FOLK fra dagens avis
14. september 2017

Abeselfie I

I juli offentliggjorde et internationalt forskerhold en rapport om udviklingen i antallet af dyre- og plantearter. Konklusionen var denne: Vi står foran en kommende masseudryddelse. For omkring en tredjedel af samtlige arter er halvdelen af bestanden udryddet.

Abeselfie II

Dyr har som bekendt ikke mange borgerlige rettigheder. Tilsyneladende heller ikke retten til at leve på Jorden. Men har de ophavsret? Det har været omdrejningspunktet i en sag ved en amerikansk domstol, som blev afgjort i denne uge.

Abeselfie III

Sagen begyndte i 2011, hvor den britiske naturfotograf David Slater rejste til Indonesien for at fotografere makakaber. Han opsatte selvbetjente kameraer, og en selfie taget af aben Naruto er siden gået verden rundt. Men hvem ejer billedet – Naruto eller Slater?

Abeselfie IV

Ifølge gruppen People for the Ethical Treatment of Animals har aben rettigheder. Ifølge dommen fra denne uge er det fotografen. Men ved et forlig får aberne 25 procent af indtægterne. Så altså: Dyrene er ved at miste deres ret til at eksistere. Men de får del i egne royalties.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer