Kommentar

Regeringen giver direktørfruen hushjælp og brander det som ligestilling

Regeringen sælger ændringen i boligjobordningen som ligestilling, fordi kvinderne kan bruge den til at frikøbe sig fra arbejdet i hjemmet og bruge kræfterne på at konkurrere med mændene på arbejdsmarkedet. Men det gavner kun kvinder i familier, der har et vist økonomisk råderum
Pernille Skipper er ligestillingsordfører for Enhedslisten.

Pernille Skipper er ligestillingsordfører for Enhedslisten.

Jens Dresling

18. september 2017

Nye tal fra Danmarks Statistik viser enorme kønsforskelle i de højeste indkomstgrupper i Danmark. Der er langt flere mænd end kvinder blandt de højestlønnede.

Så når regeringen fremlægger et skatteudspil, der giver mest til dem, der har meget i forvejen, er det nemt at regne ud, at det vil resultere i øget økonomisk ulighed mellem kvinder og mænd. Nuvel. Det kommer ikke som en overraskelse, at regeringen ikke har ligestillingen in mente, når de bestemmer sig for, hvem der skal have den største skatterabat.

Kvinder må nøjes med en væsentlig mindre skatterabat end mange mænd, simpelthen fordi kvinder fortsat tjener mindst i Danmark. Det gør de, blandt andet fordi rigtig mange kvinder arbejder i den offentlige sektor, hvor lønnen som bekendt er lavere end mange steder i det private.

Men de offentligt ansatte pædagoger, sygeplejersker og rengøringsassistenter må udover en mindre skatterabat se frem til et forværret arbejdsliv, når regeringen planlægger at betale for skattelettelser med vores fælles velfærd. Det er ikke fair. De skaber vores velfærdssystem og fortjener ordentlige arbejdsforhold, nok kolleger og en retfærdig løn.

De velstilledes ligestilling

Men selv når regeringen hævder at gøre noget i »ligestillingens navn«, går den galt i byen. Som en del af skatteudspillet foreslår regeringen en ændring i boligjobordningen, således at det i fremtiden bliver billigere at købe sig til privat hjælp, når græsset skal slås og ungerne passes.

For inspiration har man kigget over Øresund, hvor svenskerne siden 2007 har kunnet trække udgifter til serviceydelser i hjemmet fra i skat. Her har ordningen været med til at vaske mange sorte job hvide, og som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forklarede til DR, vil ordningen desuden gavne både børnefamilierne og ligestillingen, fordi kvinderne frikøbes fra det ulønnede arbejde i hjemmet og dermed kan konkurrere på lige fod med deres mandlige kolleger på arbejdsmarkedet.

Hvordan det præcist vil gavne børnefamilierne, at mor og far skal arbejde mere, står fortsat en smule uklart, men det lader vi ligge for nu.

Læs også

Den ligestilling, som Brian Mikkelsen henviser til, må formodes at være de udfordringer, mange kvinder i toppen af erhvervslivet oplever. Her dunker kvinder stadig hovedet mod glasloftet og forhindres i at nå helt til top, fordi vi mange steder hænger fast i en forældet opfattelse af familien og hjemmet som kvinders domæne og ansvar.

Ændringen i boligjobordningen betyder skattelettelser til familier, der tjener nok til at have råd til privat hjælp i hjemmet, hvilket formentlig vil være meget få af de førnævnte pædagoger og social- og sundhedsassistenter.

Samtidig kan man spørge, af hvem og under hvilke forhold arbejdet i de private hjem vil blive udført. I Sverige varetages dette arbejde i høj grad af udenlandske kvinder, der, på trods af den øgede sikkerhed i et hvidt fremfor sort arbejde, arbejder til en skammelig lav løn, uden sikkerhed for et minimumstimetal, i et fysisk nedslidende job. Disse kvinder får næppe gavn af den ligestilling, som erhvervsministeren hævder at være garant for.

Velfærd er ligestilling

Det er desuden værd at nævne, at ordningen på den anden side af Sundet har betydet en massiv udvidelse af den private servicesektor. Denne udvidelse er sket, dels som et resultat af skattefradraget, dels som konsekvens af omfattende velfærdsforringelser og privatisering af offentlige serviceydelser som eksempelvis børnepasning.

Regeringens skatteudspil er altså en katastrofe for ligestillingen. Tiltagene kommer i overvejende grad mænd til gavn, mens de kvinder (og mænd), der uddanner vores børn, passer vores syge og sørger for, at operationsstuerne er rene, og affaldsspandene er tømt, lades i stikken.

Ændringen i boligjobordningen i kombination med de massive velfærdsforringelser er et bekymrende angreb på det velfærdssamfund, der har været med til at sikre den høje grad af ligestilling, vi trods alt har i Danmark.

Hvis regeringen vil ligestillingen, burde de sikre vores offentligt ansatte en løn, der står mål med det vigtige arbejde, de udfører. Et massivt lønløft i det offentlige vil nemlig betyde en udligning af det løngab på over 15 procent, der fortsat eksisterer mellem kvinder og mænd i Danmark.

I stedet vælger regeringen at puste liv i en sektor, der fastholde flere kvinder i lavtlønsjob med usikre fremtidsudsigter. Det er ikke ligestilling.

Pernille Skipper er ligestillingsordfører for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Slettet Bruger
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Holger Madsen
  • Marie Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Trond Meiring
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Grethe Preisler
Espen Bøgh, Slettet Bruger, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Holger Madsen, Marie Jensen, Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen, Trond Meiring, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel

Nej, Pernille Skippers indlæg er mangelfuldt.
Pensionisterne - som regeringen blæser højt og flot på - bliver heller ikke nævnt af Pernille Skipper.

Så fuck dem begge 2 - vi må håbe på Dansk Folkeparti !!

Det er direkte utåleligt.

Så må det glæde dig at EL tog emnet med pensionister op, da sagen blev behandlet af folketinget, Torben L.

Pelle Dragsted (EL):

"Tak for ordførertalen. Jeg kunne høre, at ordføreren sagde, at hvis der er råd til skattelettelser, skal de gå til bunden og ikke til toppen. Det er bare lige for få det afklaret helt præcist. Når ordføreren snakker om bunden, er det så er den rigtige bund, det vil sige den gruppe mennesker, som har de laveste indkomster i Danmark, f.eks. vores fattigste folkepensionister, førtidspensionister, eller er det kun, om jeg så må sige, bunden af den gruppe mennesker, som har en arbejdsindkomst, som ordføreren taler om, hvis der skal være råd til skattelettelser?"

http://www.ft.dk/forhandlinger/20161/20161M112_2017-09-07_1000.htm

Holger Madsen, Torben Lindegaard, Vibeke Hansen, Trond Meiring, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben Lindegaard, nu handler indlægget jo om bolig-job ordningen, men som Lars Bo Jensen påpeger, har Enhedslisten stærkt fokus på pensionister. DF har desværre derimod stemt for forringelser af pensionisternes vilkår i bytte for udlændingestramninger i mere end 20 år.
Hvordan det lykkes dem at overbevise om det modsatte hele tiden, må guderne vide.

Holger Madsen, Torben Lindegaard, Vibeke Hansen, Trond Meiring, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

De pensionister der modtager ældrecheck takker gerne DF og stemmer derefter så længe checken ikke forringes.
Den siddende regering plejer naturligvis de segmenter i befolkningen der kan og vil - arbejde naturligvis - målestokken i samfundet. Det kan vel ikke undre nogen

Birger Bartholomæussen

Torben Lindegaard: Hvordan var det lige DF stemte, da forringelsen af takstregulereingen (eller polulært sagt dyrtidsreguleringen) af folkepensionen blev vedtaget? Og hvorfor skulle DF så pludselig opfinde "Ældrechecken"? Du har vist lige så kort hukommelse som en senil-dement. Eller er din hukommelse bare selektiv? Og forringelsen af boligydelsen til pensionister I sidste års Finanslovsforslag, hvor DF sov I timen? Og I sidste øjeblik opdagede, at det ville gå ud over deres kernevælgere

Slettet Bruger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Vibeke Hansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tulle har mange gule sedler i sin mappe, men det er sekretæren der sætter dem vilkårligt ind.
Dette for at styrke DFs image om, at Kristian Thulesen Dahl har styr på økonomien. Det kom frem for et par måneder siden.
At medierne ikke har opfølget på diverse misinformationskampagner fra DF's side, er mediernes ansvar.

Niels K. Nielsen

Pernille Skipper skriver:
"Ændringen i boligjobordningen i kombination med de massive velfærdsforringelser er et bekymrende angreb på det velfærdssamfund"

Det er sølle når en til tinge folkevalgt person med løgn søger at skabe og fastholde en myte om, at der er "velfærdsforringelser":
De offentlige udgifter stiger og stiger og er nu på 1.100 mia. kr. pr. år svarende til 2 mio. kr. i minuttet.
Og Staten må hvert år låne, selvom vi betaler verdens højeste skatter.

Det er OK, at lufte sine meninger, men det er ikke OK at lyve og svine skatteyderne til på den måde.

Torben Lindegaard

@Birger Bartholomæussen

Det tjner ubetinget VS til ære, at partiet afviser at være med i satspuljeforliget, som ellers det samlede Folketing excl. VS har rottet sig sammen om.

Senil-dement eller selektiv hukommelse - er det de 2 eneste muligheder ??
Det lyder ikke så godt, da jeg i hvert fald ikke har en bevidst selektiv hukommelse !!

Pssst, Torben Lindegaard. VS har ikke været i Folketinget siden 1987, og partiet blev nedlagt i 2013....

Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Slettet Bruger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Med hensyn til satsforringelsen for bla. pensionister, så blev den vedtaget af regeringen S,SF,RS sammen med Venstreog Konservative i 2012. Ikke DF. Der skete dog forbedringer på ældrechecken og tillægget.
Der hvor EL har magt som i Københavns Kommune har deres største indsats været bycykler; mens skole- og socialområdet er udsultet. Resten er værdipolitiske statements som er gratis og forudsigelige.

Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen, er det at svine et menneske til når man påstår, at det lyver, når det ikke gør? I så fald har du lige svinet Pernille Skipper til.

Udgifterne stiger, ja, men pengene bruges jo ikke på mere velfærd. Tværtimod sparer man jo på velfærden netop for at få råd til skattelettelser oven i de øgede udgifter.

Lars Bo Jensen, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Espen Bøgh og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Fin gennemgang af de forringelser af velfærden som regeringen står for, men ikke vil vedkende sig som deres politik, men sælger den som sociale og økonomiske fremskridt.

Modellen kender vi allerede fra begyndelsen af 00erne med AFR som statsminister, og måske var det også i den periode "mørkelugten" blev opfundet, så befolkningen/vælgerne fik bedre og mere "reel" oplysning om de "faktiske" forhold, men det kunne bedste ligne noget fra AFR tiden, for som det huskes så blev han dømt for "kreativ bogføring" som minister i Schlütter regeringen og måtte gå af.

Ligheden med Reagans økonomiske "Trickle-Down" økonomi i sin tid, er ikke svær at få øje på, og fra datiden ved vi i dag det overhovedet ikke fungerede som udråbt - tværtimod!

Kræmmerkommisen Brian Mikkelsens udsagn om det borgelige kernefamiliære og den storhed der ligger heri, med mor som hjemmearbejdende, der passer børn vasker og laver mad, og fatter der tjener pengene, er helt til grin i dagens samfund, og endnu værre i den sammenhæng.

@ Niels K. Nielsen
Det er rigtigt vi betaler meget høje skatter i Danmark, - men du mangler at fortælle, ligesom liberalisterne altid gør, hvad pengene går til, og det er ikke redelig information, den slags slagord tilhører Saxo-bank direktøren og LA gruppe i folketinget, som misbruges på det groveste, - men de er vel heller ikke klogere!

Regeringen seneste udspil, der enten ligger i skattereformen eller i finansloven, er lidt at et kunststykke i at flytte lommeuld fra højre lomme til venstre, og tilbage igen.

Det kan eksemplificeres således: Først sparer man 2 mia. på sygehusene og lægger dem over til politiet, som man samtidig sparer 2 mia. på og lægger over til sygehusene, for siden at erklære, at man har tilført sygehusene yderlige 2 mia. for at forbedre sygehusene, og samtidig har man tilført 2 mia. til politiet så de får bedre mulighed for at bekæmpe kriminaliteten.

- Du kan selv prøve at spare kr. 500,- på huslejen og lægge pengene til indkøb af dagligvarer til husholdningen, som du samtidig sparer kr. 500,- på, og lægger over til betaling af din husleje

Du har nu fået ekstra kr.. 500,- til at betale husleje med, og samtidig også kr. 500,- til indkøb af dagligvarer, og har nu kr. 500,- i overskud på husleje desuden og bedre mulighed for at købe bedre og sundere fødevarer for kr. 500,- til familien, - hildet være Venstre ny opfundne økonomiske velstands fremgang for alle familier i Danmark.

Det minder meget om den hjælp de rige altid står klar med og vil give de fattige familier helt gratis, så deres sidste kr. 300,- til resten af måneden når de faste udgifter er betalt inden d. 10ende.

De rige giver nemlig gratis de fattige en "pengestrækker" der får de sølle kr. 300,- til at fremstå som var der pludselig kr. 4.000,- til rådighed resten af måneden, og den lyder således; "så må man prioritere"!

Man kommer man til at tænke på salig Professor Tribini på Bakken, der som udråber(rekommandør) for sit teltstade af og til fremhævede dets kvaliteter (nogenlunde citeret) således:
"Nu tror de kære publikum det er svindel og bedrag, - men NEJ kære publikum, det kan jeg forsikre dem om det ikke er, for det er derimod det rene humbug"!

Eva Schwanenflügel, Keld Sandkvist og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Espen Bøgh
20. september, 2017 - 17:43

Jeg forstår ikke lige pointen med dine regnestykker.
De offentlige udgifter er godt 1.100 mia. kr., og de falder ikke.
Se evt. her http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=23030

Staten har et overforbrug, som end ikke verdens højeste skattetryk kan dække ind, hvorfor Staten hvert år forgælder sig yderligere med forbrugslån, som vore børn og børnebørn hænger på.

Og har Staten gemt nogle af oliepengene som nordmændene? - næ, de arbejdsfri indtægter er også fyret af på overforbrug og stemmekøb.

Det er uholdbart og forkert - uanset om man er rød eller blå.

Vi kunne begynde med at fjerne de ekstra udgifter på ca. 100 mia. kr. p.a., som de offentlige udgifter blev øget med under Anders Fogh.

For min skyld må Staten gerne undlade med at lette på skattetrykket, indtil gælden er betalt.

Men det er vigtigt, at de offentlige udgifter kommer ned, så vi får et økonomisk bæredygtigt samfund.

@ Niels K. Nielsen

Hvis du ikke forstår de små regnestykker, begriber jeg slet ikke hvordan du kan slå dig på det meget større, som du giver dig af med for det virker helt absurd?

Vi kan jo starte med at kradse de 100 mia. ind som V og K regeringen under AFR begyndte at smide ud i SKAT med Kristian Jensen som skatteminister, og de efterfølgende venstre folk i den stol, og som lovede at det ikke fik nogen betydning for skatteinddrivelsen at de sparede så mange gode skattemedarbejdere væk i rationaliseringsgevinstens hellige navn, og for samtidig at kunne vise hvor effektive statsadministratorer de var.

Vist gjorde S, R og SF regeringen dem ikke meget efter i ledelse af SKAT fra 2011-15, men selv efter regeringsskiftet til V som mindretalsregering er er denne post nu steget til over 100 mia., og institutionen SKAT er smadret for de næste 2 - 5 år inden det bliver effektivt igen.

Så kan regeringen kradse de tabte 45 mia. ind som de tabte på de finansielle institutioner efter krisen i 2007-8, som AFR efterlod sig som regeringsleder uden økonomiske forståelse.

Først proklamerede Statens skraldebøtte selskab "Finansiel Stabilitet" at gevinsten for hjælpen til de finansielle institutioner havde givet et overskud på knap 20 mia., - men "så havde de også glemt en regning" på ca. 65 mia. og når de modregnes bliver der et underskud på 45 mia.

Det helt store trick i 00erne fra V og K regeringens side var "betalingen af al udenlandsgælden", endda så meget "at vi kunne købe hele verden" lød det dengang, - men det var et bedrageri, og ganske rigtigt for lånte penge, for hvad var det der reelt skete i disse år - op til krisen?

Galoperende boligpriser på markedet, faktisk hastigere end rumfærgen på vej op til rumstationen ISS, og dertil skallægges murstensfyrsternes "såkaldte friværdi" som V fortalte dem om som det store gode de havde erhvervet af den førte politik.

Den "friværdi" som murstensfyrsterne belånte til nye udekøkkener, friske nye biler, hvis ikke lige det blev rødvin i kælder, så blev det til en luksus safaritur for hele familien, - men da krisen så kom og de havde gældsat sig i "friværdien" klynkede de over ikke at kunne sælge deres boliger med fortjeneste, så de nu i stedet var stavnsbundet, og hvis de alligevel flyttede blev det med en stor gæld samtidig.

- NEJ, V og K regeringen betalte ikke af på statsgælden, de byttede i stedet den offentlige gæld ud med den private gæld hos boligejerne, - den gæld som OECD år efter år har kritiseret dansk økonomi for med ordene; - "den private gæld er alt for stor", senest var vist sidste år!

Vi må vist konstatere at V og K ikke er de rigtige til økonomisk førelse af et lands statsbudget, og med det vi har set dem præstere, - er det højst tvivlsom om de overhovet egner til noget så simpelt, som at styre et pissoir på et bryggeri!

Så er der også lige - mindst 13, 5 mia. som blev udbetalt fra SKAT fordi regeringen V havde rationaliseret medarbejderne væk fra kontrolområder, så det kunne lade sig gøre.

Både dengang og nu med V og pubertetsdrengedrømmene om at være store mænd svigtede deres evner totalt, og med samarbejdspartnerne K og ikkemindst LA(Saxo-bank partiet) har de mest evneløse indtaget ministerposter som de ikke egner sig til.

Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar