Kommentar

Muslimer flygter også fra belastede folkeskoler

Muslimske friskoler er ikke kun et produkt af religiøs separatisme. De opstår også, fordi muslimske elever og forældre flygter fra visse folkeskoler af samme grunde som etnisk danske familier. Vil man skabe bedre integration, skal man segregeringen på hele skoleområdet til livs
21. september 2017

Muslimske friskoler er kommet under pres efter mistanke om, at de ikke lever op til friskolelovens bestemmelse om frihed og folkestyre.

Socialdemokratiet har med støtte af Dansk Folkeparti foreslået, at friskoler med mere end 50 procent elever med udenlandsk afstamning fremover skal fratages statstilskud. Det skulle sikre, at muslimske friskoler lukker, uden at man formelt diskriminerer på baggrund af religion.

Hidtil har responsen været at styrke tilsynet med skolerne, senest med imampakken, og regeringen har som svar på den seneste skandale foreslået, at kredsene bag nye friskoler skal bevise deres evne til at indlære demokrati, inden de får lov til at oprette skolerne.

Styrkelsen af tilsynet med skolerne peger i den rigtige retning. Til gengæld er Socialdemokratiets løsning kun en halv løsning, der både er urimelig og uklog, fordi den risikerer at sende indvandrere og efterkommere tilbage til de folkeskoler, som også de etniske børn er flygtet fra, blandt andet pga. en overrepræsentation af ’svage børn’ med indvandrerbaggrund.

I stedet bør der satses på at skabe nye grundstrukturer i skolen, som modvirker den segregering, som også Socialdemokratiet tidligere har været kritisk over for. Det samtidig med at muligheden for at være skole efter ens pædagogiske, religiøse og ideologiske overbevisning bevares.

Flugten fra folkeskolen

Næsten hver femte skoleelev går på fri- og privatskole. Det gør segregeringen til et mere presserende problem. Socialdemokraterne overser imidlertid med deres forslag til lukning af muslimske friskoler, at eksistensen af muslimske friskoler ikke kun skyldes et ønske om religiøs separatisme, men også at muslimske elever og forældre flygter fra visse folkeskoler af samme grunde som etnisk danske familier.

Segregeringen i skolen opstår som resultat af, at flere og flere elever generelt vælger fri- og privatskoler frem for folkeskolen.

7 ud af 26 muslimske friskoler er under skærpet tilsyn, skriver kronikøren.
Læs også

Når de stærke elever kommer på fri- og privatskoler, mens de svage elever bliver i visse folkeskoler, er det til dels, fordi fri- og privatskolerne selv kan vælge deres elever, og – ikke mindst – at de kan prissætte skolerne via skolebetalingen sådan, at de svageste elever i gennemsnit bliver sorteret fra.

Selv om de færreste skoler ligger på Herlufsholmniveau på 150.000 kroner (inklusiv kost og logi), så er selv 20.000-30.000 kroner om året et pænt stort beløb for forældre i den nedre del af indkomstskalaen.

Træk lod

Der skal to ting til for at imødegå denne segregering.

For det første skal den økonomiske segregering modvirkes ved at finansiere fri-og privatskolerne på samme niveau som folkeskoler, samtidig med at de forbydes at opkræve ekstra skolepenge. Skolerne får i dag et statstilskud i størrelsesordenen 75 procent af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev.

Skolerne skal heller ikke have mulighed for selv at vælge mellem eleverne i forbindelse med optaget. Dermed vil man også komme problemet med fri- og privatskolernes manglende sociale ansvar til livs.

Som kompromis ville man evt. kunne tillade skolerne at vælge 20 til 25 procent af en årgang, så man ikke risikerer at få katolske skoler uden katolske elever, grundtvigianske skoler uden grundtvigianere og muslimske skoler uden muslimer osv.

Udover, at ordningen imødegår problemet med den indkomstbaserede segregering og det manglende sociale ansvar, vil den fulde finansiering samtidig være med til at sikre mod den underfinansiering, som nogle friskoler antagelig lider under, og som kan resultere i, at de ikke kan rekruttere tilstrækkeligt velkvalificeret personale.

For det andet bør man gøre op med den segregering, der opstår i folkeskoleområdet som resultat af bosætningsmønstre, og som er stærkt bidragende til flugten fra folkeskolerne. I stedet for at have distriktsskoler, kan man fordele eleverne på kommunens skoler via lodtrækning.

Det vil sikre en repræsentativ fordeling af børnene. Og lodtrækningen modvirker den ’stigmatisering’ af tosprogede børn, der kan opstå ved, at man kun omplacerer de tosprogede børn mellem folkeskolerne.

I geografisk store kommuner kunne man evt. foretage lodtrækningen inden for få større områder. Man tager ikke voldsomt skade af at have en halv times transport eller deromkring til skole. Det må være en rimelig pris at betale, hvis man kan undgå flugten fra folkeskolen på grund af, at nogle skoler i bestemte distrikter og områder er særligt belastede.

Det samlede resultat ville med god sandsynlighed være, at man får en mere jævn fordeling af svage og stærke elever i både folkeskoler og friskoler, samtidig med at man bevarer muligheden for at vælge skole på baggrund af ens pædagogiske, religiøse og ideologiske overbevisning.

Tore Vincents Olsen er lektor i politisk teori ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er fascinerende at læse en klumme som denne fra en lektor i politisk teori ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der – tør man nok sige – hopper let og elegant hen over den egentlige årsag til, at mange danske og muslimske forældre trækker deres børn ud af folkeskolen, hvis de har den økonomiske mulighed, og i stedet indskriver dem i landets privatskoler og friskoler.

Lektor Tore Vincents Olsen ”glemmer” tilsyneladende lige i sin analyse og hans fremstilling af nye forslag, at segregeringen udelukkende skyldes det ubestridelige faktum, at folkeskolen i mange år har ligget brak på grund af manglende disciplin og lydighed hos eleverne i klasserne. Takket være skoleledernes og folkeskolelærernes manglende evne til at gennemtrumfe den nødvendige autoritet i undervisningen på grund af en lammende politisk korrekthed over for de adfærdsvanskelige muslimske elever, der ødelægger undervisningen for alle de andre børn i klassen.

Indtil skolereformen i 2014 sendte man dem bare over i dyre specialklasser, som dengang kostede samfundet 13 milliarder kroner årligt ud af de 39 milliarder kroner til folkeskolen. Men i dag fastholder man de adfærdsvanskelige muslimske elever i de normale klasser med det resultat, at endnu flere elever forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive, regne, tale ordentligt og føre demokratiske samtaler. Hvorfor de helt naturligt får prædikatet ”funktionelle analfabeter” - takket være manglen på disciplin og lydighed i undervisningen.

Politikerne kan opstille nok så mange nye grundstrukturer i skolen for at modvirke segregering, men det hjælper ikke det mindste, hvis folkeskolens ledere og lærere ikke èn gang for alle smækker et undervisningskoncept på bordet, hvor man fortæller samtlige danske og muslimske elever, at de altid skal udvise en ubetinget respekt for lærerne som undervisningsmæssig autoritet, for ellers vanker der kontante bøder for udisciplineret opførsel.

For bare nogle årtier siden vankede der ”svedetimer” til eleverne, hvis de ikke opførte sig ordentlig i folkeskolen, og hvis de var helt umulige i deres adfærd blev de omgående fjernet af Børneværnet. De blev anbragt på et ”iagttagelseshjem” for en periode på op til ni måneder. Her blev deres adfærd løbende vurderet af skolelærere og pædagoger. Kombineret med normal skoleundervisning. Og dèt rettede de fleste adfærdsvanskelige børn op, fordi de gerne ville hjem til familien hurtigst muligt.

Men, nej, uha-da-da, det må vi sørme ikke gøre anno 2017.

I stedet er folkeskolerne i dag fyldt op med socialpædagoger til 30.000 kroner i månedsløn, der vimser omkring de adfærdsvanskelige muslimske elever, hvis forældre har sendt dem ind i folkeskolen uden den mindste indoktrinering om, at de altid skal udvise respekt og lydighed over for læreren. Det hjælper bare ikke et klap i forhold til de enorme økonomiske ressourcer, der anvendes på socialpædagogik, fordi rigtig mange af de muslimske elever aldrig har lært at udvise den mindste respekt over for etniske danskere og etniske danske folkeskolelærere.

Ikke desto mindre kunne man i stedet for ”svedetimer” eller ”iagttagelseshjem”, opkræve 500,00 kroner i bøde for hver eneste gang en adfærdsvanskelig elev obstruerer undervisningen i klasselokalet. Når et forældrepar så kigger ind på bankkontoen den første i måneden og ser, at der er trukket for eksempel 2.500,00 kroner i ”svedetimer”, ja, så er jeg helt sikkert på, at de nok skal få deres børn rettet ind til at opføre sig ordentlig i folkeskolen.

Lektor Tore Vincents Olsen nævner også i sin klumme, at adskillige muslimske elever, der er søgt væk fra visse folkeskoler af samme grunde som de etniske danske familier, også bliver ramt af en lukning af de muslimske friskoler. At de muslimske friskoler ikke kun er et produkt af religiøs separatisme, men fuldstændig på linje med undervisning i folkeskolerne.

Nej, det argument holder ikke vand.

De muslimske forældre, der sender deres børn i en muslimsk friskole, er helt sikkert troende muslimer, der ønsker at islam som religion er katalysator i èt og alt for deres børn, og fordi de har økonomisk råd til det. Ellers ville de som mange andre muslimske forældre, der er sekulære muslimer i hverdagen, sende dem i en privatskole sammen med etniske danske børn. Altså hvis de virkelig ønsker at holde religionen islam med al sin religiøse indoktrinering adskilt fra enhver undervisning.

Segregeringen i skolerne er trods alt ikke skabt af den etniske danske majoritetsbefolkning, der gennem de sidste 40 år har brugt milliarder og atter af milliarder af kroner på, at få muslimske børn og unge af indvandrere (flygtninge) til at integrere sig i folkeskolen sammen med de etniske danske børn. Ikke ret meget er lykkedes. Takket være de voldsomme kulturelle og religiøse dogmer hos islam, og folkeskolens manglende evne til at gennemtrumfe disciplin og lydighed samt respekt over for lærerne.

Så, nej, lektor Tore Vincents Olsen, staten har bare at holde sig langt væk fra, hvor forældre ønsker deres børn går i skole for at få den bedste undervisning i henhold til de love og regler, der er udstukket for alle folkeskoler og privatskoler samt friskoler, for sådan er det i et åbent og frit demokrati med personlige frihedsrettigheder.

Men når en muslimsk friskole eller andre friskoler beviseligt overtræder alle spillereglerne for undervisning, ja, så må og skal de omgående lukkes ned, for det kan ikke være rigtigt vi skal betale penge til mennesker, der modarbejder demokratiet som politisk styreform og lærer deres elever, at de skal hade alle mulige andre mennesker, der ikke er som dem selv.

Niels Duus Nielsen

Ole Brockdorf: "det kan ikke være rigtigt vi skal betale penge til mennesker, der modarbejder demokratiet som politisk styreform" - i så fald må vi jo hurtigst muligt afskaffe partistøtten.

Store dele af Folketinget modarbejder aktivt demokratiet ved fx at indføre mørklægningslove og sætte og cementere sociale skel i befolkningen, hvilket efter min mening er et langt større problem end at en meget lille procentdel af befolkningen har en religion, du ikke bryder dig om.

Hvorfor må vi ikke få at vide hvem der støtter partierne med hvor meget? Hvorfor skal vi betale til partier, som åbenlyst manipulere med folkeafstemninger eller har som officiel politik, at visse spørgsmål ikke skal sendes til folkeafstemning?

At vi har repræsentativt demokrati er på grund af mageligheds- og effektivitetshensyn, så vi slipper for at tage stilling til alting hele tiden - det har vi så valgt repræsentanterne til at gøre for os - men når de ikke kan blive enige, må de jo spørge os til råds, for det er vel os, der bestemmer i et demokrati?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Artiklen illustrerer på det fineste, hvor svært det er at komme med forslag til løsning af problemer indenfor et område, man kender meget lidt til.
Vel har Tore Vincents Olsen ret i, at også muslimske forældre flygter fra folkeskoler, når de føler, at deres børn lærer for lidt - men hans løsningsforslag!
Her er en hel serie, der dels er meget dyre, dels har nogle ret vidtgående følger - og dels på ingen måde vil tilfredsstille nogen parter i skolediskussionen overhovedet ...
Først idéen om fordeling ved lodtrækning.. Jeg ved ikke, hvor artiklens forfatter bor - men hvor finder man en kommune, hvor det er acceptabelt at gå i en skole hvor som helst i kommunen? Jeg selv bor i Århus Kommune, i Beder - en skoleplads i Egå ville ligesom ikke være det helt rigtige ...
Selv indenfor begrænsede områder ville princippet gøre en omfattende skolebuskørsel nødvendig - det ville yderligere, oveni den lange skoledag, gøre børns leg med selvvalgte kammerater om eftermiddagen vanskelig, og det ville være rasende dyrt. Hvis distrikterne ikke blev temmelig store, ville det i øvrigt ikke give blanding af tosprogede med gammeldanskere - og den timelange bustransport med børn i store busser, når Gellerupbørn "busses" til Beder, er i forvejen forfærdelig - såvel for børnene som for chaufføren.
Hvordan lodtrækningstanken i øvrigt skulle forenes med den anden tanke, at fratage friskolerne muligheden for selv at vælge deres elever, det forstår jeg ikke. Men tanken om samtidig med fri fordeling at opretholde muslimske og kristne friskoler, hvor man har ret til at holde bøn og andagt - den forekommer mig temmelig naiv.
Det vil fjerne stort set hele friheden fra friskoletanken, hvis man skal tvinges til at have en skole, som alle kan acceptere at få deres børn optaget i - og hvis skolerne ikke skal tvinges til det, er idéen om at optaget skal være frit, helt illusorisk.
Endelig er der økonomien. Dels får privatskolerne, som det er nu, mere end 75% af gennemsnitsudgiften til en standardelev - for specialklasseudgifterne indregnes i grundbeløbet. Dels fordeler kommunerne, som det er nu, de fleste steder deres udgifter sådan, at de socialt belastede områder i vestbyerne får betydeligt mere end dem i socialt velbjærgede områder - jeg ved ikke, hvordan sådan en ulige fordeling skulle kunne opretholdes? For hvis fordelingen skal være lige, vil det være vanskeligt at opretholde ordentlige tilbud til børn med andet skolesprog end dansk. Som det er nu, er disse børns skoler relativt dyre.
Dels opretholder de fleste privatskoler deres økonomi ved at have et overskud af ansøgere, således at de hele tiden kan have den klassekvotient, de ønsker - og det antal klasser, de har plads til. Det kan selvfølgelig kun opretholdes, fordi der et andet sted, nemlig i folkeskolen, er fleksibilitet, så at alle børn kan få en skoleplads.
Sammen med de dyre buskørsler vil det ovenfor skitserede medføre nogle regulært meget, meget større skoleudgifter - uden at det giver økonomisk mulighed for en forbedret skolegang.
Hvis friskolerne skal nægtes mulighed for at forlange forældrebetaling, vil det enten kræve stærkt forøgede beløb pr. elev - eller få nedlagt de friskoler ude på landet, hvor børnegrundlaget er lille. Mange af dem er jo netop oprettet, hvor det blev for dyrt for kommunen at have skole - fordi kassekvotienterne blev for små.
For resten så har man i Sverige for nogle år siden indført princippet om de for forældrene gratis, konkurrerende privatskoler. Det er dyrt - og det har foreløbig medført, at Sverige er i næsten frit fald i internationale sammenligninger af skoleresultater.

" Og lodtrækningen modvirker den ’stigmatisering’ af tosprogede børn ".

Som far til tosprogede børn er jeg fanden galeme TRÆT af, at man bruger den her term som synonym for "problembørn".

Jeg har virkelig aldrig hørt om specielt store problemer på skolerne i Sydslesvig, Sønderjylland, Den franske Skole, Carolineskolen, Skt. Petri eller Copenhagen Internation School.....for bare at nævne nogle af de skoler, hvor de tosprogede dominerer klasseværelserne.

Tværtimod klarer disse stakkels to-sprogede sig vist ret godt.

Adam yahya, Claus Schmidt, Jens Winther, Eskil Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

niels astrup

Tosprogede betyder på nydansk, "muslimer" man siger sådan, for ikke at blive kaldt racist :-( At jeg er så gammel, at jeg kender den oprindelige betydning, nemlig, at de kom fra et hjem hvor førstesproget ikke var dansk, uanset hvor man så kom fra oprindeligt er uden betydning i dag.

Adam yahya, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Morten Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ole Brockdorff
Der ser ud til, at du er overbeviste om at alle problemer i folkeskolen og sågar i helle samfundet skyldes MUSLIMER. Idet du mener, at
"Takket være skoleledernes og folkeskolelærernes manglende evne til at gennemtrumfe den nødvendige autoritet i undervisningen på grund af en lammende politisk korrekthed over for de adfærdsvanskelige muslimske elever, der ødelægger undervisningen for alle de andre børn i klassen."
Og deres adfærdsproblemer skyldes, at
"fordi rigtig mange af de muslimske elever aldrig har lært at udvise den mindste respekt over for etniske danskere og etniske danske folkeskolelærere."
Jeg går udefra at du ikke har belæg for dine påstande, så jeg vil give dig et par fakta (i håb om, at afhjælpe fordommene).
1: Flertallet af lærere og skoleledere i MUSLIMISKE fri skoler er ETNISKE DANSKERE (og du ved hvor godt de fungerer)
2: Langt de flereste folkeskoler i DK har et overvejende flertal af ETNISKE Danske elever, undtagen få skole i de såkaldte Ghetto områder (og der bor ikke mange etniske dansker i de områder). MUSLIMER kan derfor umuligt være grunden til, at etnisk dansker flytter ude af folkeskolen.
Jeg kan også informere dig, at mine MUSLIMSKE børn går i en folkeskole, hvor over 80 % af elverne er etniske danske og når jeg får meddelelser om blade i klassen i "forældre -Intra", så er navnet på "problembarnet" næsten altid Ikke-muslimske (jeg er i øvrigt ikke fan af at opdele SKOLEBØRN efter religion og giver deres Religiøse baggrund skylden for deres upassende adfærd).

Hans Larsen, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar