Læsetid 4 min.

Vreden mod Hillary Clinton afspejler et rodfæstet amerikansk kvindehad

Hun har en vigtig historie at fortælle – alligevel presser kritikere på både højre- og venstrefløjen på for at lukke munden på Hillary Clinton
Amazon har travlt med at fjerne den ene hadefulde pseudoanmeldelse efter den anden af Hillary Clintons bog fra folk, der tydeligvis ikke har læst den, men gerne deltager i en systematisk kampagne for at jorde den.

Amazon har travlt med at fjerne den ene hadefulde pseudoanmeldelse efter den anden af Hillary Clintons bog fra folk, der tydeligvis ikke har læst den, men gerne deltager i en systematisk kampagne for at jorde den.

Patrick Semansky
19. september 2017

Den seneste tid har været rig på appeller fra dyrkere af amerikansk historie om, hvor vigtigt det er, at huske fortidens store mennesker. Vel hylder disse statuer sydstatsgeneraler, som var klar til at gå i døden for retten til at slavebinde sorte mennesker, men amerikanere må ikke glemme deres politiske legender! Og dog er der et nyligt historisk kapitel, som mange af de samme røster ønsker udraderet: Hillary Clinton.

Clintons memoirer fra præsidentvalgkampen i 2016, What Happened, udkom i sidste uge, og hold op, hvor er utilfredsheden stor! »Det var for tidligt,« mente flere (ingen tilsvarende beklagelser mødte Bernie Sanders, da han udsendte sin bog en uge efter valget).

»Hun fralægger sig ansvar,« hævdede andre, der ikke kan have læst bogen. »Jeg har forsøgt at lære af mine fejl – og de er mine og mine alene,« skriver hun faktisk.

Men fordi hun – i fuld overensstemmelse med sandheden – påpeger, at også andre faktorer spillede ind og ikke har klædt sig i sæk og aske, er hun en ansvarsforflygtigende neolibtard.

Forsvind!

Clinton og hendes bog skal bare forsvinde! Angiveligt mener 61 procent af amerikanerne, at hun bør »gå på pension«. Hvilket stort set er, hvad hun allerede har gjort, så det, de virkelig mener, er, at hun skal holde kæft.

I mellemtiden har Amazon travlt med at fjerne den ene hadefulde pseudoanmeldelse efter den anden af bogen fra folk, der tydeligvis ikke har læst den, men gerne deltager i en systematisk kampagne for at jorde den.

Meget af vreden kommer selvsagt fra højrefløjen, hvor mange ikke kan se hykleriet i på den ene side at forsvare statuer, der fungerer som mindesmærke for racisme, og på den anden side at fordømme memoirer fra præsidentkandidater. Men lige så meget af den kommer fra venstre side af midten.

Forrige søndag spurgte The New York Times: »Hvad stiller vi op med Hillary Clinton – kvinden, der ikke vil gå væk?« Og da Clinton i maj talte ved et arrangement, bønfaldt en klummeskribent i den liberale newyorkertabloid The Daily News: »Hey Hillary Clinton, hold nu for fanden kæft og skrid.«

Måneden efter bragte det udprægede antirepublikanske Vanity Fair en artikel under overskriften: »Kan Hillary Clinton dog ikke bare forsvinde stille og roligt?«

Der findes ikke fortilfælde for, at besejrede præsidentkandidater, der udgiver bøger om deres bristede håb, har mødt en tilsvarende giftig ringeagt og lige så determinerede forsøg på at lukke munden på vedkommende.

Man behøver ikke at kunne lide Clinton for at anerkende hendes plads som en stor skikkelse i historien. Ud over at være centrum for en af de mest bizarre og korrumperede valgkampe i amerikansk historie, blev hun den første kvindelige præsidentkandidat, der nåede slutrunden i en amerikansk præsidentvalgkamp, og første kandidat med en fortid som førstedame.

Disse omstændigheder er allerede nok til, at hun bør skrive en bog, og selv hvis hun på alle 500 sider havde skrevet »det var ikke min fejl«, ville det stadig være fascinerende læsning.

»Hun var bare den værst tænkelige kandidat,« lyder tilråbene imidlertid, selv om faktum er, at hun var den bedst kvalificerede kandidat i en generation og fik flest stemmer overhovedet bortset fra Obama i 2008.

I otte måneder har vi manisk diskuteret, hvilke faktorer der gav Trump sejren – Rusland, FBI-chef Comey, sexisme, racisme, vælgerundertrykkelse osv., så hvorfor må den person, som var i orkanens øje, ikke blande sig?

Racisme 

Hvad Clintons kritikere virkelig siger, er: »Kun hvide stemmer tæller.« For sandheden er, at det kun var de hvide vælgere, også kvinderne, der forkastede Clinton. 95 procent af de sorte kvinder og 70 procent af latinokvinderne stemte derimod på hende.

Clinton, får vi gentagne gange at vide af kritikere som Mark Lilla (kendt amerikansk samfundsforsker, red.), led nederlag, fordi hun dyrkede ’identitetspolitik’, og sådan vinder man ikke valg. Som om Trump ikke præcis vandt på sin egen identitetspolitiske dagsorden med udfald mod mexicanske mænd som voldtægtsforbrydere og mod en muslimsk familie, hvis søn var faldet i kamp for USA … Som om ikke hvide mennesker havde en ’identitet’.

Man kan være uenig i Clintons holdninger og vurderinger. Men at afvise hendes bog uden at have læst den og kræve, at hun klapper i, er kun mere evidens for det kvindehad, der ligger bag den dæmonisering, hun er udsat for.

Hvad værre er; hun er en ubekvem påmindelse om, at flertallet af hvide amerikanere hellere vil stemme på en åbenlys racist end på en kvinde. Og trods al snak om, at hun tabte valget, fordi hun forsømte at få arbejderklassen i tale, er det værd at minde om, at 88 procent af afroamerikanerne, hvoraf en stor andel er arbejderklasse med ofte værre levevilkår end selv den hvide arbejderklasse, stemte på hende.

Den sorte essayist Ta-Nehisi Coates skriver i sin nye bog, Eight Years in Power: »Selvfølgelig er ikke alle Trumps vælgere tilhængere af hvidt overherrdømme. Men for alle Trump-vælgere var det i orden at overlade dette lands skæbne til en, der er.«

Den store brist kan ikke retfærdiggøres, hvor meget man end vil skyde skylden på Hillary Clinton. Men national selvbesindelse er smertelig. Så er det nemmere at brænde heksen. Og hendes bog.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
    Vibeke Rasmussen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Eva Schwanenflügel, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Hun var den værst tænkelige kandidat - og enhver, der ved, hvad Clinton gjorde ved det demokratiske parti, forstår udmærket hvorfor.

Lau Dam Mortensen, Jes Balle Hansen , Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Det er på sin vis sigende at en så kategorisk lovprisning af Hillary Clinton, hendes person og hendes politiske rolle, ikke nævner én eneste politisk landvinding, som hun skulle have gjort sig, eller et "nyt" system, som hun skulle instituere.

De bedste argumenter, som fremsættes for hende er at hun er kvinde og blev den første kvindelige præsidentkandidat. Hvordan er det i sig selv en sejr? Obama var sort men hans dronekrig mod bryllupper i Yemen fortsatte. Clinton satte sig op som støtte af Wall Street og hyper-interventionistisk krigshøg. Er enhver kritik eller mishag ved hendes politiske dispositioner vitterligt blot et angreb på hendes køn?

Man fristes til at vende fortegnene for artiklens præmis og spørge: Kunne Hillary Clinton have ført en politik som tillod kritik af hende som politiker? Eller ville hun principielt kunne have stået for alt fra højre henover venstre, fordi hun er kvinde og derfor udfylder en historisk rolle - ved sin blotte hypotetiske eksistens i embedet som præsident - der gør hendes politik irrelevant? Om den fordømmer vores klima eller USAs arbejdende befolkning.

Man kan jo bemærke at selvsamme latinoamerikanere og sorte, som så ivrigt stemte Hillary, gjorde udfaldet til Hillary Clinton's fordel i valget mellem Clinton og Sanders. Det er bestemt ikke kun hvide vælgere, der har deres 'reaktionære' elementer, hvis vi skal fortsætte i artiklens sekteriske tone angående vælgeres etniske tilhørsforhold.

Jens Pedersen, ulla enevoldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lau Dam Mortensen, Flemming Berger, Mette Poulsen, Jes Balle Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er åbenbart svært at anerkende hykleri, det er som om man foretrækker fiktion og fantasi fremfor virkeligheden, som er - at Hillary Clinton var den bedste kandidat til præsidentposten ud fra de opstillede.
Så kom da bare med flere useriøse angreb, eftertiden vil nok se anderledes på det...

Brugerbillede for Odin Rasmussen

Hillary Clinton skulle være den bedst egnede til præsident-posten vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved de parametre, der underbygger det postulat, der må hvile på sin helt egen meta-fysiske orden.
Jeg synes faktisk ikke det er væsentligt at gennemgå artiklens punkter.
Hvordan kan det være at det altid er sådan nogle mærkværdige artikler og analyser som er oversat af Niels Ivar Larsen med mystiske og fantasi-fulde postulater som fx modvilje mod Hillary Clinton er begrundet i "kvindehad" . Var det overhovedet et flertal af amerikanerne der stemte, men et flertal af dem som stemte - stemte så rent faktisk på Hillary Clinton.

Jes Balle Hansen , Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

Der er altså også andre mulige grunde...
1. Hendes og Bills 'Clinton Foundation', og hvordan hun misbrugte sin stilling som udenrigsminister til at skrabe penge sammen til den
2. Hendes 'kolde' image
3. At hun, om nogen, er en repræsentant for 'systemet'
4. At hun fik sine venner i partiet til at modarbejde Sanders (stik imod partiets regler)
5. At en stor del af befolkningen bare ikke kan lide hende
6. At hun fuldstændig fejlbedømte stemningen i befolkningen
7. At hun tog sejren som givet (for hvem kunne forestille sig at Trump ville vinde)
8. Hendes private email server... og hendes andre 'sager'
9. Osv.

Basalt set... Hun var den mest elendige KANDIDAT demokraterne kunne stille med... den eneste der kunne tabe til Donald Trump... Det var ikke hendes kvalifikationer til at være Præsident der var noget galt med, men hendes kvalifikationer til at være kandidat!

Jens Pedersen, Daniel Schledermann, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Andersen, Lau Dam Mortensen, Mette Poulsen, Jes Balle Hansen , Niels Nielsen, Hans Aagaard, Steffen Gliese og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

@ Morten Lynge

Du er, så vidt moderator tillader det, som alle andre her i kommentarfeltet berettiget til at give dine egne meninger, men ikke dine egne fakta. Så vil du ikke nok være venlig at underbygge følgende påstande med henvisning til troværdige kilder – altså ikke Breitbart, Fox News eller lignende:

1) At Hillary Clinton skulle have misbrugt sin stilling som udenrigsminister til at skrabe penge sammen til the Clinton Foundation?

2) At hun fik sine venner i partiet til at modarbejde Sanders? Stik imod partiets regler. Hvilke regler?

3) Hendes private email server. Ja, hvad med den?

4) Hendes andre ’sager’. Hvilke?

5) Osv.?

Morten Lange, Peter Nissen, Erik Jakobsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg vil gerne vide om New York Times og Washington Post også er underlødige, for de har dækket de samme emner også kritisk. Eller er det kun Land og Folk, Femina og Alt for damerne der er lødige medier ;-)

Her sviner både mænd og kvinder Trump til uden at nogen griber kønskortet, men når man kritiserer Clinton efter min mening berettiget, så skal kønskortet spilles som højeste trumf, lige som da man spillede kort i skolegården, da jeg var barn, det er ikke rimeligt ;-)

Brugerbillede for Mette Poulsen

Hillary Clinton er en rød klud for manges øjne og ikke uden god grund: hun er elitær, har skabt sin position på nedarvet rigdom og nepotisme, forsøgte tilbage da hun var førstedame at gennemtrumfe politik (hun var som bekendt ikke folkevalgt) + et hav af ting som udenrigsminister - modsat Trump var hun erfaren som politiker, omend i de fleste år som førstedame, da Bill var guvernør og senere President, og der var en del ting at pege fingre af.

Der var ganske givet folk, som ikke stemte på hende netop fordi hun er kvinde. Ligesom der var folk, der kun stemte på hende fordi hun er kvinde. Lige den del af det har nok lige så mange fordele som ulemper.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Trump er utilregnelig, derfor behøver man ikke kønskortet - selvom at han er en grov mandschauvinist både privat og som præsident!
Hvis man som kvinder vælger en anden kvinde, ja - så er sagen klar! Faktisk tror jeg, at det havde været en bedre løsning om Obama havde forsat. Ja, og jeg er obs på hans fejltagelser...

Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne Eriksen, jeg ved snart ikke, hvad der er værst - en utilregnelig mandsperson eller en utilsløret høg?

Selv ville jeg nok med pistolen for panden vælge den utilregnelige mandsperson, for da han er utilregnelig, er der trods en lille chance for at han vil arbejde for fred i verden, mens den utilslørede kvindelige høg med stor grad af sandsynlighed vil promovere mere aggressiv krigsførelse. Det sagde hun jo, at hun ville, og jeg ser ingen grund til, at hun ikke skulle følge op på sine udtalelser og effektuere dem i handling. For det er vel det, "tilregnelig" betyder?

Brugerbillede for Mette Poulsen

@Anne Eriksen
Der var masser af grunde til ikke at vælge Trump - den primære nok at han ingen erfaring havde med at arbejde i en politisk organisation.

Urealistisk kommentar omkring Obama.

Brugerbillede for Lau Dam Mortensen
Lau Dam Mortensen

Mage til propagandistisk og spejlblank artikel skal man lede længe efter. Information er ikke bare den mindst ringe, den er bare ringe, og artikler som denne er grunden til at jeg ikke abonnerer eller læser den længere. Hillary Clinton var på de korruptes side. Hun havde modtager så mange penge fra industrierne i USA at der ikke vr tvivl om vis side, hun var på. Hun var en højreorienteret høg, når det kom til udenrigspolitik og militær intervention over for fremmede regeringer. Hun blev presset til at komme med venstrorienterede forslag af Bernie Sanders, men hun støttede diverse handelsaftaler indtil hun "måske" ikke syntes de var så gode længere, igen pga. Sanders pressede hende. Hendes budskab var "I'm with her" altså med hende selv. Hun fedtede for alle men havde ikke et økonomisk budskab, der ville hjælpe middel- og underklassen. Hun skulle vælges fordi hun var godt kvalificeret pga. erfaring og ikke på et budskab om forandring. hun havde modtaget millioner fra Wallstreet og big pharma. Jeg tror alle der fuldte med i valgkampen var ikke i tvivl om at det der driver H. Clinton er grådighed og egen vinding, det er hendes udstråling. Hun spillede kvindekortet skamløst over for alle, endda Bernie Sanders, og hendes surrogates fandt på udtrykket Berniebros og snakkede om mandschauvinisme hvis man var Bernietilhænger. Den her artikel forsøger at hvidvaske Clinton fuldstændig. Pinligt Information! I er gået fra at kritisere eliten til at forsvare og manipulere for den.

ulla enevoldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Odin Rasmussen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Fair skal være fair, hvis hun stillede op i Danmark så ville jeg stemme på hende, hvis det hun sagde gav mening. Det gjorde det så ikke og at en pæn del demokrater foretrak Sanders er egentlig ret forståeligt, fordi han havde et mere humanitær synspunkt, der bare ikke var stort nok til at bringe ham i førertrøjen. ;-)

Og nej det har ikke en skid at gøre med køn men om holdninger at gøre. vi har faktisk i danmark haft socialdemokratiske statsministre der ikke bare drak men også kneppede uden for at sige det pænt, Men udover at rydde forsider på BT og EB så skete der ikke det store politisk set.

Er der nogen der husker en statsminister med en løs lynlås og en hustru der optrådte på de skrå brædder, det er der næppe;-)

Men det er sket i danmark, som en påmindelse om at politikere uanset farve er farvet af deres egen virkelighed.

Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

centrum for en af de mest bizarre og korrumperede valgkampe
Bizar var den utvivlsomt, men hvordan var den korrumperet?

I otte måneder har vi manisk diskuteret, hvilke faktorer der gav Trump sejren
Måske en ikke uvæsentlig årsag til at folk er trætte af at høre mere om det?

hvis hun på alle 500 sider havde skrevet »det var ikke min fejl«, ville det stadig være fascinerende læsning.
Nå, deeet..... ville det være for meget sagt, at køn fylder ret meget i ens kvalitetsoptik så?

Hvad Clintons kritikere virkelig siger, er: »Kun hvide stemmer tæller.«
Her synes jeg nok, at Clintons kritikere bliver lagt ord i munden. Springet fra boginteresse til stemmevaliditet forekommer lettere søgt, men hvis man endelig skal tage det, ville man med bedre ret kan tillægge kritikerne det gode, demokratiske synspunkt at alle stemmer tæller lige meget, uanset køn eller hudfarve.

--

På den ene side er det udtryk for systemisk kvindehad i USA at nogle få skribenter skriver at de ikke kan lide HRC(s bog), og nogle få andre morer sig med at lægge falske anmeldelser på Amazon.

På den anden side er det helt i sin orden at beskylde Trump for at være homohadende racistisk tilhænger af hvidt overherredømme, selvom han vel i bund og grund hverken har sagt eller gjort noget der kan anvendes som emperisk grundlag for beskyldningerne.

Jeg kender ikke den anførte Mark Lilla, men jeg ville sikkert hurtigt kunne blive enig med ham om at det var dette Nelsonske tunnelsyn, der kostede demokraterne et valg der burde have været sikkert, når modstanderen var en narcissistisk reality klovn.

Niels Nielsen, Mette Poulsen, Dennis Jensen, ulrik mortensen, Grethe Preisler og Odin Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Niels Nielsen, så meget for din sandsynlighedsberegning - og Mette Poulsen
I må meget gerne have jeres meninger, hvis jeg må have min! :)

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Mette Poulsen, det er simpelthen ikke rigtigt, når du (19. september, 20:45) skriver at Hillary Clinton "har skabt sin position på nedarvet rigdom". Både hun og hendes mand kommer fra fattige kår og har arbejdet sig op – indbegrebet af, hvad man betegner som "den amerikanske drøm", at man ved flid og egen hjælp kan forbedre sine levevilkår. Det har de gjort uden hjælp fra noget som helst "nedarvet".

Og hvor ser du, at nepotisme skulle have hjulpet hende? Hun har arbejdet hårdt for alle de stillinger og udmærkelser, hun har haft og modtaget. Kan du på denne liste fra 2015 (link:) "Hillary Clinton's Record of Accomplishments" pege på ét eneste punkt, hvor du med nogen form for troværdighed, retfærdigvis kan beskylde hende for at have været begunstiget af nepotisme?

Som First Lady prøvede hun ganske rigtigt til manges store vrede og irritation at udfærdige en "Health Care Plan". Vreden over at hun, som "bare" medfølgende hustru blandede sig og ikke kendte sin plads(!), blev så voldsom, at hun måtte opgive planen, men ikke desto mindre lå den til grund for den senere Obamacare, the Affordable Care Act. Som i øvrigt en anden stærk, begavet kvinde, Nancy Pelosi, fik igennem Kongressen.

Mht om hun er elitær, er hun og hendes mand aldrig for alvor blevet accepteret af Washingtons Elite. Der var for meget bonderøve fra Little Rock, Arkansas over dem – selv om kun han i virkeligheden kommer fra Arkansas – og så undlod hun at invitere samme elitære society-damer til te i Det Hvide Hus. Det har de aldrig tilgivet hende. Og sådan er der så meget …

Brugerbillede for Troels Larsen

Vibeke Rasmussen - du gør klogt i at bede folk dokumentere deres påstande.

Jeg håber derfor også, at du ikke har noget imod at dokumentere, at Hillary ikke inviterede de elitære kvinder til te.

Om det så lige var te, de ikke blev inviteret til er selvfølgelig mindre vigtigt - det er måske mere, at Washingtons elitære kvinder (hvem er de i øvrigt?) aldrig skulle have tilgivet hende for manglende respekt (kan vi kalde det det?), da Hillary var præsidentfrue, der er en interessant påstand.

Med tanke på, hvor stor en rolle "fundraising" har i amerikansk politik på nuværende tidspunkt og hvor meget tid, der bruges på det, så ville jeg umiddelbart tro, at selv ikke præsidenten eller dennes partner kunne se sig fri. Det kan selvfølgelig være, at 90erne var bedre på det punkt.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

@ Troels Larsen

Beklageligt at du ikke kan se forskel på at gengive Washington gossip og så på at fremsætte faktuelt forkerte påstande af mere alvorlig – og betydningsfuld! – karakter, og at du åbenbart mener, at de to ting kan sidestilles. Du vil måske have bemærket, at jeg (19.9, 18:15), ud over ikke at have modtaget svar, naturligvis ikke har bedt om dokumentation for udtalelser, der udtrykker personlige, følelsesmæssige holdninger.

Men hvis du virkelig ønsker at vide mere om Washington-elitens syn på parret Clinton i almindelighed og Hillary Clinton i særdeleshed, vil jeg foreslå dig at læse klummer, udtalelser og artikler af eksempelvis Peggy Noonan, Sally Quinn, Arianna Huffington og Maureen Dowd – og at gå helt tilbage til begyndelsen af 90erne, da parret Clinton flyttede ind i Det Hvide Hus. Hvis din interesse da er seriøst ment?

Brugerbillede for Jens Pedersen

Det lyder jo heller ikke til at The Guardian har læst bogen... Jeg har og jeg kan fra hoften komme med utallige konkrete eksempler fra bogen og artiklen, der ikke stemmer overens med der rent faktisk foregik. Det her er en elendig analyse, over en eklatant tabers forfejlede forsøg på at rage præsidentposten til sig, af terapeutiske årsager.

Jeg har læst én lang klagesang, fra et menneske i total benægtelse, der i den grad har manglet kritiske røster i sin midte, i stedet for leflende rygklappere.

Ansvarsforflygtigelse er præcis det underlæggende tema, som dette makværk handler om. I de grotesk korte sekvenser, hvor hun rent faktisk vender spotlightet mod sig selv, kommer kun vage og i bedste fald halve erkendelser af egen fejlagtige kampagne og persons karakter. De virker som mikropiske høflighedsvisitter, der kun figurerer grundet fundamentale sociale konventioner.

Bogen igennem kræves man som læser at klæbe sig til total ikke-underbyggede konspirationsteorier og latterlig galde over det amerikanske valgsystems syge karakter.
Amerikanerne er åbenbart racister, og mandschauvinister. Russerne har manipuleret valget og Electoral College er tilsyneladende en stor overraskelse, som kampagnen på ingen måde kunne imødegå.
Omend disse faktorer måtte have været reelle udfordringer, stopper ansvarsfralæggelsen ikke her.
Den kritik der rettes mod Bernie Sanders er grotesk. Lad mig her blot nævne et eksempel, nemlig Sanders kampagnens stop.
Da Hillary selv kæmpede i primærvalget mod Obama, var "the talk of the town" hvor sent hun indstillede sin kampagne, hvor mange indrømmelser hun krævede og hendes efterfølgende manglende engagement.
Her i bogen vender hun på aldeles bizar vis hele bøtten på hovedet og projicerer de samme anklager på Sanders. Løgn på løgn på løgn.

Lad mig afsluttende gøre opmærksom på, at på valgnatten havde Bernie et 12% forspring i aproval rating til Trump (og et endnu større til Hillary) imens hun var bagud til den mest upopulære kandidat i målte præsidentvalgs historie.

Brugerbillede for Troels Larsen

@ Vibeke Rasmussen

Jeg er som sådan enig med dig i, at du endnu mangler svar på de forespørgsler om dokumentation du er kommet med. Det må de tidligere kommentatorer stå på mål på.

Når nu du melder ud at: "Mht om hun er elitær, er hun og hendes mand aldrig for alvor blevet accepteret af Washingtons Elite. Der var for meget bonderøve fra Little Rock, Arkansas over dem – selv om kun han i virkeligheden kommer fra Arkansas – og så undlod hun at invitere samme elitære society-damer til te i Det Hvide Hus. Det har de aldrig tilgivet hende. Og sådan er der så meget …"

Så må det vel være et svar på andres påstand om, at Hillary skulle være elitær, og vel fungere som en art tilbagevisning af denne påstand. Derfor har jeg svært ved at se, at det skulle være en personlig følelsesmæssig holdning.

Jeg betragtede derfor udtalelsen som en påstand om, at Hillary og Bill ikke var elitære (eller i hvert fald ikke var del af en eller anden klassisk Washington elite - en gruppering jeg i øvrigt ikke rigtig ved, hvem der indgår i).

Da påstanden lod til at være en del af en større diskussion omkring Hillarys valgkamp - og hvorvidt hendes status som del af eliten eller ej skulle være relevant for valgkampen - virkede det relevant, at få dokumentation for en påstand om Hillarys eksklusion eller ikke-deltagelse i en Washington elite.

Jeg vidste i øvrigt ikke, at der var en tærskel for, hvornår en påstand var "værd" at dokumentere, eller at påstande som sådan nødvendigvis skulle være lige alvorlige eller betydningsfulde for at kunne dokumenteres.

Hvad angår min interesse I spørgsmålet, så er den næppe større end, at jeg er villig til at kigge på eventuelle kilder og lade mig overbevise. Jeg kan sige, at min egen meget hurtige søgning - inden jeg bad om kilder - ikke gav noget resultat, men jeg antog at resultaterne var meget fordrejet af nyere tiders reportager (således, at nyheder fra 90erne om Washington elitens selskaber ikke ligefrem var på side 1 af søgeresultaterne). Det er også muligt, at jeg ikke var klar over, hvad det var jeg skulle søge efter.

En sidste notits vil være, at vi er i overhængende fare for at tale forbi hinanden mere end vi allerede (måske) gør. For jeg ved ikke om vi mener det samme når vi taler om en ”Washington elite” – som nævnt ved jeg ikke helt, hvem det skulle være/ikke være, der indgår i denne klub.

Hvorvidt det er en definition, der er værd at bruge tid på at blive enige om, ved jeg ikke, men jeg tror min umiddelbare skepsis overfor, om Hillary var en del af Washington eliten i 90erne hænger sammen med, at jeg kun svært kan se en præsident ikke være en del af Washington eliten (det er dog blevet lettere at forestille sig på det seneste; jeg tror ikke Trump er et skinnende eksempel på Washington eliten – uden at ville lave nogen anden potentiel sammenligning mellem ham og hverken den ene eller anden Clinton!).

Lad mig afslutningsvis sige, at jeg på ingen måde bryder mig om, at du insinuerer, at min deltagelse i debatten på en eller anden måde er illegitimt motiveret – både ved antyde, at jeg på skulle sidestille din påstand med andres (jeg har kun sidestillet dem, for så vidt jeg mener det alt sammen er påstande, der altså må kunne underbygges) og ved at sætte spørgsmål tegn ved min interesse i Washington-sladder.

Det er for sagen fuldstændig ligegyldig om jeg har en dyb interesse for Washington-sladder – for det er ikke det, der diskuteres. Diskussion gik på, hvorvidt Clinton skal inkluderes eller ej i en snak om Washington elite – du diskuterede for, at det skulle hun ikke, på baggrund af en påstand (ikke en personlig holdning) om, at hun på en eller anden måde havde fornærmet de eksisterende ”elitære society-damer” og aldrig var blevet tilgivet (eller måske aldrig kunne være blevet accepteret til at starte med?).

Brugerbillede for Morten Lynge

@Vibeke Rasmussen

Jeg påstår ikke det er fakta, men det er da lige meget om det var sandt eller ej... Det der betød noget var om det af en stor del af vælgerne blev regnet for sandt.

Men punktvis:
1. Det blev vist en korrelation mellem Hillarys aktiviteter som udenrigsminister primaert i Mellemøsten og 'donationer' fra magthaverne der. Hillary mødte dem, og de donerede senere. Ikke nødvendigvis noget fordækt, men det er også nok at det ligner.
2. Partichefen, en af Hillary's personlige venner, (m.fl.) gik altså af da det blev afsløret. Ikke særligt heldigt hvis hun håbede på at Sanders tilhængere ville stemme på hende.
3. Hendes private email server var ikke tilladt iflg. reglerne. Eller rettere, hun måtte godt have en email server, men den måtte IKKE bruges til noget der havde med hendes politiske hverv at gøre (og den del overholdt hun ikke)...
4. Benghazi for eksempel. Igen, det betyder ikke noget om hun rent faktisk gjorde noget galt. Det var nok at det så sådan ud...

ALLE gjorde hende til den mest elendige KANDIDAT demokraterne kunne stille med... og beviset er simpelt: Hun tabte til Trump!

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

@ Troels Larsen

Tak for svar, og ja, vi taler nok forbi hinanden, mere end godt er. Min henvendelse til dig gik mest på en undren over, at det var lige netop gengivelsen af sladder, du ønskede, at jeg skulle dokumentere, og jeg vil godt undskylde, hvis jeg lød nedladende.

Mht "elitær" og "elite" skelner jeg mellem de to ting. Jeg opfatter ikke Hillary Clinton som elitær, men når man er nået så langt i det amerikanske politiske hieraki, som hun – og tidligere hendes mand – må man nødvendigvis tilhøre eliten – uanset om man så også er accepteret af denne elite eller ej. Det samme gælder i øvrigt Donald Trump, som nu qua sin opnåede høje status ligeledes må anses som tilhørende eliten.

Mht modviljen mod "hillbillie"-parret, der flyttede ind i Det Hvide Hus i 1992, bragte The New Yorker fire år senere en artikel med titlen (link:) Hating Hillary, og i den kan man bl.a. læse ikke om manglende invitationer til teselskaber men derimod om udeblevne middagsinvitationer:

"For the historical role of the First Lady has always involved the more delicate reaches of social diplomacy. And it’s in the practice of these exquisite arts that Mrs. Clinton is widely believed to have faltered. Mandy Grunwald, who during the two years following the election was an adviser to the White House, tells me of a sense of exhaustion after a bruising campaign requiring constant interaction with the media: on some level, she thinks, it was as if the Clintons “thought they could close the door.” They’re still living with that mistake. “There were people who covered the campaign who were ideologically sympathetic to the President, who were essentially the New Democrats of the press corps,” Grunwald says. “And they were not cultivated by the Clintons, and that was silly. Certainly there were people who could have been friends, who didn’t go to dinner, who could have and should have and wanted to, and who drew conclusions about having been cultivated and then essentially dropped after the campaign—drew conclusions about the Clintons’ sincerity which were unnecessary.”"

Der er ingen tvivl om, at det har været svært for parret Clinton at navigere i det nye miljø, ikke mindst for en intelligent, højtuddannet medfølgende hustru, der ikke kunne acceptere at være inaktiv og som hun i anden sammenhæng til stor forargelse har udtalt, "I suppose I could have stayed home and baked cookies and had teas." Nej, en First Lady bør helst optræde, som den aktuelle gør det: Hold kæft og vær dekorativ.

Det kunne have været interessant at se, hvordan omverdenen, vælgerne, medierne ville have reageret i forhold til en First Dude, og hvor lang snor han ville have fået. Men det bliver desværre nok først vores (sene er jeg bange for) efterkommere der får lejlighed til at finde ud af det.

Brugerbillede for Troels Larsen

@Vibeke

Mange tak for svaret. Jeg tror dybest set vi er enige om meget. Og du har gode pointer hvad angår elite/elitær.

Hvad angår en first dude, så kan vi måske håbe på, at Bruce Mann tager den rolle via Warren i 2020 - eller i hvert fald bare en eller anden demokrat i 2020 i det mindste :)

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

@ Morten Lynge

Hvis jeg skal være helt ærlig chokerer din holdning mig: At du kan mene, at det er fuldstændig ligegyldigt, om fremsatte påstande er sande eller ej, bare det lyder, som om de er, og bare man kan få nok mennesker til at tro på løgnene. At du så ovenikøbet er bevidst om, at dét, du påstår, ikke er sandt, gør ikke din holdning mindre chokerende. Det er jo den rene demagogi – og i parentes bemærket: se bare hvor mange "anbefalere", der er parate til at købe dine falske påstande.

I sin bog What Happened bringer Hillary Clinton følgende citat af Timothy Snyder, underviser i historie på Yale:

"To abandon facts is to abandon freedom. If nothing is true, then no one can criticize power, because there is no basis upon which to do so. If nothing is true, then all is spectacle."

Det er, hvad USA er oppe imod nu med en præsident, der dårligt kan åbne munden uden at lyve, og med blandt meget andet både "rigtige" mennesker, som eksempelvis dig, og bots, der i stor stil og i ofte velkoordinerede angreb spreder falske rygter på de sociale medier. Det er på sigt det amerikanske demokrati, der er truet.

Med hensyn til at Hillary Clinton skulle have været, "den mest elendige kandidat demokraterne kunne stille med", er det en ret flot udmelding at komme med ikke mindst i betragtning af, at hun fik flere stemmer, end nogen hvid, mandlig præsidentkandidat før hende nogensinde har fået. Kun overgået af Barack Obamas stemmetal i 2008. Hvor han i øvrigt vandt bl.a. takket være hendes ihærdige og utrættelige kampagne på hans vegne fra dag ét.

Er det i øvrigt helt undgået din opmærksomhed, at Donald Trump i primærvalgkampen faktisk vandt over 16 – seksten! – republikanske modkandidater? Måske det er et helt andet sted, du burde lægge skylden for Donald Trumps sejr?

Brugerbillede for Mette Poulsen

@ Vibeke Rasmussen
Beklager det sene svar, jeg har ikke lige holdt øje med kommentarsporet.

Hillary Clinton kommer ikke fra en fattig familie - hendes far var selvstændig og der var råd til både en hjemmegående husmor OG til at sende datteren på college.
Det er helt rigtigt at hun er klog, meget flittig og har knoklet for at få sin fortjeneste - det kan man jo sagtens gøre uden at man kommer fra en rendesten.

Hillary blev begunstiget af at være gift med Bill og fik ad den vej adgang til indflydelsesrige personer, store donationer, mv., som hun ellers ikke ville været i nærheden af. Ligesom Bush den Anden. Stillingen som udenrigsminister blev da også formidlet mellem Bill og Obama.
ALLE, som arbejder med politik på det niveau, arbejder hårdt for at komme i nærheden af de stillinger og udmærkelser. Nogle har bare flere fordele end andre og Hillary havde altså helt klart nogle forspring qua sit ægteskab.

Den anekdote omkring te aner jeg intet om. Og det var faktisk slet ikke den slags tante-intriger jeg havde i tankerne.
Derimod refererede jeg til den store gruppe af befolkningen, som mener sig overset af hende: arbejderklassen, den lavere middelklasse, bonderøvene. Som hverken har fundet sig set eller hørt af demokraterne i det hele taget og specielt ikke af hende.
Dertil skal lægges hendes tid som udenrigsminister, hvor der var nogle episoder, specielt Bengahzi som stillede hende i et dårligt lys, fordi hun var ansvarlig i kraft af sin ministerpost. Hendes holdninger til "forbrug af soldater" i Afganistan var også en torn i øjet på mange jævne amerikanere, som netop var dem som mistede pårørende eller blev lemlæstede.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Mette Poulsen

Nu er der unægteligt et spring fra at have en far, der er selvstændig erhvervsdrivende og har råd til at sende sin datter på college, og så til din påstand i første kommentar, om at Hillary Clinton har "skabt sin position på nedarvet rigdom". Hvilken rigdom?

Og når hendes mor var hjemmegående, var det nok ikke så meget et spørgsmål om, som du udtrykker det, at "der var råd til en hjemmegående husmor", men snarere, at det ikke var velset, at en gift kvinde tog sig hverken en uddannelse eller et job.

Jeg forstår ikke dit behov for at insistere på, og at blive ved med at insistere/insinuere, stadig uden skygge af dokumentation for din påstand, at Hillary Clinton aldrig ville være nået til, hvor hun er i dag ved egen kraft, men at der bare have været tale om nepotisme og hjælp "bag kulisserne" fra hendes mand. Er du helt sikker på, at det ikke tværtimod forholder sig lige omvendt, nemlig at han aldrig ville være nået så langt, som han gjorde, uden hendes hjælp?

Din konspirationsteori, at Barack Obama ikke skulle have været i stand til egenhændigt at have taget beslutningen om at bede Hillary Clinton være hans udenrigsminister, men at det skyldtes påvirkning fra Bill Clinton, er ny for mig, men ikke af den grund mindre "langt ude". Men du lykkes da med at sætte spørgsmålstegn ved både Hillary Clintons og Barack Obamas kompetencer og integritet. To fluer med ét smæk, så at sige?

Du påstår, at "arbejderklassen, den lavere middelklasse, bonderøvene" skulle have følt sig overset af Hillary Clinton. Sjovt nok gælder det ikke sorte og latina/oer i den demografi, som stemte på hende i store tal. Men de tæller måske ikke rigtigt? De såkaldt WWC, white working class, har traditionelt altid stemt republikansk, og har været svære at nå for Demokraterne. Det mønster blev for en kort periode brudt af Obama – forklaringerne kan være mange, men der findes nok ikke én endegyldig – men disse WWCer er nu igen vendt "hjem" til basen og dens racistiske pt leder.

Skrønen, at fattige amerikanere stemte på Donald Trump ud fra "economic anxiety", er for længst blevet effektivt tilbagevist, bl.a. ved påpegning af, at Hillary Clinton faktisk modtog flere stemmer end ham fra vælgere tilhørende de laveste indkomstgrupper.

Og at du så bringer Benghazi på banen, orker jeg næsten ikke at kommentere, men … er du overhovedet ikke klar over, hvor mange høringer – og hvor mange penge! – republikanerne brugte på aldrig at kunne producere bare skyggen af bevis på, at Hillary Clinton skulle have haft skyld i det tragiske angreb på ambassaden med fire døde til følge? Under den sidste 11 timer lange høring svarede hun så vidende, velinformeret, intelligent, overskudsagtigt, at selv højreorienterede medier bagefter måtte bøje sig i respekt. Samtidig stod de Republikanske medlemmer af komiteen med formanden Trey Gowdy i spidsen tilbage afsløret som de uvidende, uinformerede tåber de var og er.

Under George W. Bush blev der udført 13 angreb på amerikanske ambassader og konsulater rundt om i verden, hvorunder 60 personer blev dræbt. Det førte aldrig til hverken anklager mod eller høringer med republikanske udenrigsministre.

Jeg begriber ikke, hvorfor du er så opsat på at nedgøre en kompetent, succesfuld, professionel kvinde, men jeg synes egentlig også, at det er mere interessant at prøve at forstå, hvorfor mon så mange hvide amerikanske kvinder ikke ønskede at stemme på hende ved præsidentvalget. Jeg gætter på, at det for en stor dels vedkommende har haft at gøre med en 50'er-agtig opfattelse, at når nu Bill Clinton "havde råd" til at lade sin hustru være hjemmegående, hvorfor insisterede konen så alligevel på selv at gøre karriere og føre sig frem … Blot én ud af sikert rigtig mange andre faktorer.

Brugerbillede for Mette Poulsen

@ Vibeke Rasmussen, du læser en masse ind i det, jeg har skrevet, som du slet ikke har belæg for. Herunder at jeg skulle have nogle former for "behov" i forbindelse med HC eller være "så opsat" på et eller andet, så det vil jeg end ikke bruge tid på at tilbagevise med uddybende forklaringer.

Ingen, INGEN, sætter spørgsmålstegn ved at George W. Bush fik masser af medvind i sin politiske karriere ved at have en far, som tidligere havde været præsident. Det er ikke anderledes i Hillarys tilfælde.
Hillary erklærede sig selv ansvarlig for den manglende sikkerhed ifm Bengazi, så den lukkes vist dér?

Sorte og Latinoer (som iøvrigt også kan være hvide) udgør en lille del af befolkningen i den sammenhæng, idet > 70% af befolkningen er hvid og en andel af begge minoriteter slet ikke er stemmeberettiget. Disse hvide mennesker udgør altså både en langt større gruppe i antal og i folk, som både kan stemme og kan ikke bare afvises blot fordi de er hvide. Denne gruppe har ikke ikke sympati med Clinton.

Det kan også være, at de undlod at stemme på hende, fordi de ikke var imponeret af hendes tidligere politiske arbejde som senator og udenrigsminister.

Man spørge: når nu Hillary Clinton har den bedste politik (den, som kommer den omtalte gruppe bedst til gode), hvorfor stemmers der så ikke for den? Kan det være, kandidaten ikke er populær? Kan det være vedkommende får folks pis i kog og man som parti ville være bedre stillet med en anden kandidat, som folk bedre kan forene sig med?