Per Clausens revolutionståger

Per Clausen slutter den 22. september op i rækken af folk, der forsøger at forklare Den Russiske Revolution i anledning af denne katastrofale begivenheds 100 år. Det er et sært ridt gennem sære fejlslutninger.

Skal man tro Clausen, var det helt unødvendigt med en revolution, thi den demokratiske socialisme var på vej fra neden. Det er mere end tvivlsomt, men man kan jo ikke vide det, eftersom bolsjevikkerne kvalte eventuelle spirer i vold og tyranni – for det var nødvendigt at indføre proletariatets diktatur efter Marx og Lenins forskrifter.

Som så mange andre socialister vil Per Clausen slet ikke anerkende, at Lenins og Stalins styre havde noget med socialisme at gøre. »Den virkeliggjorte socialisme,« kaldte de det selv i Sovjetunionen, men Clausen ved bedre – det var Rosa Luxemburg, der sad inde med de vises sten.

Nu døde hun beklageligvis, inden hun fik lejlighed til at vise, hvordan hendes udgave af socialismen ville blive udmøntet i praksis. Eller heldigvis, skal man måske sige, for Per Clausens skyld. For sæt nu også hendes version var endt i undertrykkelse og vold mod anderledes tænkende?

Luxemburg ville »et socialistisk demokrati« i stedet for »et borgerligt demokrati«, skriver Clausen. I praksis har et socialistisk demokrati altid medført, at man kun kan få del i magten og goderne, hvis man er socialist af den rette støbning, mens liberale eller konservative demokrater i bedste fald bliver udelukket fra al indflydelse, i værste fald udryddet. Mon ikke Luxemburgs og Clausens socialistiske demokratier ville medføre det samme?

Per Clausen roser Stalin for, at det lykkedes ham at industrialisere Sovjetunionen, så den kunne bidrage afgørende under Anden Verdenskrig. Han glemmer at nævne, at industrialiseringen gik over dynger af lig og en planøkonomi, der var så ødelæggende for mennesker og miljø, at selv de værste røverkapitalister aldrig kunne have opnået noget lignende. Udryddelsen af de frie bønder og ødelæggelsen af landbruget i socialismens navn forbigås helt.

Helt sort bliver det dog, når Per Clausen mener, at Sovjets og Østblokkens eksistens og den »indbildte« trussel fra øst var med til at skabe velstand og demokrati i Vesten. Nej, Per Clausen, det var først og fremmest den fri markedsøkonomi, der skabte velstanden, og Nato, der skabte sikkerheden.

Truslen var ikke indbildt, men såre reel, for alle kommunistiske ledere fra Lenin til Tjernenko havde som mål, at kommunismen skulle udbredes til hele Verden. Det er jo selve kommunismens væsen, og det var hvad, der var Den Russiske Revolutions mål.