International kommentar

Socialdemokraterne må se til venstre – eller dø

AfD’s politiske gennembrud i Tyskland er et advarselstegn for Europas centrum-venstre: En teknokratisk tilpasningsmodel til den neoliberale økonomiske orden er en selvmordskurs, der kun gavner nationalister og højrepopulister
AfD’s politiske gennembrud i Tyskland er et advarselstegn for Europas centrum-venstre: En teknokratisk tilpasningsmodel til den neoliberale økonomiske orden er en selvmordskurs, der kun gavner nationalister og højrepopulister

Michael Probst

Debat
30. september 2017

»Nogle af os er begyndt at frygte, at vores projekt er ved vejs ende.« Sådan opsummerede en europæisk socialdemokratisk toppolitiker et stadig mere udbredt syn på mainstreamsocialismens fremtid, da jeg talte med ham i sidste uge.

Efter tyske SPD’s historisk elendige valgresultat søndag er den dystre stemning ikke blivet mindre. Efter 12 år som juniorpartner for Merkels regering vil partiet nu gå i opposition – det står i dag uden en klar strategi og med en berettiget bekymring for de højreradikale AfD’s politiske gennembrud.

Hvis de tyske socialdemokrater føler, at de selv bærer ansvaret for deres kollaps og for det ekstreme højres fremgang, kan de finde trøst i, at de ikke står alene. Det franske socialistparti blev udraderet ved præsidentvalget tidligere på året, det hollandske arbejderparti fik 5,7 procent af stemmerne, og de østrigske socialdemokrater styrer mod valgnederlag ved næste måneds valg, som efter alt at dømme vil bringe en koalition af mainstreamkonservative og neofascister til magten.

Teknokrater

Den accepterede diagnose blandt Europas centrum-venstrepartier er, at de enten har indgået for længe i storkoalitioner med borgerlige partier eller har udviklet sig til at være teknokrater uden smittende begejstring, der let bliver udmanøvreret af mere farverige højre- og venstrepopulister. Men problemet stikker dybere.

Den neoliberale økonomiske model, som socialdemokraterne søgte at menneskeliggøre, fungerer ikke længere. Den er lagt i global respirator gennem tilførsel af centralbankmidler for 1.200 milliarder dollar.

Som William Davis, der forelæser i politisk økonomi på Goldsmiths University i London, har noteret, opleves neoliberalismen efter 2008 »ikke længere som legitim, men som et ritual, man bare repeterer – ikke som en overbevisning, man kan tro på«.

Ikke desto mindre overlevede modellen i kraft af arbitrære statsindgreb, for hvilke der ikke findes nogen støttende ideologi. Og lige siden har almindelige mennesker i Europa oplevet, at de er blevet fattigere, at deres børn går en mere usikker fremtid i møde, mens eliterne har kunnet blive endnu mere styrtende rige på finans- og boligspekulation.

Den logik, som mainstreampartier forsøger at betjene sig af, er ophørt med at give mening. Vælgerne skriger efter mere sammenhængende alternativer, og for stadig flere ligner økonomisk nationalisme og fremmedhad en mere overbevisende fortælling end alt, hvad der kommer fra centrum.

Modrevolutioner

Hvis centrum-venstre ikke bryder med neoliberalismens logik og opbygger en økonomisk model, hvor markedskræfterne underordnes menneskelige behov, er det dømt til mere fiasko. Målet kan ikke være at reparere eller justere på den neoliberale økonomiske model – det må være at udskifte den lige så fundamentalt, som Thatcher, Reagan og Berlusconi gjorde det under 1980’ernes og 1990’ernes økonomiske modrevolutioner.

Hvis det skal ske, må socialdemokraterne tage ved lære af den radikale venstrefløj og indgå taktiske og ideologiske alliancer med den. Portugals regeringskoalition – der består af socialistpartiet og Venstre Blok – har genoplivet velfærdsstaten med indsprøjtning af likvider, med opjustering af pensionsydelser, med flere velfærdsgoder for familier og handicappede, med en indsats mod ungdomsarbejdsløshed.

I Grækenland har Syriza fortrængt socialdemokraterne i PASOK – ikke kun ved sin heroiske trods over for den europæiske centralbank og IMF i 2005, men ved kompetence i regeringsførelse og en relativ immunitet over for den dybe korruption, der gennemsyrer resten af landets politiske liv. I Irland er Sinn Féin og den radikale venstrekoalition blevet en mere kraftfuld stemme for social retfærdighed end det blege Labour-parti.

Kun ét af Europas traditionelle regeringsbærende socialdemokratier er slået ind på den nødvendige transformation: det britiske Labour-parti. I denne uge gjorde partiet sit årsmøde til én stor, vedvarende diskussionsklub om den moderne socialismes økonomi og politik.

Marxismens genkomst

Selvfølgelig er der skeptikere. Den tidligere Labour-minister Chris Leslie udløste latteranfald på halvdelen af Brightons pubber, da han erklærede, at »marxismen ikke har nogen plads i det moderne Labour«. Intet kunne være mere forkert.

Marxismen er overalt i det moderne Labour-parti, men en parlamentaristisk marxisme, der tager afsæt i Antonio Gramscis ideer: Her ligger den ideologiske essens i det nye radikale socialdemokrati, som Jeremy Corbyn har stillet sig i spidsen for.

Mange Labour-medlemmer ønsker en strategisk alliance, hvor Labour går sammen med progressive nationalister og De Grønne, selv hvis partiet skulle vinde absolut flertal. De nødvendige forandringer er så omfattende, at der er brug for den stærkest mulige progressive koalition af mainstream- og radikale socialistpartier.

Sådanne koalitioner vil også blive nødvendige på det europæiske plan for at bryde ud af EU’s spændetrøje. At befri socialdemokratierne fra neoliberalismen kræver, at vi kan tænke uden for Lissabon-traktatens boks og dens kodificeringer af neoliberal doktrin til urokkelige love.

Første punkt på dagsordenen i rekonstruktionen af det tyske socialdemokrati må være at bryde Lissabon-traktatens magt over den politiske fantasi. At reformere EU i praksis vil blive lettere, når først Europas socialdemokrater besinder sig på deres oprindelige værdigrundlag og igen bliver i stand til at forestille sig en fremtid, hvor staten forsvarer folket og planeten – og ikke den finansielle elite.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Stående klapsalver herfra! :-D
Lyt, oh lyt, Socialdemokrater overalt!

Allan Stampe Kristiansen, søren ploug, Sidsel Jespersen, Alvin Jensen, kjeld jensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Efter Macron's valgsejer i Frankrig køre politikerne bare videre uden at ændre kurs over for den stigende fattigdom og frustration i EU - Uhørt og fatalt.

For bare få år siden ville jeg forbande AfD og lignende. Men i dag kan jeg godt forstå nogen finder det nødvendig at stemme på dem. Og det ryster mig i mine grundvolde.

Alvin Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Herhjemme har Helle Thorning Schmidt (som kan tåle mange tæsk som hun siger) vanæret den socialdemokratiske ide som Gerhard Schröder gjorde det med SPD og Tony Blair med Labour.

jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, søren ploug, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Rune Stilling, kjeld jensen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Peter Hansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet må genindføre socialpolitikken og de må stå fast mht den uønskede indvandring, for den selvsamme indvandring vil umuliggøre ægte socialdemokratisk politik og velfærdsstaten på sigt, da pengene nødvendigvis vil skulle bruges på de alt overskyggende indvandrings udfordringer.

Men jeg så gerne de gode gamle socialdemokratiske dyder i den økonomiske, social, miljøpolitiske osv. politik, men det er den danske statsborger og skatteyder der kommer først, ellers giver et sammenhold og et fællesskab ingen mening, der må være en rød tråd i vores lille forening kaldet Danmark, vi kan ikke favne hele verden og dens indbyggere.

Vi skal hjælpe ude i verden ja, men vi skal ikke indirekte underminere og ødelægge vores eget samfund, et samfund, som andre ser som et fyrtårn og som de søger inspiration i, men hvis det samfund om føje år ikke længere eksistere, hvad har vi så opnået?

kjeld jensen, Anne Eriksen, Søren Jacobsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Vejrer jeg morgenluft ... er ti øren endelig efter så megen lidelse ved at falde ... er tiden med socialdemokratisk underdanig slesk kryben for den privatkapitalistiske konkurrencestatsmodel ENDELIG ved at synge på sidste vers, så vi kan komme seriøst i gang med genopretningen efter den tsunami af ødelæggelser, som den neoliberalistiske junglelovsideologi har forårsaget. Jeg tror, jeg snart skal en tur til portugal.

Elise Berg, søren ploug, Sidsel Jespersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Forbered jer på at blive kørt over af virkeligheden.

Åbne grænser betyder lukkede kasser. Fællesskab betyder tilpasning. Solidaritet betyder solidaritet med andre end danskere. Handel med udlandet betyder at udlandet også må handle med os. EU er nødvendigt for at kunne matche de store firmaer.

Randi Christiansen

Hvilket niels, kan gøres ud fra et socialt ansvarligt og intelligent perspektiv - eller det modsatte, som vi nu ser udspille sig for vore stadig mere forpinte øjne

søren ploug, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Johnny Winther Ronnenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

jamen, netop MATCHE de store firmaer. EU er verdens størst marked, men desværre gik politikerne på den galej med at gøre det til et FRIT marked. Sammen kan politikerne imidlertid - når de ikke konkurrerer hinanden ned - tøjle de europæiske virksomheder og sætte skrappe vilkår op for de udenlandske i form af skrappe miljø- og arbejdsmarkedskrav.
Det må også være et sådant folkenes Europa, der er meningen med det hele.

søren ploug, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Hvilket niels, kan gøres ud fra et socialt ansvarligt og intelligent perspektiv - eller det modsatte, som vi nu ser udspille sig for vore stadig mere forpinte øjne"

Hvordan?

Randi Christiansen

Ahrj nils altså, det kan du ikke mene, at du ber mig om at udfolde for gud ved hvilken gang. Du må da efterhånden have opsnappet, hvad jeg mener om den miljø-og socioøkonomiske omstilling, som respekterer planetens cirkulære økonomi. Og at forudsætningen er, at et flertal af menneskeheden vågner op. En detaljeret beskrivelse af omstillingen kan ikke gives, idet omstillingen må ske ad hoc og i overensstemmelse med planetens iboende lovmæssigheder som målestok for det, der gøres. Og de kontraproduktive handlinger, som den neoliberalistiske konkurrencestat producerer, må identificeres.

søren ploug, Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I Danmark ser Socialdemokraterne stadig kun døden ligge til venstre.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, kjeld jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

"Ahrj nils altså, det kan du ikke mene, at du ber mig om at udfolde for gud ved hvilken gang. Du må da efterhånden have opsnappet, hvad jeg mener om den miljø-og socioøkonomiske omstilling"

Jo da. Hvordan vil du løse dette? Ikke noget varm luft. Ikke nogle fantasier. Ikke noget "det vil jeg ikke".

Cold, hard facts. Hvordan vil du løse det?

Randi Christiansen

Løse hvad? Så må du være mere konkret nils

Peter Sterling

"Den miljø-og socioøkonomiske omstilling, som respekterer planetens cirkulære økonomi. Og at forudsætningen er, at et flertal af menneskeheden vågner op."

Tillad mig at henvise til EAT Stockholm Forum 2017, som det svenske UR Samtiden har sendt fra. Et taler sagde at vi har en 66 % chance for at klare den nødvendige omlægning ved år 2030, for at klare Parisaftalen - men kun hvis vi implementerede alle de foreslag som i øjeblikket er kendte. Denne omlægning - ved år 2030 - er blot delmål henimod 2050, for at opnå en holdbar udvikling for miljøet. De taler om Global Carbon Law, om at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti.

Vi har tre årtier til bla. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten (vi får vores mad fra kun 12 plants and 5 species, kød), samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden. Johan Rockström og Dr. Walter Willet ved EAT Stockholm Food Forum 2017 https://www.youtube.com/watch?v=bRpfOJqi-Io

Det kom frem at der er opgjorde 800 millioner underernærede, men op mod 2 milliarder sulter ved "Hidden hunger" og at 150 millioner børn er i børnearbejde. Vi må spise langt mindre kød, i Danmark spiser vi kun 10 % af hvad vi producerer, eksporten af kød medfører udslip af CO2 ved transport. "Tingene er på den måde de er i øjeblikket, på grund af at nogen drager fordel af dem".

søren ploug, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det skal sandelig nok hjælpe at sænke registreringsafgiften på bilerne, især når gildet betales af folk på overførselsindkomst :-(

Peter Hansen, søren ploug og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Præcis peter sterling, og derfor er et sted at begynde netop at påpege den nuværende ressourceadministrations indiskutable uhensigtsmæssighed. Det er altså systemets overordnede ramme, som må ændres. Hvor befinder der sig en lås, som må åbnes, for at dette kan ske? Følg pengene - find de ansvarlige. Det er meget nemt. Det vanskelige befinder sig i at få disse mennesker til at indse og påtage sig deres ansvar.

Men det er jo ikke gjort hermed. Vi skal også finde en ny fordelings-og administrationsnøgle for fællesejet. Men første skridt er at anerkende, at naturressourcerne er fælleseje, som det er opskriften på ballade at privatkapitalisere på og konkurrere indbyrdes om.

Et eksempel fra hverdagen er historien om falck. Her lagde man opgaven i udbud, tog det billigste tilbud, som ikke fungerede, hjemtog opgaven i kommunalt regi og erfarede, at det offentlige kan matche det billige tilbud og samtidig forbedre serviceniveauet. Hvad, der også blev klart, er falcks overpris.

Den historie er et eksempel på, at udlicitering og privatisering af offentlige opgaver kun fordyrer dem. Det er langt mere fordelagtigt for fællesskabet selv at allokere evt profit end at lade private aktører gøre det, fordi kontrollen med udviklingen af vigtige samfundsområder hermed mistes. Det bliver den private aktør, som i vidt omfang bestemmer, om der skal være profit, hvor stor den skal være, og hvor den skal allokeres hen.

Og derfor ser vi stadig mere selskabstømning af offentlige virksomheder. En aktør profiterer max og sælger videre eller går fallit. Og fælleskassen må samle regningen op. Nye institutioner opbygges, som derefter sælges for sprut og glasperler, historien begynder forfra, og den evige taber er fælleskabet. Det man ikke kan melde sig ud af, det man er født ind i, men som nogen åbenbart synes, det er en god ide at gøre til en kampplads. Den neoliberalistiske konkurrencestats præmis : privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet - som flertallet i al deres tåbelige omtågethed er forført af brød, skuespil og frygt for udkommet til at hylde.

Du ser altså nils, at forudsætningen for at forandre er at forstå problemet til bunds. Først når problemet er tilbundsgående analyseret, vil løsningen fremstå. Et problem bærer altid sin løsning i sig, men udgangspunktet må være klart. Ønsker du en endnu mere detaljeret løsningsmodel, må du være mere konkret, ifht hvor du synes, at problemløsningen skal begynde.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Så mange gode råd, de ærede læsere har til mit arme parti :-)

Men fri mig for Mason - alene hans indledning er typisk: "... eller dø" !!
Hva'be'har?

Det er endnu en af hans ønskedrømme, og i engelsk politik går det måske an, men ikke i den nordiske sfære.

Heldigvis har jeg overstået mit gratis abonnement for en måned, så jeg kan ikke læse mere ..

Martin Schulz var et fæhovede, længere er den potte ikke. Han vil blive erstattet af en ung kvindelig politiker, og så kan vi måske komme videre - som vi gjorde det i Danmark med Thorning for 6 år siden og om 2 år med Frederiksen.

Englænderne må klare sig selv - for en gangs skyld.

Niels Duus Nielsen

Fint nok, HJSA, det danske Socialdemokrati består af fæhoveder, så vi er mange, der vil græde tørre tårer ved begravelsen.

Socialdemokratiet døde længe før Thorning og Frederiksen blev ypperstepræster for dødekulten. Men ligesom der i Rusland er udviklet en unik videnskab med speciale i at vedligeholde Lenins lig, forhindrer man her i Danmark den naturlige forrådnelse i at blive opdaget ved hjælp af moderne kommunikationsteknologi og spind.

Den grimme lugt af et parti i opløsning har man dog ikke kunnet få bugt med.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Randi Christiansen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mht socialdemokratiets fortsatte berettigelse niels kunne man spørge, om den er, at være 'the good cop' ? Hvis du forstår.

Der er trods alt stadig ordentlige mennesker i det parti, som tror på og kæmper for den oprindelige ide om en socialstat. De er bare gået galt i byen, når de tror, at en sådan opnås ved at være den neoliberalistiske konkurrencestats lakajer. Hvis partiet ikke skal undergå den endelige transformation til et udbytterparti med blot lidt større lunser til de fattige, må de tage sig sammen og bekende kulør.

Som er rød-grøn og opnås i samarbejde med enhedslisten og alternativet - sf kan få et rehabiliteringstilbud, de ikke kan afslå. Måske er der ligefrem nogen df vælgere, som vil kunne rammes af en miljø-og socioøkonomisk ærlig og ansvarlig politik - ja i min optik er der ingen ende på den vælgertilstrømning fra alle verdenshjørner, en sådan vækkelse ville kunne afstedkomme.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Enig, Randi, jeg kender en del menige socialdemokrater, som er gode nok. Men ligesom HJSA slår de tænkeren fra, når de konfronteres med forpampringen i partiet. At de ikke kan se, at Corbyn og Sanders er ægte socialdemokrater, i modsætning til fx krigsforbryderen Blair og den krigsliderlige Clinton, og at de ikke kan se at "den tredje vej" har betydet, at de ikke længere kan samle et flertal, vidner om manglende politisk fingerspitzgefühl.

Så jeg synes det er fuldt ud berettiget at give dem med grovfilen. Især da de har for vane selv at være rimeligt grove i deres karakteristik af de af deres politiske modstandere, som befinder sig til venstre, samtidig med at de snakker højrefløjen efter munden.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvor gør det mig glad, når en ikke-socialdemokrat som Niels N har det så fint med Corbyn og Sanders.
Da du så ikke er med i mit parti, så har du heller ikke nogen indflydelse på, hvem der vælges som kandidater - og de to herrer ville ikke have en chance :-)

Næh, den må du længere ud på landet med.

Fortæl om dit ærede parti - jeg tvivler på, at noget parti er godt nok til dig og dine.
Det er bare utroligt, at du ikke er til at kritisere, fordi du er enten partiløs eller over partierne.

Hvordan er det nu, det er mht. antal mandater i Folketinget? Kan du - ene mand - slå os?