Enhver dansk regering har to kerneopgaver: At føre det danske samfund ind i fremtiden godt rustet til at møde det, der venter, og at sikre, at der er et beboeligt habitat, hvori dette samfund kan fungere.
Denne sommer har budt på en række paradoksale tiltag, der trækker landet i den modsatte retning.
Vi er rigtig mange (med undtagelse af folk som Trump), der har indset, at vi står over for svære klimaudfordringer. Faktisk er enigheden om det så høj, at vi på verdensplan i 2015 med Parisaftalen vedtog, at vi skal gøre vores yderste for, at klodens gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 1,5 grader i forhold til præindustrielle niveauer.
Dette kræver gennemgribende omstillinger af vores samfund inden for det næste årti. For eksempel skal vi inden for tre år have implementeret konkrete tiltag, der kraftigt nedbringer forbruget af fossile brændsler. Det er vi slet ikke i gang med for øjeblikket.
Stillet over for denne udfordring ville en ansvarlig regering prioritere at omlægge alle samfundsfunktioner, så vores måde at gøre tingene på ikke skader miljøet yderligere, men derimod er med til at genoprette balancen. Men uge for uge har vi denne sommer oplevet en regering, der bekræfter vore værste forudanelser om, at den monumentale udfordring simpelthen ikke tages alvorligt.
Her følger et udsnit af de problematiske regeringsforslag, -beslutninger og udeladelser, vi har kunnet bevidne:
Uge 23
- Den danske regering modarbejder en plan for cirkulær økonomi, herunder affaldssortering, i EU (Information, den 9. juni).
Uge 25
- Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) lægger op til rutinemæssigt at give tilladelse til at søge efter fossile brændsler på Lolland – på trods af, at 80 procent af de allerede kendte reserver skal blive i jorden, hvis klimamålene skal nås. (Information, den 21. juni).
- Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har, viser det sig, modarbejdet en mere ambitiøs havmiljøpolitik i EU (Information, den 26. juni).
Uge 26
- Regeringen regner med kun at bruge 65 millioner kroner årligt på at udbygge solceller, landvindmøller og kystnære havmøller – til sammenligning udbetalte staten 109 millioner kroner i partistøtte i 2016 (Elektronikfokus, den 30. juni).
Uge 27
- Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) erklærer, at målet med den nye nordsøstrategi er at hente ca. halvdelen af reserverne af nordsøolie op (beregninger siger, at vi skal lade 80 procent blive i jorden, hvis klimamålene skal opfyldes). Ministeren siger, at »der er et potentiale, som vi skal gøre alt, hvad vi kan for at udnytte« (finans.dk, den 3. juni).
- Den nye Luftfartsstrategi har som målsætning at øget antallet af ruter og afgange fra Danmark (Ingeniøren, den 3. juli).
Uge 28
- Regeringen modsætter sig et EU-forbud imod pesticidet flupyrsulfuron-methyl, der ifølge EU-Kommissionen skal mærkes »meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer« (Ingeniøren, den 13. juli).
Uge 29
- Regeringen fastholder, at danske landmænd skal kunne overfladebehandle nogle typer såsæd med neonikotinoider – et stof, der beviseligt skaber øget bidød (Ingeniøren den 17. juli).
- Miljø- og fødevareministeren afviser at udnytte muligheden for at omlægge en større del af landbrugsstøtten fra EU til at styrke miljø- og klimaindsatsen (Information, den 22. juli).
Uge 35
- Transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterer nye transportpolitiske tiltag, der øger CO2-udledningen og vil gøre det sværere for Danmark at nå klimamålsætningerne for 2030 (Information, den 26. august).
Uge 36
- Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at stoppe den bevilling på 4,5 millioner kroner, som Danmarks Statistik har brugt til at udvikle metoderne til et grønt regnskab, der går længere end det EU-lovpligtige (Magisterbladet, den 6. september).
22 klimaministre, tak
Da transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterede den nye luftfartsstrategi, fastslog han, at »klimaudfordringer hører under klima- og forsyningsministeren« (Ingeniøren den 3. juli). Hermed afslører han, at regeringens ministre lider af den vildfarelse, at de kan forholde sig til deres ressortområder som adskilt fra miljø og klima. Det burde fremkalde generel panik.
Hvis vi skal skabe den kursændring, som klimamålene fra Parisaftalen foreskriver, har vi behov for, at alle ministre først og fremmest er klima- og miljøministre, at de ser på deres område med bæredygtighedsbriller og på den baggrund tager stilling til, hvordan rammerne skal defineres.
Vores regering gør det diametralt modsatte: Energi-, forsynings- og klimaministeren lægger uden tøven ansvaret for klimaet fra sig, når han laver en strategi for udvindelse af fossiler i Nordsøen. Ministeren for landbrug, (fiskeri) og miljø modarbejder direkte ambitiøse miljøtiltag på sit område. Transportministeren skaber ikke bæredygtig transport, men skruer op for de skadelige aktiviteter, og undergraver dermed fremtiden. Det gælder både transporten på land og i luften. Når Kastrup Lufthavn, som staten er medejer af, ønsker at udvide arealet for at opnå 50 procent flere flyvninger i 2040, får man støtte af transportministeren, der ikke nævner klima med ét ord.
Spørgsmålet er, om vi kan regne med, at vores regering fremtidssikrer samfundet og dermed varetager vores fælles tarv? Eller om kursen, der lægges i det politiske system, er så kortsigtet, at regeringen i virkeligheden har udviklet sig til en trussel imod det samfund, den er sat til at lede?
Om udvindingen af Nordsøens fossile brændstoffer har klimaministeren udtalt: »Det er ikke realistisk, at vi har en verden, der er fri for olie og gas hverken i morgen eller i overmorgen eller i en overskuelig fremtid« (Information, den 5. juli). Men hvorfor ikke være ambitiøse? Vind og sol er allerede konkurrencedygtige energiformer, og en omlægning af de midler, der f.eks. skal bruges på at restaurere Thyra-felt i Nordsøen, ville kunne bruges på seriøs udvikling af infrastruktur til de grønne energier i stedet.
Det er klart, at det ikke sker natten over, men uden ambitiøse planer for, hvordan det skal ske, rykker omstillingen længere væk. Regeringens tilgang til klimapolitikken minder om den danske Monrad-regerings strategi for at holde skansen ved Dybbøl Banke i 1864: Mens de militære eksperter indtrængende plæderede for tilbagetrækning, insisterede regeringen virkelighedsfjernt på, at tropperne skulle holde stand. Prisen dengang var spildte liv og enorme tab af landbesiddelser. I dag bliver den – ganske unødvendigt – langt højere.
Vi har omstillet os før
Vi har historiske eksempler på, at vi kan omstille f.eks. vores produktion på meget kort tid, hvis bare vi vil det. Tænk på USA, der efter Pearl Harbour omstillede produktionsapparatet til krigstid på omtrent et år. Et relevant spørgsmål er her: Hvorfor venter vi, til efter katastrofen er indtruffet, før vi omstiller?
Også på de hjemlige breddegrader bød Anden Verdenskrig på omstilling. Hverdagen kom i løbet af de fem år, besættelsen varede, til at se en del anderledes ud end før krigen: Der var den ofte omtalte mangel på ægte kaffe og en række andre goder, som ikke længere kunne opdrives, og derfor måtte erstattes eller undværes. Dette foranledigede naturligvis afsavn.
Men der var også grobund for fællesskaber, der løftede sammen. Der blev bl.a. oprettet byttecentraler for tøj og andre fornødenheder. På forbrugssiden blev f.eks. julegaverne i større stil igen hjemmelavede og ugebladene var fulde af spareråd snarere end opfordringer til forbrug, selv om der også var plads til krigsmode.
Man kunne lade sig nøje med mindre, uden at det gjorde livet til en jammerdal. Det kan vi lære af, nu hvor vi står på grænsen for, hvor mange ressourcer vi kan drive ud af planeten. Naturligvis skal man ikke romantisere eller underkende den reelle nød, der også er var et resultat af besættelsen, men vi skal huske, at livet gik videre, selv om forudsætningerne til dels var forandrede.
Et spørgsmål om vilje
Det at gøre tingene anderledes, end vi er vant til, og måske skulle undvære noget, for at kunne sikre grundlaget for vores samfund, behøver ikke være skræmmende. Vi kan vælge det, i stedet for at få det påtvunget senere og i mere ekstrem version, når katastrofen fuldt ud er indtruffet. Hvis vi stiller om før end siden, kan vi få større indflydelse på, hvordan det skal foregå. Og vi kan gøre det i et fællesskab, der arbejder for samme mål.
Erfaringerne viser altså, at vi kan, hvis vi virkelig vil. Og spørgsmålet bliver så, om vi vil?
Det lader til, at indeværende regering langt fra er parat til at yde den nødvendige indsats. Så nu er det op til os borgere at overveje, hvad vi virkelig vil, og dernæst stemme på dem, der vil det samme.
Frederikke Oldin, sprogpsykolog, Scandinavian Commons (SC)., Jakob Skovgaard, ph.d-studerende ved Københavns Universitet, SC., Stefan Gaarsmand Jacobsen, adjunkt i global historie på RUC, SC., og Jonas Andreasen Lysgaard, lektor i uddannelse for bæredygtig udvikling, Aarhus Universitet
Hvordan i hede, hule helvede kan det lade sig gøre, at partierne kan bevilge sig selv 109 millioner kroner i partistøtte, og samtidig modtager utalte usynlige andre millioner af lobbyister og erhvervsfolk, og at regeringen vil give skattelettelser for milliarder af et tåget 'råderum', altimens de påstår, vi ikke har råd til at forbedre miljøet, genoprette naturen eller satse på vedvarende og bæredygtig energi?
$#&^/@$# grrrrr..!
Transportminsteren: Sund fornuft er ikke mit bord.
Fantastisk. Det er lige en artikel efter mit hjerte.
Vi har en regering, der truer vores liv. Dvs at flertallet af danskerne stemmer for klimatisk selvmord. Det lyder alt for pænt med klimaforandringer, når der er tale om klimaforbrydelser.
Regeringen er en bande selvfede, selvtilfredse kynikere.
Vi flyver højere og længere på de dynamiske effekters termik...
Kære Information. Tak for denne artikel. Vi skal nødvendigvis have en hel del mere af den slags artikler i avisen. Det er ikke småting, der er i spil her, og det må gennemlyses, hvorledes denne regerings (og de tidligere med for den sags skyld) aktiviteter, både i det helt konkrete og i det strukturelle og systemiske, gennemfører handlinger, der må betegnes som forbrydelser mod kommende generationer - selvom de nu og her giver en kortvarig varme. Hvis man blot har den mindste intelligens, omhu og hensyntagen til folk, fæ og natur, så kan man se det - og man behøver ikke at være til stede i de kommende generationers sko, for at erfare det på egen krop. Imidlertid er det således, at de dysfunktionelle handlinger i dagens politiske landskaber i ind- og udland ikke giver meget håb for en ændret kurs - og for menneskeheden. .
Eva Schwanenflügel & Leo Nygaard
Hvordan det lader sig gøre?
Bl.a i kraft af partiernes voksende sugerør i statskassen, som også “Alternativet” tilsluttede sig med lokumsaftalen i novenber (skulle “Alternativet” på et tidspunkt blive tungen på vægtskålen, risikerer vi en skriden ud uden lige, jvf. Vestjysk Bank, afhændet til monstret NYKREDIT)
Partierne mangler folkelig forankring; de livsforsikrer sig selv ved at gøre sig uafhængige af medlemmer. En fornuftig og beskeden partiskat har “Alternativet” afvist; de vil hellere ha sugerøret i statskassen.
Venstres modvilje mod alt det grønne behandler jeg i anden sammenhæng.
“Hvis alle gør det modsatte - af det som her er beskrevet - nyttede vores indsats intet,” men det gør alle faktisk ikke. De lande, som er hurtigst med omstillingen, bliver de førende økonomier i fremtiden. Men Venstre m.fl. er finansieret af gårsdagen erhvervsliv.
Regeringen truer fremtiden for det samfund, den er sat til at lede
Det er ikke bare et statement om den siddende regering - det gælder generelt alle politikere idag.
/O
Verden kan ikke spare sig ud af situationen. Der er ingen, som løfter foden fra speederen frivilligt. Ingen. Den eneste chance for at vende situationen er gennem udvikling af bæredygtige tekniker på alle områder. Og det kræver massive investeringer og det kræver politisk vilje. Et klimaets verdensomspændende wirtschaftswunder, et klimaets omstilling til "krigsproduktion" på et år som det nævnes i artiklen med USA's omstilling efter Perl Harber. Det kan sagtens lade sig gøre. Det er for længst bevist det er muligt, hvis den politiske vilje er tilstede. Det afgørende moment er om det gøres inden point-of-no-return, som ingen kender. Endnu.
Som en sidegevinst kan de massive investeringer passende samtidig medvirke til at afskaffe elendigheden på kloden med fødevare, bolig, uddannelse, arbejde og underhold til alle.
Det kan sagtens alt sammen lade sig gøre, hvis den politiske vilje er tilstede og ikke styres af egoisme og endeløs grådighed blandt verdens økonomiske magt elite.
Kommer det til at ske? Indtil nu i historien har mennesket lavet mere lort end godt. Så jeg tvivler, men tillader mig at være optimist for god ordens skyld.
Og pengene? Ja, dem er der masser af. Alene et par håndfulde privatpersoner ejer halvdelen af klodens menneskeskabte værdier og der brændes tåbelige 8.000 milliarder kr. af årligt på millitæret - Som om det skulle rede noget som helst, med mindre klimamålet er at udrydde 2/3 af klodens befolkning, som alligevel snart erstattes med robotter og kunstigintelligens. Det skaber jo også bedre klimaforhold, mindre ressource forbrug og mere bæredygtighed.
Ja, der er mange muligheder.
Leo Nygaard. Enig, miljø og klima er internationalt. Ikke desto mindre kan en aktiv dansk indsats forhale de ødelæggelser, der før eller siden rammer os. F.eks voldsommere vejr. Vil du acceptere, at vi om 20-30 år ikke kan drikke fra hanen, eller at vi skal omportere alt frugt fra udlandet, fordi vi ingen bier har. Lolland er langsomt ved at synke i havet på grund af intensivt landbrug, foreløbig vist nok 20 cm. visse steder på Vestlolland. Vi får flere og flere arealer, der regelmæssigt står under vand, og den jydske vestkyst forsvinder i hastigt stigende tempo. Alle disse ting kan vi gøre noget ved selv. Spørgsmålet er bare, om vi synes, at Danmark skal være et godt sted at leve, også for vores børn.
Det kan siges med en kapitalists berømte ord : "Rettidig omhu"
Og når præmien på forsikringer af ejendomsretten overstiger investeringer i klimasikring er kapitalismen på skideren.
Regeringen og mange liberale kan sammenlignes med en Gøgs adfærd. De skubber de borgere, som har skabt fundamentet for samfundets eksistens ud af reden, for i grådighedens navn at skovle de opsparede værdier ind til sig selv. Lamborghini samfundet, hvor en fiskekvote er mere værd end en samfundsborger. De udstødte, som bliver flere og flere, udånder i smulerne af det de selv har skabt, mens samfundet langsomt knækker sammen som bæredygtigt som en konsekvens af politikernes magtbegær og grådighed, og om det er naturen eller dets borgere er dem ligegyldigt, sålænge de selv kan fylde lommerne.
Jeg har vænnet mig til den triste kendsgerning, at vi hverken vil eller kan ændre kursen. Nu, vil vi ikke, og den dag vi vil, kan vi ikke. Man kan også sprøge, hvorfor de ikke havde gjort noget i Houston? Næ, hvorfor skulle de det, når det gik meget godt? If it ain't broken don't fix it, som de siger derovre. Nu er der virkelig noget at fixe.
Det har været en regnfuld sommer, og den første storm har allerede været her. Det bliver nok bedre til næste år er ræsonnementet. Det er ganske utænkeligt, at dem, vi ser på billedet, skulle mene noget andet. Deres vante trossystemer ville jo bryde sammen, og hvad er de så? Intet.
Når jeg alligevel ikke giver op, handler det om, at jeg har valgt at leve - også på nedturen. Nogle vil sige, at så kan man jo lige så godt fortsætte med at drikke af dunken. Ja, selvfølgelig, men hvordan? Der er jo børn, der står og kigger på en, mens man gør det, og kan man være ligeglad med dem? Det mener jeg ikke. Det drejer sig om, hvordan vi skal opføre os på nedturen. Dvs at det hele tilsyneladende fortsætter omtrent som nu bare med en helt anden bevidsthedshorisont, og så tager vi fat på en anden måde fra nu af - de der vil.
Ny forskning viser...Sådan står der dag ud og dag ind i medierne. Forskere kan bevise, at kaffe er kræftfremkaldende, og forskere kan bevise, at kaffe beskytter mod kræft. Forskere beviser som regel det, de ønsker at bevise. Den første formand for FNs klimapanel var svensker - jeg har glemt hans navn - forskede i...ja, gæt tre gange CO2s indflydelse på klimaet. Panelet blev med andre ord født med CO2 teorien som den bærende teori. Man kan gøres sig sine tanker om, hvad det har betydet for ansættelsen af forskere. Forskere med andre teorier om klimaet har næppe haft store chancer for en givtig karriere i FNs klimapanel. Det er værd at huske på, at naturen igennem hele jordens levetid har udsat planeten for varme og kolde perioder, som var langt mere ekstreme, end de klimaændringer, der i øjeblikket finder sted, og som naturligvis vil fortsætte, uanset hvilke katastrofesenarier vi mennesker ængster os selv med. Naturen er dynamisk, og den næste istid kommer...før eller siden.
Ebbe Mortensen, jeg tror det var Storm P., der i sin tid observerede, at når kartoffelhøsten slog fejl, blev det usundt at spise for mange kartofler, og når svineproduktionen havde afsætningsproblemer, blev det pludselig sundt at spise flæskesteg.
Vi kan diskutere fra nu af og til dommedag, om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, men selv hvis det var en naturlig udvikling, vil vi jo alligevel blive nødt til at forholde os til dem, efterhånden som de manifesterer sig.
Næste gang er det måske Christianshavn, der bliver oversvømmet. Skal vi bare sige: "godt det ikke er mig, der bor på Christianshavn?"
Selv hvis man anerkender dit argument om at den næste istid alligevel kommer før eller siden, giver det ikke tilstrækkeligt grundlag for slet ikke at foretage sig noget.
Mange af klodens velhavere er i gang med eller har allerede sikret sig gennem lagre af langtidsholdbare fødevare, våben, teknik og sikringsrum. De meget rige har eller vil investere i land og bolig i lande som New Zealand - Verdens sidste bastion isoleret fra resten af kloden. Her kan du ikke nå hen i en gummibåd.
...Her kan atom fallout ikke nå hen, her kan smoggen fra verdens kemikalier og sodpartikler ikke nå hen, her bliver klimaforandringer moderate, her kan verdens flygtninge ikke nå hen.
Isflager på nordpolen smelter væk i gigantiske mængder. Det er fuldt dokumenteret gennem satellit fotos. Gennemsnits temperaturen på kloden er steget. Det er ligeledes fuldt dokumenteret gennem temperatur observationer kloden rundt gennem en menneskealder. Det bliver varmere, særligt omkring nordpolen. Som forudsagt gennem årtier. Den enorme mængde ferskvand ledes ud i havet bl.a. ved Grønlands østkyst, hvor Golfstrømmens maskinrum ligger. Her sætter det maskinrummet mere og mere ud af kraft ved at afsalte vandet og reducerer den koloenorme vandmængde, som denne naturlige pumpe suger og får havstrømmen til at føre afkølet vand i de dybe lag mod syd og efterfølgende suger opvarmet vand fra ækvator mod nord i de overflade liggende vand lag. Det er kloden termostat så at sige. Det er ligeledes dokumenteret, at Golfstrømmen mister mere og mere kraft. Dertil kommer så de afledte effekter som tilsammen sætter en accellererende selvforstærkende effekt igang.
Om man så er for eller imod at klimaforandringer er menneske skabte eller ej er til syvende og sidst ligegyldig. Naturen forsætter sin gang uanset. Og bevise det 100% sker aldrig. Men med 95% enighed blandt verdens videnskab inden for klimaforskning om at klimaforandringer er menneskeskabte i sin nuværende form er mere end tåbelig at se overhøring. Og om en ny istid kommer nu eller om tusind år er altså ikke ligegyldig.
...Men fremtiden rækker ikke længere end til næste valg.
@ Leo Nygaard
Årh Leo, vi lever skam i et meget oplyst land her i Danmark, og om luftforureningen i København, har man i mange år haft en målestation - hvis ikke stadig, overfor Tivoli på H. C. Andersens Boulevard, som kan advare os mod luftforureningen, og som Danmarks Radio har udsendt dagens måleresultat af; "luftforureningen er under middel, eller middel, eller over middel", så kom ikke og sig vi ikke bliver informeret! :-)
Politik er spin. En potemkinkulisse sat op for at sælge lidt (falsk) tryghed for den enkelte borger, der hele tiden skal distraheres, så vedkommende ikke begynder for alvor at stille spørgsmålstegn ved det hele. Politikere er sælgere. De sælger "virkelighed" forstået på den måde, at de sælger budskaber, der virker efter hensigten. Og hensigten er at please de rigeste bagmænd og selv blive siddende på magten. Systemet er kapret. Forandring vil aldrig ske via systemet. Kun udefra kan der ske noget radikalt anderledes via civil ulydighed, via reelle alternativer til det destruktive system, vi har nu.
Det første mange år med forøget temperature grundet menneskeskabte klimaforandringer har de store verdenshave optaget en del af varmen. Men efterhånden som den tilførte varme når ned i de dybere kølige lag af verdenshavene kan de ikke absorbere mere af den ekstra varme. Fra det punkt kan temperaturen stige endnu mere. Måske ligger point-of-no-return i forbindelse med det.