Læsetid 3 min.

Er socialdemokraterne dovne eller bare stædige, når de undviger vor tids største spørgsmål?

I weekenden skal Socialdemokratiet vedtage et nyt principprogram, der vil opprioritere natur, miljø og bæredygtighed uden at gå på kompromis med økonomisk vækst. Det kan næppe lade sig gøre, så hvad med at tage hul på de rigtigt svære diskussioner, der kommer til at forme fremtiden – hvad enten Mette Frederiksen vil det eller ej?
I weekenden skal Socialdemokratiet vedtage et nyt principprogram, der vil opprioritere natur, miljø og bæredygtighed uden at gå på kompromis med økonomisk vækst. Det kan næppe lade sig gøre, så hvad med at tage hul på de rigtigt svære diskussioner, der kommer til at forme fremtiden – hvad enten Mette Frederiksen vil det eller ej?
13. september 2017

»Vi er et parti, der er tilhængere af økonomisk vækst. For vi ønsker at gøre samfundskagen større,« sagde Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i foråret i forbindelse med præsentationen af et udkast til partiets nye principprogram.

For at bygge videre på Frederiksens eget billede, så kræver en større kage en større mængde ingredienser. Øverst på samfundskagens ingrediensliste står naturens ressourcer i form af blandt andet energi og jord.

Ønsket om at imødegå klima, natur og økosystemkriserne og samtidig insistere på fortsat økonomisk vækst, som samfundets drivende motor, er i direkte modsætning.

For bare at nævne et enkelt eksempel: Vi står i dag i en situation, hvor CO2-udslippet ikke bare skal reduceres, men falde drastisk inden for få år, hvis vi skal undgå klimaforandringernes civilisationsundergravende konsekvenser. Der er i øjeblikket intet, der peger på, at det vil ske, trods Parisaftale og mål om 100 pct. vedvarende energi.

Dertil kommer, at miljø og natur er historisk pressede, hvilket også anerkendes i principprogrammet. Som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, formulerede det for nyligt i denne avis:

»Vi ved, at jorden er et begrænset system, så vi kan ikke blive ved at have eksponentiel vækst, hverken i befolkning eller produktion.«

Besættelsen af at gøre kagen større, også selvom det på paradoksal vis kan underminere hele kagens fundament, er Socialdemokratiet ikke alene om. Langt de fleste partier anser økonomisk vækst som den eneste måde at sikre en god fremtid for samfundet på.

Men som Whitta-Jacobsen og andre økonomer med ham påpeger, så er der meget, der tyder på, at selve forudsætningerne for fortsat økonomisk vækst i de udviklede lande er på retur. Ikke kun jordens begrænsede ressourcer, men en række strukturelle faktorer som et højt gældsniveau og faldende produktivitetsvækst er afgørende.

Den slags ytringer har svære kår i en tid, hvor vi for første gang siden finanskrisens begyndelse, ser antydninger af vækstrater på over to pct. Også selvom Harvey, Irma og José buldrer derudaf om kap med det globale økonomiske opsving. Men det er netop nu i opgangstider, at vi skal have overskuddet til at tænke nyt. Det er ikke, når arbejdsløshedskøerne bliver længere, og vi står med ryggen mod muren, at modet til at handle på nye måder trives.

Intellektuel dovenskab

Derfor er det nu, under gunstige økonomiske vilkår, at der skal udvises rettidig omhu. Hvis Socialdemokratiet ønsker at være med til at forme samfundet for fremtiden, som de har formet fortidens, så må partiet tage hul på de svære diskussioner, der kommer til at præge dette århundrede: Hvordan skaber vi et solidarisk økonomisk system, der ikke er afhængigt af evig eksponentiel vækst? Hvordan bevarer vi en høj grad af frihed, lighed og tryghed i tider med lav eller ingen vækst? Hvordan passer vi på natur og mennesker i såvel Danmark som i resten af verden?

Man kan passende begynde diskussionen der, hvor Whitta-Jacobsen slutter:

»Og mener vi virkelig, at vi kun er tilfredse, hvis vi bliver ved at tjene to procent mere om året? Det er noget pjat. Hvem siger, at vi skal blive ved med at blive rigere og rigere?«

Det hjælper ikke stædigt at fastholde væksten som eneste mulige vej til et godt samfund, når man som Socialdemokratiet samtidig mener, at »vi bruger klodens ressourcer og forurener dens elementer i en grad, der hverken er etisk forsvarlig eller bæredygtig i forhold til fremtiden«, som der står i principprogrammet.

Det er udtryk for intellektuel dovenskab og mangel på politisk opfindsomhed, hvis ikke man er i stand til at forestille sig gode, endda bedre, samfund, hvor der ikke vækstes hvert år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Marie Mollerup
    Marie Mollerup
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Marie Mollerup, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Helt enig, men så skal vi dælme til at finde ud af, hvad et godt samfund er, hvor der ikke vækstens.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Niels Nielsen, benta victoria gunnlögsson, Vibeke Hansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Niels-Simon. Helt enig. Hvorxstarter vi? I en facebook gruppe eller skal der oprettes et forum i en anden form?
Facebook har det med at drukne indlæg i en ustruktureret masse.
At oprette et andet forum på nettet kræver en vis ekspertise.
Møder kræver en organisaton, der er tilbøjelig til at blive politisk på den dårlige måde. Jeg mener dårlig ved at en eller nogle få politiske retning kræver ejerskab, og dermed automatisk frastøder andre.

Brugerbillede for Poul Schou

Pil Christensens indlæg kommer desværre, og formodentlig ubevidst, til at forplumre debatten om vækst og miljø, idet det ignorerer den meget væsentlige skelnen mellem økonomisk vækst (vækst i værdien af det vi skaber) og produktionsvækst i rent fysisk forstand (målt som fx vægten eller rumfanget af de fysiske naturresurser der indgår i produktionen). Der er tale om to forskellige ting, og mens permanent vækst i sidstnævnte ganske rigtigt er umuligt pga. naturlovene, gælder det samme ikke for førstnævnte. Ved brug af mere viden er det muligt at få større økonomisk værdi ud af et mindre fysisk resurse-input. Derfor er økonomisk vækst ikke nødvendigvis i modsætning til ønsket om at bevare et rimeligt klima og et godt miljø i øvrigt, blot man sørger for at tage tilstrækkeligt højde for at undgå disse problemer.

Derfor er modstanden mod økonomisk vækst som sådan lidt af en blindgyde for mange personer der i øvrigt berettiget er optaget af miljøets tilstand. Det er uheldigt fordi det kanaliserer kræfterne i klimaarbejdet et forkert sted hen til at fokusere på en pseudoproblemstilling.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Poul Schou, det du taler for, er en omformulering af "don't work harder, work smarter" - altså at det er muligt ved kløgtig anvendelse af den tilgængelige viden at skabe økonomisk vækst uden at bruge yderligere ressourcer. Hvilket jeg da ikke er i tvivl om, at du har ret i.

Hvad du tilsyneladende overser, er at en sådan ændring af tankegangen hos ledelses- og managementsegmentet netop kræver, at vi tager den diskussion, som Pil Christensen efterlyser.

Ser vi på, hvad borgerlige kræfter har fået gennemført på det seneste, springer det jo i øjnene, at regeringen accepterer mere forurening, med henvisning til neologismen "miljømæssigt råderum", ved fx at tillade havbrug eller øget brug af sprøjtemidler. Så i dette tilfælde er det traditionel økonomisk vækst, altså den vækst som er knyttet til et voldsomt forbrug af fossile brændstoffer og udnyttelse af naturressourcerne, og ikke den "grønne" vækst, som du taler om, der har været det teoretiske fundament for disse miljønedbrydende tiltag. Det er vigtigere, at bønderne ikke går konkurs og at erhvervslivet tjener penge, og så op i røven med, at det vil tage livet af os alle sammen på lidt længere sigt.

Så du gør ret i at påpege den herskende begrebsforvirring, men kunne du ikke anvende din økonomiske ekspertise til at forklare regering og erhvervsliv, at det faktisk er muligt at "vækste" uden at vi behøver at smadre naturgrundlaget mere end vi allerede har gjort. Regeringen har helt klart ikke fattet din pointe, og det virker heller ikke som om socialdemokraterne har regnet den ud endnu.

Og hvordan skulle de også kunne det, de har jo alle gået på de samme handelsskoler og økonomistudier, som over en bred kam fastholder, at vækst er vigtigere end alt andet, selv menneskeliv.

Der er brug for nogle kvikke økonomer, der ikke er låst fast i fortidig groupthink, så kom dog på banen og delagtiggør os i, hvordan vi her og nu kommer i gang med at vækste på en måde, der ikke slår os ihjel.

Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

Niels Nielsen,

jeg kan ikke se at Pil Christensens indlæg er særlig målrettet det egentlige problem særlig godt, men tværtimod afleder opmærksomheden fra det væsentlige. Mht. klimaproblemet er det ikke særlig svært at pege på hvad man effektivt kan gøre for at undgå for store klimaproblemer, og mainstream-økonomerne har da også gjort opmærksomhed på den oplagte løsning i mange år: Man skal indføre hvad der svarer til en global beskatning af alle klimagas-udledninger (eller, hvad der vil virke lige så godt, et globalt kvotemarked), der er tilstrækkelig høj til at stabilisere udledningerne på det niveau man skønner nødvendigt. Det er sådan set meget enkelt. Problemet ligger selvfølgelig i at få de store globale spillere - USA, Kina, Indien osv. - til at acceptere sådan en løsning. Men det er en politisk problemstilling, ikke en økonomisk.
Skulle det lykkes at få etableret sådan en effektiv global ordning, ville det løse klimaproblemet. Tager man Pil Christensens holdning for pålydende, tror hun tilsyneladende at sådan en løsning også automatisk ville eliminere den økonomiske vækst. Det synspunkt står hun imidlertid relativt alene med blandt dem der forsøger at lave realistiske beregninger af hvad konsekvenserne heraf ville være - f.eks. FN's klimapanel og mange af de forskere der har leveret input hertil i tidens løb. Den generelle opfattelse er at omkostningen ved en effektiv klimapolitik ville svare til et engangstab på måske et par procentpoint af det globale BNP - altså hvad der svarer til ca. ét års BNP-vækst. En helt, helt anden konsekvens end en PERMANENT aflysning af den økonomiske vækst.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Poul Schou, jeg roser dig netop for, at du kritisere sammenblandingen og begrebsforvirringen. Så længe vi har kapitalistiske produktionsforhold er økonomisk vækst uomgængelig, så enten laver vi en revolution, hvad jeg ikke tror er realistik i disse tider, eller også lægger vi hovederne i blød og finder ud af, hvad vi så gør.

Og politikerne lader jo ikke til at være overbevist af jeres (dine) argumenter, de piller de dele af argumentationen ud, som de kan lide, fordi det er penge lige i foret til dem selv og deres støtter, og ser helt bort fra de dele, som vil koste et par procentpoint af BNP, fordi for dem er BNP en hellig ko.

Og her er det så, at du som demokratisk borger med speciale i økonomiske spørgsmål har pligt til at bruge din viden til at oplyse os alle om, at politikerne er på gale veje. Det siger du jo, at de er, så uanset hvordan du vender og drejer det, har du allerede bevæget dig ind på politikernes domæne. Hvilket jeg hilser velkomment!

Som fagspecialist kan du kun udtale dig med autoritativ vægt inden for det fag, du har specialiseret dig i, det anerkender jeg. Men som borger i et demokratisk land har du ret - og pligt, efter min ringe mening - til at blande dig i alle politiske afgørelser, hvad enten du er specialist eller ej.

Jeg er naiv, så jeg tror på det gode i mennesker, og derfor tror jeg også, at du må være bekymret over klodens tilstand. Hvis du også er bekymret, så vær sød at hjælpe med til at råbe de ansvarlige politikere og erhvervsfolk op. Lige nu fornægter de jo, at der overhovedet er et problem, netop fordi de har stirret sig blinde på deres utidssvarende opfattelse af økonomiens rolle i samfundet.

Regnearkene skulle hjælpe os med at finde de bedste løsninger, men for tiden bruges de på at finde de mest profitable løsninger, men "bedste" og "mest profitable" er ikke det samme, ikke engang for en økonom, som må formodes at have både ægtefælle og børn, hvis fremtid må ligge ham/hende på sinde.

Brugerbillede for Poul Schou

Jamen jeg er da ganske rigtigt enig i at klimaproblemet er bekymrende. Når vi snakker om at råbe politikerne op, er der dog det væsentlige forhold at de politikere der for alvor skal råbes op, ikke befinder sig i Danmark, men i det store udland. Danmarks rolle i at løse klimaproblemerne er helt marginal. Man kan mene at vores land kan give et bidrag ved at påvirke den internationale diplomatiske debat om spørgsmålet; men her mener jeg sådan set at Danmark ligesom de fleste EU-lande allerede indtager en relativt klimavenlig position. Det er efter min vurdering ikke EU's skyld at de globale klimaforhandlinger indtil nu ikke er kommet længere end de er. Og det er ikke de danske politikere - i hvert fald ikke de toneangivende - som benægter at der et klimaproblem, eller Danmark som er fodslæberen når EU-landene internt skal finde frem til en fælles holdning på de internationale klimakonferencer.
Derudover mener jeg også at den holdning til hvad man bør gøre ved klimaproblemerne som jeg har givet udtryk for ovenfor, er ret ukontroversiel blandt økonomiske forskere der beskæftiger sig med spørgsmålet, og den er derfor velkendt for dem som ønsker at sætte sig ind i hvad den fremherskende økonomiske forskning siger om spørgsmålet. Det er blevet sagt af mange både dygtigere og mere kendte økonomer end mig i tidens løb i ind- og udland, så der er ikke noget egentlig nyt i det. Bortset fra et sted som i Informations spalter, hvor man desværre lovlig ofte abonnerer på et noget forsimplet økonomisk verdensbillede - som den aktuelle klumme ovenfor virker som et eksempel på.
Lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på en misforståelse hos dig: Når du skriver om (danske) "økonomistudier, som over en bred kam fastholder, at vækst er vigtigere end alt andet, selv menneskeliv" er det ikke en opfattelse som jeg kan genkende fra det økonomistudium jeg selv har gennemgået - og som er landets største. Og jeg har ellers specialiseret mig i økonomisk vækstteori da jeg var studerende. Man kan nok høre personer i den offentlige debat som fremhæver vækst fremfor alt andet, men det er ikke noget man har fra den mainstream-fagøkonomiske forskning. Det er igen et politisk standpunkt og ikke noget fagøkonomisk syn.

Brugerbillede for Poul Schou

Peter Knap,
denne kronik uddyber hvad jeg har forsøgt at forklare mere kortfattet ovenfor:

https://www.information.dk/debat/2012/06/skyder-paa-vaeksten-skyder-forbi

Og her er en rapport der er et par år gammel, der også giver en noget mere nuanceret fremstilling af forholdet mellem økonomisk vækst og miljøproblemer, end klummen ovenfor udtrykker:
https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2015/kapitel-iii-oekon...

Brugerbillede for Niels Nielsen

"... det er ikke de danske politikere - i hvert fald ikke de toneangivende - som benægter at der et klimaproblem..."

Det ved jeg nu ikke. At opfinde begrebet "miljømæssigt råderum" er et indicium på, at de "toneangivende politikere" ikke tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. For man er da "toneangivende", når man ligefrem sidder i regering, ikke sandt?

Og at det ikke nytter meget, hvad et lille land som Danmark gør, når de store lande ikke vil være med, er desværre alt for ofte den grund, der fremføres for at legitimere, at vi ikke gør noget som helst. Tværtimod burde vi som nation kæfte op i tide og utide og bruge den smule indflydelse vi har til hele tiden at presse på, også selv om de fodslæbende lande skulle blive irriterede på os.

Var der ikke noget med at Fogh mente at have oparbejdet en vis goodwill for Danmark i USA, fordi han bakkede op om en ulovlig krig? Er det ikke nu, denne goodwill skal bruges?

I stedet for, som den siddende regering, at udnytte usikkerheden og de manglende internationale aftaler til at forurene endnu mere?

"...ikke en opfattelse som jeg kan genkende fra det økonomistudium jeg selv har gennemgået..."

Okay så, overdrivelse fremmer forståelsen, må være mit forsvar, men din kritik er taget til efterretning, som det hedder. Min kritik går på, at økonomer tenderer mod at kompartmentalisere deres videnskab: Inden for visse initialbetingelser gælder en række teorier, sætninger og love. Sådan er det i alle videnskaber. Men ændrer man initialbetingelserne får man helt andre resultater. Og så vidt jeg kan vurdere som udenforstående, er der i disse år et vist røre blandt fagøkonomer angående netop de initialbetingelser, som lægges til grund for den fremherskende politiske økonomiske teorio. Betingelser, som fx finansministeriets regnedrenge nægtede at diskutere (i forbindelse med de dynamiske effekter af visse ting i forhold til andre).

Så selvfølgelig mener jeg ikke, at økonomer bevidst er ligeglade med, om folk dør eller ej, blot hævder jeg, at det er nemt for en økonom at distancere sig fra det virkelige liv til fordel for et liv blandt smukke matematiske formler.

Som gammel logiker kender jeg fristelsen, ren symbolsk logik er noget af det smukkeste der findes, men det er og bliver (1) oversættelsen af fakta til symbolske data, som så kan behandles efter logikkens mekaniske regler, og (2) oversættelsen af de resulterende symbolske data tilbage til fakta, som er kilden til stort set alle de fejl, der begås. Med andre ord: Jeg anklager ikke økonomerne for at regne forkert, jeg anklager dem for at regne på de forkerte ting.

Brugerbillede for Poul Schou

Det miljømæssige råderum i forbindelse med Kattegat er vel en anden problemstilling end spørgsmålet om hvorvidt man benægter klimaproblemernes eksistens? Hvad det sidste angår, fører den danske regering en ret ambitiøs klimapolitik i forhold til de fleste andre lande i verden. Man kan altid diskutere om man synes den er ambitiøs nok, og om de konkrete tiltag er fornuftige eller man hellere skulle gribe tingene an på en anden måde, men jeg synes ikke man med rimelighed kan bebrejde Danmark at landet ikke forsøger at gøre noget på klimaområdet. Som sagt er det også mit klare indtryk at Danmark i internationale forhandlinger forsøger at trække vægtskålen i den rigtige retning mht. den globale klimaindsats.

Mht. betragtningerne om hvordan den økonomiske forskning gør fremskridt, er det et interessant spørgsmål, men nok lidt for vidtløftigt til for alvor at kunne dækkes i denne tråd. Men én af de tendenser der er ret tydelig i de senere års økonomiske forskning, er en bevægelse i retning af at lægge mere vægt på empirisk forskning i forhold til mere teoretiske modeller - som lyder som noget du også må være ganske tilfreds med. Udviklingen beskrives bl.a. her:

http://noahpinionblog.blogspot.dk/2015/06/a-paradigm-shift-in-empirical-...

Brugerbillede for Peter Knap

Poul Schou. Det må lige bruge lidt tid på at læse om. Umiddelbart finder jeg det ikke rimeligt, men jeg tager ofte fejl. Glæder mig til at læse din kronik.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg ved ikke om folkene i S er dumme eller dovne eller begge dele. Det samme kan siges om regeringen. Det beskæmmende og farlige er, at dansk politik ikke kan mønstre mennesker med klare og troværdige holdninger og visioner i.f.t. de udfordringer, der tydeligt presser sig på.
Politik er reduceret til at lege "bytte købmand", mavefornemmelser og angst for folkestemninger og slagtilbud som skattelettelser og billigere biler og merforbrug til dem der kan og vil.

Egon Stich, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

'Hvad det sidste angår, fører den danske regering en ret ambitiøs klimapolitik i forhold til de fleste andre lande i verden'
Det kommer vel an på hvilke lande man sammenligner med? Der er ingen tvivl om at Danmark med den politik den nuværende regering fører har mistet momentum på miljøområdet, og at vi ikke længere betragtes som et forgangsland blandt andre lande, som for få år siden, uanset indsatsen i øvrigt.
Niveauet af den nuværende indsats hviler jo på tidligere regeringers arbejde - hvilke positive tiltag kan den nuværende regering rose sig af?
Det er ærgerligt, fordi det ikke er uden betydning for vores mulighed for at påvirke udviklingen og ikke mindst høste fordelene af den - det er problematisk for et lille land der ikke har meget andet magt end den moralske at byde ind med.
Regeringen synes at mener at det er for dyrt at være et foregangsland i miljøpolitikken trods erfaringerne viser at det tværtimod kan betale sig. Nu hvor hele verdenen for alvor begynder af bevæge sig i samme retning træder Danmark et skridt tilbage og overlader førertrøjen til andre det er dumt og kommer til at koste dyrt i fremtiden og tabte muligheder

Brugerbillede for Jens Winther

@Ole Falstoft, hvor mange ud af klodens lande har en éntydigt mere ambitiøs klimapolitik end Danmark? Og hvem er det, at vi - som du postulerer - "overlader førertrøjen til"? Hvad er det for "tabte muligheder" og ekstra omkostninger, du ser?

Brugerbillede for Ole Falstoft

@Jens Winther: Indenfor vedvarende energi teknologi har vi nydt godt af et tæt samarbejde mellem offentlig forskning, private virksomheder og statslig styring og satsning. Det har skabt en boom i Danmark indenfor vedvarende energi teknologi. Men konkurrencen er benhård og mange lande 'bidder' os i haserne. Hvis staten ikke længere satser på at skabe muligheder den slags innovative teknologer men ovelader det til de private alene ud fra deres korsigtede 'kost og benefit' tænkning vil vi hurtigt sagte bagud.
Man skal være indstillet på at satse og tage en risiko, selvom der ikke umiddelbart er penge at tjene. Det kan vi ikke forlange, at de private virksomheder skal gøre der på staten - træde til

Brugerbillede for Jens Winther

@Ole Falstoft, det er min klare opfattelse, at du overvurderer effekten af statens "engagement" - som mest består i skiftende ministres skåltaler. Og mindst lige så meget overvurderer du Danmarks "forspring". Vindkraft og solenergi og komponenter hertil er ikke noget, danske virksomheder er bedre til end virksomheder i Tyskland, Spanien, Kina m.fl.

Men det er rigtigt, at politikerne bilder sig ind, at Danmark er noget særligt på området.