Læsetid 6 min.

Socialrådgiverne skal turde være på hold med de udsatte borgere

Vi socialrådgivere har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed. Men vi taber kampen, hvis vi kun fører den helt alene på hvert vores kontor. Vi er nødt til offentligt at fortælle, når det ikke er muligt for os at gøre det godt nok. Og gentage det igen og igen
Henover sommeren har borgere demonstreret over førtidspensionsreformen foran Jobcenter Lærkevej.

Henover sommeren har borgere demonstreret over førtidspensionsreformen foran Jobcenter Lærkevej.

Sille Veilmark
29. september 2017

Jeg er whistleblower. Sådan én der ikke længere kunne holde mund, da arbejdsforholdene på min arbejdsplads i Randers Kommune i 2014 blev så grelle, at det gik ud over udsatte børn og familier.

Men jeg turde ikke stå åbent frem og sige det højt. Jeg var så bange for at blive fyret, at det tog mig ni måneder at sige ja tak til et interview med en journalist fra Randers Amtsavis. Forudsætningen var, at jeg kunne være fuldstændig anonym. Derefter rullede bolden. Den førte til et hav af avisartikler og endte med, at to chefer fratrådte deres stilling.

Nu har modige socialrådgivere fra Jobcenter Lærkevej i Københavns Kommune ytret sig i Dagbladet Information. Endda uden at kræve anonymitet. Jeg er fuld af beundring.

I kronikken »Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter« (den 18. september) beretter de om arbejdsforhold, som er så horrible, at jeg næsten mangler ord. De fortæller, at der er afsat 25 minutter til hver borger, og for at undgå tidsspilde ved udeblivelser må de ikke bruge tid på forberedelse, før borgeren er tjekket ind. Derfor møder de ofte uforberedte til samtalen.

Det lyder som samlebåndsarbejde. Hvordan kan man på den korte tid nå at møde et menneske med empati og respekt samt faglig reflektion? Det kan man ikke, selv om det er helt grundlæggende, når man skal forsøge at hjælpe et menneske videre i livet.

Jeg giver et stående bifald til disse socialrådgivere, som stiller en vis legemsdel i smækhøjde ved at stå frem, for det er ikke altid velanset. De har med garanti været lige så bekymrede, som jeg var i sin tid.

Kritikeren har få venner

Når man stiller sig frem, kan modstanden komme fra mange kanter. Kolleger kan være imod offentlig kritik, fordi de er bange for, at det hele så bliver meget værre. Mange ledere får udslæt ved tanken om offentlig kritik, for den risikerer at falde tilbage på dem selv. Undersøgelser fra flere fagforbund viser, at deres medlemmer tier om kritisable arbejdsforhold, fordi de frygter repressalier fra deres arbejdsgiver.

Og angsten er reel nok. Inden for alle faggrupper i det offentlige oplever medarbejdere, at deres kritik får konsekvenser i form af advarsler og tjenstlige samtaler forklædt som bekymringssamtaler. I yderste konsekvens smides der en fyreseddel på bordet under dække af samarbejdsvanskeligheder eller lignende.

Dét er beklageligt, for det er medarbejderne i det offentlige, der kan sikre gennemsigtigheden i de ydelser, som det offentlige leverer. Ydelser som vi alle betaler skat til og har ret til at kende kvaliteten af. Når medarbejdere holder sig tilbage fra at dele deres viden, har vi et demokratisk problem.

Vores velfærdsområder er under et stadig større pres, og der spares i en uendelighed, hvilket naturligvis går ud over borgerne. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at offentlige ansatte åbner munden og gør opmærksom på det, der ikke fungerer. Såvel internt på arbejdspladsen som i offentligheden.

Det er sådan, vi kan sende et signal til såvel borgere som politikere. Men der er bare lang vej endnu, og jeg ser en stor kløft mellem os socialrådgivere og borgerne. Og den bliver dybere og dybere. Jeg tror, at det sker, fordi vi socialrådgivere ikke i tilstrækkelig grad offentligt siger fra over for lovgivning og arbejdsforhold, som går ud over især udsatte borgere.

Den gode historie

For nogle uger siden annonceredes facebookgruppen 'Gode historier fra jobcentrene', hvori socialrådgivere og borgere kan fortælle om det gode arbejde, der bliver gjort i beskæftigelsessystemet. Formålet er vidensdeling og mulighed for at lære af hinanden.

Man kan faktisk ikke have noget imod sådan en gruppe. Jeg er selv typen, der elsker at fortælle om succeshistorierne i mit arbejde. Men annonceringen af gruppen skabte lidt ravage rundt på de sociale medier – især grupper, der kæmper for social retfærdighed, var ude med riven. Og jeg mærkede selv en eller anden sær uro over den her gruppe. Det tog mig nogle dage at indfange essensen af den følelse.

Årsagen til ubehaget stod klart for mig, da min skønne nabo på knap 70 år spurgte mig, om jeg mest kæmper socialrådgivernes sag eller de udsatte borgeres. Jeg udbrød: »De udsattes sag. Selvfølgelig.« For er det ikke derfor, vi blev socialrådgivere? Fordi der er nogle, som har det svært i livet, og som har brug for, at vi går sammen med dem hen ad den der, til tider, forbandet bumlede vej.

En vej, der blandt andet bliver bumlet, fordi vi nogle gange har alt for meget at lave og derfor ikke kan lave et ordentligt stykke socialt arbejde. Eller fordi regeringen finder på nye håbløse reformer, som rammer de her mennesker i en grad, hvor det er svært for os at hjælpe godt nok. Jeg er fuldstændig sikker på, at mange socialrådgivere synes, at der findes en bestemt plads i helvede til disse reformer.

Råb højt

Mine socialrådgiverkolleger medgiver det sikkert også over for borgerne bag en lukket dør, når de kan se, at nogle regler og love er frugtesløse, i værste fald ødelæggende. Nogle gradbøjer garanteret også lovene for at hjælpe bedst muligt, fordi forudsætningerne er helt umulige. Og det gør vi, fordi det er vores kald at hjælpe mennesker i nød.

Men kæreste fagfæller, hvor er vi henne i den offentlige debat? Jeg savner, at vi er rebeller. Jeg bryder mig ikke om, at der kan være tvivl om, at vi er på vores egen eller de udsattes side. Jeg savner dem, der ikke holder mund, og som åbenlyst støtter udsatte borgere i deres kamp for retfærdighed. Dem, der tør sige, at arbejdsforholdene eller en reform er noget hø, og at den ikke hjælper folk tilbage på rette spor.

Men det jeg ser, er en polarisering mellem os professionelle og borgerne. Borgerne råber, at det hele stinker og opretter protestgrupper, mens de professionelle forsøger at have fokus på de positive historier. Vi står i hvert vores ringhjørne og råber på forståelse for hver vores sag og situation. Og ingen lytter.

Særligt ansvar

Vi socialrådgivere har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed og ikke mindst vise omsorg og forebygge, modvirke og afhjælpe, at borgeren lider social nød. Det står direkte i socialrådgivernes professionsetik. Men det er umuligt at kæmpe for, hvis vi bliver ved med at gøre det helt alene på hvert vores kontor. Vi er nødt til at stå sammen om det her og offentligt fortælle, når det ikke er muligt for os at gøre det godt nok.

Når en gruppe med navnet »Gode historier fra jobcentret« dukker op, så kan jeg godt forstå, at det får nogle op af stolen. For når alt for få socialrådgivere åbenlyst tør tilslutte sig udsatte borgeres kritik af systemet, så kan sådan en gruppe synes meget ensidig. Ligesom mange sikkert synes, at borgerne fokuserer ensidigt på de dårlige historier.

Fortsæt endelig med at fortælle de gode historier, kære fagfæller. Jeg forstår godt, hvorfor I følte behov for at oprette en gruppe til det. Men jeg mener også, at vi må komme på banen med dét, som ikke virker. Vi risikerer kun at skubbe borgerne længere væk, hvis vi ikke tør råbe vagt i gevær og vise dem, at vi er enige, når de fortæller om deres syn på deres livssituation.

Dem, der kan ændre noget, nemlig politikerne, gør absolut ingenting, hvis vi bliver ved med at holde mund. Kun ved igen og igen at ytre os offentligt kan vi skabe en spirende forandring til gavn for såvel borgerne som os selv.

Maj Thorsen er socialrådgiver og foredragsholder.

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Martin E. Haastrup
    Martin E. Haastrup
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Roselille Pedersen
    Roselille Pedersen
  • Brugerbillede for Thomas Rasmussen
    Thomas Rasmussen
  • Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
    Ivan Breinholt Leth
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Sebastian Sylvester Rosenberg
    Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Martin E. Haastrup, Anne Schøtt, Roselille Pedersen, Thomas Rasmussen, Ivan Breinholt Leth, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Sebastian Sylvester Rosenberg, Heidi Larsen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Chr. Mondrup, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Kære Maj Thorsen, TAK for dit gode og nødvendige indlæg i debatten :-)
Det er nemlig helt vitalt, at I socialrådgivere kommer ind i kampen mod de modbydelige reformer, der har medført så megen ulykke, både for jer selv, men i særdeleshed for de syge borgere, der nægtes humane og værdige forhold i systemets vold. Faktisk burde alle offentligt ansatte råbe langt mere op over de groteskheder de oplever hver eneste dag. Og især fagforeningerne burde tage sig sammen, inden de bliver overflødiggjorte af diverse nedskæringer, og ingen længere gider være medlem, fordi de ikke får hjælp, eller det ikke kan betale sig.
Jeg håber inderligt, at flere og flere får nok, og slutter sig sammen om at sige stop!

Rikke Noack Skivild, Anne Schøtt, Marianne Stockmarr, Roselille Pedersen, Steffen Gliese, Steen Kondrup, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Ivan Breinholt Leth, Kristen Carsten Munk, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Larsen, Heidi Larsen, Torben Skov, Katrine Damm, Marianne Rasmussen, Henriette Bøhne, Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

"Jeg håber inderligt, at flere og flere får nok, og slutter sig sammen om at sige stop!"

Bak op: Aktioner, protester og sig fra, demonstrer, og strejk!

Rikke Noack Skivild, Marianne Stockmarr, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Carsten Larsen, Katrine Damm, Søren Andersen, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Et af de rigtig store problemer i vores samfund er, at uddannede fra professionshøjskolerne på lærer, socialrådgiver, sygeplejerskeuddannelserne nu om dage uddannes til at være systemfunktionærer, snarere end at varetage deres profession. Tidligere blev sygeplejersker uddannet til at være "patientens advokat", i dag virker det som om at de primært er er drevet af at opfylde statslige og regionale målsætninger for dit og dat. Det samme med lærerne og formentlig også socialrådgiverne.

Rikke Noack Skivild, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen, Ib Christensen, Carsten Larsen, Torben Skov og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Ud fra overskriften sidder jeg nu med et spørgsmål.
Hvad hold er der at spille på i Danmark?

For hvis Danmark ikke er et hold, men flere, så stiller det "konkurrencestat" udtrykket i et helt andet lys!

Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Søren Ferling, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Det er bestemt alle tiders, at socialrådgiver Maj Thorsen Ottesen og hendes øvrige 16.499 kollegaer i Dansk Socialrådgiverforening, der modtager overenskomstmæssig løn på omkring 32.000 kroner om måneden fra den fælles statskasse, er fyldt med forståelse og medfølelse over for de hundredtusinder af borgere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet, der lever på statens nåde gennem alle mulige typer overførselsindkomster, indtjent af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke af selvstændige arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv.

Men, men, men …

Nu forholder det sig imidlertid således, at socialrådgivernes primære opgave er og bliver, som for alle mulige andre offentlige ansatte i stat, region og kommuner, at de udelukkende skal forvalte den til enhver tid udstukne lovgivning fra Christiansborg, vedtaget af de folkevalgte politikere i repræsentativt demokratisk flertal, og sådan må det givetvis være i en demokratisk retsstat med fælles lovgivning for alle.

Vi kan ikke begynde at føre socialpolitik på ideologiske holdninger og følelser hos en bestemt faggruppe som Dansk Socialrådgiverforening, der meget tydeligt siden 2012 med formand Majbrit Berlau i spidsen, har markeret sig i den ene debat efter den anden på tv og i aviser, uden omtanke for den ubestridelige kendsgerning, at vi allerede nu bruger over 300 milliarder kroner om året på overførselsindkomster.

Socialrådgiverne har som endelige beslutningstagere i hverdagen på landets jobcentre og socialcentre, fået en ufattelig magt gennem de sidste 40 år over alle borgere på overførselsindkomster, mennesker, hvis livsforsørgelse er 100% afhængig af andre borgeres daglige indsats i det private erhvervsliv, og derfor skal de naturligvis forvalte de udstukne love bedst muligt, hvad enten lovene er lavet af blå blok eller rød blok eller på tværs af folketingssalen.

”Vi socialrådgivere har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed og ikke mindst vise omsorg og forebygge, modvirke og afhjælpe, at borgeren lider social nød. Det står direkte i socialrådgivernes professionsetik”, siger socialrådgiver Maj Thor Ottesen i sin kronik, hvorefter hun påpeger, at socialrådgiverne ikke i tilstrækkelig grad offentligt siger fra over for lovgivning og arbejdsforhold, som går ud over især udsatte borgere.

Socialrådgiverne er ikke uddannet på Den Sociale Højskole gennem tre år til udelukkende at kæmpe for de udsatte borgeres sag, men til at repræsentere de til enhver tid udstukne sociale love fra de folkevalgte politikere. Hvad enten de bryder sig om dem eller ikke. Og hvis de på grund af politiske holdninger og følelser ikke kan udføre deres arbejde, ja, så må de ganske enkelt finde sig et andet job.

Formand Majbrit Berlau stiller gang på gang op i Debatten eller Deadline hos Danmarks Radio, og kritiserer den økonomiske omfordelingspolitik fra politikernes side, fordi hun mener, at der er behov for mange flere penge til overførselsindkomster, så langt flere udsatte borgere kan få en bedre daglig social og økonomisk tilværelse, herunder langt flere førtidspensioner til mennesker i den erhvervsaktive alder.

Men når formand Majbrit Berlau bliver spurgt af journalister om den sociale og økonomiske rimelighed og retfærdighed i, at migranter og flygtninge har et juridisk retskrav på en bolig foran den etniske majoritetsbefolkning, der har været skrevet op til en lejlighed i årevis, ja, så trækker hun beklagende på smilebåndet og siger, at borgerne jo må forstå, at socialrådgiverne udelukkende er sat til at forvalte den til enhver tid gældende sociallovgivning.

Socialrådgiverne har ikke noget som helst særligt ansvar for at fremme social retfærdighed mere end andre offentlige faggrupper, de folkevalgte politikere eller medierne, og de skal lade være med at føre sig frem som ”et særligt kald” på denne jord, der rummer mere humanisme end alle mulige andre, for vi taler her om en faggruppe, hvis medlemmer kræver 200,00 kroner i timeløn = 32.000 kroner om måneden for at udføre servicearbejdet med at tage sig af de udsatte borgere på overførselsindkomster.

De sidder hver dag på jobcentrene og socialcentrene, hvor de sammen med HK-uddannede kontorassistenter, der er opgraderet til socialformidlere gennem nogle ugers kursus på Den Sociale Højskole, og forvalter den udstukne sociallovgivning på kryds og tværs, og, ja, som Maj Thorsen Ottesen selv påpeger i sin kronik, nemlig ”at nogle socialrådgivere gradbøjer garanteret også lovene for at hjælpe bedst muligt”, som om det bare er i orden, når det sker ud fra en humanistisk tankegang.

Hvad med begreber som lighed og retfærdighed i forvaltningen?

Maj Thorsen Ottesen taler om, at socialrådgiverne må og skal turde råbe op i medierne, når der sker urimeligheder og uretfærdig adfærd over for de udsatte borgere, men alt for ofte har vi oplevet gennem de senere år, at socialrådgiverne klapper i som østers, når medierne ønsker kommentarer til de mange skræmmende beretninger om vold mod børn og seksuelt misbrug, fordi socialrådgiverne på de enkelte socialcentre i landet ikke har udført deres arbejde ordentligt.

Så, nej, Maj Thorsen Ottesen, alle I socialrådgivere skal ikke bare være på de udsattes hold og give dem alt, hvad de kræver fra den fælles pengekasse, men som udgangspunkt forvalte den til enhver tid gældende lovgivning i De Sociale Servicelove på vegne af samtlige borgere. Og hverken I eller andre skal hverken direkte eller indirekte opfordre til store demonstrationer, som den vi oplevede på Lærkevej i København, for ellers risikerer vi samfundsopløsning med uhyggeligt anarki og kaos samt gadepøbel til følge.

Imidlertid står det fast efter 41 år med bistandshjælp og overførselsindkomster, at vi for lang tid siden skulle have indført begrebet ”borgerløn” til alle, og så ellers have kørt med en social lovgivning, der gav socialrådgiverne mulighed for individuelle sagsbehandlinger som før 1976, hvor det slet og ret hed socialhjælp, og man derfor for en periode kunne hjælpe mennesker økonomisk til at komme på det rette spor i livet.

Anno 2017 står vi imidlertid med over 800.000 mennesker i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet, samt over èn million folkepensionister og førtidspensionister plus andre, så i alt 2,2 millioner borgeres livsforsørgelse i dag er afhængig af den indtjening, der året rundt tjenes ind af det private erhvervsliv. Hvorfor det er nødvendigt med nogle klare faste retningslinjer for udbetaling af overførselsindkomster, og ikke på basis af politiske ideologier eller følelsesmæssige holdninger.

Men når socialrådgiverne i den grad føler, at deres primære opgave er at forsvare de udsatte borgeres forhold i offentligheden, og ikke bare forvalte den gældende sociallovgivning på vegne af samtlige borgere, ja, så kunne Dansk Socialrådgiverforening om nogen som de første opfordre politikerne til at sætte de offentlige ansattes løn ned med 10%, så vi på den måde kunne få 33 milliarder kroner mere til rådighed om året for de udsatte borgere, og mange flere derfor kunne få en velfortjent førtidspension.

Det ville efter min opfattelse være ægte humanisme i verdensklasse.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

@Ole Brockdorff
Hvor dumme tror du lige socialrådgiverne egentlig er? De ved udmærket godt at en lønnedgang på 10% ikke vil gå til udsatte borgere, men til billigere biler til middelklassen og op - akkurat som det netop er sket (!)

Egon Stich, Viggo Okholm, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Marianne Stockmarr, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger, Niki Dan Berthelsen, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Nej, Dennis Tomsen, socialrådgiverne er bestemt ikke dumme, men hvordan kan du meget skråsikkert påstå, at en foreslået nedgang på 10% af de offentlige lønninger fra socialrådgivernes fagforening, udelukkende vil blive anvendt på billigere automobiler til middelklassen og opefter i systemet?

Forestil dig at de gjorde det: at de øvrige offentlige fagforeninger bakkede op omkring et sådant forslag fra socialrådgivernes side, ja, så vil jeg godt se hvilket politisk parti i Folketinget, der tør bruge de 33 milliarder kroner på alt muligt andet end at give dem til de overførselsindkomster, der omhandler socialt udsatte borgere, som blandt andet har behov for en førtidspension eller anden udvidet offentlig hjælp.

Men nogle af pengene kunne også anvendes til, at landets 98 socialcentre og jobcentre fik nogle flere socialrådgivere – ikke administratorer fra DJØF – så vi èn gang for alle kunne få den enorme arbejdsbyrde lettet for de socialrådgivere, der sidder hver måned og administrerer 100-150 sager, og som derfor ikke får den fornødne tid til at sagsbehandle psykisk syge marginaliserede borgere på optimal vis.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Nu er der jo ret beset ingen der forhindrer socialrådgiverne i at oprette deres helt egen fond til fordel for udsatte borgere, hvis det var det de ville. Men det var det nok ikke. Jeg gætter på der udelukkende er tale om moralsk støtte og det er selvfølgelig også noget.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Ole Brockdorff
29. september, 2017 - 13:09

"udelukkende skal forvalte den til enhver tid udstukne lovgivning fra Christiansborg." Et samfund af forvaltere som ingen spørgsmål stiller og altid følger den lovgivende magts anvisninger er den lige vej til et autoritært samfund. Et levende demokrati forudsætter engagerede, kritiske medborgere, som tør gå imod lovgivningsmagten. Det demokrati, som vi har - med alle dets mangler og begrænsninger - var aldrig kommet i stand, hvis alle blot havde opført sig som forvaltere.

Du omgås farlige ideer med stor letsindighed.

Anbefalet læsning: Hannah Arendt, Eichmann in Jerusalem - som et ekstremt eksempel på, hvor galt det kan gå, når offentlige ansatte, blot passer deres arbejde og ikke stiller kritiske spørgsmål.

Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Viggo Okholm, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Marianne Stockmarr, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Steen Kondrup, Flemming Berger, Søren Ferling, Henriette Bøhne og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Tomsen

@Ole Brockdorff
Skråsikkerheden kommer sig af den førte realpolitik de sidste 20 år, hvor stort set alle reformer aka besparelser på velfærdsområdet er gået til alt andet end udsatte eller bare dem på overførelseindkomster. Automobiler er bare seneste groteske eksempel, hvor man direkte tager besparelserne fra kontanthjælpsloftet til at sænke registreringsafgiften (!)

Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Nej, kære Ivan Breinholt Leth, hold nu op med alle de syge henvisninger til nazismen ved at fortælle mig, at jeg omgås ”farlige idéer med stor letsindighed”, og derfor bør læse forfatteren Hanne Arendts bog ”Eichmann i Jerusalem”, blot fordi jeg forholder mig kritisk til en kronik fra en af landets 16.500 socialrådgivere. For hvad pokker har tiden med Eichmann at gøre med substansen i denne kronik?

Sammenligningen med det nazistiske Tyskland i 1930`erne, hvor de offentlige ansatte ikke stillede kritiske spørgsmål er helt ude i hampen al den stund, at Adolf Hitler havde sin egen private SS-hær på 200.000 mand plus Gestapo, til hver dag året rundt at terrorisere enhver offentlig ansat, der kritiserede hans regime. Hvorfor ingen turde sige noget af frygt og angst for, at blive dræbt eller lemlæstet eller sendt i koncentrationslejr.

Ja, Ivan, et levende demokrati forudsætter engagerede og kritiske medborgere, som tør gå imod lovgivningsmagten verbalt, men lad være med at komme med en påstand om, at vores nuværende demokrati aldrig var kommet i stand, hvis alle blot havde fungeret som forvaltere af den eksisterende lovgivning. Tværtimod undergraver det vores repræsentative demokrati, at nogle samfundsgrupper tror, at bare de råber højt nok får de deres vilje på bekostning af flertallet – ellers bliver der masser af ballade på gaderne.

Det er for mig den lige vej til et autoritært styre med pøbelvælde og gadens beskidte parlament, hvis alle mulige grupper af borgere herhjemme, i tide og utide demonstrerer foran blandt andet et jobcenter for at èn bestemt person kan få udstedt en førtidspension og med krav om, at endnu flere skal have det af humanitære grunde, for disse politiske, ideologiske og følelsesmæssige holdninger er blottet for enhver pragmatisk tankegang.

Tag ikke fejl af mit livssyn, Ivan Breinholt Leth, for jeg har den største forståelse og medfølelse for de tusinder af borgere, der vitterligt vil få et meget bedre liv, hvis de får en førtidspension eller bare får lov til at gå i fred uden aktivering af nogen art, for der findes ikke noget værre end at være psykisk syg, udstødt og marginaliseret

Socialrådgiverne har naturligvis al mulig ret til at råbe op i offentligheden som det passer dem, blot skal de rette ”kanonen” direkte mod samtlige 179 politikere på Christiansborg, for de har alle sammen et menneskeligt og moralsk ansvar for i størst muligt omfang at sørge for, at fremme social lighed og retfærdighed gennem den økonomiske omfordelingspolitik, uden at det skaber for megen social og økonomisk ulighed i forhold til den arbejdende befolknings indsats på det private arbejdsmarked.

Overordnet set har samfundet ganske enkelt ikke nationaløkonomisk råd til, at så mange borgere ønsker at stå uden for arbejdsmarkedet, og resten af deres liv skal livsforsørges af den arbejdende befolkning med komplet førtidspension samt andre sociale og økonomiske goder, hvorfor det er helt urimeligt med de voldsomme demonstrationer foran et jobcenter som Lærkevej,

Men socialrådgivernes primære opgave er trods alt udelukkende, at forvalte den til enhver tid gældende lovgivning. Ikke at de skal føre en humanistisk politik på bekostning af det øvrige samfund. Og der står ingen steder nedfældet i hverken lovgivninger eller hensigtserklæringer, at landets 16.500 socialrådgivere ”har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed” foran alle os andre, for det ansvar påhviler alle landets folkevalgte politikere gennem pragmatiske løsninger.

Danmark har trods alt på godt og ondt et af de mest retfærdige demokratier i verden.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

@Ole Brockdorff
Bare lige for at rette denne uheldig bemærkning fra din side..,"råd til, at så mange borgere ønsker at stå uden for arbejdsmarkedet,"
Nu er syge borgere altså syge, sygdom er ikke selvvalgt. Det er meget få syge, der ønsker et liv på lav (og konstant faldende) overførelsesindkomst på et nidkært systemets nåde, Men nogle gange er der ikke andre udveje. Jeg gentager lige engang til så det siver ind, sygdom er ikke selvvalgt, ligegyldigt hvor meget du og andre forsøger at italesætte det sådan.

Rikke Noack Skivild, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Marianne Stockmarr, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Johnny Winther Ronnenberg, Jørgen Larsen, Steen Kondrup, Niels Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Så autoritetstro som du tilsyneladende er, tror jeg ikke, at det er så 'langt ude i hampen'. Ingen beskylder dig for at være rabiat højreorienteret eller nazist. Men det er typer, som dig, der er forudsætningen for, at vi kan risikere at komme endnu længere ud, end vi allerede er. Pas på at du ikke kommer til at stå i vejen for 'gadens parlament' med dit forskruede had til mennesker, som protesterer mod urimelige forhold.

Egon Stich, Søren Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Ole Brockdorff
Hvis du satte dig lidt mere ind i hvilke udgifter vores samfund faktisk har, ville du muligvis opdage, at den såkaldte finanskrise ifølge Jesper Rangvids beregning har har kostet det danske samfund 200 mia kr om året siden 2008. Det er i alt 2000 mia kr indtil nu. Den arbejdende befolkning, som du er så bekymret for, bærer størstedelen af denne byrde. Hvis man skal tro Deutsche Bank, er det kun et spørgsmål om tid, før den 'arbejdende befolkning' igen skal 'forsørge' en uansvarlig finanskapital. Men det har vi jo tilsyneladende altid råd til.
http://finans.dk/debat/ECE9899907/storbanken-deutsche-bank-advarer-her-l...

Rikke Noack Skivild, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

kr. 32.000 om måneden.
Er vi nået dertil hvor undskyldningen. Jeg gjorde bare hvad jeg fik ordre på! skal ændres til. det var hvad jeg blev betalt for! ?
Det er skærmende at tænke på forholdene er, at mennesker på jobcentre faktisk lever af at sørge for deres landsmænd og medmennesker ikke kan sige fra, for at blive udnyttet i det private erhvervsliv, til at skaffe skattekroner til deres lønninger. Og lever godt af!
kr. 32.000 hvoraf skatten ikke engang kan betragtes som et bidrag til samfundet, men kun en refundering.

Næste gang jeg bliver arbejdsløs, skal jeg nok huske at minde mine jobkonsulenter om hvem der betaler for hvem.

Brugerbillede for Ib Christensen

@Ivan Breinholt Leth
Det er ret påfaldende, at det er blandt folk der taler krise og tilbageholdenhed, de største lønstigninger og profitable bugetter skal findes.

Det har altid undret mig, at kunne se budgetter med store gevinster, er lagt af folk der påstår de kender til der er krise.

Rikke Noack Skivild, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Ib Christensen

Det der irriterer mig grænseløst i denne debat, er personer som ikke forsømmer en lejlighed til at lire løs på mantraet om de mange personer på overførselsindkomster, og har vi mon råd til det? De samme personer lider af en tilsyneladende total blindhed overfor finanskrisens omkostninger, og det faktum, at de der betaler den højeste pris, er de, som blot har passet deres arbejde, og absolut intet har med krisens årsager at gøre, eller de som ikke er på arbejdsmarkedet. Den samme blindhed gør sig tilsyneladende gældende overfor 300 mia kr gemt væk i oversøiske skattely og over 100 mia kr forsvundet ud af Skat. Ingen hævder, at det har vi ikke råd til, og nu må det cirkus stoppes. Ingen politikere og ingen journalister følger op på sagen. Ingen spørger om, hvordan vi har råd til det, og hvem der skal betale? Tavsheden er larmende. Men når det drejer sig om syge mennesker og mennesker som af forskellige årsager ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, så forsømmes ikke en chance til at hænge disse mennesker ud som en byrde for skatteyderne. Det er lodret modbydeligt!

Rikke Noack Skivild, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Martin E. Haastrup, Ib Christensen, Trond Meiring, Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Palle Eghjort

Dette er en vigtig debat, hvor bedrestillede borgere kan få et indblik i den nedrighed der hersker visse steder i den offentlige forvaltning. Man begår endda ulovligheder.
De aller svageste er dem der bliver hårdest ramt. Personligt har jeg været bisidder for en sygdomsramt borger, som uberettiget (ulovligt) blev frataget sine sygedagpenge ved en "snedig" manøvre fra Jobcenter Københavns side.jeg straks Som bisidder følte jeg selv total afmagt overfor systemet, og vi fik yderligere en bisidder med fra fagforbundet FTF. Naturligvis ankede jeg straks fratagelsen af sygedagpengene til Ankestyrelsen.
Jeg gemte AL dokumentation og sikrede at vores FTF-repræsentant også havde materialet. Ca 12 måneder efter indsendelsen af anken, var vi så til et møde med Jobcenter København i Nyropsgade (vi kom ellers på Lærkevej). Dette følte vi som en "optrapning" fra jobcentrets side. Efter lidt snakken frem og tilbage meddelte den såkaldte sagsbehandler, at der IKKE var anket i tide, så det var det. Jeg dykkede ned i dokumentationsbunken og fremdrog kopi af anken med dato etc etc. FTF-repræsentanten bemærkede overfor Jobcenter repræsentanten, at ham bisidderen (mig) havde forbavsende styr på hele sagsforløbet. Jobcenterpersonen flyttede nu nervøst rundt på sine ben under bordet, afværgede yderligere diskussion om emnet og sagde at vi ville få skriftlig besked fra Ankestyrelsen.
Og beskeden var - med 12 måneders forsinkelse og 12 måneders udeblivelse af sygedagpengene, at denne ydelse uberettiget var blevet frataget borgeren. Herefter kom beløbe senere til udbetaling for de manglende 12 måneder. En nedrig og beskidt historie. men det værste er jo, at de svageste borgere er dem der bliver hårdest ramt. Gå ALDRIG til møde uden en bisidder.
Og til den samlede debat. Bliv ved med at presse dette system, indtil man behandler borgerne anstændigt. Kun få politiske partier er på borgernes side, så husk det når der er valg.

Rikke Noack Skivild, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Viggo Okholm, Ib Christensen, Henriette Bøhne og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Hav altid en bisidder med i mødet med det offentlige og optag mødet med din mobil telefon, det smadrer deres dokumentation med socialrådgivernes egne ord ;-) Nej de er ikke så kæphøje ,når man indsender lydfilen sammen med sin anke til ankestyrelsen og ja det er fuldt ud lovligt og nej man skal ikke oplyse at man optager et møde, man har pligt til at deltage at deltage i. Men hvis man demonstrativt lægger sin mobil midt på bordet, så ved den på den anden side af bordet godt hvad der sker og de bliver lidt mindre skråsikre ;-)

Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar