Klumme

Merkel er en farlig kvinde for Europa

For Europas bekymrede eliter tager Merkel sig måske ud som lægen, der ordinerer noget beroligende og lindrende i en svær tid. Men faktisk er det netop hendes medicin, der får populismen til at slå ud
22. september 2017

Går alt, som alle forventer, hedder Tysklands kansler også efter valget i weekenden Angela Merkel.

Jeg kan næsten allerede høre lettelsens suk gå igennem Europa. Efter et par år, hvor det politiske etablissement, eliterne, den globale orden, det europæiske og det transatlantiske samarbejde har været under beskydning, er tingene måske ved at vende tilbage til et normalt leje.

Selv om det uden tvivl vil lykkes det højrenationale parti Alternative für Deutschland at vinde en del stemmer og for første gang manifestere et levedygtigt højrealternativ til Merkels kristendemokrater, vil partiet sandsynligvis stå uden for indflydelse efter valget. Merkel har sat en kurs, og i det store hele ligger den fast.

Der er dog ingen grund til at finde sig for godt til rette i optimismen. For den tilsyneladende stabilitet i tysk politik dækker over et system, der grundlæggende ikke har været i stand til at adressere de bekymringer, der driver populismen frem.

Merkel har længe været godt hjulpet på vej af AfDs svaghed. Partiet har været svækket af interne stridigheder så voldsomme, at det ville have lagt mindre levedygtige bevægelser i graven. Dertil kommer det tyske højres særlige handicap. Eller som det hedder i journalist Jesper Vinds bog Det nye tyske højre: Tysklands nationalsocialistiske fortid skramler efter den som en dåse, der er bundet den om livet.

Nazismen har pløjet salt i jorden for det tyske højre. Senest har den tyske udenrigsminister, Socialdemokraten Sigmar Gabriel, trukket nazi-kortet mod AfD. Med dette parti ville der for første gang siden Anden Verdenskrig komme »ægte nazister« i Forbundsdagen, slog han fast. Over for dette lyder Poul Nyrups ofte nok latterliggjorte tirade om Dansk Folkepartis stuerenhed som løst krudt.

Selv om den slags angreb har ringere klangbund i dag, hvor den levende erindring om Anden Verdenskrig – af såre naturlige årsager – er på retur, end før, bider det alligevel på et parti som AfD.

Merkels håndterede flygtningesituationen katastrofalt

I mine øjne er Tysklands historiske arv årsagen til, at AfD er langt fra at realisere sit potentiale som kritisk alternativ til centrumhøjre, selv om det nu går frem. Undersøgelser har i hvert fald peget på, at modstanden mod masseindvandringen og uroen ved landets stadig mere multikulturelle fremtid – allerede i dag har næsten hver femte tysker udenlandske rødder – er udbredt langt ud over de vælgere, der bidder udskamningen i sig og stemmer AfD.

Merkels og dermed det politiske systems styrke skærmes altså af historien. Men hvordan vil det mon gå i takt med, at den særlige tyske psykologiske blokering mod højrepolitik langsomt fortager sig?

Mit bedste gæt er, at udskamningsstrategien også i Tyskland alene vil tjene til at understrege status quo-partiernes politiske impotens – præcis som vi har set det før i Danmark, Frankrig, ja selv i den moralske stormagt Sverige.

Det er, når man tænker efter, Merkels politik og hele den indstilling til det politiske, hun repræsenterer, som højrepopulismen reagerer imod. For Europas bekymrede eliter tager hun sig måske ud som lægen, der ordinerer noget beroligende og lindrende i en svær tid. Men faktisk er det netop hendes medicin, der får populismen til at slå ud.

Merkel er på grund af sin uformåenhed en farlig kvinde. Hendes håndtering af den europæiske asylkrise var en katastrofe og årsagen til, at det ellers døende AfD fik fornyet energi. Hendes forsøg på at håndtere Trump har svækket det transatlantiske samarbejde yderligere ved at foregøgle europæerne den umulige drøm om, at de kan stå på egne ben. Endelig har hendes forsøg på at håndtere de europæiske institutioners dybe legitimitetskrise været i bedste fald kontraproduktivt.

Det er ikke kun ønsket om at tvinge en kvotefordeling af immigranter, der har fremkaldt voldsomme protester fra europæiske befolkninger og regeringer, men en generel kritik af landets position i EU. I dag mener hver anden indbygger i EU, at Tysklands indflydelse er for stor, og de frygter, at yderligere europæisk integration medfører øget tysk dominans og en afnationalisering af Europa.

Denne grundlæggende angst har Merkel forstærket, og intet tyder på, at det vil stoppe efter valget. Derfor er også reaktionen mod systemet Merkel først lige begyndt.

Christian Egander Skov er ph.d. i historie og redaktør på Årsskriftet Critique. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hold da helt op - endnu en skribent eller debattør, der ikke bryder sig om kvindelige politikere.
Hvad er det for argumenter, Christian Egander Skov, fremfører?
--
1. Merkel har længe været godt hjulpet på vej af AfDs svaghed.
Omvendt form for argumentation - når man ikke kan se Merkels styrke. Eller styrker

2. Tysklands nationalsocialistiske fortid skramler efter den
Kan man ikke finde på andet at kritisere CDU/CSU for, så kan man jo altid trække Nazi-kortet?!

3. Merkels håndterede flygtningesituationen katastrofalt
Hvorfor dette ejefalds-S efter Merkel? Igen en omvendt form for logik. Merkel fik faktisk taget hånd om 1 mio. syriske flygtninge, hvoraf temmelig mange virker i det tyske samfund.

4. udskamningsstrategien også i Tyskland alene vil tjene til at understrege status quo-partiernes politiske impotens
Helt ærligt, nu får SPD skam også æren for at være uduelig - eller værre endnu: Impotente.

5. Merkel er på grund af sin uformåenhed en farlig kvinde.
Tja, kan man ikke finde på andet, så kan man jo trække kvinde-kortet. Det virkede da i Danmark ...

6. I dag mener hver anden indbygger i EU, at Tysklands indflydelse er for stor
Såh, hvem kan nu dokumentere/bevise dén påstand? Jeg har aldrig hørt om en sådan meningsløs meningsmåling.

Synd den gode Phd i historie ikke kan sin .. politiske, tyske, historie. Merkel er et unikum, som man kun møder sjældent, min gode herre !!

"Hendes håndtering af den europæiske asylkrise var en katastrofe!"

Det katastrofale var at så mange mennesker ikke så anden udvej fra krig og elendighed and flugt.
Alle andre Europæiske statsledere sad på hænderne, og havde Merkel/Tyskland ikke handlet var det blevet til en reel menneskelig katastrofe alene overladt til Grækenland.
Det var ikke Merkel der var uformående, det var alle de andre (minus Sverige) europæiske statsledere, der ikke ville og stadig ikke vil bidrage til at løse flygtningeproblemet.
Mange af de Syriske flygtninge satte sig i bevægelse, fordi de ikke engang fik tilstrækkelig fødevarehjælp i nærområderne.

Lene Timmermann, Hans Larsen, Maria Francisca Torrezão, Hans Jørn Storgaard Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det formodes vist, at vi venstresnoede læsere er taknemmelige for at få lejlighed til at læse, hvad de nationalkonservative mener.
Det er nu ikke fordi vi er underforsynet med den slags. Uanset hvilket medier vi ender åbner for/læser, så vrimler det med Naser Khader, Martin Henriksen, Sørine Godtfredsen, Selsing'erne og hvem ved jeg.
I dagens Politiken belærer den katolske lobbyist og Putin-sympatisanten, Iben Tranholm, læserne om hvor forfærdeligt det er, at der ikke fødes børn nok i Europa, og at europæerne bliver mere og mere afhængig af folk med indvandrerbaggrund. Uha-uha, godt nok slemt, hvis fru Tranholm ender sine dage på et plejehjem og skal serviceres af Fatima fra Damaskus.
Så lad os bare få nok en nationalkonservativ til, og glæde os over den sublime argumentation, der vist dybest set dækker over, at den pågældende er ved at skide i bukserne af skræk over verdens omskiftelighed, og den hast hvormed det sker.

Lene Timmermann, Espen Bøgh, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Der er ikke en eneste sætning i dagens klumme af Christian Egander Skov, jeg er enig i. Han står for alt hvad jeg foragter. Tak til Information der giver et indblik i en verden jeg ikke kender.
Hvis Christian Egander Skov havde magt som han utvivlsomt har agt, ville Information aldrig få lov til at bringe en artikel der udfordre det bestående.

jan henrik wegener

Nogle reaktioner viser at der er "venstresnoede" der helst ikke møder andre synspunkter end egne.
Det er da sikkert en glimrende holdning, hvis man gerne vil opdyrke et beskyttet samfund af ligesindede, med den følelse af velvære og egen fortræffelighed der kan følge. Men forsvinder modparten, blot ved at se den anden vej?