Læserbrev

Landdistrikterne bliver overset i Finansloven

Debat
4. september 2017

I regeringens netop fremlagte finansudspil virker det som om, at man helt har glemt erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Hvis dansk landbrug ikke blev pålagt så store skatter og afgifter på produktionsgrundlaget, kunne vi som samfund både fastholde og udvide grundlaget for såvel slagterier som mejerier.

Landbrugspakken, der har givet os lov til at give planterne den gødning, de har behov for, var et skridt i den rigtige retning. Men arbejdspladserne forsvinder stadig ud af landet, fordi især vores erhverv segner under det hårde tryk af skatter og afgifter på produktionsmidlerne. Afgifter, der vel at mærke skal betales, inden pengene er tjent.

I Bæredygtigt Landbrug har vi eksempler på gennemsnitsbedrifter, der årligt betaler mere end en halv million kroner i skatter og afgifter – uden at man kender indtægtsgrundlaget. Skat burde lægges på penge, der rent faktisk er tjent, ikke på det at skabe arbejdspladser og produktion.

Jens Iversen, gårdejer og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Christiansfeld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her