I Moderne Tider den 23. september lød en overskrift: »Hvad er der inde i en AGF’er?« I rubrikken står der, at den aarhusianske fodboldklub »stadig famler efter sin identitet«. På modsatte helside ses et kæmpeportræt af AGF-spilleren Morten ’Duncan’.
Hvorfor sætte spørgsmålstegn ved AGF’s identitet, når svaret fremgår af kæmpefotoet, hvor spillerens klublogo står ydmygt indrammet af interesser fra andre varemarkeder end fodbolden: CERES, Hummel og Window Master? Identiteten er altså ikke inden i spillerne, men uden på.
I disse Karl Marx-dage kan vi sige, at de bærer globale kapitalistiske karaktermasker. Deres identitet er det, der er påtrykt dem udefra. Der er tale om reifikation eller alienation, det gamle franske ord for sindssyge. Lyt til bare til interview med spillerne før og efter kampene. ’Det er et bånd, der taler’, som en bog om det psykotiske sprog hedder.
Der var mindre fremmedgørelse, da far var dreng og spillede fodbold i Korsør. Her drak vi CERES Dortmunder efter hjemmekampene, mens vi grinede og sagde ’bist du munter?’, ’Ja, Dortmunder’. Vi var dumme, men trods alt ikke reduceret til økonomiske karaktermaskeroller.
