Skal det offentlige eje landbrugsjord eller medfinansiere unge landmænds køb af landbrugsjord? Ja, det skal det offentlige naturligvis – af grunde, som engang var selvfølgelige for Socialdemokratiet og De Radikale.
Nu indgår en statslig jordfond igen i De Radikales tankegods, og det er godt. Et forslag om en sådan fond er nemlig et af flere fine forslag i partiets nye landbrugspolitiske udspil: »Småt er godt«.
Men nu siger Socialdemokratiet minsandten nej. Partiets landbrugsordfører, Simon Kollerup, citeres i Information den 14. september for at sige, at »Vi går ind for jordbrugsfonde, men vi mener ikke, det er noget, staten skal stå for.« Det var ellers en arbejdsgruppe nedsat af en socialdemokratisk regering, som i 2001 udarbejdede det hidtil mest gennemarbejdede forslag til en statslig jordfond. Forslaget blev imidlertid ikke til noget, da Venstre vandt regeringsmagten senere samme år.
De Radikales nye udspil, som Frie Bønder Levende Land vil støtte, så godt vi kan, er et lille skridt i den rigtige retning. Forslaget indebærer, at der afsættes 40 millioner kroner til en statslig jordfond, som kan bevilge penge til 50 procent medfinansiering af et køb af en landbrugsejendom. Det rækker måske til medfinansiering af fire-seks mellemstore bedrifter. Det er bedre end ingenting, men forslaget er beskedent. Både når man ser på kroner og på areal.
40 millioner kroner er knap en tiendedel promille af den samlede danske landbrugsgæld, og seks mellemstore bedrifter på eksempelvis 6 x 60 = 360 hektar er kun godt en tiendedel promille af Danmarks landbrugsareal på 2.650.000 hektar.
I Danmark ejer staten mindre end fem procent af Danmarks areal. I USA, kapitalens højborg, er det knap 30 procent. Den borgerlige blok i Danmark er af frygt for kommunisme (!) alligevel stærkt imod enhver form for statseje af landbrugsjord. Det var Socialdemokratiet af gode grunde ikke i gamle dage, fordi partiet var på det rene med, at en statslig jordfond ikke som private fonde skal tjene penge ved at spekulere i stigning i jordpriser.
Socialdemokratiet bør ikke lade sig reducere til støtteparti for den borgerlige regerings landbrugspolitik. Det bør, ligesom De Radikale, gøre sig klart, hvad det engang så godt forstod.
Ole Færgeman er bestyrelsesmedlem i Frie Bønder Levende Land og Hans Jørgen Nygaard er formand i Frie Bønder Levende Land
En tilføjelse til det fornuftige indlæg: Hvorfor brugte S+R ikke 2011-2015 til at virkeliggøre den gode idé?
Fordi S er, og længe har været, et blåt parti - i de senere årtier dertil et fremmedfjendsk parti.
S er desværre blevet et nostalgisk, bagstræberisk parti, hvis eneste rationale er at genvinde regeringsmagten. Med nostalgien handler det ikke om at vende tilbage til gamle dyder, men stortset udelukkende at blive ligeså stort som i forne tider. Det tror jeg godt de kan glemme alt om, for når skyklapperne og ørepropperne gør dem immune for deres hidtidige vælgerbase, og for at udvikle bæredygtige visioner for fremtiden, gør de sig selv mere og mere overflødige. Tænk blot på Frank Jensens skråsikre fastholdelse af idéen om bebyggelse på Amager Fælled.
Og hvor var de radikale?
Søren Rønhede
I Føtex ;-)