægger føden foran os - på deres betingelser.
Naturens livsbetingelser kunne ikke diskuteres - Det kan regelmagernes, iscenesætterne, forhandlerne - altså ikke os selv. Vi kan ikke altid gå glip.
Men det burde vi kunne i højere grad - have friheden til det !

Gad vide om Brinkman går ind fore UBI ?