Kommentar

Det er en dårlig ide at kalde fedme en sygdom

Stadig flere lande betegner fedme som en sygdom. Håbet er bl.a. at afstigmatisere de tykke. Men ved at bruge sygdomsbegrebet definerer man netop tykke kroppe som afvigende, ikke normale. Det kan gøre ondt værre
20. oktober 2017

Amerikanerne har gjort det, canadierne og portugiserne har også gjort det. De kalder fedme en sygdom. Mange læger, også danske, ønsker, at andre lande skal følge efter. Der er argumenter både for og imod, jeg mener, at argumenterne imod vejer tungest. Svær overvægt er en kronisk tilstand for de fleste, men ikke derfor nødvendigvis en sygdom.

For mig er det centrale spørgsmål ikke, om fedme passer ind i den ene eller anden sygdomsdefinition, men om det gavner tykke mennesker at blive kaldt syge.

Det er rigtigt, at mennesker, som vejer meget, har en større risiko for sygdom og tidlig død, men en risiko er ikke en sygdom. Mennesker, som er fysisk inaktive, og som sidder meget, har en kraftigt forhøjet risiko for sygdom og død, men de beskrives ikke som syge. Rygere beskrives heller ikke som syge, selv om de også har en forhøjet risiko for at dø.

Måske kan det forhold, at fedme til forskel fra fysisk inaktivitet er synlig, gøre, at den påkalder sig større opmærksomhed, men det gør det jo ikke mere rigtigt at sige, at tykke mennesker er syge.

Diagnoser fjerner ikke skyld

Hvordan afgør man om nogen er fed? Det er ikke så ligetil, som man skulle tro. Det oftest brugte mål er vægten divideret med højden i anden, Body Mass Index (BMI). Er den over 25, rynker nogen brynene; er den over 30, bliver der råbt vagt i gevær.

Men ikke al vægt er sundhedsskadelig. For det første kan man være tung, fordi man har mange muskler, og for det andet er det især fedt på maven, som er sundhedsskadeligt, ikke det som sidder på hofterne. Og endelig er det ikke så alvorligt at være tyk, hvis man samtidig er fysisk aktiv.

Men problemerne med at afgøre, hvad der er sundhedsskadelig fedme, diskuteres sjældent af dem, som vil kalde fedme en sygdom.

Vil tykke mennesker blive mindre stigmatiserede, hvis fedme blev kaldt en sygdom?

Det er svært at vide, men det er næppe sandsynligt. Tilstande, som kaldes sygdomme, kan sagtens være stigmatiserede, det gælder mange psykiske lidelser og seksuelt overførte sygdomme. Når en tilstand er ugleset, hjælper en sygdomsbetegnelse næppe. Ved at bruge sygdomsbegrebet definerer man de tykke kroppe som afvigende, ikke normale. En sygdomsbetegnelse kan risikere at gøre ondt værre.

En af grundene til, at tykke mennesker stigmatiseres, er, at de ses som ansvarlige for deres tilstand. Og nogle fortalere for sygdomsbetegnelsen mener, at man vil tage denne skyld fra dem, hvis man siger, at de er syge. Man kan imidlertid også ses som ansvarlig for en sygdom, det gælder jo bl.a. skrumpelever, lungekræft og KOL, hvor henholdsvis alkoholbrug og rygning ofte ses som den eneste årsag, KOL kaldes endda rygerlunger. Dette selv om disse sygdomme har flere årsager end folks adfærd.

Ingen effektiv behandling

Vil de tykke få en bedre behandling i sundhedsvæsenet, og vil der tilføres flere ressourcer til behandlingen af dem? Det er svært at sige. Indtil videre er der meget få effektive behandlinger af fedme. Operation virker på mange, men har mange bivirkninger og er dyr. Behandlinger, som handler om at få folk til at ændre adfærd, især spisevaner, har ofte gode resultater, men kun i kort tid.

De fleste tager det hele og nogle gange lidt mere på igen efter et år eller to. Kroppen arbejder imod og stræber efter at komme tilbage til den oprindelige høje vægt.

Om der følger flere ressourcer med, hvis en tilstand kaldes sygdom, er også muligt, men ikke sikkert. Der er et sygdomshierarki, som gør, at visse sygdomme får mange ressourcer og andre få. Psykiske sygdomme og bevægeapparatlidelser er ikke højt prioriteret ressourcemæssigt, selv om de vejer tungt i sygdomsbyrden. Det er i mine øjne usandsynligt, at fedme vil blive en sygdom højt på den prioriteringsmæssige rangliste.

Forebyggelse og vejledning i sund levevis kan man tilbyde de svært overvægtige uden at kalde dem syge og uden at definere slankhed som lig med sundhed. Ligesom man tilbyder rygestopkurser til rygere.

Fedme er for de fleste en kronisk tilstand. Det ville være godt, hvis man kunne gøre livet med svær overvægt så tåleligt som muligt for de tykke, dvs. undgå at stigmatisere dem og undlade at tro, at de bare kan tage sig sammen og tabe sig, og lade være med at kalde deres tilstand en sygdom.

Signild Vallgårda er professor i folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • David Zennaro
Flemming Berger og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

Det centrale spørgsmål er 'hvordan holder de vægten?'
Tv har en central rolle, vi slipper for at tænke og vi æder os en pukkel til!

Lise Lotte Rahbek

Jeg betragter mere fedme som et symptom end som en sygdom.
Hvad sygdommen er, som har symptomet fedme, diskuteres og skændes der en del om.

Anne Eriksen, David Zennaro, Heidi Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Det er måske meget godt at dele kropslige roblemer op efter hvor mange forskellige årsager de kan have. Gør man det så vil man se at malaria altid har samme årsag og altid fører til samme resultat og altid kræver samme behandlings indsats med en bestemt type medicin. Det er her, at det er godt at overlade behandlingen til de, som er eksperter i diagnoser og medicinsk behandling.

Det samme gælder en lang række sygdomme, som har det til fælles at de har såkaldt pathognonomiske symptomer, hvor et symptom helt eskakt angiver hvilken sygdom, hvilken årsag, hvilket specifikt sygdomsforløb man kan forvente at finde og hvordan man effektivt behandler. Et pathognonomisk symptom er et nødvendigt og tilstrækkeligt symptom for at en bestemt diagnose kan stilles.

En lang række kropslige problemer følger et helt andet mønster. En lang række kropslige problemer kan have mange forskellige årsager. En person, der er deprimeret kan f.eks. have stress symptomer og højt niveau af cortisol. Dette kan være årsagen til depression. Men det er langt fra altid sådan og mange, der har en depression, har ikke et øget niveau af cortisol.

Man kan også have gener, der statistisk set gør en mere sårbar over for depression. Det øger altså ens risiko for depression hvis man har disse gener. Men det er et bred udvalg af gener, der kan have denne virkning. Nogle er helt almindelige og andre er sjældne strukturelle afvigelser. Og man kan få en depression på baggrund af helt forskellige genetiske profiler og der er ikke nogen direkte årsag-virknings forhold mellem disse gener og efterfølgende sygdom.

For nogle sygdomme er symptomerne nødvendige og tilstrækkelige. Men i andre tilfælde er symtomerne hverken nødvendige for eller i sig selv tilstrækkelige til at en diagnose kan stilles. Det konkrete forløb frem imod en depressions diagnose kan variere meget og den mest effektive behandling kan også variere. To tilfælde behøver ikke at ligne hinanden ret meget.

I alle disse tilfælde er der altså et kompliceret årsags billede, en mere løs defineret sygdom, et bredt udvalg af behandlingsmuligheder og et behandlingsforløb som er meget afhængigt af egen indsats. Og meget af behandlingen handler meget lidt om medicin. I stedet er indsatsen ændringer af adfærd, kost, motion, søvnmønster, brug af stimulanser, stresshåndtering og social indsats.

Næsten alle psykiatriske sygdome har dette mønster, sådan at der er stor forskel på den enkeltes udgangspunkt, situation, behandlings behov og behandlings mulighder. Og næsten alle kropslige problemer, som er udtryk for adfærd, valg og vaner følger dette noget mere komplicerede mønster. Fedme, diabetes 2, alkoholisme, stofmisbrug og depression kan nævnes som nogle af de mest iøjenfaldende eksempler.

Skal vi kalde det sygdomme? Hvis vi vælger at gøre det, så skal vi nok til at indstille os på at behandlingen af disse sygdomme ikke kan overlades til medicinske fagspecialister, der ikke har relevant erfaring, uddanelse eller interesse for den tværfaglige indsats some er nødvendig for at håndtere problemerne effektivt.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Nils Grøngaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Nej hvor er du klog Nils Bøjden, har du en skudsikker opskrift, så kender jeg nogen der gerne vil have den ;-)

Maria Bjørnsten

Nils Bjøden: det var dog den mest stupide og ignorante bemærkning.

Anyways: jeg mener at artiklen overser det helt centrale ift. fedme og det er at der er tale om en dediceret afhængighed. På akkurat samme måde som man kan være afhængig af andre former for selvskadende og destruktiv adfærd som fx. alkoholisme, cutting etc. Og afhængighed er som bekendt sygeligt.

Og ny forskning taler også om tarmenes bakteriesammensætning som årsag

Henriette Bøhne, Anne Eriksen, Johnny Winther Ronnenberg og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Lad de overvægtige slippe ud af skabet og få et værdigt liv uden fordømmelse af masserne.
Og uden alle de 'gode' råd.
Tag dem som de er og fokuser mere på personlighed og adfærd.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, David Zennaro, Brian Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

"Nils Bjøden: det var dog den mest stupide og ignorante bemærkning. "

Så kom med en der synes at det ikke rart at være for tyk, og jeg skal få vedkommende til at tabe sig.

Hvis man synes at man er for tyk, indtager man mere energi end man forbrænder.

Løsning er at indtage mindre energi end man forbrænder.

Lars Steffensen

@Bøjden

"Hvis man synes at man er for tyk, indtager man mere energi end man forbrænder.
Løsning er at indtage mindre energi end man forbrænder."

Og hvordan forestiller du dig at folk der ønsker at tabe sig skal skaffe sig yderligere selv kontrol ressourcer?
Forestiller du dig at en stor del af befolkning har langt mere selvkontrol end hvad der kommer til udtryk i deres adfærd?

"Forestiller du dig at en stor del af befolkning har langt mere selvkontrol end hvad der kommer til udtryk i deres adfærd?"

Nej, men så er det der vi starter. Hvis man bruger udtrykker "kan" bliver mennesker gjort til klienter uden vilje. Hvis man bruger udtrykket "vil" har den med udfordringen en chance.

Lars Steffensen

@Bøjden

"Nej, men så er det der vi starter. Hvis man bruger udtrykker "kan" bliver mennesker gjort til klienter uden vilje. Hvis man bruger udtrykket "vil" har den med udfordringen en chance."

Det er altid underholdende når hobby-psykologer gør sig kloge på hvordan, man skaber adfærdsændringer.

Men man skal måske huske på at ens løse antagelser godt kan virke stødende for de man taler om. Og virke stupide for de, som ved en smule om det man gør sig klog på.

Johnny Winther Ronnenberg

Nils Bøjden
Du ved ganske enkelt for lidt om fedme og det modsatte, så enkel er verden ikke desværre, det har som regel intet med madvaner og gøre men om måden vi optager eller ikke optager næring på og Torben skov har en rigtig god pointe.

"Og ny forskning taler også om tarmenes bakteriesammensætning som årsag"

Dette er et meget stort forskningsområde og har været det i mindst ti år, men forskningen er ikke entydig nok til de endelige konklusioner.

Reelt så ved man ikke hvad der giver overvægt.

Her er i huset er der to der er overvægtige hvor den den ene vejer omkring 35 kg for meget og så er der mig der vejer omkring 30 kg for lidt og der er stort set konstant fokus omkring spisebordet på at spise det rigtige og det har der været i fire et halvt år men det har faktisk ikke rigtig hjulpet nogen ret meget, selv om de to forskellige kure overholdes til punkt og prikke, vi er hinandens vægtvogtere for at sige det populært. Men det er opad bakke på begge fronter.

"Du ved ganske enkelt for lidt om fedme og det modsatte, så enkel er verden ikke desværre, det har som regel intet med madvaner og gøre men om måden vi optager eller ikke optager næring på og Torben skov har en rigtig god pointe."

Så du mener at de overvægtige bliver fastholdt i en stol mens kager, chips, kartofler og sovs bliver mast ned i halsen på dem af ondsindede mennesker, eller mener du at det er frie mennesker der selv fører hånden fra tallerkenen og op til munden med fødevarer men ikke har styr på egne handlinger?

" det har som regel intet med madvaner og gøre men om måden vi optager eller ikke optager næring på og Torben skov har en rigtig god pointe."

Nej. Det har at gøre med at man indtager mere energi end man forbruger. Intet menneske optager energi fra luften via huden. Al energi indtages via munden.

Nils Grøngaard

@Nils Bøjden:

Hvis du var drevet af et oprigtigt ønske om at hjælpe andre mennesker ville du næppe omtale deres problem så nedladende. Du nærer tydeligvis høje tanker om din egen indsigt og ringe tanker om dine medmennesker, jeg bliver dig faktisk svar skyldig ang. hvilken af de to ting jeg finder mest ubegrundet.

Så hvis man indtager 2400 kalorier om dagen i form af en varieret kost, eller om man indtager 2400 kalorier i form af kulhydrater, så er resultatet for kroppen det samme kan vi altså forstå...

"Hvis du var drevet af et oprigtigt ønske om at hjælpe andre mennesker ville du næppe omtale deres problem så nedladende."

Jeg er lige præcist ude på at hjælpe andre mennesker ved at postulere at de selv kan gøre en forskel i stedet for at gøre dem til ofre. Normalt er jeg ikke meget for citere, men Gustav Wied passer utroligt godt i denne debat. Der er alt for mange overbarnenumseømhedsfabrikanter i stedet for mennesker der tager andre mennesker alvorligt.

"Så hvis man indtager 2400 kalorier om dagen i form af en varieret kost, eller om man indtager 2400 kalorier i form af kulhydrater, så er resultatet for kroppen det samme kan vi altså forstå..."

Hvem har postuleret det?

" Du nærer tydeligvis høje tanker om din egen indsigt og ringe tanker om dine medmennesker"

Jeg nærer i modsætning til næsten alle andre i denne debat meget høje tanker om mine medmennesker. Nemlig så høre tanker at jeg mener at de kan selv, i stedet for alle de de vil gøre andre mennesker til syge ofre.

"Det er altid underholdende når hobby-psykologer gør sig kloge på hvordan, man skaber adfærdsændringer. "

Jeg er far til 2 teenagers. Jeg bestiller ikke andet hver dag end at skabe retninger og adfærdsændringer ved at postulere overfor ungerne at de selv har et ansvar. Hvis der er forældre derude der vil argumentere for at deres ungers adfærd er de andres skyld, vil jeg påstå at det er dårlige forældre.

Nogle folk føler sig provokeret når de ser eller hører om tykke mennesker. Man skulle tro det er en slags Jante-lov reaktion, en irationel form for bedre selvfølelse? Hvordan kan man ellers forklare ophidselsen?

Man kan få en overvægtig til at tabe sig ved at fjerne maden, en narkoman til at blive clean ved at fjerne hans stoffer og hjælpe en ludoman ved at holde han fra spil. Men kan man kalde det helbredelse?

Nogen gange bliver man bare træt .... at det virkelig er så nødvendigt at blive ved med at gentage, at fedme er en kompliceret sag med rigtig mange årsager, og at det er grænsende til overgreb at hævde at det drejer sig om manglende karakterstyrke og dermed stigmatisere fede mennesker ved at sige at de blot skal tage sig sammen. Men nuvel.... Ganske kort til Niels Bøjden og evt. andre, som stadig tror, at livet som fed er let og enkelt.

Læs om Professor Olaf Borbye Petersens forskning i bogen "Tarme i Topform" eller se hans fantastiske forelæsning på Youtube.

Læs Phd forsker Annette Sams bog "Sandheden om Sukker".

Se nogle af de glimrende videoer af Professor Robert Lustig eller andre videoer, der kan findes på den udmærkede svenske hjemmeside Kostdoktorn.se (eller dietdoctor.com), hvor Andreas Eenfeldt har samlet et utal af den seneste forskning om fedme og årsager. Jeg kan også anbefale den canadiske nyreforsker Jason Fungs videoer på www.intensivedietarymanagement.com, som forklarer rigtig mange sammenhænge.

Tjek øvrig forskning om hormonforstyrrende stoffer i miljøet, om pesticider i fødevarerne, om luftforurening, om antibiotika i fødevarer, om genetik i relation til fedme, om stresshormonernes indflydelse på fedme, etc. etc.

Læs så også lidt om hvordan stigmatisering og mobning påvirker mennesker.... !!!

Læs også om hvordan kroppens fysiologi påvirker muligheden for at tabe sig.

Og så er der lige en udtalelse her på TV2, som også kan have interesse, http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-05-overlaege-danskerne-har-misfors...

Som en lille ekstra "krølle" kan jeg i øvrigt nævne, at forskning har påvist at gravide kvinder, som var udsat for sult under 2. verdenskrig, fødte børn, som metabolisk var påvirket.... og den genetiske ændring fortsatte til børnebørnene...

Læs denne interessante artikel på www.videnskab.dk om denne forskning.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-epigenetik-arvelige-pa...

Lars Steffensen

"Der er ikke konstateret abstinenser hvorfor man ikke kan rubricere fedme som afhængighedsskabt"

Hvis abstinenser var afgørende for afhængighed, så ville misbrugere kunne kureres på kort tid og uden større komplikationer. Der er ikke noget, der støtter en antagelse om en snæver sammenhæng mellem afhængighed og abstinenser.

Johnny Winther Ronnenberg

Lars Steffensen
Du bevæger dig på meget tynd grund, der findes en international diagnose der hedder "withdrawal syndrome" som fede mennesker ikke kommer i nærheden af, men ja de render ind ind i en del problemer, mens de prøver at komme ud af det og det største er fordommene ;-)

Lars Steffensen

@Jonnny
Tynd grund er det man har under sig, hvis man tager udgangspunkt i internationale diagnose systemer som DSM5/ICD-10. De er formuleret på basis af teoretiske konsensus, ikke på empiri.

Du vender tingene forkert, hvis du ønsker sikre konklusioner...