Kronik

Mindfulness er blevet et egotrip

Oprindeligt var mindfulnessmeditation en teknik til at træne sindet, så vi kunne blive mindre egoistiske, mere altruistiske og i sidste ende overskride ideen om et kerneselv. I dag er bruger vi mindfulness til at finde os selv, dyrke os selv og realisere os selv – med andre ord har vi vendt mindfulness fuldkommen på hovedet
Det er synd og skam, at vi i dag bruger mindfulness til at blive endnu mere effektive, løbe endnu hurtigere og gå endnu mere op i os selv. Oprindeligt var pointen med at meditere at befri os fra vores indgroede selvcentrerethed og opløse vores dualistiske opfattelse af verden

Det er synd og skam, at vi i dag bruger mindfulness til at blive endnu mere effektive, løbe endnu hurtigere og gå endnu mere op i os selv. Oprindeligt var pointen med at meditere at befri os fra vores indgroede selvcentrerethed og opløse vores dualistiske opfattelse af verden

Anders Rye Skjoldjensen

11. september 2017

Mindfulness er oppe i tiden, og det er der god grund til, for det er et helt igennem fantastisk værktøj. Vi har bare misforstået, hvad det skal bruges til. Vi kan i dag få mindfulness hos psykologen, på arbejdspladsen og sågar til børnene i skolen. Forskningen har vist, at mindfulness er et effektivt redskab til at håndtere psykiske lidelser som stress, depression, angst og PTSD. Det gør os desuden mere effektive, mere nærværende og mere lykkelige.

Det er bare synd og skam, at vi bruger mindfulness til at blive endnu mere effektive, løbe endnu hurtigere og gå endnu mere op i os selv. Oprindeligt var pointen med at meditere at befri os fra vores indgroede selvcentrerethed og opløse vores dualistiske opfattelse af verden. Men hvad vil det egentlig sige? Det lyder som noget mystisk hokuspokus, der hører til det spirituelle – slet ikke noget for rationelle vesterlændinge som os, der generelt bygger vores livssyn på videnskaben.

Vi kommer kun halvvejs

Inden for buddhistisk praksis er mindfulness det ene af to mentale redskaber, man træner og bruger til at få kontrol over sit eget sind. Når man mediterer, har man et meditationsobjekt (f.eks. vejrtrækningen), som man forsøger at holde opmærksomheden rettet imod, og hver gang man har ladet sig opsluge af noget andet end meditationsobjektet, bruger man sin mindfulness til at rette opmærksomheden tilbage. Mindfulness er med andre ord den mentale evne til at huske, hvad man havde sat sig for, og så vende tilbage til det, hver gang man bliver opmærksom på, at man har glemt det.

Sammen med mindfulness bruger man sin såkaldte introspektion til at observere det, der rører sig i sindet og holde det så klart og roligt som muligt. Man kan efter relativ kort træning med meditation komme til et punkt, hvor man er i stand til at holde opmærksomheden på sit meditationsobjekt et godt stykke tid, men uden at sindet er specielt stille.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter
Læs også

Her har man brug for introspektion til at se, hvad der rører sig og justere meditationen, så sindet bliver klart og roligt. Måske ligger der en tung træthed, måske farer tankerne rundt i periferien og prøver at stjæle opmærksomheden, måske er der en skrigende rastløshed, der tigger en om at stoppe meditationen. Meningen med introspektion er at kigge indad, se hvad der rører sig og arbejde med det gennem forskellige måder at justere meditationen på.

Det lyder jo meget rart med et sind, der er klart og roligt, og måske er det derfor, vores ambitioner i den vestlige opfattelse af mindfulness stopper her. Hvis vi kan bruge meditation til at få ro på og lidt mere overskud, er det fint. Her går vi bare glip af det, der er hele hovedformålet med en buddhistisk praksis: At når vi begynder at få styr på vores sind, kan vi bruge det til at arbejde med de ting, der begrænser os, og som skaber problemer for os selv og for de mennesker, vi omgås.

Der findes ikke noget kerne-selv

I den forbindelse er den helt store synder selvet – vores indgroede idé om, at der er noget i os – en essens af mig-hed – som eksisterer et eller andet sted i og for sig selv. For langt det meste lidelse og smerte, vi oplever, refererer i sidste ende til os selv. Når jeg oplever sorg, er det så ikke, fordi jeg har mistet nogen eller noget? Når jeg oplever vrede, er det så ikke, fordi nogen har gjort noget ved mig?

Når jeg oplever smerte, er det så ikke, fordi noget skader min krop, som er nødvendig for, at jeg kan leve? Vi passer på os selv, beskytter os selv, realiserer os selv, dyrker os selv, er glade for os selv og trætte af os selv, er stolte af os selv og ser ned på os selv. Tænk, hvis vi bare kunne blive fri for dét selv! Dét selv, som al vores lidelse og smerte relaterer sig til. Det kan vi heldigvis, for det er nemlig noget, vi selv finder på, siger buddhisterne. Der findes slet ikke noget selv, der har sin egen eksistens på denne måde, vi skal bare lære at vænne os af med at se det, som om der gør.

Når man mediterer på selvet og undersøger det, opdager man, at det slet ikke findes på den måde, vi normalt går og tror. Der er intet kerne-selv. Selvet er i sidste ende bare en konvention, vi har brug for, for at kunne kommunikere og agere i verden. Men sådan oplever vi det ikke. Vi har en oplevelse af, at et eller andet sted må essensen af ’mig’ være. ’Jeg’ må have en eksistens i og for sig selv, men hvis det er tilfældet, hvor og hvordan eksisterer det da? Hvis det virkelig findes det her ’jeg’, sådan som jeg går rundt og tror, hvor skulle det så være? I kroppen? I hjertet? Et sted i hjernen? Er det en tanke? En følelse? Hvis du kan finde det, hvem er det så, der har fundet det?

Buddhismen har flere meditationsteknikker til at lede efter selvet for at erkende gennem egen erfaring, at det ikke eksisterer på den måde. Man tror et øjeblik, at man har fundet det, og så opdager man, at det bare var en tanke, bare var en fornemmelse, bare var en følelse, som med det samme kan forandre sig og forsvinde. Mindfulness er fundamentet for at kunne lave denne form for meditation. Det er en nødvendig forberedelse, men i sig selv kan mindfulnessmeditation ikke bringe os så langt.

Frigjort fra selvet

Det lyder måske lidt skræmmende eller endda latterligt, at selvet ikke skulle findes. Betyder det så, at jeg slet ikke er her? Findes jeg ikke, og findes resten af verden heller ikke? Jo, vi er her! Vi har en bevidsthed og et sind, der konstant forandrer sig fra øjeblik til øjeblik. Men vores oplevelse af at have et essentielt selv eller jeg er en illusion, og når vi erkender det gennem meditation og langsomt begynder at se verden på den måde, er det bestemt ikke skræmmende – tværtimod. Det er enormt frigørende.

Pludselig er vi ikke adskilt fra resten af verden, men ét med den i stedet. Er det ikke, når vi glemmer os selv – når selvet fylder mindst – at vi lever mest? Er det ikke dér, vi er mest til stede? Mest opslugte af det, vi laver? Mest lykkelige? Er det ikke dér, vores bedste sider kommer frem?

Er det religiøs overtro? Nej, det er mental træning i at se virkeligheden, som den er. Spiritualitet handler om at arbejde med sig selv og udvikle sin bevidsthed – ikke om magi eller urtete.

Misforståelse

I dag er mindfulness blevet adopteret af en kultur, der vægter selvet højt. Jeg er i centrum, og når vi kigger på, hvordan mindfulness praktiseres i dag, er det med mere eller mindre det modsatte formål end det, der var Buddhas tanke for 2.500 år siden. Hvis vi mediterer for at styrke os selv, realisere os selv eller finde os selv, har vi misforstået, hvad det hele handler om, nemlig at overskride vores selv, som er roden til vores problemer.

Meget mindfulnesspraksis i dag har glemt buddhismens fokus på andre – på at hjælpe andre og lade andre komme først, frem for at bruge hele livet på ideen om mig og det, der er mit. I buddhistisk praksis ses selvet som en dæmon, der skal ødelægges. I Vesten bruger vi mindfulness til at styrke det.

Derfor kritiseres mindfulness i dag af samfundsdebattører som Svend Brinkmann for at være en individualiserende, selvcentreret praksis, der er en del af den vestlige kulturs instrumentaliseringstænkning og selvudviklingstvang. Meditation er det modsatte – det er en anti-individualiserende og anti-selvcentreringspraksis.

Kan meditation så være lige meget, hvis vi ikke overskrider selvet? Bestemt ikke! Meditation er et fantastisk redskab, og selvoverskridelse er svært at forstå og endnu sværere at erfare.

Der er utallige grunde til, at vi skal meditere i den verden, vi lever i i dag, men det er vigtigt, at vi øger bevidstheden om, hvad vi har gang i, og hvad tanken med meditation egentlig var. I dag er mindfulness blevet styrketræning for det vestlige ego, og det er ærgerligt, for det kan bruges meget bedre.

Kaspar Meitil er psykologistuderende på Københavns Universitet og blogger på whereveryougo.blog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Arne Albatros Olsen
  • Jan August
  • Thomas Elle
  • Jørn Andersen
  • Slettet Bruger
  • Anne Eriksen
  • Bo Stefan Nielsen
  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
  • Viggo Okholm
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
June Beltoft, Arne Albatros Olsen, Jan August, Thomas Elle, Jørn Andersen, Slettet Bruger, Anne Eriksen, Bo Stefan Nielsen, David Zennaro, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Hverken mindfulness eller meditation har jeg nogensinde haft fidus til.

Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Det er fint nok at argumentere for, at vi alle burde blive praktiserende buddhister, men hvorfor så tage udgangspunkt i de vestlige former for praktisering af mindfulness?

Der er i øvrigt ikke forskningsmæssig enighed om, hvor vidt mindfulness er et effektivt redskab til at håndtere psykiske lidelser som stress, depression, angst og PTSD, og hvor vidt det gør os mere effektive, nærværende og lykkelige.

Det er rigtigt, at målet med såvel mindfulness praksis i vestlig form og buddhistisk praksis i asiatisk form, oprindeligt er at få styr på vores sind, så vi kan arbejde med de ting, der begrænser os, og som skaber problemer for os selv og for de mennesker, vi omgås.

I de traditioner for tænkning i Syd - og Østasien, der drejer sig om erkendelse og kosmologi, og som er grundlaget for buddhismens udvikling, er det en forudsætning, at tanker om et selv eller en essens er illusioner (generaliserende - en monistisk tænkning), og målet med den buddhistiske praksis er at befri os fra de lidelser, der måtte opstå, hvis vi er ude af stand til at sætte os ud over disse illusioner.

Til sammenligning er det værd at bemærke, at det modsatte er tilfældet i den vestlige filosofiske tradition, der som forudsætninger har opfattelser af et jeg og et selv (generaliserende - en dualistisk tænkning).

I tillæg er det værd at fastholde den forskel, at vi med udgangspunkt i den kristne abrahams - religion tænker lineært, fra fødsel, død og evt. til genopstandelse, hvor de filosofiske traditioner, buddhismen bygger på, tænker cirkulært, med f.eks. genfødsel og evt. nirvana (i hvert fald i de mere traditionelle former for asiatisk buddhisme).

I buddhistisk praksis er meditation altså en hjælp til at opnå en dybere erkendelse og leve efter en filosofi, der sådan set er en forudsætning - i modsætning til vores brug af mindfulness i Vesten. Mindfulness i vestlig form forudsætter ikke nødvendigvis en buddhistisk filosofi, og målet er ikke, at den nødvendigvis skal føre os frem til at blive buddhister (selv om dette selvfølgelig er en mulighed).

Når mange i Vesten i dag foretrækker at praktisere den japanske zen - buddhisme frem for en tibetansk buddhisme, er det fordi, at den på mange måder har frigjort sig fra det oprindelige religiøse grundlag i buddhismen.

Steen K Petersen, Ervin Lazar, Marianne Hedegaard, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Er der kun et slags liv, der leves i hele Asien, Steffen Gliese?
Og hvordan udarter så dette, efter sigende lidet attråværdige liv sig, i de store træk?

Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar

Meget kort lige nu: Interesserede kan gå ind på face book og søge på Lars Steincke som har en blog om vestlig buddhisme hvor han forsøger at reflektere over de kulturelle forskelle i livsopfattelse her i vesten og i Asien.

Bjarne Toft Sørensen

Hvis man vil forstå de forskellige former for buddhistisk praksis og deres former for meditation i et større perspektiv, er det nødvendigt at kende buddhismens historie.

Her er et link til en kilde, der giver et kort overblik. Artiklen er skrevet af Jørn Borup, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, og som har buddhisme som sit forskningsområde.
https://www.religion.dk/buddhisme/buddhisme-i-asien

Viggo Okholm, Hans Aagaard, Bo Stefan Nielsen, Jørn Andersen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar

Enkeltindividdets lave værdi og anseelse er bagside-konsekvensen af 'buddhisme' som verdensanskuelse, men tak for til Kasper Meitil for et brugbart input om meditations-gestaltens væsen og tilstand.

Johnny Winther Ronnenberg

Da jeg var ung forbød man undervisning i transcendental meditation fordi man anså den for skadelig, nu bruger jobcentrene mindfulness til at "helbrede" syge med under tvang. Jeg blev meget upopulær da jeg nægtede at deltage ;-)

Søren Kristensen, Steffen Gliese, Viggo Okholm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Atter og atter forvirres mit blik
ved mulighedernes mængde,
min drøm er at finde en lille butik,
der kun skulle handle med én slags slik
i én farve, én smag og én længde."
(Piet Hein)

Viggo Okholm, Bjarne Toft Sørensen, Michael Kongstad Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg tror nok, at Svante, som jeg, ville foretrække en god morgenstund.
Det er da ikke det værste man har.
Kaffe, ostemad og Nina ej hellere.
;-)

Grethe Preisler

Den bedste kur mod melankoli og livslede, jeg nogen sinde har prøvet, var læsningen af Mark Twains roman 'Tom Sawyer'. Den faldt på et tørt sted, som man siger. Navnlig kapitlet om tante Pollys forsøg på at kurere Toms melankoli og rastløshed med daglige doser af medikamentet 'painkillers', som hun havde købt af en rejsende i patentmedicin, fik humøret til at stige adskillige grader, da jeg fandt bogen i reolen med børne- og ungdomslitteratur i min mormors hus på landet. Hvor vi var spærret inde i to lange døgn og afskåret fra at komme ud at lege med andre end os selv p.g.a. faren for at blive væk og ikke kunne finde hjem igen, hvis vi begav os udendørs, før stormen og snefoget lagde sig igen.

Flemming Berger, Christian De Thurah, Steffen Gliese, Trond Meiring og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, Tom Sawyer havde noget mere frie tøjler, end de fleste af os andre nogensinde har haft.

Grethe Preisler,
Kan der ikke også komme nogle ligefrem livsfarlige snestorme i de nord- og vestjydske alper, ude på heden og udi den vilde mose? Jeg hørte engang om en traktor der forsvandt i snedrevet, lidt nord om Yding Skovhøj. Den var af fabrikat Massey-Ferguson (fra 50erne), og blev aldrig fundet igen.

Bo Stefan Nielsen

Kritikken af mindfulness meditation (og andre meditationer) som redskab for individualistisk og karriere- og præstationsfremmende 'designerdrug' er helt rimelig. Men den bliver meget hurtigt u-rimelig - unuanceret - når meditation og mindfulness som emner behandles uden en nogenlunde indsigt. Så tak til Kasper Meitil.

Der udover bør det måske også indskydes, at man på ingen måde behøver "blive buddhist", som det antydes her i tråden, for at praktisere (mindfulness) meditation. Spiritualitet foregår ikke udelukkende i én bestemt tradition eller religion, ligesom alternativet hertil omvendt heller ikke behøver være kommerciel selvudviklings- eller "erhvervslivs-mindfulnesstræning", om man vil. Der er et væld ad metoder og traditioner, eller "mange veje op ad bjerget", som en talemåde siger, derude. Her er f.eks. én anbefaling, hvis man er nysgerrig på det: https://www.yoga.dk/kobenhavn/indre-stilhed-meditation/

Thomas Corydon og Jens Østergaard Petersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Trond Meiring,
Historien om traktoren af mærket Ferguson, der forsvandt i snefoget lidt nord for Yding Skovhøj i halvtredserne, kender jeg ikke noget til. Jeg tilbragte det meste af min i det store og hele lykkelige barndom på egnen mellem Himmerland og Kronjylland, dvs. i landskabet mellem bakkerne på hver sin side af Danmarks smukkeste fjord (Mariager-egnen).

Michael Kongstad Nielsen

Er det Kasper Meitilt, der behandler emner som meditation og mindfulness uden en nogenlunde indsigt? Så skulle redaktionen nok have forbiset den.

Bo Stefan Nielsen

@ Michael KN:

Nej, det var ikke møntet på KM's kronik, men derimod på den (lidt unuancerede) kritik, hans kronik er et svar på.

Michael: jeg mener Kaspar helt klart har indsigt i det han skriver og jeg mener også han tager nogle problematikker op som er helt relevante.
Det der har slået mig i den udvikling omkring mindfulness er at det pludselig er blevet in og at rigtigt mange uddanner sig omkring det og hermed får et udkomme. Buddhismen er altså mere end det og det vil under alle omstændigheder være billigere at deltage her end ofre tusindvis af kr på mindfulness. problemet for mange er netop at buddhismen er en religion og heller ikke kan frasige sig religiøse ideer og myter. Forskellen i forhold til andre er nok netop fraværet af en skaber og Gud og det at vi mennesker både skal "frelse" levende væsener og samtidig leve på eget ansvar med karmabegrebet tomheden ( alle tings foranderlig uden en fast kerne). Det passer ikke umiddelbart ind i den vestlige kultur-og menneske forståelse. Rigtigt mange kan godt lide buddhismens tankegang og Dalai Lama og Thic Hnan, men derfra og til at vælge en gruppe og forsøge at bruge buddhismen i sin hver dag er der nok langt.

Michael Kongstad Nielsen

Bo Stefan Nielsen
- jeg tænkte det nok.

Viggo Okholm
- at læse dit indlæg igennem er umuligt før dyrkning af Mindfulness og meditation,

Michael Kongstad Nielsen

Efter min mening burde det hedde 'Mindemtyness'.
Det er tomheden, der eftertragtes,
Tomheden og stilheden. Ingen travlhed i tanke og i sind.
Det er den dybe ro, som kan findes i skoven eller om aftenen,
hvor jord og himmel er stille, vinden holder tyst sit vejr.

Sproget udvikler sig med tiden, og ordenes betydning ændres.
Ingen begreber har en betydning, der er uafhængig af der bruger begrebet.
Mon ikke nulevende buddhister opfatter mindfulness anderledes end fortidens buddhister?
Spirituel indsigt, væren og handling er ikke bundet til bestemte religiøse systemer og praksisser.
Hvem ved, hvad vestlige mindfulness kursister får eller ikke får ud af deres træning?
Lad os alle finde den rette vej i livet.

Michael Kongstad: Bare lige for at komme til forståelse: Var mit indlæg så meget volapyk? :)
Tomhed har så flere betydninger og ansigter og rigtigt,det er en af de svære begreber at blive klog på med den læring og opdragelse jeg/vi har fået. Men en tur i skoven i ro og væren er også en praksis for så vel buddhister som ikke buddhister. Men jeg tror måske godt du ved hvad jeg mener eller forsøger at mene :)

Skoven er fuld af skrald, forurening, lort, rustne stikspader, brustne spadestik, kloakrør, twist og tabte fukssvanser.
Alt er lidelse.

Så når du møder lidelsen og vil ændre den. så gør noget ved det du kan og lad det som du ikke kan gøre noget ved og ændre ligge. Ja gu er det svært Trond. Men nu du e ri skoven kunne du jo tage lidt skrald med væk eller samle det. Du kunne også fortælle nogen at det generer dig og om man kunne blive bedre til at hente det. Men forargelsen og vreden skal du selv lide med. Her er mindfulness måske ikke nok :)

Jamen, det gør jeg da også.
Jeg møder lidelsen, og vil ændre den. "It's not unusual", som Tom Jones sang, - at jeg plukker lidt skrald der hvor jeg går. Det sker også at jeg fortæller nogen at det generer mig, og taler om muligheder for kollektiv diciplinering, skolering og generel "uforurening". Jeg lever selv med forargelsen, vreden og lidelsen.
Tror du måske, at jeg er godt på vej i Buddhas fodspor?
;-)

Efter min mening i Danmark er Jes Bertelsen som har gjort den tibetansk buddhismens inderste og højeste lære (dzogchen) den mest tllgængelige til vores tids vestlige menneske. Hans nyeste bog:
Dejlig er jorden
Et essay om global verdensanskuelse
"Vi kan ikke skabe en dejlig jord for alle mennesker med våben og magt. Vi kan ikke skabe en dejlig Jord ved at splitte alting ad i klaner og nationer. Vi kan kun skabe en bedre verden gennem mere hjertelighed, empati og venlighed. Dejlig er Jorden er skrevet i kærlighed til jorden – til naturen, dyr og mennesker. Bogen foreslår en indre vej til ændring af den ydre verden – som bærer præg af, at dyr og mennesker lider ubeskrivelige smerter på grund af den måde, hvorpå mennesker tager vare på kloden og dens ressourcer. Menneskeheden har bragt Jorden i en meget kritisk situation. Men menneskeheden har ressourcer, teknologi og viden nok til at bringe jorden ind på et bæredygtigt spor. Vi har nok, vi ved nok og vi kan nok. Men vil vi? Hvis vi vil, siger Jes Bertelsen, skal vi ændre både tanker, indstilling og handling. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi ved det hele. Det hjælper, men der skal mere til. Den daglige adfærd og praksis skal ændres. Her kniber det for mange af os. Men vi kan alle gøre noget. I bogen giver Jes Bertelsen helt konkrete øvelser, anvisninger og eksempler, som kan optræne det globale perspektiv gennem ansvarlig venlighed, medfølelse og indlevelse. Ansvarlig venlighed, medfølelse og indlevelse gror ikke som hår og negle. Det skal læres og trænes. Og kun et ændret indre i mennesker kan ændre den ydre verden." SÅDAN :)

Jens Thaarup Nyberg

"Men vores oplevelse af at have et essentielt selv eller jeg er en illusion, og når vi erkender det gennem meditation og langsomt begynder at se verden på den måde, er det bestemt ikke skræmmende – tværtimod. Det er enormt frigørende."
Jamen, det er da en frigørende erkendelse at oplevelsen er en illusion [ af typen oplevelse ], men ikke selvet.

Søren Kristensen

Jeg har også deltaget i mindfullness på et aktiveringskursus. Det havde selvfølgelig ingen effekt på den slidgigt der har gjort mig uarbejdsdygtig i flere omgange, men det var underholdende at prøve, ligesom så meget andet af det hurlumhej der tilbydes i forsøget på at motivere syge borgere til at tage kampen op med arbejdslivet. På et andet kursus var der begynderundervisning i yoga og det fik jeg rigtig meget ud af, fordi det satte mig i gang med at træne på trods af smerter. I dag har jeg et deltidsarbejde (der var ikke råd til et flex-) hvor jeg ikke behøver at dyrke yoga for at få ondt i ryggen. Jeg skal sådan set bare passe mit arbejde og det gør jeg gerne, fordi alternativet er værre, det har nemlig adresse på Lærkevej.

Arne Albatros Olsen

Mindfulness hører til blandt de lette kalorier, sammenlignet med en intensiv dybtegående medtationspraksis. Men er der af gode grunde kun få der forstår.

(kommentar til Ervin Lazar)
Har ikke læst Bertelsens bog endnu, og problemet med bøger er jo at omsætte til praksis. Iflg. min mester er det eneste der kan forandre mennesket direkte Guddommelig Kraft - altså transformation (fra menneskedyr til rigtigt menneske - hvad det så end er) Hvor får man denne energi? - fra mestre der kan transmitere f.eks. min Ram Chandra (metode: Sahaj Marg - det oprindelige Sahaj Marg vel at mærke !)
I øvrigt synes Kaspar Meitil´s artikel er noget af det bedste i lang tid - jeg sender den til alle jeg tænker har bare en lille smule spirituel/meditations interesse

Bo Stefan Nielsen

Kasper Meitils grundlæggende pointe her i kronikken er vel, at formålet med (mindfulness)meditation er udadvendt, altruistisk, socialt. Og at dette er vendt på hovedet i den individualistiske brug (varegørelse?) af mindfulness som mainstream selvudviklings-tilbud i Vesten.

Alt er forbundet, og derfor: alt, vi gør mod naturen, mod andre dyr og mod vore medmennesker, gør vi mod os selv.

Denne tidløse holistiske sandhed synes at komplimentere den materialistiske forståelse af menneskers fællesskab som vejen til frisættelse - det, Marx kaldte kommunismen, og som endnu ikke er prøvet som samfundsform. Den amerikanske filosof David Abram, den antikapitalistiske aktivist og journalist Naomi Klein og andre har i de senere år nærmet sig en sådan syntese-tankegang. Her i avisen blev den for nogle måneder siden præsenteret som "spirituel økologi" og som et håb for et idé- og handlingsfællesskab, der kan redde os og planeten fra klima- og økologisk katastrofe.

Prøv evt også at læse denne blog om "buddhistisk marxisme": https://levlykkeligt.dk/forum/kresten_kay/buddhistisk_marxisme_–_kapitalismens_og_jeg’ets_død

Bo Stefan Nielsen

I øvrigt, "Selvet," som iflg. buddhismen og kronikken her må tilintetgøres "som en dæmon", undersøges af Eckhart Tolle og en række andre spirituelle lærere i Bo Heimanns 'Hvad er Ego?' (2014). Den kan bl.a. købes som e-bog via Saxo.com.

Bo Stefan Nielsen

Jeg glemte at skrive, at de 14 lærere, Bo Heimann interviewer i 'Hvad er Ego?', ikke alle er buddhister, men fra en bred række forskellige traditioner med afsæt i østens filosofi.

Jens Thaarup Nyberg

Mon ikke bare vi sku´ se at få styr på selvfølelsen, såvel som man- og vi- følelsen, og blive os selv i `vi er hver især den ene, og hinanden for hinanden´.

En anden fortolkning af en fakir (- end den med at ligge på søm): er en som har mistet sit selv - blevet eet med det Store Selv altså udvidet i den grad og samtidigt glemt sig selv - her er man virkelig i stand til at give noget til andre (fortsættelse kan tænkes at følge)

Ja, på den korte bane mediterer vi for at regulere sindets rastløse tendenser, hvilke er blevet en plage for det moderne menneske - et sind uden hvile som fluen i flasken, et sind der igen og igen giver os forkerte indskydelser. (dette var ikke problemet hos urmennesket men det er en anden historie). Den ydre ufred er tæt forbundet med den indre (pudsigt nok)
Nogen tror meditation er lig med koncentration eller at blive tom - på ingen måde - meditation (som i ord er vanskelig at beskrive) er mere en absorberen/drukning i een tanke i stedet for mange - man kan faktisk godt have tankemylder på det bevidste plan og være absorberet på et dybere (plan)
Hvis din meditation har været vellykket (dit sind føles rolig) så vil du også føle dig koncentreret som sidegevinst.
På den LANGE bane mediterer - nogle af os - for at smelte sammen med den (immatrielle) ABSOLUTTE VIRKELIGHED , altings ophav (kært barn mange navne) - hvorfor ? fordi vi længes efter livets mål - hverken mere eller mindre !