Læsetid 2 min.

Menneskeret er mere politik end ret

Læserbrev
19. september 2017

Bjørn Elmquist er advokat og formand for Retspolitisk Forening. At hans indlæg her i avisen den 13. september i højere grad bærer præg af pietisme end egentlig jura, skal jeg lade være upåtalt. Påtales skal det dog, når advokat Elmquist allerede farer vild i fakta i sin indledende ode til menneskerettighedskonventionen. EU har nemlig ikke tiltrådt konventionen, som det påstås. Lissabontraktaten tilstræbte noget sådant, men det er afvist af EU-domstolen. Senest i december 2014.

I EU-parlamentet er det velkendt, at EU-dommerne i Luxembourg ikke ønsker en konkurrerende domstol til at udfordre deres magtmonopol. Menneskeret er nemlig mere politik, end det er ret. Mere følelser end jura. Født af rædselsåret 1789 og båret frem af revolutionens renhedsideologi er menneskeretten, der udsprang af parolerne og snart blev til regulær terror, et magtmiddel til undertrykkelse af de gamle magthavere og til understøttelse af de nye. Det er ikke jura – det er magtpolitik.

I et retssamfund er det politikerne, der former loven. Men således er det ikke med menneskerettighederne. Her overlader menneskerettighedsregimet beføjelsen til de ikkevalgte: dommerne, der er hævet over det politiske. Og noget sådant burde netop en advokat med interesse for retspolitik bekymre sig for.

På Elmquists indlæg må man dog forstå, at hans bekymring retter sig i en ganske anden retning. Han bekymrer sig for et opgør med konventionen og glæder sig over EU som et bolværk. Og sandt er det, at EU-domstolen har udviklet sit eget acquis (regelsæt, red.) af rettigheder. De har bare intet med menneskerettighedskonventionen at gøre.

De er et produkt af EU-dommernes vilje – en kortslutning af vores styreform. For når magten over vores samfunds væsentligste anliggender er flyttet fra vælgerne og lagt i hænderne på dem, der ikke kan påvirkes af valg, samtale og folkestemninger, da er vi måske ikke længere så langt borte fra den situation, der netop i 1789 fødte det totalitære menneskerettighedsregime.

Og selv om Elmquist tilsyneladende ikke husker juraen særligt godt, mindes han måske fra historien, hvordan det siden gik de revolutionære?

Morten Messerschmidt er medlem af Europaparlamentet, DF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henning Kjær

Nej, menneskeret er ikke politik men lov. Morten Messerschmidt vil derimod med sine ændringer gøre hver menneskerettighedssag til en politisk sag.
Menneskerettigheder blev udformet og tiltrådt efter 2. verdenskrigs rædsler, dem har mange glemt nu og gøør klar til en ny omgang.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Nej os fra efterkrigs generationen har ikke glemt, og jeg siger lige som min far og farfar, aldrig mere det tredie rige og det er der hvor menneskerettighederne kommer ind og de skal ikke opsiges under nogen omstændigheder. Hvis man gør det, så bliver jeg en af de første til at gribe til våben mod samfundet :-(

Brugerbillede for Søren Rønhede
Søren Rønhede

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, belærer os om den rette demokratiforståelse :
“I et retssamfund er det politikerne, der former loven. Men således er det ikke med menneskerettighederne,” for her overlades "beføjelsen til de ikkevalgte: dommerne, der er hævet over det politiske”. Ja,det skulle de meget gerne være. De politisk uafhængige dommere er netop helt afgørende for den demokratiske styreform, der bygger på magtens tredeling, men ifølge Messerschmidt er “en kortslutning af vores styreform”.
Hvad vil han sætte i stedet?
Folkestemninger!
Denne argumentationsform, hvor den dømmende magt skal rette ind efter "folkestemningen", giver i europæisk sammenhæng mindelser om en tid, hvor 'retten skete fyldest' i kraft af folkedomstole.
“Vores styreform”, som ifølge Messerschmidt kortsluttes, er åbenbart en helt anden styreform end vores.

Den strakte højre arm i Tivolis Grøften var måske ikke helt uskyldig?