Kommentar

Fransk er et verdenssprog – men ikke i Danmark

Sprogfagene er under pres. Flere er blevet nedlagt de seneste år. Vi ønsker ikke en tilbagevenden til små lukkede sprogenklaver, men store, åbne, tværinstitutionelle og tværsproglige sprogmiljøer. Det er afgørende, hvis vi danskere skal forstå os selv og andre i det globale samfund
28. september 2017

Gennem de seneste årtier er Danmark langsomt, men sikkert blevet mindre fransktalende.

Det er vores klare opfattelse, at fransk som sprog og som fag i Danmark ikke opfattes som et verdenssprog, men nærmere som et eksotisk indslag, til trods for at fransk tales på alle verdens kontinenter.

I danske medier præsenteres vi stort set kun for engelsksprogede kilder. Ser man f.eks. fransk tv, bliver det tydeligt, hvor ensidigt danske medier udlægger de samme begivenheder fra verden uden for Danmarks grænser.

Angela Merkel indledte et fransk-tysk ministermøde i Paris med at præsentere sig på fransk, hvorefter Emmanuel Macron gjorde det samme på tysk. Det er ikke bare symbolpolitik: Sprog åbner døre til samarbejde og gensidig anerkendelse af både ligheder og forskelligheder.

Med den aktuelle, globale politiske situation er sprogs betydning for udvikling af verdensborgerskab blevet vigtigere end nogensinde før. Information bragte i august en tale af forfatteren John le Carré. Overskriften var »At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne«. Så præcist kan behovet for at kunne flere sprog udtrykkes.

Kulturelle ressourcer

Det danske uddannelsessystem er under pres med krav om mere faglighed, også i sprogfagene. I den forbindelse har den nuværende regering lovet at komme med en national sprogstrategi, som giver mulighed for og krav om, at fremmedsprogene kan samarbejde om udvikling af fagenes didaktik på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Politisk fokus og midler vil give mulighed for at udvikle sprogfagene, så elever og studerende bliver i stand til ’interkulturel kommunikation’.

Men hvad ligger der i begrebet om det interkulturelle? Firkantet sagt handler det om, at man gennem en bedre forståelse af andres kulturer også bedre kan forstå, hvad man selv kommer fra. Tager man et skridt videre, handler det om, at kulturer defineres gennem relationen til andre og ikke styrkes af at lukke sig om sig selv. Den franske filosof Francois Jullien vælger netop derfor at tale om kulturelle ressourcer og ikke kulturel identitet.

Fransk er mere end dannelse, lød det fra flere af KU's kommende franskstuderende. På mandag starter livet på universitetet. Fra venstre: Viola Tranelund, Sofie Meilstrup Jørgensen, Sarah Bengtsson og Johan Thorsboe. Foto: Daniel Hjorth
Læs også

En større bevidsthed om de kulturelle nuancer i globaliseringen kan hjælpe os til at genfinde og gentænke den centrale plads, fremmedsprogene tidligere har haft i vores forståelse af dannelse og uddannelse. Omvendt kan fremmedsprogene være med til at skabe større bevidsthed om de kulturelle nuancer og ressourcer, der følger med globaliseringen.

Sprogstrategi

Sprogundervisning skal både have et klart bud på en nuanceret kulturforståelse og et anvendelsesorienteret perspektiv, så en dansker kan tilegne sig den sproglige og kulturelle sikkerhed, der er nødvendig både i turistens spørgen om vej og i direktørens forhandling om store kontrakter på f.eks. det afrikanske kontinent, hvor fransk dag for dag vokser som fælles kommunikationssprog.

Men hvor søren bliver den nationale sprogstrategi af? Får vi en national sprogstrategi? Hensigtserklæringer gør ingen forskel. Det bliver nok en nødvendighed at have medarbejdere i både ministerier og cykelkredse, der kan mere end at skåle på fransk, hvis statsministeren vil have et kommende Tour de France-løb til at starte i Danmark.

En national sprogpolitik må fokusere på samarbejder, synergier og brobygning mellem de danske uddannelsesinstitutioner. Rigtig mange sprogfag er i de seneste år blevet nedlagt i det danske uddannelsessystem.

Vi ønsker ikke en tilbagevenden til små lukkede sprogenklaver. Vi ønsker store, åbne, tværinstitutionelle og tværsproglige sprogmiljøer, hvor elever fra grundskolen til endt uddannelse tilegner sig mange sprog, som de har lyst til at arbejde videre med og anvende jobmæssigt.

Dette kræver en fælles national sprogsatsning initieret af regering og Folketinget med økonomiske midler og pædagogisk nytænkende organiseringer af sprogundervisning med både et nationalt og et globalt sigte.

Nina Hauge Jensen er lektor, Steen Lembcke er lektor, Stephanie Kim Löbl er ph.d.-stipendiat, Steen Bille Jørgensen er lektor, Jan Juhl Lindschouw er lektor og Annette Søndergaard Gregersen er lektor. De underviser i fransk på hhv. Aarhus og Københavns Universitet og på Professionshøjskolerne VIA i Aarhus og UCC i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anne Albinus
  • lars søgaard-jensen
Maj-Britt Kent Hansen, Anne Albinus og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fransk er et yderst charmerende og melodisk latin sprog, men franskmænd fortjener desværre ikke det franske og er helst kold i røven når komplimentet kommer fra Mellemøsten, Nordafrika, EuroAsia, Tyrkiet m.v. Trump aka The Orange Beast, Clinton, Blair, Obama's m.v. opfattelse og følelse af det franske sprog var noget at gøre med Frog-Lovers... Ærlig talt ITALIANERE er de ægte arvinger af det smukke latinske sprog, og de fortjener det mentalt såvel som menneskeligt...

Og Italiensk er på samme tid mere maskulint og feminint i.f.t. det franske sprog, jeg vil tro at vi mellem og længere sigt vil være vidne til at fransk ligesom vil de-genere sig til et mix af FAB (French, Arabic, Berber).