Kronik

Dårlig tolkning risikerer at sende uskyldige bag tremmer

Tolkningen i det danske retssystem truer retssikkerheden. F.eks. blev en polsk mand sigtet for handel med 100 kilo amfetamin, selv om der reelt kun var tale om 100 gram; og en tyrkisk mand blev tiltalt for drab, pga. fejl hos tolken. Justitsministeren må gribe ind nu
Under den højt profilerede retssag mod den kurdiske tv-station ROJ, var forsvarerne nødt til at bede om at få tolkene udskiftet to gange, da kvaliteten af deres arbejde var for lav. Det er ikke et ukendt problem i retssystemet, hvor store oversættelsesfejl nogle gange slipper igennem.

Under den højt profilerede retssag mod den kurdiske tv-station ROJ, var forsvarerne nødt til at bede om at få tolkene udskiftet to gange, da kvaliteten af deres arbejde var for lav. Det er ikke et ukendt problem i retssystemet, hvor store oversættelsesfejl nogle gange slipper igennem.

Jens Dresling

19. oktober 2017

Forestil dig, at du bliver anholdt i Thailand for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke. Da du hverken taler eller forstår thai, får du brug for en tolk ved afhøringerne og retssagen.

Imidlertid er der ikke en dansk tolk til rådighed, men til gengæld har myndighederne fundet en islænding, som har haft dansk i skolen i en fjern fortid, og som har lært sig thai efter at have boet i landet i en årrække.

Problemet er, at du og tolken vanskeligt forstår hinanden, da dansk ikke er tolkens modersmål, ligesom politiet og dommerne har svært ved at forstå tolken, som godt nok taler thai til hverdagsbrug, men ikke har noget kendskab til de juridiske og tekniske termer, som er helt afgørende, når man tolker i en retssag.

Det betyder, at politiet og retten ikke forstår din forklaring om, at afdøde selv var skyld i ulykken, idet han drejede over i din vognbane. Du bliver uskyldigt idømt flere års fængsel. Dommen følger direkte af den utilstrækkelige tolkning.

Eksemplet lyder som et mareridt eller som en sekvens fra Franz Kafkas Processen – og i hvert fald noget, som kun kan forekomme i retssamfund, der har en væsentlig lavere standard end det danske. Men virkeligheden er, at nøjagtigt det samme ikke bare kan ske – men rent faktisk sker – i Danmark.

Gram blev til kilo

Information har for nylig afdækket, hvordan man kan blive tolk i swahili, selv om de sproglige evner kun rækker til at bestille to øl og sige goddag. Det er et foruroligende tegn på, at noget er galt, og jeg kan desværre supplere med en række eksempler, hvor fejlagtig eller uklar tolkning har været tæt på at sende uskyldige bag tremmer:

En polsk mand blev efter en aflytning sigtet for handel med 100 kilo amfetamin. Mandens forsvarer undrede sig over den store mængde og fik en anden person med polsk baggrund til at lytte aflytningen igennem. Det viste sig, at der faktisk var blevet sagt 100 gram amfetamin, men at politiets tolk ved en fejl havde oversat det til 100 kilo amfetamin.

I en anden sag var en tyrkisktalende mand tiltalt for drab. Sagen var blandt andet baseret på en aflytning af hans mor, som ifølge de oversatte udskrifter fra aflytningen skulle have sagt, at »han (sønnen, red.) sagde (...), at han dræbte den mand«.

Forsvareren undrede sig over det og fik en uvildig tolk til at gennemgå aflytningen. Her viste det sig, at sætningen slet ikke fandtes på aflytningen, men at det var noget, som politiets tolk selv havde indfortolket i aflytningen. Den tiltalte blev frifundet, men havde forinden tilbragt 481 dage i isolation.

Et tredje eksempel var den store terrorfinansieringssag, som omhandlede den kurdiske tv-station ROJ. Her var alle 10 tiltalte af tyrkisk eller kurdisk oprindelse. Under sagen måtte to tolke udskiftes, fordi de oversatte for dårligt. Det blev kun opdaget, fordi en af forsvarsadvokaterne, som selv havde tyrkisk baggrund og talte flydende tyrkisk og dansk, blev opmærksom på, at den første tolk oversatte utilstrækkeligt.

Afsløringerne om Søren Rasmussen (billedet), der blev ansat som swahilitolk af flere tolkebureauer uden at kunne sproget, får nu læger, dommere og advokater til at råbe op. Tolke bør uddannes og certificeres for patient- og retsikkerhedens skyld, lyder det.
Læs også

Dette gentog sig ved tolk nummer to. Herefter blev der hentet to professionelle translatører ind, som kunne simultantolke og oversætte dokumenter.

I disse sager blev fejlene opdaget og rettet, fordi de var så eklatante, eller fordi der tilfældigvis var en advokat til stede, som talte sproget. Men desværre må vi erkende, at der er stor risiko for, at der rundt omkring i de danske fængsler sidder personer, som på grund af dårlig tolkning er blevet uskyldigt dømt eller dømt i et videre omfang, end der var grundlag for.

Problemet i disse sager er netop, at ingen af tolkebrugerne – det være sig den tiltalte, forsvarsadvokaten, anklagemyndighedens repræsentant eller dommeren – reelt har mulighed for at opdage, at tolkningen er forkert, med mindre der er noget helt galt.

Kan hentes ind fra gaden

Problemets kerne er, at en retstolk så at sige kan blive hentet ind direkte fra gaden uden nogen form for dokumenterede kompetencer. Retstolke blive udvalgt fra Rigspolitiets tolkeliste, men tidligere rapporter om tolkning har anslået, at mere end 80 procent af disse tolke ikke har nogen formel sprog- eller tolkeuddannelse.

Det udgør et enormt retssikkerhedsmæssigt problem, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, hvis vi vil fastholde ambitionen om at leve i et retssamfund

Og det er ikke kun de tiltalte i straffesager, det går ud over. For både advokater og dommere er forklaringer fra vidner og parter et af de vigtigste arbejdsredskaber i en retssag, uanset om det er en straffesag, en familieretslig tvist eller en civil sag.

Enhver nuance i en forklaring kan have afgørende betydning for, hvordan en sag skal gribes an og afgøres. Derfor medfører en tolkning af dårlig kvalitet et uklart og mudret beslutningsgrundlag for rettens aktører, som derfor i nogle tilfælde må træffe afgørelser og beslutninger på et meget usikkert grundlag.

’Erasmus Montanus’-logik

At der er store udfordringer med kvaliteten af retstolkningen, er dokumenteret i flere undersøgelser, herunder en undersøgelse fra 2012 fra Århus Universitet og en undersøgelse fra 2015 udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder.

Netop i erkendelse af, at tolkningens kvalitet generelt er for lav, nedsatte Justitsministeriet tilbage i 2013 et udvalg, som i 2014 skulle komme med forslag til, hvordan man sikrer en bedre kvalitet i tolkningen.

De forbedringsforslag har vi efterhånden set frem til længe, og derfor var overraskelsen stor, da justitsministeren i et svar til Folketinget for et par uger siden oplyste, at Tolkeudvalgets arbejde nu var indstillet med den begrundelse, at Rigspolitiet var blevet opmærksomt på, at tolkeområdet var undergivet udbudspligt, hvorfor man nu vil forberede et udbud af området.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan et udbud af tolkeydelser og en lukning af Tolkeudvalget hænger sammen, men ifølge justitsministerens svar til Folketinget er sammenhængen ganske klar: Formålet med udbuddet er blandt andet at forbedre kvaliteten af tolkningen. Formålet med udvalget vi at forbedre kvaliteten af tolkningen. Ergo har vi nedlagt udvalget!

For mig virker det som en særegen form for ’Erasmus Montanus’-logik og lidt vel optimistisk at tro, at Rigspolitiets indkøbsafdeling med et udbud i et snuptag kan løse en problemstilling, som et udvalg af højt kvalificerede eksperter ikke har kunnet løse i løbet af fire års udvalgsarbejde.

Jeg har nemlig meget svært ved at se, at et udbud – som især fokuserer på at skaffe en ydelse billigst muligt – vil løse de enorme retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med den tolkekvalitet.

Kopier Norge

Derfor opfordrer vi fra Advokatsamfundets side justitsministeren til, at arbejdet i Tolkeudvalget snarest genoptages, så udvalget hurtigst muligt kan komme med forslag til, hvordan kvaliteten af retstolkningen forbedres.

Man kan i den forbindelse lade sig inspirere af ordningen i Norge, som har en meget velfungerende tolkeordning baseret på en certificeringsordning på flere niveauer, en tolkeuddannelse og en national tolkeliste.

Hvis justitsministeren kopierer denne ordning, vil han på en både billig og effektiv måde kunne løse en væsentlig del af de udfordringer, vi står over for. Og det gælder ikke bare udfordringerne i retsvæsenet, men også de tilsvarende problemer i for eksempel sundhedsvæsenet.

Med en sådan forbedring vil Danmark i øvrigt også leve op til kravene i EU's tolkedirektiv, som kræver, at tolkningen »skal være af en tilstrækkelig god kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang«. Eksemplerne ovenfor viser, at vi fra dansk side ikke i alle tilfælde lever op til dette krav, og det må der rettes op på meget hurtigt.

Torben Jensen er generalsekretær for Advokatsamfundet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
  • Maj-Britt Kent Hansen
Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Katrine Damm, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Nedlæg Tolkeudvalget og send tolkning i udbud.. Efterhånden har vi hørt den sang så mange gange fra denne regering, at det lyder som det famøse hak i grammofonpladen.
Vi har efterhånden set rigelige beviser for, at udlicitering af offentlige opgaver kun medvirker til forringelser og konkurser, samt fejlbehandling og fordyrelser.
Når salven ikke virker, er løsningen åbenbart at benytte den igen og igen, for på et eller andet tidspunkt MÅ den da fungere - not?

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over, hvordan advokater med god samvittighed kan tage en sag og ikke selv sørge for tolkning, når de nu ved hvor slemt det står til?

Michael Kongstad Nielsen

Det er nok bunden af advokater, eller de helt unge, der tager sådan nogle jobs som forsvarere i straffesager, fordi sådan nogle skal der altid være efter retsplejeloven, hvis den anklagede ikke kan forsvare sig selv, hvad de færreste kan.
Jeg kender tilfældigvis en tolk, en kurdisk iraker, der har lært dansk og endda lavet en arabisk/dansk ordbog, han bliver ofte ringet op af politiet/anklagemyndigheden med forespørgsel, om han kan møde til tolkning.

Det har han efterhånden ikke tid til, og må sige nej, men jeg undrer med jer andre over, at tolkning ikke er sat mere i system

Eva Schwanenflügel, Mikkel Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar