Læsetid 6 min.

Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten

Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv
I år fejres Martin Luther i forbindelse med 500-året for Reformationen. Men ifølge dagens kronikør var han ikke den folkehelt, mange forbinder ham med. F.eks. fastslog han, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning«.

I år fejres Martin Luther i forbindelse med 500-året for Reformationen. Men ifølge dagens kronikør var han ikke den folkehelt, mange forbinder ham med. F.eks. fastslog han, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning«.

Jan Woitas
19. september 2017

I mange år har fortællingen om Luther været, at han talte den lille mands sag. Og i VK-regeringens kanon om demokratiet fra 2008 fik Luther tildelt sit helt eget kapitel med begrundelsen, at han var med til at skabe grundlaget for »værdier, som den dag i dag er bærende i vestlig og dansk demokratisk tankegang«.

Men i sin samtid var Luther så langt fra en demokratisk helt, som kun en tyran kan være.

På Luthers tid rasede den såkaldte Tyske Bondekrig. Den udsprang af, at vilkårene for landbefolkningen var blevet stadigt ringere. Godsejerne søgte at imødegå en fortløbende landbrugskrise ved hjælp af stordrift – dengang var der ikke uanede EU-skatteydermilliarder at få.

Godsejerne inddrog ganske enkelt landbefolkningens små jordlodder. Endvidere øgede de livegenskabet, hoveriet og skattetrykket. Endelig ophævede de landbefolkningens ’Gamle Ret’ til at lade dens dyr græsse på landsbyernes overdrev og dens ret til at fiske og gå på jagt. En meget stor del af det tyske folk var således truet på eksistensen.

Menigmand begyndte i disse år at stikke hovedet mere frem – måske bl.a. med inspiration fra Luther. Han havde f.eks. været så uforsigtig at ytre noget om, at »enhver, der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave« (Frederik Stjernfelt, Syv myter om Luther, side 65).

Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.
Læs også

Men så bogstaveligt var det nu heller ikke ment.

Det stod klart for de såkaldte Zwiekauer-profeter, som på et tidspunkt invaderede Luthers by Wittenberg og bl.a. mindede om, hvordan nogle af de urkristne praktiserede »fællesskabet« på den måde, at »de delte ud blandt alle, efter hvad enhver trængte til«. De blev hurtigst muligt smidt ud af byen (Torben Christensen, Luthers Skrifter i Udvalg, bd IV, 1964, side 212)

Regnede med Luthers støtte

Det irriterede ligeledes Luther, da buntmageren Sebastian Lotzer fra Schwaben i sine Tolv Artikler opregnede de krav, som folket i denne region stillede til magthaverne. Lotzer krævede bl.a. livegenskabet afskaffet, hoveriet reduceret, ’Den Gamle Ret’ genindført, og at retshåndhævelsen blev lagt i faste rammer. Godsejerne dømte ofte efter deres private sympatier i stedet for efter lovene.

Fyrsterne og godsejerne accepterede minsandten at forhandle med Lotzer på grundlag af hans Tolv Artikler. Men da han foreslog Luther som mægler, trak magthaverne deres tilbud tilbage. Luther havde nemlig allerede et vist ry som den lille mands forkæmper. Han havde f.eks. givet folket ret i dets kritik af magthaverne:

»I flår og beskatter folk for, at I kan føre et levned i pragt og hovmod, indtil den jævne mand overhovedet ikke kan holde det ud mere. (Folket) vil ikke, kan ikke, ønsker ikke i længden at tåle jeres tyranni.« (Torben Christensen, Luthers Skrifter i Udvalg, side 229)

På denne baggrund kunne folket jo ikke tro andet, end at Luther var på deres side.

Ingen ret for livegne

Men desværre for folket baserede Luther sit samfundssyn på dette skriftsted af Paulus: »Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, så den, der sætter sig op imod øvrigheden, står Guds ordning imod, og de, som står den imod, vil pådrage sig selv dom« (Rom. 13, 1-4) – ganske uafhængigt af denne øvrigheds inkompetence eller tyranniske holdning.

Det havde længe været forbundet med den yderste fare at træde op mod øvrigheden. Med Luthers paulinske henvisning blev det nu også gjort til en syndig handling.

Endvidere fastslog Luther, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning« (Torben Christensen, Luthers Skrifter i Udvalg, side 175).

Med hensyn til Sebastian Lotzers Tolv Artikler erkendte Luther, at Lotzer havde grund til at beklage, at »øvrigheden begår uret … når den pålægger jer økonomiske byrder (og når) øvrigheden fratager jer uretmæssigt jeres ejendom.«

Eleverne ser Luther som en slags god oprører, fortæller Janne Skovbjerg, der underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin. ’Men de erfarer også, at der er et tvist. Men de får også at vide, at han var ikke bare sådan en flink og rar mand,’ siger hun. Maleri af Ferdinand Pauwels (1830–1904)
Læs også

Men så fortsatte Luther i et ganske andet spor: »Til gengæld fratager I så den magten, som er grundlaget for hele dens ejendom, liv og eksistens. Derfor er I langt større røvere end øvrigheden« (Torben Christensen, Luthers Skrifter i Udvalg, 236).

Til sidst tog Luther munden helt fuld. Hvad angår Lotzers krav om ophævelsen af livegenskabet, mente han, at en sådan ophævelse »stred direkte mod Evangeliet«, ligesom den er et udtryk for røveri, fordi »enhver, der er blevet livegen, på denne måde fratager sin herre hans (retsmæssige) livegenskab« (Torben Christensen, Luthers Skrifter i Udvalg, 249).

Hvordan skulle folket dog kunne fatte, at det var den samme Luther, der kunne finde på at sige dette kirkelige nonsens, som ellers havde givet folket ret i, at den behandling, det blev udsat for, var uudholdelig? Kun få kunne læse, og ingen gik formentlig til forelæsninger hos den bortløbne munk på universitetet i Wittenberg.

Røvere og morderbander

Luther opfordrede folket til at fortsætte forhandlinger med magthaverne. Men da det stod klart, at fyrsterne og godsejerne trak tiden ud i den hensigt at samle en forbundshær, greb folket – frustreret af mange års udpining – til våben, og i løbet af kort tid var totredjedele af Tyskland – den sydlige og midterste del – omfattet af kamphandlinger. I den situation udsendte Luther sit skrift Imod Bøndernes Røver- og Morderbander.

Her karakteriserede han det folk der med Sebastian Lotzer i spidsen forgæves havde søgt en forhandlingsløsning med magthaverne for at sikre sig bedre levevilkår, end dem Luther selv ved flere lejligheder havde erkendt var elendige – som »åbenbare landevejsrøvere og mordere«.

Og han tilføjede, at »en åbenbar oprører – det vil altså sige alle, som kæmpede for bedre levevilkår – kan ethvert menneske både domfælde og henrette. Derfor skal alle, der kan, slå til, dræbe og stikke ned, skjult eller åbenlyst, og huske, at der ikke kan være noget mere giftigt, skadeligt og djævelsk end en oprører. Det er ligesom, når man er nødt til at slå en gal hund ned: Gør du det ikke af med den, så gør den det af med dig« (Torben Christensen, Luthers Skrifter i Udvalg, 264).

Mere næstekærligt kan det jo knapt siges.

Guddommelig nedslagtning

Man skønner, at Den Tyske Bondekrig kostede op imod 100.000 bønder livet. Luther påtog sig sit ansvar for nedslagtningen: »Det var mig, der beordrede, at de skulle slås ihjel. Al deres blod er på mine skuldre. Men jeg henviser til vor Herre Gud, som befalede mig at gøre det.«

Luther anså sin sag tæt forbundet med Guds: »Min sag er Guds sag. Ergo må de, som er imod mig, gå til grunde.« (Frederik Stjernfelt, Syv myter om Luther, side 53 og 84) Det er således lige før, at han trådte i Vorherres sted.

I det foredrag, som nobelpristageren Thomas Mann holdt i Washington et par måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning, søgte han at sone sit folks skyld, idet han dog samtidig mindede om en række værdige repræsentanter blandt sine talløse, uværdige landsmænd. Blandt teologerne nævnte han Luther.

Læs også

Men det skete ikke med sympati: »Luther kendte intet som helst til … den politiske frihed. (Opstanden i 1525) kunne have givet hele den tyske historie« (og dermed den europæiske, »en lykkeligere vending. (Men Luther) befalede, at bønderne skulle slås ned som gale hunde … For den sørgelige udgang af dette … bærer Luther en god del af ansvaret.«

Tyske historikere fremhæver, hvordan Luthers ultraautoritære tanker blev gjort til fundamentet for det tyske dannelsesbegreb. Nazismen kom i øvrigt til at stå stærkest i den lutheranske del af Tyskland, og først i 1985 vedkendte den lutheranske forening Evangelische Kirche Deutschlands, EKD, den lutheranske medskyld i de nazistiske angreb på det socialdemokratiske Weimar-demokrati og på Menneskerettighederne.

Henning Tjørnehøj er historiker. Tirsdag klokken 19 holder han foredrag om Luther på Gentofte Bibliotek. Der er gratis adgang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Torben Ethelfeld
    Torben Ethelfeld
  • Brugerbillede for Nanna Wulff M.
    Nanna Wulff M.
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Dennis Jensen
    Dennis Jensen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Viggo Okholm, Alvin Jensen, Torben Ethelfeld, Nanna Wulff M., Bjarne Bisgaard Jensen, Curt Sørensen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Jørn Andersen, Dennis Jensen, Trond Meiring, Toke Andersen, lars søgaard-jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for lars søgaard-jensen
lars søgaard-jensen

Venter spændt på Sørine Gudsfreds svar.

Alvin Jensen, Jens Falkenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Hanne Ribens, Torben K L Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Neiiendam
Børge Neiiendam

For mange af os almindelige Borgere, er denne udgave af Luther noget af en øjenåbner.

Havde han, alt andet lige, opbrugt al sit mandsmod på at gå imod Den Katolske Moderkirke, for nu at falde for menneskefrygt i sin lokale verden ?

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Der er ikke så meget nyt i det, kritikken har eksisteret i mange år. Det spørgsmål vi i dag burde stille os er om han hadede alle der ikke var som ham selv. Ud fra det jeg har læst om om ham, så hørte han ikke til guds bedste børn, hans jødehad blev adopteret af nazisterne med katastrofale følger.

Det pæneste man kan sige om ham, er vel at han bevægede sig væk fra et gammeltestamentligt syn på bibelen, hvilket ikke er helt sandt, selv om nogle tilhængere hårdnakket insisterer på det. Men bruddet med den romersk katolske kirke førte til en nytestamentlig fortolkning af biblen i den protestantiske kirke, som man godt kan sige førte frem mod de moderne samfund i dag.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Fantastisk artikel!

og endelig nævner nogen Zwickau-profeterne. Det er i øvrigt interessant at Zwickau, på daværende tidspunkt, havde været udsat for en lang proces af 'social differentiering' hvorved overskudsbefolkningen på landet blev til fattige daglejere i byerne (de senere århundredes proletariat). Der lader til at være nogen sammenhæng mellem hvor prækær den socio-økonomiske situation var i et givent område i forhold til almuens modtagelighed overfor radikaliserede, egalitære tolkninger af bibelen.

Afslutningen lugter dog lidt af at man ønsker at fremstille Luther som en unikt ekstremistisk fundamentalist. Det var de jo alle sammen så at sige.
Bønderne anvendte også evangeliet og skriften som rettesnor for den verdslige orden; de havde blot den fordel at tolke dens budskab egalitært. Den tredje artiklel siger 'It is demonstrated by scripture that we are free and wish to be free".

Müntzer, i sin disput med Luther overfor den saksiske kurfyrste og hans bror i 1524, truede den verdslige øvrighed på deres liv med hjemmel i skriften "

Thomas Müntzer, i sin disput med Luther foran kurfyrsten, opsatte en teologisk modsætning mellem "de gudsløse" og "de udvalgte". Almuen, folket, var sidstnævnte og de diabolske støtter af den eksisterende orden tilhørte de gudsløse. Hvad mente Müntzer at man skulle gøre med dem? jo, i ovennævnte disput sagde han:

"The Elect did not win the holy land with the sword alone [...] nevertheless, the sword was the means [...] Thus the sword is also neccesary as a means to destroy the godless" (Baylor 1991, 30)

Om man vil omstyrte eller bibeholde samfundet, så er resultatet voldeligt.

Teologien er ikke spændende fordi den definitivt var repressiv og samfundsstøttende, eller revolutionær. Den er interessant fordi det gav datidens mennesker et ideologisk spektrum af handlemuligheder og legitimationer.

Knud Chr. Pedersen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

"Men bruddet med den romersk katolske kirke førte til en nytestamentlig fortolkning af biblen i den protestantiske kirke, som man godt kan sige førte frem mod de moderne samfund i dag."

Johnny,
kan du forklare nærmere? Jeg er nemlig ikke overbevist om, at du har ret.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Erik Karlsen, der er en gammel teori fremført af Max Weber, der siger noget i retning af, at den arbejdsmoral, som blev lært i den protestantiske kirke, især hos calvinisterne, passede som fod i hose med den moderne arbejdsmoral, hvor de rige har ret til deres rigdom, fordi de er Guds udvalgte, mens de fattige bare skal tage sig sammen og tjene deres brød i deres ansigts sved, som skrevet står.

Der kan siges meget om denne teori, men det "entitlement" som borgerskabet lægger for dagen i forhold til deres "retfærdige" rigdom, har da noget religiøst over sig - som om mange penge i sig selv skulle være udtryk for Guds velvilje. Eller at fatigrøven "selv er ude om det", som det hedder.

Og at tro, at besiddelsen af mange penge samtidig gør indehaveren særligt egnet til at afgøre politiske spørgsmål og alt mulig andet, kræver også at man suspenderer fornuften og tager magiske argumenter i brug, for der er ikke en sådan empirisk sammenhæng.

Tværtimod tenderer rige mennesker mod at gå efter de snævre løsninger, som tilgodeser dem selv på bekostning af resten af samfundet, så man kunne faktisk argumentere for, at jo flere penge folk har, desto mindre indflydelse burde de have.

Erik Karlsen, Viggo Okholm, Jacob Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Erik Karlsen det er du sikkert ikke ;-) Og fred være med det ;-) Jeg er definitivt ikke en forkæmper for sakramenterne. og hvis jeg var, så ville jeg ikke gå ind i en diskussion som her, så ville jeg holde min kæft ;-) For mig er det vigtigste bud, næstekærlighed. ;-) Hvis man ikke kan se det, så har man diskvalificeret sig i min verden

Brugerbillede for Erik Karlsen

"For mig er det vigtigste bud, næstekærlighed. ;-) Hvis man ikke kan se det, så har man diskvalificeret sig i min verden"

Det kunne du jo bare have sagt i starten, for det kan jeg sagtens se.
Men næstekærlighed er jo en gerning, og "frelse gennem gerninger" havde Luther det vist lidt svært med. ;-)