Læsetid 5 min.

Fravælger middelklassen det offentlige, er det enden på velfærdstaten

Velfærdsstaten er både skabt og opretholdt af middelklassen – ikke af de fattige. Og hvis man år efter år beskærer de offentlige tilbud med to procent mod til gengæld at love skattelettelser, vil man langsomt forringe den offentlige service og presse middelklassen over i de private ordninger. Sker det, er velfærdsstaten en saga blot
Det er tid til at vælge, hvilken velfærdsstat danskerne ønsker. Fortsætter de årlige nedskæringer på de skattefinansierede velfærdsydelser som hidtil, forsvinder den kollektive velfærd i takt med, at middelklassen bruger deres skattelettelser til at stemme med fødderne, skriver dagens kronikør.

Det er tid til at vælge, hvilken velfærdsstat danskerne ønsker. Fortsætter de årlige nedskæringer på de skattefinansierede velfærdsydelser som hidtil, forsvinder den kollektive velfærd i takt med, at middelklassen bruger deres skattelettelser til at stemme med fødderne, skriver dagens kronikør.

Sigrid Nygaard
13. september 2017

Det er en udbredt misforståelse, at velfærdsstaten er opstået på baggrund af en solidaritet med de dårligst stillede. Allerede fra sin fødsel har dens primære formål været at skabe en fælles forsikring for middelklassen og så kunne de lavtlønnede følge med som gratister. Forstår vi ikke det, forstår vi heller ikke muligheden for, at velfærdsstaten vil blive afviklet.

I de første årtier efter grundlovens vedtagelse i 1849 opstod kimen til det danske velfærdssystem, ved at middelklassen begyndte at etablere sygekasser og senere arbejdsløshedsforsikringer. Lavssystemets endelige ophævelse i 1857 fjernede definitivt de selvstændige håndværkere og handlendes sikkerhedsnet, og den betydning det også havde haft for deres ansatte.

Liberaliseringen betød usikkerhed og manglende socialt sikkerhedsnet i tilfælde af arbejdsløshed og sygdom. I den industri, der var i hastig udvikling, var der ingen sikring af de ansatte.

Med de første fagforeningers fremkomst omkring 1870 var grunden lagt til, at disse overtog opgaver fra det tidligere lavsvæsen i form af sygekasser, som det enkelte medlem kunne melde sig ind i. Herudover kom arbejdsløshedskasser og strejkekasser. Funktionærer inden for såvel det private som offentlige område begyndte så småt at opfatte sig som lønarbejdere og dannede faglige organisationer.

De private og kollektive forsikringer opstod i høj grad i den bedre stillede middelklasse, det vil sige for funktionærer, faglærte og selvstændige, der primært fik deres indtægt, fordi de havde en specialviden, uddannelse og erfaring. Det var denne viden og erfaring, der sikrede deres position på arbejdsmarkedet, og det var den, de kunne omsætte til relativt høje indtægter, fordi de var uundværlige.

De ufaglærte industriarbejdere havde ikke denne fordel. De kunne altid erstattes af andre, og deres løn og arbejdsforhold var tilsvarende elendige. Og hvad værre var: Deres samlede løn kunne ikke både dække de daglige udgifter og udgifter til sygesikring, pension, ulykkesforsikring, arbejdsløshed og alderdom. Det kan den heller ikke i dag.

Staten tager over

Løsningen på de lavtlønnedes problemer kom med velfærdsstatens etablering mellem 1890 og 1910. Der var tale om en række nationale kompromis mellem stærke aktører. Arbejdsgivernes problem var, at middelklassen kunne bruge deres private kollektive forsikringer efter forgodtbefindende. Der var ingen skarp adskillelse mellem arbejdsløshedskasser og strejkekasser.

Sygekasserne kunne lave deres egne regler for, hvornår det var legitimt at sygemelde sig. Det nationale kompromis blev således i perioden 1890 til 1910, at staten overtog en hel del af forsikringsforpligtelserne, men også kontrollen med det, som for arbejdsgiverne var et misbrug af dem. Der var tilsyneladende tale om en win-win-situation for alle parter. For de lavestlønnede ufaglærte arbejdere var det helt afgørende, at de blev inkluderet i ordninger, de samlet set ikke ville være i stand til at betale.

Agi Csonka efterlyser en opprioritering af de praktiske fag i folkeskolen, hvor de ikke nyder samme respekt som de boglige fag.
Læs også

Middelklassen sikrede sig en samlet pakkeløsning, som alle borgere betalte til, og som fjernede problemet med hele tiden at skulle rekruttere medlemmer. De behøvede heller ikke at bekymre sig om fremtiden for deres børn, deres ældre og nære pårørende. Samtidig havde de sikret sig mod den sociale uro og kriminalitet, som trives godt i miljøer præget af arbejdsløshed, fattigdom og hjemløshed.

Betalt med individualitet

Det, middelklassen betalte med, var deres individuelle og kollektive frihed til at vælge de forsikringsløsninger, de individuelt fandt bedst og kollektivt kunne bestemme indholdet af. Hver enkelt borger havde fået en pakkeløsning, der gav adgang til uddannelse, alderdomsforsørgelse, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og kulturtilbud.

Dog var der en mindre grad af ’tilvalgsordning’: Man kunne for et mindre tillægsbeløb betale til en privatskole, en bedre sygeforsikring, pensionsordning og ulykkesforsikring. Middelklassen bevarede således noget af sin privilegerede stilling, når det gjaldt sygdom, ulykker og alderdom.

I USA valgte man det private forsikringssystem frem for de kollektive skattefinansierede løsninger, hvilket giver et godt grundlag for sammenligning af systemerne. Når en almindelig middelklassefamilie i USA har betalt sine forsikringer, sparet op til børnenes uddannelse og egen alderdom samt betalt for diverse kulturtilbud, har de betalt stort set det samme, som en dansk middelklassefamilie betaler over skatterne.

Til gengæld har de en konstant trussel hængende over hovedet. Vi har kolleger derovre, som i perioder må betale deres voksne børns sygeforsikringer, og de langvarige livstruende sygdomme kan vælte hele økonomien. Det kan være vanskeligt at gennemskue fremtidens risici og forsikringspolicens mange begrænsninger og undtagelser. I Danmark skal vores politikere stå på mål for det, vi får. Vi behøver ikke at sagsøge private forsikringsselskaber, hvis hospitalets service og behandling er for ringe. Vi skriver bare til Ekstra Bladet.

Udsultning

Ideen om, at velfærdssamfundets fundament er solidaritet med de svage, og at velfærdsydelser primært skal sigte på samfundets nederste gruppe, er dels urealistisk, dels farlig for velfærdssamfundets beståen, hvis den fører til en forringelse af den offentlige service, som kommer middelklassen til gode.

Det gælder kulturtilbud, uddannelsestilbud, uddannelsesstøtte og forsikringsordninger. Hvis middelklassen er utilfreds med velfærdsniveauet, kan den vælge private løsninger kombineret med skattelettelser og vil samtidig få større indflydelse på betingelserne for at modtage disse ydelser.

Det var det, Ronald Reagan indså, da han som USA’s præsident talte om at udsulte det uhyre, som han anså det offentlige velfærdssystem for at være. Og det er denne strategi, der stort set er fulgt, siden Fogh-regeringen trådte til.

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt
Læs også

Hvis man år efter år beskærer de offentlige tilbud med to procent mod til gengæld at love skattelettelser, så vil man langsomt forringe den offentlige service og presse middelklassen over i de private ordninger. Flere vil fravælge folkeskolen. Flere vil vælge private sygeforsikringer og ulykkesforsikringer, hvor man kan komme uden om ventelisterne og få et bedre tilbud på private klinikker og hospitaler.

Yngre lønmodtagere vil betale til forsikringer, der giver dem en bedre dækning i forbindelse med arbejdsløshed. Samtidig vil de offentligt ansatte gå ned med stress og søge over i det private.

Middelklassen udgør i dag en stadig større del af befolkningen, fordi det ufaglærte industriarbejde er flyttet til Indien og Kina. Skal den vælge den individuelle model med skattelettelser og private uddannelser, universiteter og private forsikringer (eventuelt organiseret i foreninger), eller skal den vælge den offentlige løsning, hvor de valgte politikere har ansvaret for kvaliteten?

Det første vil give frihed til selv at vælge og til at agere mere globalt i forhold til uddannelser og forsikringer overalt i verden, mens den sidste vil sikre en smukkere og roligere ’hjemstavn’. Den første vil betyde, at man kan blive mere ligeglad med de indimellem mærkelige beslutninger, politikerne tager, mens den sidste løsning gør, at man ikke pludselig skal tage stilling til venner og bekendte, der kommer i nød.

Hvis danskerne som helhed skal have mulighed for at vælge mellem de to modeller, er det nu, de skal gøre det. Fortsætter de årlige nedskæringer på de skattefinansierede velfærdsydelser som hidtil, forsvinder den kollektive velfærd i takt med, at middelklassen bruger deres skattelettelser til at stemme med fødderne.

Kjeld Høgsbro er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Søren Jacobsen
    Søren Jacobsen
  • Brugerbillede for Jens Falkenberg
    Jens Falkenberg
  • Brugerbillede for Jesper Eskelund
    Jesper Eskelund
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Christian  de Thurah
    Christian de Thurah
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
Lise Lotte Rahbek, Anders Graae, Mette Poulsen, Kurt Nielsen, Henrik Brøndum, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Jacobsen, Jens Falkenberg, Jesper Eskelund, Peter Wulff, Carsten Svendsen, Christian de Thurah, Kristen Carsten Munk, Ervin Lazar, Ruth Gjesing, Jørgen Wassmann, Ebbe Overbye, Sidsel Jespersen, Hans Aagaard og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Houmøller

Og det er lige præcis det mål Lars Løkke sammen med L.A. har som mål!

Lise Lotte Rahbek, Tino Rozzo, Karsten Aaen, Katrine Christiani, Anders Graae, Mikkel Kristensen, Bruger 169468, Torben Skov, Mogens Holme, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Niki Dan Berthelsen, Roselille Pedersen, Arne Lund, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Anne-Marie Paul, Niels Bent Johansen, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, kjeld jensen, Søren Jacobsen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men rent faktisk er indkomstforskellene i den nedre del af spektret så små, at også store dele af middelklassen befinder sig på niveau med i det mindste faglærte arbejdere. Derudover spekulerer professor Høgsbro ikke i interessen hos den store del af middelklassen, der er offentligt ansatte.
Det giver faktisk ikke reel mening at skelne imellem arbejdere og folk i middelklassen, der da også alle er forsikrede i indbyrdes samarbejdende lønmodtagerorganisationer.
Det virkelige skel går i dag endnu tydeligere imellem dem, der besidder, og dem, der arbejder for en løn.
Det virkelige spørgsmål handler derfor om at sikre balancen i samfundet, så de, der er de mange uden at besidde (eller i hvert fald kun meget indirekte og uden indflydelse) altid tilgodeses mere end minoriteten, der besidder og potentielt ville kunne bestemme, hvis det var pengene og ikke politikken, der sad på magten.

Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Ryan Klitholm, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Det er strategien importeret direkte fra republikanernes bonede gulve og Laffer kurven. Og man er stolt af det, ufatteligt nok.

Katrine Christiani, Kurt Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Niels Bent Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Store dele af middelklassen har allerede i mange år fravalgt de offentlige tilbud, og efterladt blandt andet folkeskolen til alle de borgere, der lever på statens nåde gennem overførselsindkomster = bistandshjælp = socialhjælp, og som derfor af naturlige grunde ikke har råd til at sende deres børn i privatskoler eller tegne private forsikringer og ulykkesforsikringer, så de kan undgå ventelisterne til behandling i sundhedsvæsenet.

Vi har gennem de sidste 40 år med overførselsindkomsterne skabt et uhyggeligt monster, hvor den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke i det private erhvervsliv fungerer som en arbejdsmæssig ”slavehær” for 2,2 millioner borgere, der anno 2017 alle lever på statens nåde i kraft af de politiske beslutninger i flertal. Ligesom de også knokler løn, ferie og pension hjem til over 800.000 offentlige ansatte mennesker, der skal have overenskomstmæssig løn, ferie og pension, foruden milliarder af kroner til driftsbudgetter.

Danmark bruger over 300 milliarder kroner årligt til udbetaling af forskellige typer overførselsindkomster til mennesker i den erhvervsaktive alder, som af forskellige grunde ikke kan forsørge deres egen tilværelse, og vi bruger 330 milliarder kroner på at lønne de offentlige ansatte, der for mange faggruppers vedkommende modtager løn, ferie og pension, der langt overstiger overenskomsterne for de privatansatte lønmodtagere.

Jeg har altid betragtet de offentlige ansatte som tilhørende den højere middelklasse og de privatansatte som den simple middelklasse, idet slagteriarbejderen på Danish Crown må leve med, at han eller hun maximalt kan tjene 28.000 kroner om måneden inklusive akkorder for en fuld effektiv 35-timers arbejdsuge, mens en socialrådgiver på det lokale jobcenter henter 32.000 kroner om måneden i løn.

En afdelingschef i et ministerium henter i dag omkring 80.000 kroner i månedsløn, en løn skabt af en kombination af tjenestemandsstilling plus et personligt tillæg, en skoleleder får 55.000 kroner, en socialpædagog 29.000 kroner, og nu kræver sidstnævnte faggruppe også, at de skal løftes lønmæssigt til 35.000 kroner, så de er på linje med landets folkeskolelærere, og det hele finansieres af det private erhvervslivs indsats på det globale marked.

Alle politisk bevidste og pragmatiske mennesker ved udmærket godt, at skattelettelser er nødvendig for det private erhvervslivs beståen, hvis de skal være i stand til at konkurrere med udlandet, og alle ved også udmærket godt, at enhver politisk snak om egentlige skattelettelser altid har været brød og skuespil for øjnene af befolkningen, og derfor har vi mistet langt over 200.000 arbejdspladser i erhvervslivet gennem de sidste 13 år.

Store industrier er flyttet til blandt andet Kina, Vietnam, Indien, Polen, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen med flere, hvor man kan få billig arbejdskraft ned til 30,00 kroner i timen, mens overenskomsterne herhjemme foreskriver, at en privatansat lønmodtager skal have omkring 180,00 kroner i timen inklusive ferie, pension og kollektiv sygesikring, og dag for dag siver flere private arbejdspladser ud af Danmark.

”Fortsætter de årlige nedskæringer på de skattefinansierede velfærdsydelser som hidtil, forsvinder den kollektive velfærd i takt med, at middelklassen bruger deres skattelettelser til at stemme med fødderne”, skriver professor Kjeld Høgsbro fra Aalborg Universitet i sin klumme, og anfægter de årlige nedskæringer på 2% af de offentlige udgifter, fordi de giver en dårligere service til borgerne.

Ja, det har professoren i sandhed ret i.

Men hvor skal pengene ellers komme fra i den økonomiske prioritering til de stigende udgifter til blandt andet flygtninge og migranter, der i henhold til eksisterende lovgivninger og internationale konventioner skal livsforsørges med overførselsindkomster fra dag 1, når de betræder dansk jord? Og hvor skal pengene komme fra til hundredtusinder af danskere i den erhvervsaktive alder, der sammen med hundredtusinder af flygtninge og migranter, aldrig får en uddannelse med henblik på egen livsforsørgelse, og som bare forventer at staten forsørger dem resten af deres liv?

Vi kommer jo næppe til at opleve, at de politiske partier på Christiansborg èn gang for alle foreslår de offentlige ansattes fagforeninger, at deres medlemmer skal gå 10% ned i løn, så langt flere kunne beholde deres arbejde til en mindre løn, og dermed opretholde et højt serviceniveau for alle de borgere, der hver dag står og knokler ude på de private arbejdspladser samt alle dem på overførselsindkomster.

Den offentlige sektor bruger 330 milliarder kroner årligt til lønninger, så 10% ville give 33 milliarder kroner ekstra til velfærd og flygtningepolitik, men selv med en nedsættelse på 10% ville for eksempel socialrådgiveren eller socialpædagogen stadig modtage en løn, der langt overstiger kontanthjælpen eller dagpengene samt alle mulige andre ordninger med overførselsindkomsterne, og servicen inden for det offentlige kunne holdes intakt på et højt niveau med 33 milliarder ekstra kroner i pengekassen.

Men, nej, det sker næppe al den stund, at solidariteten og tilliden imellem samfundsgrupperne i dag er lig nul, og de offentlige ansattes fagforeninger har gjort deres til denne altødelæggende situation gennem de sidste 40 år, fordi det i hvert fald ikke skal være deres medlemmer, der skal bidrage til en bedre nationaløkonomisk balance ved at gå ned i løn, så langt flere af deres medlemmer kunne undgå afskedigelser.

I stedet kører man som den politiske venstrefløj løs med, at ”de rige svin” bare skal betale endnu mere i skat, så det at være selvstændig arbejdsgiver èn dag ender op med, at man er ”slave” i sin egen virksomhed for egen økonomisk risiko og regning, og ikke får mulighed for at generere et overskud til sin familie som belønning for, at man har formået at skabe arbejdspladser og et produkt, der kan sælges til såvel indland som udland.

Vi har i mange henseender omdannet et land som Danmark til en kommunistisk stat i ly af den frie markedsøkonomi og næring, hvor et stort flertal har omdannet den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke i det private erhvervsliv til en ”slavehær” for mennesker på overførselsindkomster og næsten 800.000 offentlige ansatte, men dag for dag rykker den ene virksomhed efter den anden ud af Danmark – eller bliver opkøbt af internationale konglomerater eller karteller.

Danmark har længe været i opløsning som en velfungerende nationalstat, og jeg frygter som etnisk majoritetsdansker det øjeblik, hvor den økonomiske velfærdspolitik bryder endegyldigt sammen på grund af en ny international finanskrise, skabt af de hårdkogte globale superkapitalister, og med den politiske venstrefløj i Europa som deres velvillige politiske håndlangere, for så får vi for alvor borgerkrig, anarki, sult, nød, kaos og død.

Ingen af de store politiske og magtfulde partier herhjemme gør noget som helst for i den sidste ende, at forsvare Kongeriget Danmark og vores nationale islæt i et globalt perspektiv, selv om vi siden 1849 har opbygget et af de mest fantastiske demokratiske samfund med et væld af demokratiske institutioner, der burde være et ideal for mange totalitære regimer som blandt andre Kina, der i dag lukrerer på alt det industriarbejde, som vores forfædre har opbygget gennem de sidste 168 år.

Så, nej, professor Kjeld Høgsbro, den kollektive velfærd er allerede under systematisk afvikling, og derfor strømmer det som du kalder middelklassen over til de private forsikringer etc., så de har deres på de tørre, og hver især er hamrende ligeglade med, at en stor underklasse af mennesker i den erhvervsaktive alder på overførselsindkomster får ringere service fremover, når bare de selv overlever socialt og økonomisk i hverdagen.

Danmarks økonomiske velfærdspolitik er på sammenbruddets rand.

morten rosendahl larsen, Eskil Nielsen, steen nygaard jørgensen, Jens Winther og Danny Ocean anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Den absolutte hovedstrategi for svindlerregeringen.

Og snart vil integrationsydelsen på ca. 6000 kr. om måneden før skat blive anvendt som argumentation for at sænke kontanthjælpen ned på samme niveau. Så snart dette er sket vil der komme et massivt angreb på lavlønsjobbene, som i dag aflønnes med ca. 115 kr. i timen. Disse lønninger vil blive presset ned på ca. 70 kr. i timen.

Der vil blive skabt en permanet fattig bund, som kun kan overleve ved at leve af en meget meget lav løn i service jobs skabt af middelklassen. Og arbejde som f.eks. SOSU, Pædagoger, sygeplejesker, lærere m.v. får i Tyskland en væsentlig lavere løn end i Danmark.

morten rosendahl larsen, Tino Rozzo, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Torben Skov, Mogens Holme, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Charlotte Svensgaard, Niki Dan Berthelsen, Roselille Pedersen, Arne Lund, Ib Christensen, Johnny Winther Ronnenberg, Niels Nielsen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Jensen

Middelklassen har allerede fravalgt det offentlige. Der findes kommuner, der har tegnet private sygeforsikringer for deres ansatte. I paranoide stunder tænker jeg, at dette er den egentlige ide blandt New Public Management: At forringe de offentlige tilbud så meget, at folk frivilligt vælger private udbydere, og dermed indføre privatisering uden at stå ved, at det er det, man har gjort.

morten rosendahl larsen, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Ryan Klitholm, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Torben Skov, Mogens Holme, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, ulrik mortensen, Ib Christensen, Heidi Larsen, Niels Nielsen, Søren Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Men der en ting, som ikke må glemmes. Vi er i Danmark et af verdens absolut rigeste lande og vi har ikke skabt velfærdssamfundet fordi vi er rige. Vi er derimod blevet rige p.g.a. af velfærdssamfundet, som har givet muligheder for alle uden grænser.

Hvis velfærdssamfundet bliver afskaffet vil det ikke blive billigere for middelklassen. Pengene vil gå til overlevelse i det "moderne" samfund. Der skal bygges mange flere fængsler og ansættes meget mere politi. Der vil komme meget mere uro, oprør og utryghed i Danmarks gader. Hvad der vindes på karruseller tabes på gynger.

De som kommer til at vinde på dette her er de 25%, som tjener mest og som er sunde og raske. Resten vil tabe. Nogen stort.

Carsten Wienholtz, Bo Sørensen, Karsten Aaen, Anders Graae, René Arestrup, Helle Brøcker, Bruger 169468, Ryan Klitholm, Anders Reinholdt, Torben Skov, Mogens Holme, Steen Kondrup, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niki Dan Berthelsen, Roselille Pedersen, Kristen Carsten Munk, Ib Christensen, Heidi Larsen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Vibeke Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

NEJ, Ole Brockdorff, du har fuldkommen galt fat i, hvordan samfundet fungerer, og enten er du en agent provocateur for den absolutte overklasse, eller også forstår du bare ikke pengestrømmene og hvordan værdi skabes i samfundet.

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, erik gleerup, Egon Stich, Bruger 169468, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Erling C Havn, Mogens Holme, Steen Kondrup, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Vester Jørgensen, Ib Christensen, Niels Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

De som vil tabe aller mest er generelt kvinderne og enlige mødre i særdeleshed. Det er ikke et tilfælde, at ligestilling har de bedste kår i lande som Danmark og resten af skandinavien, hvor velfærdsstaten er etableret. Det liberalistiske forsikringssamfund er først og fremmest et mandesamfund. Det kan da godt være der er kvinder i både venstre og liberal alliance. Men det er mændene, som styrer deres politik.

Annemette Due, Karsten Aaen, Bruger 169468, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

I Tyskland er den en maget stor bund, som lever under fattigdomsgrænsen uden udsigt til nogensinde at få et bedre liv. De er dømt til at arbejde døgnet rundt til en sulteløn med dagleje lignende arbejdsforhold. Der er tale om 23% af befolkningen. Dertil kommer, at en står andel af middelklassen er meget utrygge og angste for at miste deres position og dumpe ned på bunden. Der tales efterhånden om nedstigningssamfundet i Tyskland. Stigen opad er ved at blive lukket af overklassen med jernarmeret beton i et netværk, som er lukket hermetisk nedad.

Det er den vej vi vil bevæge os, hvis det her fortsætter. Godt hjulpet på vej af en middelklasse, som ikke ser længere end deres næsetip. Men de kommer til at føle konsekvenserne, når det først er for sent. Mange på bunden af det tyske samfund lever i håbløshed og mange har opgivet at stemme. For de har ingen at stemme på. Det er trods alt SPD (det tyske socialdemokrati), som har banet vejen for deres elendighed gennem Gerhard Schröders Hartz IV udvalg tilbage i 2002. Det officielle navn var Kommission für moderne Dienstleistungen am Arbeitsmarkt (Udvalget for moderne tjenesteydelser på arbejdsmarkedet) - Bemærk her ordet "moderne". Det anvendes ofte af Den-Lille-Svindler.

Carsten Wienholtz, Helle Brøcker, Bruger 169468, Kim Houmøller, Torben Skov, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Niki Dan Berthelsen, Kristen Carsten Munk, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Det helt groteske er så, at jo rigere vi bliver jo mere bliver vi bildt ind, at der ikke er råd til velfærd. Dengang vi var knap så rige var der sjovt nok mere end råd nok.

Colin Bradley, Tino Rozzo, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Helle Brøcker, erik gleerup, Mogens Holme, Steen Kondrup, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Jens Falkenberg, Steffen Gliese, Ib Christensen, Carsten Svendsen, Niels Nielsen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten  Svendsen
Carsten Svendsen

Det tyder på, at "Loyal to Familia" er fremtiden... :o(

Kurt Nielsen, Torben Skov, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Eller dine børn kan blive brugt til kanonføde i millitæret for at beskytte de riges egendom. Det ses aller best i USA.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Ole Brockdorff,

Hvad gør vi så lige den dag i en nær fremtid, når enkelte globale koncerner ejer alt, der er værd at eje?

Bruger 169468, Steen Kondrup, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Velfærdssamfundet er ikke en absolut størrelse.
Når det udvikler sig som celledelingen i en kræftknude, skal det ha` en gang kemo.
Når "velfærden" når en størrelse, som bliver en belastning for dem, den retter sig imod, er det et gode at den reduceres.
I en formynderstat forsøger alle at trække mest muligt ud af fælleskassen og skattebetalerne forsøger at slippe så billigt som muligt. Ja, mange snyder, måske flytter de til udlandet - meget aktuelt. Sådan er vi mennesker.

Velfærdsstaten er blevet til en formynderstat - skabt af politikere, der udlover "velfærd" til vælgerne, for at blive valgt. Til gode hjælpere bruger de en stadig voksende administration fra top til bund, hvis interesse er at leve af systemet.

Konklusionen må være, at velfærdssamfundet skal reduceres for at kunne bevares.
Kræftpatienten skal kureres for at kunne leve videre.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Tyskland er i dag i øvrigt verdens største bordel til stor fornøjelse for de velhavende tyske mænd. En halv time koster 50 euro. Og de tyske hustruer ser stiltiende til. Da de ofte ikke har råd til at gå andre steder hen.

Brugerbillede for Peter Sterling

Velfærden og sundhedsvæsenet er i dag i højere grad flyttet væk fra bunden af samfundet, op til middelklassen og op over. Forstår vi ikke det, forstår vi heller ikke baggrunden for, at velfærdsstaten bliver afviklet for dem i bunden.

Hvis sejrherrerne vil skrive Danmarkshistorien, skal der helt andre midler til end en fjernsynsudsendelse som siger at kongerne skabte Danmark, samt en artikel som antyder at middelklassen nådigst gav os det danske velfærdssystem. Hvis Danmarkshistorien totalt skal omskrives, kræver det at politikerne følger USAs eksempel og udsletter fagforeningerne.

Det er en udbredt misforståelse, at velfærdsstaten er opstået på baggrund af middelklassen; 1900 tallet var én stor klassekamp, enhver som siger andet bør sendes tilbage til skolebænken. De ufaglærte industriarbejdere havde vreden som skulle til for at gå forrest når der skulle strejkes, intet blev givet gratis, alt skulle der kæmpes for. De var nødt til at tage hensyn til familie, venner og bekendte, der kom i nød.

Lavkaste-systemet som politikerne i dette århundrede skaber, fjerner definitivt de fattiges sikkerhedsnet, og det et katastrofalt for sammenholdet i Danmark. Kampen foregår ligesom i forrige århundrede ved at vi selv kæmper os til den fair procentvis del af samfundskagen.

Fagforeningerne er også velkommen i et samlet oprør mod uligheds- og nedskæringspolitikerne, medmindre de igen skriver under på reallønfald ved kommende overenskomstforhandlinger. I Tyskland er 40 % af befolkningen fattige og 1/4 af tyskerne går for 80 kr. i timen. Nedskæringspolitikken i USA har skabt et endnu værre samfund, er det den fremtid Danskerne ønsket?

Demokrati betyder at DU bruger vreden til at gøre en indsats, demokratiet forudsætter at du protesterer mod nedskæringerne, imod uligheden og at du organiserer og demonstrationer. Demokratiet begynder lokalt i foreningerne og ude på de sociale medier. Demokratibevægelsen begynder ved at du tager vennerne med den 21. november til kommunevalget.

Vi skriver Danmarkshistorien lige nu ved at være aktive, vi ved at fremtiden er en pakkeløsning, ALLE skal have lige adgang til uddannelse, alderdomsforsørgelse, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og kulturtilbud, alle skal have råd til en bolig som er til at betale, og alle skal have mulighed for et arbejde som er rimeligt betalt, og/eller en indkomst som sikrer en fornuftig levestandard.

Den samlede løn omkring lavtlønsområderne kan i dag ikke dække både de daglige udgifter og udgifter til sygesikring, pension, ulykkesforsikring, arbejdsløshed og alderdom. Dette gælder især for den nye underklasse som arbejdsgiverne skaber efter tysk/amerikansk forbillede, ved deltidsarbejde, ved billige østarbejdere ved flexjobbere, nytilkomne osv.

Løsningen på underklassens problemer kommer ved at start forfra, fra bunden af, ved omfattende strejker, demonstrationer, der er ingen vej udenom, vi ved fra det forrige århundrede hvad der kræves, vi befinder os i en velfærdskrig.

Underklassen og arbejderklassen udgør i dag 55 % af befolkningen; https://www.klassesamfund.dk Men demokratiet bliver skævvredet ved at milliardærerne pumper massive beløb ind i lobbyfirmaer og isæt i medierne for at nedbryde velfærdssamfundet. Middelklassens grådighedsstress gør, at de i højere grad ødelægger velfærdssamfundet ved at arbejde sammen med den øvre middelklasse og med overklassen.

Det alle betaler i skat, skaber et samlet Danmark, samt det sikrer de rige stabile investeringer i et af verdens rigeste økosystemer, flytter aktionærerne pengene til Albaniens ufrugtbare jord, er de lost: Ingen velstand uden velfærden for hele Danmark.

Vi er alle nødt til at bekymre sig om fremtiden for vores børn, vores ældre og nære pårørende. Samtidig sikrer vi Danmark mod den kriminalitet som vi ser i det ultraliberale USA, og imod den sociale uro som vi ser i England, og som trives godt i miljøer præget af arbejdsløshed, fattigdom og hjemløshed.

Carsten Wienholtz, Egon Stich, Bruger 169468, Steen Kondrup, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Okay så, hvis middelklassen ikke vil være med, må vi jo forlade socialstaten og gå tilbage til tidligere tiders feudalstat, hvor de besiddende klasser bar våben døgnet rundt, for at underklassen ikke skulle slå dem ned og røve deress guld, og havde store hære af lejesoldater til at slå diverse folkelige oprør ned med.

Jeg håber middelklassen har råd til alle de alarmer og sikkerhedsfolk, de så må anskaffe sig, hvis de fortsat vil nyde deres rigdom i fred. For ellers kommer sultens slavehær efter dem. Der er intet der motiverer så meget som en tom mave.

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Bruger 169468, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Steen Kondrup, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kjeld hougaard

Arthur Koestler fortalte en historie som gik blandet jøder I Berlin, inden det blev klart for dem alle at jøder ville blive forfulgt, ikke kun ”de andre”: Et mester skarpretter i gamle tiders Kina kunne med en egen metal legering mm skabe det skarpeste stål. Med sin fænomenale dygtighed blev han den gennem tiderne mest navnkundige skarpretter. En dømt knælede, og hørte skarpretterens sværd hvine i luften. Intet hændte, så han bad: ”hug nu”! Skarpretteren svarede: ”vær så god og nikke”
Velfærdsstaten forsvinder med de sociale og politiske forudsætninger som skabte den. Ingen vej tilbage, vær så god og nikke

Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Jeg er til orientering for Steffen Gliese og andre ikke agent provocateur for overklassen, og jeg ved udmærket, hvordan pengestrømme og værdier skabes i et demokrati med fri markedsøkonomi, nemlig gennem det arbejde der hver dag produceres i det private erhvervsliv af selvstændige virksomhedsejere og privatansatte lønmodtagere.

Uden det private erhvervsliv og deres gode indtjening til statskassen på salg af varer er der ingen penge til uddannelse, sundhed, kultur, sociale velfærdsydelser og meget andet. Uden dem ville næsten 800.000 offentlige ansatte stå arbejdsløse. Hvem skulle i så fald betale deres løn? Uden dem ville et par millioner borgere på overførselsindkomster dø af sult, nød og hjemløshed. Hvem skulle i så fald betale deres månedlige økonomiske velfærdsydelser?

I et demokrati med fri markedsøkonomi som vores kan man levere sin arbejdskraft på to måder: enten producerer man noget som selvstændig virksomhedsejer eller privat lønmodtager. Eller man leverer sin arbejdskraft som offentligt ansat, hvor man servicerer borgerne i enten stat, region eller kommune. For husk lige på at det offentlige ikke tjener penge – de bruger kun penge fra den fælles kasse.

Al velfærdspolitik er økonomisk omfordeling af betalte skatter og afgifter, der er indtjent i det private erhvervsliv. Ikke af de ansatte i den offentlige sektor. Det må enhver trods alt respektere, så længe vi stadig kalder os et demokrati med privat ejendomsret og fri markedsøkonomi (fri næring). Ellers er de private arbejdsgivere og private lønmodtagere blot en ”slavehær” for det øvrige samfund, og det kan ikke have noget at gøre med begreber som lighed og retfærdighed imellem mennesker.

Det har aldrig nogensinde været idéen med demokratiet som politisk styreform og den frie markedsøkonomi, at nogle få mennesker skal knokle hver dag i det private erhvervsliv anno 2017 for, at andre bare kan leve en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster, stifte familie og børn, og så ellers lade den arbejdende nabo, overbo, underbo og genbo betale regningen til deres husleje og andre livsfornødenheder.

Samfundets værdier er udelukkende betinget af det private erhvervslivs indtjening.

Preben Jensen, Thomas Andersen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Det er ikke så meget middelklassen, der ikke længere vil understøtte velfærdsstaten- Det vil de nederste i samfundet heller ikke. De mener at indvandringen er det største problem, og derfor stemmer de på DF, der er skide ligeglad med velfærdsstaten. DF har kun et mål: at smide "de fremmede" ud af landet, og da de blå er bedst til det, så stemmer DF sammen med blå blok.
Al snak om at DF er "de smås beskytter" og "den lille mands parti" er fernis. DF er nyttige idioter for kapitalen og for velfærdsstatens fjender.

Tino Rozzo, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen, Mogens Holme, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Brockdorff - Jeg var lige ved at anbefale dit indlæg. Men dit sidste afsnit kom i vejen :
".... få mennesker skal knokle hver dag i det private erhvervsliv anno 2017 for, at andre bare kan leve en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster...."
Du må mene dagpenge og kontanthjælp mv og ikke sygedagpenge, førtidspension, folkepension mv, samt diverse løntilskud.
Når demokratiet/samfundet ikke kan sikre passende arbejde med passende indtjening til alle i den første kategori, men tværtimod importere arbejdskraft, hvad skal de så leve af.

For at klare det problem og reducere belastningen af alt for mange offentlig ansatte, kunne indføres UBI-Basisindkomst. Flytning af arbejdskraften til det private og reduktion af den off. sektor, samtidig med at tyranniet erstattes af personligt ansvar med tilhørende ansvar.
Hvad mener du om det. Er det en forbedring af velfærdssamfundet.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er ikke en tilfældig pris, fastsat på et marked, der afgør tingenes værdi, Ole Brockdorff.

Annemette Due, Bruger 169468 og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Fortsat fra 17.42 - Tilmed er det sandsynliggjort at UBI forøger den generelle sundhedstilstand , og dermed reducerer sundhedsudgifter og tab i virksomhederne.
I denne forbindelse betragter jeg UBI som den tryghedssikring med baggrund i grundloven § 75.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Fri markedsøkonomi og demokrati er hinandens modsætninger. Man kan ikke både gå op i at styre et land sammen til alles bedste og konkurrere om værdierne.

Lise Lotte Rahbek, Bruger 169468, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Jeg opfordre hermed professor Kjeld Høgsbro til at stå frem i Deadline på DR1 for at oplyse den danske befolkning om konsekvenserne af Venstres førte politik.

Venstre har i flere år haft frit spil til hæmningsløst at manipulerer med den danske befolkning.

Den danske befolkning har ret til at høre sandheden. Vi lever vel i et demokrati. Eller tager jeg fejl? Venstres manipulerende opførelse er i det mindste ikke demokratisk.

Mikkel Kristensen, Bruger 169468, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Sørensen
Michael Sørensen

Jeg arbejdede på et Jobcenter med sygemeldte borgere. Der var dem der kom ind af døren og fik "treatment as usually" og så var der dem med private sundhedsforsikringer og dermed adgang til privathospitaler, psykolog, fysioterapeut osv.
Så A og B holdet er allerede skabt for en del år siden hvad sundhedsydelser angår og startede for alvor med købmanden Foghs aftaler der gav lukrative fordele til privathospitaler frem for offentlige hospitaler, altså lettere og hurtigere forløb, med bedre (og mere polstrede) patienter og så endda uden de udgiftstunge forpligtigelser til uddannelse og forskning som de kunne nasse fra det offentlige.
Det uhyggelige er, at den arbejdsmediciner jeg samarbejdede med sagde: "Aldrig er der efter fremkomsten af privathospitalerne opereret så mange knæ og albuer og aldrig før har der været så mange dårlige knæ og albuer som nu efter privathospitalernes fremkomst."
Tænk over det: Vil du gå op med din sundshedsforsikring til en privat forretningsmand/hospital og stole på, at denne vil sige nej til fx 50.000 kr? Nej vel, så mon ikke at den private forrretningsmand ser en meget god forretning i at bedømme dit knæ så dårligt, at der kræves et operativt indgreb. Jo selvfølgelig. I forhold til knæ, albuer og diskosprolabs så var der allerede en "trigger dendens" fra de legesyge lægers side med for mange operative indgreb, det har hele tiden været kendt, men nu bliver der virkelig gået til den på de private hospitaler. Jeg kender flere med sportsskader som fra privathospitaler har fået at vide at den eneste udvej er et operativt indgreb "hvis det nogen sinde skal blive bedre" og de lever nu i da, måske stadig med en smule smerte i ny og næ, men efter et godt genoptræningsforløb er der ingen problemer!
Well go on; business as usual!

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Bruger 169468, Kim Houmøller, Johnny Winther Ronnenberg, Mogens Holme, Søren Jacobsen, Rolf Hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Sørensen
Michael Sørensen

....der skal ske en voldsom kovending hvis vi skal redde det velfærdssamfund vi kendte til. Det er nemlig allerede halvt afmonteret og minder nu om en syg mand, en syg mand med betændelse i sårene der skal til at kurere sig selv.

Bruger 169468, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg forstå ikke indvendingerne mod privat forsikring. Folk må da selv om, hvad de bruger deres penge til. Men de må naturligvis stille op i køen til behandling i det offentlige.

Johnny Winther Ronnenberg og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Jeg glæder mig bare til at høre ramaskriget som rammer den dag der bliver kigget ind på låne- og de øvrige fradrags muligheder som de mere velstillede borgere har mulighed for at optage.
Hylet, vil få selv en fuld svinestald som ikke har fået foder i en uge - til at blegne.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Den politiske manipulation af befolkningen kom tydeligt til udtryk ved lanceringen af skattereformen. Her var den dog så tyk at flere mennesker lynhurtigt gennemskuede, hvad der foregik og mange debatter kom igang.
Jyllands-posten og Berlingske bragte kritiske artikler om alle løgnene, hvilket fik statsministeren til at gå i rette med de 2 medier med løftet pegefinger og anklagede dem for at gå socialisternes ærinde.
Helt utroligt at pressens minister upåagtet i andre medier slipper afsted med det.
Det siger alt om hans og hans fællers - den selverklærede elites - demokratiske sindelag og en følgagtig presse

Karsten Aaen, Bruger 169468, Thomas Christensen, Ebbe Overbye, Mogens Holme, Knud Chr. Pedersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annika Hermansen
Annika Hermansen

Problemet med middelklassen er, at den er alt ædende og ikke kan nøjes med gratis læge/sygehuse, kulturtilbud, uddannelsestilbud, uddannelsesstøtte og forsikringsordninger. Middelklassen vil have de samme offentlige ydelser som underklassen, selv om de ikke har behov for dem eller kunne have betalt selv helt eller delvist og de mener de har ret til det fordi de har betalt skat. Det omhandler også dem, der har valgt de gratis hovedydelser som folkeskole og læge fra. Det vil de fordi de vil stadig have råd til eget hus, sommerferie i udlandet, skiferie og 2 biler.
Denne form for kannibalisme udhuler middelklassen.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Som det er nu, er enhver i middelklassen selv udsat for at ryge durk igennem det stadig mere grovmaskede sociale sikkerhedsnet. Og det er i stigende grad ved at gå op for dem, at Dybbøl mølle maler helt ad helved til. Tror snarere Arne Lund har ret i, at fremmedforskrækkelsen og misundelsen hos underdanmark er en stigende trussel. DF har hovedansvaret for, at partierne nærmest vælter forbi hinanden for at komme så langt til højrepopulismen som muligt.
Alt imens kan Svindlerpartierne hugge en hæl og klippe en tå hvert år.

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Mogens Holme, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

I USA er overbehandling i sundhedsvæsenet mere end normal, hvis du altså har en forsikring. Ellers er det ud på gaden uden behandling andet end det absolut livsnødvendige og livredende. Mange bliver sent til undersøgelse fra undersøgelse. Fejl koster dyrt i erstatning og der er mega mange penge i skidtet. Det amerikanske sundhedssystem koster brugerne mega store summer uden de får noget for noget ud af det. Kan anbefale Michael Moore's "Sicko", hvis du vil vide mere om konsekvenserne af et kapitalistisk sundhedssystem baseret på forsikringer. Jeg kan på forhånd afsløre det drejer sig om penge indtjening på borgernes bekostning. Mega masser af penge.

Hele 33% af USA's brutto national produkt handler om overtalelses økonomi. Altså ydelser, som du slet ikke har brug for eller gavn af.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Bruger 169468, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Christensen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Og forsikringer har detektiver og jurister ansat til at give afslag på forsikringsdækning ved selv den mindste og mest ligegyldige fodfejl fra ansøgers side. I mange tilfælde helt uden rationel begrundelse og udelukkende for øje at få mennesker under pres til at give op.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Thomas Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
Knud Chr. Pedersen

Velfærdsstat. Det helt store mantra til højt nærmest ubegrænset personligt forbrug, og en drøm om høj offentlig service ved siden af. Desværre er udviklingen af velfærdsstaten ved at tilte klodens økologiske- og klimamæssige balancer, fordi det afsatte CO2 fodtryk er på vej mod en temperaturstigning på 4 graden i 2060, og for at citere professor Anders Malm, Lund Universitet, fra bogen - Fossil Capital, er det "far beyond the level to which humans can be expected to adapt with any reasanable sense og civilisation intact." I den forbindelse er det værd at huske på, at det ikke er fattigrøvene på kontanthjælp, der sætter fodaftryk. Det gør den selvforkælende såkaldte middelklasse.

Brugerbillede for Niels K. Nielsen
Niels K. Nielsen

Det er forkert af Kjeld Høgsbro at fremstille de 2 % årlige reguleringer i dele af den offentlige sektor som besparelse.
Det er en rammestyring, som skal fremme en løbende optimering, og det er en naturligt princip, når man ikke kan/vil detailstyre en organisation - som politikerne jo ikke kan/bør.
Der gives fortsat dyrtidsreguleringer af lønninger mv, så netto er der måske tale om et 0.

Vi skal alle være rigtig glade for den 2 % regulering, da det vil medføre, at der sker optimering / tilpasning. Ellers sker det ikke - da der ikke er nogen konkurrence ellers, der kunne skabe den.

Fagforeninger og DF + S søger egen vinding ved at fremstille det som noget slemt, og dermed undgå forandring /købe stemmer.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Den automatiske lønjustering burde jo klares mere end rigeligt med øgede skatteindbetalinger pga. de prisstigninger, der er skyld i opskrivningen af lønnen.
Dertil kommer imidlertid, at de vigtigste og mest uomgængelige aktiviteter i samfundet jo foregår i offentligt regi, hvorfor der årligt bør ske en forbedring af økonomien for at sikre stadig flere bedre vilkår for deltagelse i samfundslivet.

Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

så længe fortællingen er, at stat pøser penge ud, og vi sidder tilbage med opfattelsen, at pengene bare smides ud af vinduet - så står staten dårligt. den rigtige fortælling er., at alle penge der "pøses" ud af staten kommer os alle tilgode, pengene bruges og genbruges i alt fra fødevarer industrien til det stabile sygehusvæsen, vejvæsen osv. vi er nok enige om, at der er for få kolde hænder (men hvor ved vi det fra?) i en virksomhed, findes produktions personale, bogholderi, direktion, salg osv - masser og masser af kolde hænder, som på en eller anden måde sørger for, at hjulet kan snurre. Lars Løkke for lov af pille ved hjørnestenene i den danske DNA - intet som i overhovedet intet bliver billigere ved, at overgå til bruger betaling, pengene cirkulere mindre, samfundet skruer ned for blusset, endnu mindre cirkulation, tilsidst må vi alle sy vores midler ind i madressen og med frygt afvente den næste katastrofe, som risikere, at få læsset til, at vælte. Liberal Alliance har dermed vundet, men alle som i alle har tabt - hvis ingen kan købe, hvem skulle dog så producere?

Flemming Berger, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Fravælger middelklassen det offentlige, bliver det ikke kun enden på det offentlige men også enden på middelklassen.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Mikkel Kristensen,
helt enig.
En borger der lever af overførsler bidrager faktisk mere til samfundsøkonomien end en milliardær. Borgeren på overførselsindkomst har slet ikke andre muligheder end at forbruge alle sine indtægter ved at fordele dem fra det offentlige til det private igennem forbrug. Så lavt som overførselsindkomsterne er, er det ikke muligt at lægge penge til side, investere dem i offshore skattely eller købe dyre udlandsrejser. Hele indkomsten går til forbrug af dagligvarer, husleje, etc, indtægterne bliver altså omfordelt i den private sektor.
Mens milliardæren har masser af muligheder for at trække pengene ud af omløbet.

I virkeligheden bør vi hylde kontanthjælpsmodtageren og ikke de rige.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

Curt Jensen - en ærlig milliardær betaler selvfølgelig en stor Skat, som får hjulet til, at dreje - min påstand er, at ved at få hjulet til, at dreje så sikre han sin egen indtjening hvad enten han spekulere i aktier eller har produktion. klart en skattelettelse vil i starten give flere penge i lommen.. men imogen sælges færre produkter, ergo vil aktierne også falde (sådan var da dette marked fungerede ihvertfald) og således får milliardæren altså en mindre indtægt, at betale skat af...

Sider