Klumme

Oplyste, frie og politisk stabile vælger tyskerne et samfund uden social retfærdighed

Det Tyskland, som går til valg søndag, er imponerende økonomisk stærkt og bemærkelsesværdigt politisk stabilt – og på vej mod en uhyggelig social uretfærdighed
Siden Angela Merkel kom til magten er uligheden i Tyskland steget. De rigeste 10 procent ejer nu 60 procent af landets værdier.

Siden Angela Merkel kom til magten er uligheden i Tyskland steget. De rigeste 10 procent ejer nu 60 procent af landets værdier.

MICHAEL KAPPELER

23. september 2017

Det forenede Tyskland er blevet en økonomisk succes. Tyskerne havde den største vækst af de store vestlige økonomier i 2016, det højeste eksportoverskud og den laveste arbejdsløshed i EU. 

Tyskland er også en politisk succes. De vestlige valgkampe har det seneste år smadret de engang bærende partier og destabiliseret de politiske magtbalancer dramatisk. Det har været kaldt europæiske skæbnevalg, fordi gamle magtpartier blev marginaliseret og nye protestpartier truede de politiske institutioner. Vi har set det ske og frygtet, hvor det ville ende.

Men midt i det politiske opbrud har tyskerne ført en rimeligt traditionel valgkamp. Valget har stået mellem en kristendemokratisk leder, som lovede regeringskompetence og politisk stabilitet, og en socialdemokratisk udfordrer, som ville rette op på den ulighed, som hans eget parti lagde fundamentet for med arbejdsmarkedsreformerne, sidst de havde kanslerposten.

De tyske vælgere har haft et klassisk valg mellem borgerligt lederskab og socialdemokratiske løfter om social retfærdighed. Det tyske politiske system er tilsyneladende enestående stabilt.

Og det er ikke tilfældigt: Den tyske forfatning er lavet efter Anden Verdenskrig med det mål at undgå udskejelser som nazismen og skabe netop stabilitet. Den tyske idéhistoriker Jan-Werner Müller kalder det »begrænset demokrati«. De har en spærregrænse på fem procent, som gør det vanskeligt for nye protestpartier at gøre sig gældende, og de har en stærk forfatningsdomstol, som hvert år kontrollerer lovgiverne og afgør, om hundredvis af love er forfatningsstridige.

Tyskerne har såkaldt »positiv parlamentarisme«, som betyder, at regeringen skal have et flertal i Forbundsdagen for at kunne regere – i modsætning til Danmark, hvor regeringen blot ikke skal have flertal imod sig. Det system inviterer til brede koalitioner.

Den tyske forfatning er ledsaget af en politisk kultur, som er særdeles skeptisk over for yderpartier. De gælder ikke kun det højrepopulistiske Alternative für Deutschland, som de etablerede borgerlige partier tager rituelt afstand fra, men også det venstrepopulistiske parti die Linke omtales og omgåes med rituelle reservationer.

Vi ved endnu ikke, hvor stabilt det tyske politiske system er. Hvis Socialdemokraterne vælger at indgå i endnu en regeringskoalition med CDU-CSU, kan Alternative für Deutshland pludselig stå som det største oppositionsparti. Det er ikke umuligt, men heller ikke sandsynligt.

Uhyggelig ulighed

Men den økonomisk stærke og politisk stabile stormagt er ved at udvikle en uhyggelig social ulighed. Og den er steget, siden Angela Merkel kom til magten. De rigeste 10 procent i Tyskland ejer nu 60 procent af landets værdier. Langt de fleste af de fattigste 40 procent ejer stort set ingenting, de har meget lidt i banken, og de bor til leje. Siden genforeningen er lønningerne for de rigeste 10 procent steget med cirka en fjerdedel, mens den for de fattigste er faldet med næsten 10 procent.

Arveafgiften er så lav i Tyskland, at den tyske forfatningsdomstol sidste år i en dom afgjorde, at den favoriserede de velhavende »uproportionelt«, men Merkel reagerede kun med mindre justeringer. Samlet er de tyske lønmodtageres lønninger steget med fem procent siden 2000, mens afkastet fra investeringer og kapital er steget med 30 procent.

Den franske økonom Thomas Piketty har redegjort for, hvordan uligheden udvikler sig, når man tjener mere på at have penge end på at arbejde. Det skaber et rentiersamfund splittet op mellem dem, som ejer, og dem, som arbejder. Mellem dem, som kan leve umådeholdent og dem, som påtvinges afkast og mådehold.

Det er ikke nyt eller hemmeligt, at det tyske samfund udvikler den ulighed. Det har været et tema i offentligheden i årevis, og den socialdemokratiske udfordrer har gjort det til sit valgtema.

Og alligevel står Socialdemokraterne til det dårligste valg siden 1930’erne og Angela Merkel til at blive genvalgt. Forskellen på den umådeholdne overklasse og det prekariat, som skal være mådeholdne, er åbenbart accepteret som en del af den samlede pakke. 

Det er alarmerende: Tyskerne har en stærk økonomi og politisk stabilitet, de er oplyste om deres samfund. De har den politiske frihed til selv at vælge deres fremtid. Og de vælger sandsynligvis et samfund uden social retfærdighed.

Serie

Hvorfor skulle Tyskland ikke vælge Merkel?

Den 24. september går tyskerne til valg i en tid, hvor Tyskland oplever en mageløs økonomisk optur, og kansler Merkel kaldes Europas og endda hele den frie verdens leder.

Men tyskerne lever også i tid, hvor deres leder ikke leverer løsninger for Tysklands store grupper af lavtlønnede, for landets store integrationsproblemer, for den vaklende energiomstilling og for den stadig større splittelse mellem land og by.

Information spørger nye og gamle, unge og ældre tyskere, hvordan de ser på sig selv, deres land og den evige Merkel.

Seneste artikler

  • Jamaicakoalitionen er sandsynlig, men risikabel, for Merkel den Fjerde

    23. september 2017
    Efter det tyske valg sidder den formodede vinder, Angela Merkel, med fire mulige koalitioner. Hvilken det ender med, er afgørende for Merkels formodentligt sidste periode. Vi giver her et overblik
  • Den tyske højrefløjs sejr er et tegn på dens svaghed

    23. september 2017
    Da Merkel kom til magten i CDU, indså hun, at partiet kun kunne vinde midtervælgerne og magten, hvis det gjorde op med sin nationalkonservative højrefløj. Det højrenationale AfD er altså ikke en succeshistorie, men afspejler, at højrefløjen er marginaliseret i Tyskland
  • Europas fremtid tegnes i valggyseren mellem de små tyske partier

    23. september 2017
    Angela Merkel har i valgkampen været stille om sine planer for Europa og euroen. Søndag genvælges hun sandsynligvis til sin sidste regeringsperiode som tysk kansler og EU’s uformelle leder. Hvilken vej hun vil lede unionen afhænger også af, hvem hun kan danne tysk regering med
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Ethelfeld
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ib Christensen
  • Torben K L Jensen
  • Hans Larsen
  • Peter Jensen
  • Michael Hullevad
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Torben Ethelfeld, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Peter Jensen, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Et pletskud, Rune Lykkeberg.
Desværre ser vi i Danmark samme tendens, hvilket du godt kunne have perspektiveret på.

Christel Gruner-Olesen, Katrine Damm, Jørgen Kirkegaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Desværre har de seneste danske regeringer direkte og indirekte haft de tyske arbejdsmarkedsreformer og sociale nedskæringer som forbillede. Noget som Claus Hjort Frederiksen faktisk sagde lige ud, da han var finansminister. Det ville sandsynligvis også have haft en afsmittende effekt på Danmark, hvis tyskerne havde valgt at ændre denne linie.

David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, Katrine Damm, Johnny Winther Ronnenberg, Benny Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar