Læsetid 4 min.

Træk Aung San Suu Kyis Nobelpris tilbage

Hvordan kan Nobelkomiteen leve med, at den har givet fredsprisen til en person, som efterfølgende gør sig medskyldig i folkemord og massakrer?
Hvordan kan Nobelkomiteen leve med, at den har givet fredsprisen til en person, som efterfølgende gør sig medskyldig i folkemord og massakrer?

Ritzau

9. september 2017

Kun de færreste af os har høje forventninger til vores politiske ledere. At håbe for meget leder direkte ud i fortvivlelse og desillusion. Men Aung San Suu Kyi var alligevel en kvinde, vi investerede store forhåbninger i. Hendes navn vakte mindelser om tålmodighed, tapperhed og udholdenhed over for lidelser og afsavn. Om mod og determination i standhaftig kamp for frihed. Hun var en inspiration for os alle.

Jeg har venner, som i årevis brugte tid på at føre kampagner mod det myanmarske militærdiktatur for hendes frigivelse og for demokratiets genindførelse. Vi fejrede det, da hun i 1991 blev tildelt Nobels Fredspris, da hun omsider slap ud af sin husarrest i 2010, og da hun vandt Myanmars parlamentsvalg i 2015.

Intet af det er glemt, og det er ej heller de mange grusomheder, hun blev udsat for, herunder isolationsfængsling, fysiske overfald og juntaens inddragelse af hendes muligheder for at have familieliv. Det er vanskeligt at komme i tanker om nogen anden politisk leder i vores tid, som vakte så stort et håb – for efterfølgende på det groveste at gøre det til skamme.

På alle måder er behandlingen af rohingya-folket, en muslimsk minoritet i Myanmar, netop dette: skammelig. Og bedømt efter den målestok, Aung San Suu Kyi kom til at symbolisere, er den tillige grotesk. FN har betegnet rohingyaerne som »verdens mest forfulgte folkefærd« – en status, der ikke er rokket ved efter hendes magtovertagelse.

Folkedrab

Konventionen om forebyggelse af og straf for folkemord opregner fem handlinger, som alle – hvis de »begås i den hensigt helt eller delvis at udslette en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan« – udgør folkedrab.

Med det åbenlyse og ofte explicitte formål at udslette denne gruppe er fire af disse blevet praktiseret mere eller mindre vedvarende af Myanmars væbnede styrker imod rohingyaerne, siden Aung Sang Suu Kyi de facto blev landets politiske leder.

En gruppe af den kontroversielle buddhistiske munkeorden Ma Ba Tha fejrer vedtagelsen af et lovsæt, der begrænser rettighederne for landets minoriteter, som først og fremmest er muslimer. Mens militærets delvise overgivelse af magten har ført til flere borgerrettigheder, er de rettigheder temmelig skævt fordelt mellem majoritet og minoritet, siger kritikere. 
Læs også

Jeg anerkender, at de væbnede styrker fremdeles sidder på store dele af magten i Myanmar, og at Aung San Suu Kyi hverken kan kontrollere dem eller uden videre sætte sig op imod dem. Jeg forstår, at hendes spillerum er begrænset. Men ud over de praktiske og retslige skridt, hun immervæk stadig kan tage for sætte ind mod disse grusomheder, har hun bevaret en beføjelse, som hun har i rigt mål: Hun kan sige fra.

Men i stedet for at kritisere og fordømme forholder hun sig tavs, hvis hun da ikke benægter veldokumenterede hændelser eller blokerer for humanitær hjælp.

Jeg tvivler på, at hun kan have læst FN’s menneskerettighedsrapport om behandlingen af rohingyaerne, der kom i februar. Den er fuld af vidnesbyrd om rædselsvækkende forbrydelser en masse.

Store mængder dokumentation

Den dokumenterer massevoldtægter af kvinder og piger, hvoraf nogle er omkommet som følge af de seksuelle lemlæstelser, de blev udsat for. Den beretter om, hvordan børn og voksne fik halsen skåret over for øjnene af deres familier.

Den rapporterer om summariske henrettelser af lærere, landsbyældste og lokale ledere; om kamphelikoptere, der beskyder landsbyer i flæng; om mennesker, der spærres inde i deres hjem, og brændes ihjel, om fødende kvinder, der tæves af soldater, og spædbørn, der trampes ihjel.

Den fortæller om ødelæggelse af afgrøder, om nedbrænding af landsbyer – alt sammen i den hensigt at fordrive hele befolkninger fra deres hjem. Om flygtningestrømme, der skydes ned i deres både.

Og det er kun én rapport. Amnesty International udgav et lignende dossier sidste år. Der er bjerge af bevismateriale, der peger på, at disse handlinger sigter imod at eliminere denne etniske gruppe fra Myanmar.

Terrorkampagnen er endda eskaleret yderligere i de seneste uger. Flygtninge, der ankommer til Bangladesh beretter om omfattende massakrer. Fejl- og underernæring hærger også blandt rohingyaerne og har ramt mindst 80.000 børn.

Forsvar for hæren

Som svar har Aung San Suu Kyi skudt skylden på oprørsstyrker og udtrykt forundring over, at nogen kan ønske at kæmpe imod Myanmars hær i lyset af alt det, den har gjort for lokalbefolkningen.

Vel er det sandt, at nogle rohingyaer har grebet til våben, og at de seneste massakrer er udløst af rohingya-partisaners drab på 12 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne i sidste måned – en gruppe ved navn Arakan Rohingya Salvation Army har taget ansvaret. Men det militære modsvar har rettet sig mod hele folkegrupper, helt uafhængigt af deres mulige deltagelse i det væbnede oprør.

I sin Nobelpristale sagde Aung San Suu Kyi:

»Hvor end lidelser ignoreres, vil kimene til nye konflikter blive sået, for lidelser fornedrer, forbitrer og vækker vrede.« 

Nu er vreden blandt de rohingyaer, som har grebet til våben, blevet et påskud for at fremskynde afviklingen af et eksisterende program for etnisk udrensning.

Benægter identitet

Men Myanmars fredsprismodtager har ikke blot benægtet grusomhederne og søgt at værne sine væbnede styrker mod international kritik. Hun har også benægtet det angrebne folkeslags identitet og bedt USA’s ambassadør om ikke at bruge termen ’rohingya’. Dette er helt i overensstemmelse med regeringens politik om ikke at ville anerkende deres eksistens som klart afgrænset etnisk gruppe, men kategorisere disse folkegrupper, som har levet i landet i århundreder, som indtrængere.

Hun har således fastholdt en lov om statsborgerskab fra 1982, som fratager disse mennesker borgerrettigheder.

I denne uge har jeg sat min underskrift på en appel om at tilbagekalde hendes Nobelpris. Det er min opfattelse, at Nobelkomiteen skal drages til ansvar for sine pristildelinger og annullere dem, hvis den prisbelønnede krænker de principper, vedkommende i sin tid blev hædret for at opretholde.

Jeg vil opfordre alle til at skrive under? Hvorfor? Fordi vi ellers skal leve med en ekstraordinært utålelig situatution. En fredsprisvinder, der er medskyldig i forbrydelser imod menneskeheden.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
Annika Hermansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Nike Forsander Lorentsen
Nike Forsander Lorentsen

Nobel kommittén tager ikke tilbage Nobel priser har de udtalt. Aung San Suu Kyis har ingen magt når hun stadivæk er under militær juntas kontrol og dermed regering og hele landet. Desuden er Aung San Suu Kyis buddistisk burmeser og næppe interesseret i muligvis indflydelse af Islamisme og dermed måske Daesh og Al Quaida, som nok er på spil med urolighederne i grænseregionen.

Brugerbillede for Hans Larsen

Hvis Nobelkomiteen skulle begynde at trække ufortjente fredspriser tilbage, ville den få travlt.

Carsten Wienholtz, June Pedersen, Jens Falkenberg, Ea Movang, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Jensen, Claus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Bjarne Frederiksen, Holger Madsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marie Jensen

Diskriminationen af Rohingyaerne har stået på længe før der var noget der hed Daesh og al qaida. Det er bare en belejliget undskyldning for den burmesiske regerings overgreb på disse mennesker, at de skulle være islamister. Der lever en del Rohingya kvoteflygtninge i Danmark og dem, jeg har mødt er overhovedet ikke islamister. Det er en forfærdelig situation for disse mennesker og Aung San Suu Kuiy burde hjælpe dem.

Ea Movang, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Khuram Bashir

Rohingyaer var undertrykte og forfulgt før Al Qaeda og Daesh. Hun har brugt det gode at sit liv til at sige militæret imod, men nu hvor hun har fået magt, har hun så pludselig mistet nosserne? Måske vil hun ikke sidde i husarrest længere. Måske er hendes sympati og empati begrænset til buddhister. Det er ærgerligt for verden mangler åndelige ledere mennesker på tværs af religion og politik kan respektere og samles omkring.

Brugerbillede for Nike Forsander Lorentsen
Nike Forsander Lorentsen

Aung San Suu Kyis betakker sig helt sikkert fra det der med nosser som nogle mænd tror sidder på kvinder, (ja, nogle trans kvinder gør, fniss). Og magt har hun ikke, er det virkelige er nogle som tror på at en militær junta vil give sin magt væk, om så det kaldes at Aung San Suu Kyis er demokratiskt valgt, Nu når Daesh er så trængt så finder de nye veje blandt muslimer ligesom højrenationale finder sine ligesindede i den sørgeligt nok fremstormende fascisme/nazisme. Ok, ja ned med hende fra vestens piedestal nu er det Malala som overtager vesten ære at bive sat på piedstal.