Kronik

Danmark er også mit land, men jeg bliver aldrig dansker

Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet
Hvornår har jeg gjort nok? Hvordan måler man, om en person er velintegreret? Og hvem har retten til definere det?

Hvornår har jeg gjort nok? Hvordan måler man, om en person er velintegreret? Og hvem har retten til definere det?

Ditte Lysgaard Holm

25. oktober 2017

For at være ærlig giver ordet integration mig næsten kvalme. Jeg har ondt af det ord, for aldrig er et begreb blevet så misbrugt som dette. Og aldrig har et begreb været så forvirret – politikerne er aldrig enige om, hvad det betyder.

Som en flygtning, der har været i landet i mere end 20 år, bliver jeg stadig i tvivl om, hvad der forventes af mig, og hvad jeg kan gøre mere for at blive anerkendt som en integreret del af samfundet. Skal jeg spise svin og fejre jul, eller skal jeg tro på demokratiet og frihedsrettighederne? Hvornår har jeg gjort nok? Hvordan måler man, om en person er velintegreret? Og hvem har retten til definere det? Er det overhovedet nødvendigt at være dansker, for at man kan blive en integreret del af samfundet og en god borger i Danmark?

Spørgsmålene er til evig debat – desværre ender den ofte med at gøre mere skade end gavn for integrationen.

Ondt i maven

I øjeblikket går mange indvandrere og flygtninge rundt med ondt i maven. Det gør vi, hver gang der er et valg på vej. Vi tænker: Hvad nu? Hvad mon de finder på denne gang for at skaffe flere stemmer til deres partier? Vi er vant til, at de kommer op med noget, der splitter, udstiller og udskammer. At de opfinder problemer, som ikke er der, i stedet for at løse dem, som vitterligt spænder ben for integrationen.

Det er Inger Støjbergs (V) teenageagtige provokation med at bruge en Muhammed-tegning som baggrundskærm på sin iPad et godt eksempel på. Hendes måde at misforstå og misbruge ytringsfriheden for egen vindings skyld minder mig om islamisters misbrug af Koranen.

Støjberg glemmer tilsyneladende, at hun er udlændinge- og integrationsminister. Hvis hun ville gøre noget for integrationen, skulle hun da have Nadia Nadim som baggrundbillede for at inspirere indvandrerpiger.

Socialdemokratiet gør gerne Støjberg kunsten efter. Partiet vil stoppe udbetalingen af kontanthjælp til kvinder i burka. Der er ca. 150 kvinder, som bærer burka i Danmark. Og vi ved ikke, hvor mange af dem, der er på kontakthjælp. Desuden findes der allerede regler, der kan fratage borgere overførsler, hvis de antages ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men Socialdemokratiet bruger alligevel sin taletid på sagen.

Måske skulle Socialdemokratiet i stedet bruge sin tid på at forstå, hvorfor nogle af dets byrådsmedlemmer med tyrkiske rødder ifølge artikler i Zetland er mere ’loyal to Erdogan’ end over for de demokratiske værdier, som Danmark står for.

Bliver aldrig socialt kristne

Alt i alt er integrationsdebatten en misbrugt debat, der ikke løser, men skaber problemer. Den foregiver at handle om værdier – Støjberg siger, at hun taler om ytringsfrihed; Socialdemokraterne, at de taler om frisind og ligestilling mellem kønnene.

Men reelt diskuterer begge parter udelukkende integration og udfordringer ved indvandring ud fra indvandrernes etniske og kulturelle baggrund samt deres religiøse identitet. Forhold som er vanskelige at lave om på. Etnicitet klæber til kroppen, og muslimer i Danmark bliver aldrig socialt kristne, og de kommer aldrig til at dyrke kristne værdier, som var de deres egne.

Tværtimod er islam nu Danmarks mest praktiserede og næststørste religion. Muslimer i Danmark dyrker deres religiøse værdier mere, end kristne danskere gør. Så hvorfor forvente, at de skal begynde at dyrke nogle værdier, som danskerne selv er ved at lade gå i glemmebogen?

Man kan sagtens være muslim og praktisere sin religion og samtidig have respekt for danske værdier og demokratiske normer. I integrationens navn må vi kræve respekt for andres religion og skikke; ikke at man selv lever efter dem.

Nationalstaten er væk

Den største fejl i indvandrerdebatten er, at den er nationalistisk og etnisk orienteret og har til hensigt at fremme et Danmark for danskere. Måske var Danmark engang kun for danskere, men det er for længst fortid. I dag er Danmark er en lille landsby i en globaliseret verden, hvor forskelligheder er tvunget til at leve sammen. Derfor giver højrefløjens nostalgi og drømme om at få det gamle Danmark tilbage ikke længere mening.

Danmark er ikke længere en nationalstat. Vi har i dag en del danskere med muslimsk baggrund, som er gode borgere og bidrager til Danmarks udvikling. De er faktisk medejere af Danmark sammen med de etniske danskere. Men de bliver hurtigt fanget i en klemme, når vi tillader grupperinger som Loyal to Familia at sætte dagsordenen for integrationsdebatten. Risikoen er, at de vender ryggen til demokratiske værdier og føler sig tvunget til at være loyale over for værdierne i deres oprindelseslande. Når du bliver ved med at blive betegnet som fremmed, så bliver du fremmed. Du ender med at være ’Loyal to Erdogan’.

Bæredygtig integration

Danmark har brug for at forsvare sine værdier – det indebærer værdien om at hjælpe mennesker i nød. Det kan vi ikke gøre, hvis vi stopper tilstrømningen til landet. Derudover har vi brug for arbejdskraft, og det fordrer i sige selv en fortsat indvandring.

Derfor er det afgørende, at vi skaber en bæredygtig integrationsmodel, så mennesker, der kommer til Danmark, kan blive gode medborgere, uanset hvad de har med i bagagen.

Vi er nødt til at indse, at der vil komme mennesker hertil, som ikke ligner os. Nogle af dem vil give os store udfordringer, fordi de er krigsofre, traumatiserede, dårligt uddannede og ukvalificerede til arbejdsmarkedet. Men vi kan lige så godt indse, at de kloge japanere og amerikanere ikke kommer til at søge asyl i Danmark. Derfor har vi brug for et nyt udgangspunkt, som matcher den globale udvikling og de lokale udfordringer, vi til daglig kæmper med.

Integrationen skal selvfølgelig ikke alene være afhængig af den enkelte indvandrers evne til at tilpasse sig i samfundet. Der skal være en del krav og betingelser, som skal opfyldes uanset hvad. Men man skal også huske, at der er forskellige måder at være integreret på.

Derfor skal vi passe på, at indvandrere ikke mødes af et krav om at blive en del af en unik dansk etnisk kultur – det krav vil være umulige at honorere. I stedet skal der være klare krav om, at alle bliver en del af det moderne civiliserede samfund. At alle beskæftiger sig med og engagerer sig i deres nye land, og at engagementet rækker ud over en selv og ens nærmeste.

Vi er nødt til at udvikle en ny form for tilhørsforhold og måske en form for medborgerskab, hvori politiske, religiøse, seksuelle, etniske og kulturelle præferencer er nedtonet, men viljen til at udfolde sig som en ligeværdig medborger i et demokratisk samfund er fremhævet. Gør vi det, vil alle have lige muligheder. Det vil give alle nytilkomne en følelse af, at de har ret og pligt til at være med til at udvikle det samfund, de er en del af. At deres engagement betyder noget, og at vi forventer, at de bruger det til at skabe og præge samfundet. Det vil også give en oplevelse af, at de ikke har brug for at være loyale over for bestemte ideologier eller grupperinger, fordi de har mulighed for selv at skabe deres egen fremtid.

Efter 20 år i Danmark vil jeg nu helst være fri for at være loyal over for gruppen af indvandrere. Jeg drømmer om at være fri for hele tiden at skulle gå i selvforsvar og forsvare dem, som ligner mig. Jeg vil gerne nøjes med at være loyal to Denmark! Når jeg engagerer mig til Danmarks bedste og møder andres engagement med respekt, selv om deres holdninger adskiller sig fra mine, kan vi så ikke blive enige om, at det er godt nok til en plads i fællesskabet?

Mustafa Kemal Topal er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Mads Berg
  • Esben Lykke
  • Christian Mondrup
  • Espen Bøgh
  • Martin E. Haastrup
  • Thomas Olsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Annika Hermansen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Jørgen Wassmann
  • Nils Sørensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Hans Larsen
  • Britta B.
  • Christel Gruner-Olesen
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Mads Berg, Esben Lykke, Christian Mondrup, Espen Bøgh, Martin E. Haastrup, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Annika Hermansen, Bo Stefan Nielsen, Jørgen Wassmann, Nils Sørensen, Kristen Carsten Munk, Hans Larsen, Britta B., Christel Gruner-Olesen, Ervin Lazar og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

kære Topal - økonomer påstår at der bliver mangel på arbejdskraft - så vi bliver glade for alle jer.DKs fødselsrate er ca 1,8 og vi bliver altfor mange gamle. Jeg forstår dig godt - jeg er selv kommet til DK 4 år gammel 1934. Mine forældre måtte flygte fra Nuernberg.Vi talte tysk hjemme - så jeg fik foræret et accentfri tysk.Alle de indvandrere gennem århundreder har altid været til gavn for DK. Besøg det jødiske museum eller det polske i Maribo. Jeg har haft det lettere - jeg er ikke muslim.Verden er ved at blive globaliseret og som professor Villerslev siger - det sker bedst med sex. Iøvrigt mener jeg at der er større forskel mellem en dansker med en lavere uddannelse og en med en højere - end 2 højtuddannede.Jeg har som født tysker og med familie i Tyskland selvfølgelig et andet forhold end en såkaldt etnisk dansker og det er jeg glad for.
med fredelig hilsen Peter Henning fredsvagt Chr-borg Helsingør

Henrik Okkels, Eva Schwanenflügel, Britta B. og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Men reelt diskuterer begge parter udelukkende integration og udfordringer ved indvandring ud fra indvandrernes etniske og kulturelle baggrund samt deres religiøse identitet. Forhold som er vanskelige at lave om på. Etnicitet klæber til kroppen, og muslimer i Danmark bliver aldrig socialt kristne, og de kommer aldrig til at dyrke kristne værdier, som var de deres egne.

Tak for et udmærket indlæg, som jeg i det væsentlige påskønner. Dog stryger flere passager mig voldsomt mod hårene, ikke mindst den ovenfor citerede.

For mens et individs 'etniske og kulturelle baggrund' ganske rigtigt ikke står til at ændre, gælder det samme så i forhold til et individs 'religiøse identitet'? Hvordan skal dét begreb overhovedet forstås? Det var nok en diskussion værd, frem for blot et selvfølgeligt skuldertræk?

Og hvilke 'kristne værdier' er det helt præcist, som muslimer ifølge Mustafa Topal aldrig(!) kommer til at 'dyrke'? Et afgørende spørgsmål, skulle man mene, tekstens grundlæggende budskab taget i betragtning?

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Janus Agerbo, Britta B. og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kan "vi" så ikke også få fremlagt hvad specielt det er for nogle danske værdier "vi" har?
Jeg kan kun se flaget og sproget som RENT dansk - men så er jeg måske heller ikke integreret og hvor mange danskere er ren danske og skal det være en værdi - hvis ja så er "vort" kongehus det mindst danske i Danmark.

Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Niels Bent Johansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

" Alt i alt er integrationsdebatten en misbrugt debat, der ikke løser, men skaber problemer. "

Jamen - så må det jo gå rigtigt godt i Sverige.

@Niels Astrup
Integrationsdebatten gør hverken godt eller skidt for de reelle problemer . Den skaber illusionen om splid og forvisker nuancerne i medierne.
Efterhånden kræves der mere af muslimske indvandrere og efterkommere end hvad der kræves af etnisk danskere. Ikke nok med hvad der er oven på muslimers hoveder, men også hvad er inde i.

Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over at der er nogen med eksotiske navne som ikke helt kan finde ud af hvordan filan man skal integrere sig. Forfatterens ( som synes at være en ganske alm. medborger i DK), spiller op med, om det er gris til jul, og den slags trivialiteter.
Det er mere interessant at undersøge hvorfor Agnetha fra Sverige, Wolfgang fra Tyskland, Allain fra Frankrig, Consuela fra Spanien, Jan, fra Holland, Hershel fra Israel, Bruce fra Australien, Steve fra England osv. ikke har samme intellektuelle og eksistentielle udfordringer vedrørende integration.
hvorfor...?
Er det viljen til at sige, nu er jeg her og nu må jeg yde mit og få det bedste ud af det?
det er let at spille offerkortet - alt for let. tag skeen i den anden hånd og sig til dg selv " jeg vil fanden i sgu helvedet det her!"

Leif Kajberg, Martin Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Det er ikke svært, at definere danskheden. En rigtig dansker er: hvid, identisk med alle andre danskere og kan ikke fordrage alt det der er anderledes eller udenlandsk.

Vi bruger en masse omskrivninger for, at undgå, at sige sandheden direkte og derfor er indvandre og flygtnigedebatten tit tragikomisk.

Sandheden er, at vi er en lille, intolerant og reaktionær stamme.

Henrik Okkels, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Johnny Winther Ronnenberg, Niels Bent Johansen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Jacob Kragh Knudsen

Det virker ret selvmodsigende at erklære nationalstaten død samtidig med at man erklærer sig loyal overfor den. Nationalstaten og nogenlunde ensartede befolkninger med et vist fælles interessegrundlag ser da tvært imod ud til at være det eneste, der kan dæmme op for krige - de stærkes ret over de svages og facilitere fred, stabilitet og en fornuftig økonomi. Hvis nationalstaten ikke er relevant, hvorfor erklærer forfatteren så ikke sin loyalitet til FN, Amnesty International eller en anden interesseorganisation eller et andet fællesskab uden et reelt territorium og dermed reel magt og selvbestemmelse samt mulighed for at beskytte sine medlemmer. Hvorfor i det hele taget bo i Danmark, hvis det er meningen at landet skal opløses og ikke har nogen betydning. Det hænger ikke sammen.

Kim Houmøller

Som min Iranske frisør siger. Vi er blevet oversvømmet af indvandrere fra Muslimske lande pga. den rundhåndede uddeling af førtidspension samt bistandshjælp. Sæt et krav om selvforsørgelse, hvilket virker rimeligt. Tro mig - det kommer til at ske!

Bjørn Pedersen

"Derfor skal vi passe på, at indvandrere ikke mødes af et krav om at blive en del af en unik dansk etnisk kultur – det krav vil være umulige at honorere. I stedet skal der være klare krav om, at alle bliver en del af det moderne civiliserede samfund."

Der opstilles her et kunstigt modsætningsforhold mellem "dansk etnisk kultur" og hvad end det "moderne civiliserede samfund" så måtte være.

Etnicitet er et stammeforhold. Jeg ser politikere med indvandrerbaggrund såsom Naser Khader, Özlem Cekic, Manu Sareen som del af min danske stamme, fordi de i mine øjne har vist at de bekymrer sig om og vil være en del af bevarelsen af vores samfunds værdier. De kan have flere etniciteter, men den der styrer deres liv, den kultur de sætter først skal naturligvis være en dansk.

Alle vestlige lande er lande med demokrati og frihedsrettigheder, i forskellig grad. Det er der intet særegent ved, intet kulturelt ved. Så at argumentere for at vi skal acceptere alle mennesker, uanset deres forskelle og uanset hvilken effekt disse forskelle måtte have på vores samfunde, på baggrund af en diffus ide om, at "globaliseringen" skulle betyde at vi ikke må stille kulturelle krav til indvandrere.

Vi er nødt til at udvikle en ny form for tilhørsforhold og måske en form for medborgerskab, hvori politiske, religiøse, seksuelle, etniske og kulturelle præferencer er nedtonet, men viljen til at udfolde sig som en ligeværdig medborger i et demokratisk samfund er fremhævet.

Der er absolut ingen grund til at udvikle en sådan ny form for tilhørsforhold bare for at tilfredsstille dig. Vi har, eller bør have, en moralsk forpligtelse til at sikre at du bliver integreret ind i vores samfund, at du bliver en del af os. Men ikke at vi gør Danmark til en amerikanerkopi i forhold til vores kultur.

Der er altså allerede et land, der perfekt passer på dit ideal: USA. Hvis du hader nationalstaten som koncept så meget - hvad jeg ikke er overbevist om at du gør, da du jo åbenbart sætter stor pris på din egen etnicitets bevarelse, er USA vist dit bedste bud.

Bo Sand
Jeg blev meget glad for Mustafa Tomals kronik. Han gør opmærksom på den situation mange fremmede står i. De er kommet til Danmark af forskellige grunde. De har stort set gjort hvad man ønskede af dem. De uddanner sig. Se bare navnene på mange af de fremragende indlæg Information bringer. De lærer dansk. De arbejder. Hvad mere kan man forlange af mennesker der kommer fra en kultur, som på mange måder er anderledes end vor. Det er en kendsgerning at mange fremmede klarer sig ganske godt. Det er kendsgerninger der glemmes i den fremmefjendske debat.
Det er fuldstændigt tåbeligt at stille krav til dem som selv indfødte danskere kan have svært ved at forstå eller leve op til.
Jeg er ked af, at Ole Brockdorff hælder benzin på et bål, som vi alle burde forsøge at slukke.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Katrine Damm, Dorte Sørensen, Bo Stefan Nielsen, Annika Hermansen, Johnny Winther Ronnenberg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Tak for dine refleksioner Mustafa! For mig at se, så er det, det bedste vi kan gøre; bruge vores hjerner til at tænke over tingenes tilstand og forhåbentligt den vej igennem opnå en større indsigt i hinandens liv og dermed blive bedre til at leve sammen - uafhængige af kulturelle og religiøse baggrunde! Du har gjort mere end rigeligt, ligesom alle andre mennesker der bliver sat i denne verden ... Vi er så ringe til at passe på hinanden og vi glemmer alt for ofte at vi netop har brug for hinanden, hvis vi skal lykkedes med at få et godt liv! Tak!

Else Marie Arevad

John Rohde Jensen, du skriver: Sandheden er, at vi er en lille, intolerant og reaktionær stamme. Ja, vi har været et usædvanligt homogent folk, men jeg synes nu ikke, at vi alle sammen er intolerante og reaktionære. Hvad med alle venligboerne?

Danmark har aldrig været "for danskere" - Danmark er vokset via indvandring helt fra den tid, hvor landet ikke engang havde et navn.
Jeg er meget enig med dit i det katastrofale i den nationalistiske propaganda; det er et en hadspredende kultur, den dyrker og det gavner absolut kun kældremenneskerne, der tager næring af had.
Jeg skal overholde landets lov, det samme skal du, og så er det faktisk ikke sværere.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Mathiasen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Kære Mustafa.
Og kære indvandrere.

Det er så uendelig ligegyldigt, hvilken etnicitet, kulturbaggrund og religiøs kreds, I kommer fra og identificerer jer med. Det lyder banalt, og det er det sgu også: Hvad der tæller er, hvordan vi opfører os overfor hinanden. Og at vi overkommer splittelsen, som er blevet dyrket af de politiske ledere længe nok til at den har fået lov at fylde grotesk meget. Du er ikke alene om at have nået kvalmegrænsen ved det så grusomt mishandlede ord 'integration'. Og du er heller ikke alene om at være tudetræt af danskhedstyrranniet. Selv er jeg opvokset i en ghetto og har haft venner, naboer, kolleger, skolekammerater, studiekammerater, partikammerater og sengekammerater af forskellige farver, baggrunde og livsanskuelser. Om folk stammede fra Thy, Pakistan eller Ankara og om de var socialdemokrater, tyrkiske muslimer eller kurdiske kommunister betød sguda ikke noget. Nogle af os er så priviligerede med den luksus ikke at tilhøre en hetzet minoritet, men tro mig: danskhed - hvad det så end skal forestille at være - betyder uendeligt lidt for de fleste, når hverdagen leves, når regningerne skal betales, når vi oplever livets store vidundere og når vi rammes af nedturene. Vi er...almindelige mennesker.

Og ved I hvad? Jeg vil næsten vædde med, at flertallet af såkaldte "indvandringskritikere" og islamofober simpelthen ikke aner hvad og hvem, det egentlig er, de bruger så sørgeligt megen energi og tid og fælles resurser på at bekæmpe. De kæmper mod...almindelige mennesker. Udover hvad vi ellers hver især identificerer os som. En skønne dag går det jo nok op for os andre hvide majoritetskvajpander, at vores problemer ikke består i flygtninge eller manglende ytringsfrihed og begynder at rette indignationen og vore håb det rette sted hen. Og opdager, at hov! - vi har vi jo brug for hinanden!

"Vi er mange af slagsen
almind'lige mennesker
Vi sidder sgu alle i saksen
Til vi lar vær med at sidde der

Dér sidder sørme Hansen
med sin afbetalingsgæld
Han presser akkorden i vejret
Han knokler sig selv ihjel

Og der sidder lille fru Hansen
Hun pudser hans navneskilt
Når han kommer hjem så sir han
Hva fanden har du bestilt

Og der sidder frøken Jensen
På måsen på et kontor
Hun pudrer løs på næsen
Hun er bange for at den er for stor

Og der har vi tavse Mohamed
Han passer sig selv og sit
For vi kalder ham gæstearbejder
Så han husker han er kun på visit

Og der ligger gamle fru Olsen
I sin mørke lejlighed
Hun blev ikke forstyrret
Hun fik lov at dø i fred

Vi ku være smukke fugle
Der fløj så varmt og så godt"

- Røde Mor

Claus Bødtcher-Hansen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Mustafa Topal

Tak for et godt indlæg om integrationen her i Danmark. Jeg opfatter dit indlæg som en kommentar fra en dansker til andre danskere. Der er ingen grund til at hænge sig i etnicitet hele tiden. Hvis vi alle kunne kigge bagud i vores stamtræ til forfædrene, så er det ikke mange 100% danskere 100% tyskere osv. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan vores stamtræ ser ud i denne sammenhæng. Politikernes trang i Danmark og visse mediers trang til hele tiden at holde etnicitetsgryden i kog kunne være en strategi. Der skal træffes ubehagelige og store beslutninger om vores fremtid udi økonomi. Nogen af disse beslutninger giver ikke begejstrede vælgere. Så vælger de politikere at snakke om andre emner, hvor de ved at det giver " Bonus " i den almindelige befolkning. En sådan afledningsmanøvre handler om at skaffe sig en nyttig syndebuk. Jeg synes den slags spinpolitik her i landet benævnt som " Udlændingedebatten " er en politik, der taler ned til vælgerne og behandler dem som dumme får. Lad dig ikke gå på af, at du føler dig ramt af denne strategi. Lad dem tale fanden et øre af eller spørg de pågældende politikere, hvad vil I konkret gøre for at løse problemerne ? Bemærk hold øje med om de besvarer det spørgsmål. Jeg er selv kommet her til landet som helt lille lidt over 1 år gammel. Hvad bør man gøre, når man vælger at slå sig ned i et andet land. Opføre sig anstændigt vise landet sin anerkendelse og fulde respekt og være nysgerrig på at blive en god samfundsborger. Gør det til en pligt at blive selvforsørgende og få et arbejde ikke noget med at være parkeret på sociale ydelser i evighed. Gør det til et must at lære at tale og skrive dansk, for det er vejen til at blive en dansker. Dyrk din religion i respekt for omgivelserne, så vil de normalt også behandle dig godt. Interesser dig for det samfund du er en del af. Resten det løser sig selv med tiden med den fornødne tålmod og stædighed. Danmark er en af Europas landsby. Vi er et meget homogent land uden de store regionale forskelle. Derfor er det heller ikke underligt, at der bliver udfordringer, når landet modtager mange borgere med en vidt fremmed baggrund. Det har betydning hvor mange flygtninge og indvandrere vi kan modtage om året. Du skriver at nationalstaten er død. Jeg er ikke enig. Kongeriget Danmark er lyslevende. Se vore mange smukke Dannebrogsflag, som vejer fra hus og have i årets løb. Kristendommen. Vi har et samfund, hvor der reelt er en vis adskillelse mellem religion og stat. Med den undtagelse at vores største kirkesamfund Den Danske Folkekirke er finansieret over Kirkeskatten. Det er et af de kendetræk ved Danmark, som jeg holder meget af. Vi er et demokrati og vi har en stat som ikke foreskriver bestemte religiøse forskrifter. Alle mennesker må dyrke den tro de vil eller være ateister blot det sker på en sådan måde, at du ikke gør andre fortræd med din religion eller ateisme. Ligeså med politik. Lad tusinde holdninger blomstre det giver demokratiet liv, men sørg for at debatten er respektfuld og ikke præget af hetz og tilsvining af mennesker med andre synspunkter end ens eget.
Egentligt tænker jeg: Integrationsproblemer, som vi nu kalder dem. De har eksisteret i alle samfund lige siden den dag mennesket opstod på Jorden. Fat mod Mustafa Topal hvad den ene generation ikke når, det opnår den næste generation. Med dit indlæg opfatter jeg Dig som Pæredansk og ikke som en udlænding.

Eva Schwanenflügel

Tak for et godt debatindlæg, Mustafa :-)
Synes du har rigtig gode pointer. 'Danskhedsdiskussionen' hænger også mig langt ud af halsen, og integration handler nu mest af alt om assimilation, at vi alle skal være så ens som muligt. Hvilket rent faktisk slet ikke passer på danskerne, for vi har store forskelle os imellem, og det burde italesættes som en styrke. Som Dorte Sørensen påpeger, har vi egentlig kun sproget og flaget tilfælles, og ikke engang sproget er til at forstå, hvis man havner ved et sønderjysk kagebord, eller besøger Vendsyssel, he he...
Al denne populisme er spin og valgflæsk, og et skalkeskjul for de virkelige problemer, der plager Danmark og resten af verden.
Godt valg d.21 November !

Bo Stefan Nielsen, Katrine Damm, Trond Meiring og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det kunne være rart at vi behandlede alle mennesker her i landet ens.

De her i debatten, der taler om "danskhedstyranni", banale floskler om at "vi jo allesammen er mennesker", som portrætterer danskere som "de hvide", og som betragter det at ville bevare dansk kultur som "racisme", burde vel kalde hr. Topal for nationalist eller racist fordi han gerne vil bevare hans egen nationale identitet og kultur?

@Bo Stefan Nielsen
At respektere ens egen nationale identitet er ikke lig nationalisme, ellers kan vi passende kalde hr. Topal for nationalist.

Det er på ingen måde indvandrere, hvadenten der er muslimske, afrikanske, "sorte" eller "hvide", der truer sammenhængskraften i det danske samfund. Den eneste trussel mod dansk kultur kommer fra USA, eller rettere fra de danskere på alle de politiske fløje, der ser dansk kultur som noget "tilbagestående" og den amerikanske type af immigrations-multikulturalisme som "det moderne" og progressive ideal.

Det er en type af kulturelt mindreværdskompleks, der har ramt alle lande og kultur i årtusinder. Fra da romernes naboer kopierede romersk skik, navne, og mode til man gjorde det samme herhjemme med franske skikke, kultur, mode og låneord.

Jeg tror ikke jeg kunne leve op til Martin Henriksens og ej heller Nhaser Khaders og Støjbergs definition af at være dansk, så venter i spændt forventning på, hvor jeg skal depoteres til.

Børge Rahbech Jensen

Indvandrerdebatten stiller sandelig også krav, som ikke alle indfødte danskere opfylder.

"Skal jeg spise svin og fejre jul, eller skal jeg tro på demokratiet og frihedsrettighederne?"

Nogle danskere er veganere eller bare vegetarer, mens andre enten ikke fejrer jul eller fejrer den på sin egen måde. Mange danskere tror ikke på demokratiet, og frihedsrettigheder accepteres ikke uden forbehold. Det glemmes i den offentlige debat.

"Hendes måde at misforstå og misbruge ytringsfriheden for egen vindings skyld minder mig om islamisters misbrug af Koranen."

Det ville være ligegyldigt, hvis det ikke var, fordi hendes brug af en bestemt tegning blev et stort emne i danske medier, og ingen interesserede sig for, om sagen medførte trusler om terrorangreb.

"Den største fejl i indvandrerdebatten er, at den er nationalistisk og etnisk orienteret og har til hensigt at fremme et Danmark for danskere."

Ikke engang det er jeg helt overbevist om. Den ligner mere en måde at bruge indvandrere med en bestemt religion som begrundelse for opdragelse af den danske befolkning til bestemte normer, som bestemte befolkningsgrupper forstår og kan leve med.

"Derfor skal vi passe på, at indvandrere ikke mødes af et krav om at blive en del af en unik dansk etnisk kultur – det krav vil være umulige at honorere. "

Naturligvis er et sådant krav umuligt at honorere. Der findes og har aldrig eksisteret enunik dansk etnisk kultur. Fx. er jeg førtidspensionist og bor alene i en ejerlejlighed på 45 kvm. med direkte udsyn til en villa ejet af en direktør og hans familie. Faktisk ejer direktøren også indkørslen til ejendommen, jeg bor i.

Børge Rahbech Jensen

Else Marie Arevad:

"Det, man kan og bør sige til indvandrere, er :
1. Lær sproget
2, Uddan dig og tag det arbejde, du kan få
3. Overhold loven.
Så skal man efter min mening ikke forlange mere.
"

Et problem med de tre krav er bare, at punkt 2 og 3 ikke passer til nutidens danske kultur. Danskere, der opfylder punkt 2 og 3, opfattes nemt som henholdsvis morakkere og kedelige.

En anden udfordring er, at det ikke passer til nutidens danske kultur at tage et arbejde, som rangerer lavere end seneste uddannelse. Det er mest udlændinge accepterer, at højtuddannede tager jobs, som ikke kræver særlig uddannelse.

Søren Lystlund

R skriver ikke SL
I et selvvalgt eksil fra mit eget fag, arbejder jeg hver dag med muslimer. Mennesker, som ikke fungerer, forældre, der ikke taler dansk efter 30 år i landet og er så fordringsfulde, at det trodser en hver forstand. Ingen taknemmelighed mærkes, kun krav om ydelser. Ingen er i arbejde, ingen forsørger sig selv. De tager på flere måneders ferie til de lande de er flygtet fra, på bistand. For et år siden ville jeg have været enig med med alle jer, åbne, imødekommende og flinke danskere her på bloggen. Jeg har haft mulighed for at kigge ind i det realistiske indvandersamfund på bistand. Selvfølgelig findes der velfungerende familier, andet ville være en katastrofe. Jeg har undervist muslimer og jeg har haft muslimer ansat. Efter at have stiftet næmere kendskab med muslimer har jeg skiftet holdning og mener, at alle sejl skal sættes til at de generelt fremmedfjendske muslimer bliver sat i arbejde, kvinder som mænd, (de bryder sig grundlæggende ikke om danskere), at de lærer sproget, at de lærer noget om demokrati, at de lærer noget om ligeret, at de lærer at tale ordentligt, at de ikke slår deres børn, at de respekterer vores kristne tro, at de respekterer at vi vil tale om politik og samfundsforhold og ikke kun om næstkommende Ramadan og Eid, at de respekteret det land, der giver dem adgang til vores velfærdsamfund med fri uddannelse, SU, ph.d studier og meget andet, hvor de bliver behandlet ufattelige godt af de offentlige myndigheder.

Jeg vil anbefale denne "udlænding", som har skrevet artiklen og jeg citerer hans ord, " jeg bliver aldrig dansker", at rejse til sit færdrende land og være med til at bygge dette land op, intet mindre. Nu har han fået en ballast med en videregående uddannelse og måske snart færdigt ph.d studie, foræret af arbejdende danskere. Sjovt nok siger han, at han aldrig bliver dansk. Det er han allerede blevet. Det har sneget sig ind på ham, uden at han har kunnet mærke det. Han er blevet assimileret, det vidner hans skriverier om. Denne artikel er de sidste krampetrækninger i kampen mod danskheden. Om ikke andet, så har han taget velfærdsstaten til sig.
Hilsen fra en indvandrer, som føler sig både dansk og nordisk.

Ja, man skal fejre jul. Det har vi gjort før de kristne kom og det vil vi fortsætte med når alle de med abrahamiske religioner atter er taget hjem til mellemøsten

Nils Grøngaard

Tænk hvis vores politikere ville droppe det hysteriske fokus på integration eller nu endda assimilation! En velsignet stilhed, tid til at tænke, og derefter tage hånd om vigtige spørgsmål for samfundet.

Men hov! Måske er der en grund til at politikerne foretrækker at skrige op om integration...

Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@Peter Frost:

Citat:
"Er det viljen til at sige, nu er jeg her og nu må jeg yde mit og få det bedste ud af det?
det er let at spille offerkortet - alt for let. tag skeen i den anden hånd og sig til dg selv " jeg vil fanden i sgu helvedet det her!"" (Citat slut)

"Offerkort" er sådan et dejligt ord, så har man lige smidt ansvaret for alle problemer over på dem som står i suppedasen. Frem for at se lidt på hvem der har bidraget til at skabe problemerne, pilen kunne jo vise sig at pege et ubehageligt sted hen.

Men nej, der findes selvfølgelig ikke etnisk danske unge som synes at livet er svært, som dropper ud af uddannelsessystemet, ikke kan finde en praktikplads, ikke kan få job, drikker for meget, ryger hash, er på stoffer, bliver rockere, får angst, depression og spiseforstyrrelser, begår kriminalitet, etc., etc. Dette helt uden at være udsat for et tæppebombardement af såvel skjult som direkte mistænkeliggørelse og hån, bare fordi ens olde-/bedste-/forældre kommer det forkert sted fra.

Jeg har som underviser på en ungdomsuddannelse mødt mange unge, såvel "etnisk danske" (hvad det så end er) som andre. Sidste sommer gav jeg 12-taller til en syrisk flygtning med kun et par års ophold i DK bag sig, og til en somalisk pige med tørklæde som boede på krisecenter.

Går der virkeligt skår af en "gammeldansker", fordi man viser sådanne mennesker sin dybeste respekt? Eller fordi man tilsvarende udtrykker forståelse for at ikke alle formår at vinde den kamp alene, når de ovenikøbet konstant skal forsvare sig mod krav om at tage afstand fra dette og hint for i det mindste at blive tålt i DK?

Om noget beviser denne debat at der ikke findes "danske værdier", kun en konstant debat om hvilke værdier vi ønsker skal kendetegne vores samfund. For mig er det bl.a. at vi anerkender og hjælper hinanden, og møder forskelle med nysgerrighed. Blandt mennesker med den slags værdier føler jeg mig hjemme, uanset deres hudfarve, religiøsitet, etc. Mens jeg føler mig fremmed blandt dem hvis danskhed er som en krystalvase fra oldemor - evigt uforanderlig og ude af trit med tiden (og arvegrim, fristes jeg til at tilføje).

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Niels Bøjden

"Ja, man skal fejre jul. Det har vi gjort før de kristne kom og det vil vi fortsætte med når alle de med abrahamiske religioner atter er taget hjem til mellemøsten"

Jaså? Og ifølge hvilken lovreligion "skal" man så det? Ikke ifølge landets verdslige lovgivning i hvert fald. (Med mindre det da er detailhandlen, der endelig har fået magt til at styre per dekret) Næ det er da heldigvis min - og dermed også min medborger Mustafa Topals - suveræne ret at vælge julen fra. Den frihed har jeg, som ikke er tilknyttet nogen religion, da også tænkt mig at udøve om et par måneder.

Og hvad menes der mon med "når alle de med abrahamske religioner atter er taget hjem til mellemøsten"? Står Danmark da overfor en udrensning af landets kristne, jøder, muslimer, Jehovas Vidner, Bahai-religionen, rastafari, drusere og mændæere? Under hvilket diktatur mener du, det skal foregå?

Mon ikke det ville være både nemmere, mere bæredygtigt og ikke mindst temmelig meget mindre ekstremistisk med lidt ydmyghed og lidt venlig accept af hinandens livsanskuelser og traditioner, sålænge disse ikke øver vold på andre?

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Elisabeth Houe Hansen

I denne tråd er der særligt en kommentar, som jeg har bidt mærke i: at rejse til sit fædreneland og være med til at bygge dette land op (jf. Søren Lystlund).

Når vi taler flygtninge/indvandrere, handler debatten næsten udelukkende om os selv og vores eget samfund. Men hvad med de samfund, som flygtninge/indvandrere forlader?

Når så mange mennesker forlader fattige lande og regioner, som det har været tilfældet i de sidste årtier, sker der et massivt “brain drain”, som bremser udviklingen i disse områder.

Tendensen med at stærke, veluddannede og arbejdsomme individer fra fattige og krigsramte lande flytter til Vesten er skadelig for deres oprindelseslande.

De fattige og krigsramte lande og regioner har i den grad brug for dygtige og ressourcestærke borgere, for at en gunstig udvikling kan ske der.

Danmarks og andre rige landes vej til demokrati og velfærdssamfund har taget hundredvis af år og har krævet utallige dygtige menneskers hårde slid og kamp. Det gør udvikling.

Derfor er det på høje tid, at Danmark og andre vestlige lande stopper det “brain drain”, som vi i selvgodhedens navn understøtter og i stedet hjælper folk til at blive og kæmpe for at bygge deres egne lande op.

Bo Stefan Nielsen

Bjørn Pedersen:

"@Bo Stefan Nielsen
At respektere ens egen nationale identitet er ikke lig nationalisme"

Jeg ved ikke helt hvorfor denne kommentar er rettet netop til mig, men jeg antager, at du tror, jeg har hævdet dette. Det har jeg ikke hævdet, og jeg ved ikke hvad du mener med dette, så jeg kan heller ikke erklære mig hverken enig eller uenig.

For det første er det uklart, hvad du mener med nationalisme. Der er jo flere konkurrerende definitioner. Der er den nationalkonservative variant, der er autoritær og racistisk. I den variant er 'respekt' udtryk for enten fanatisme eller frygt. Så er der den antikoloniale nationalisme med et emancipatoriske mål. Her er jeg usikker på, om det overhovedet giver mening at tale om 'respekt'. Måske vil man her mere tale om solidaritet? Og så er den ideologi, der påstår at nationen er den primære skaber af gruppers identitet. I den forståelse er det at identificere sig som fx dansker før end man opfatter sig som eksempelvis arbejder/lønmodtager eller som del af en religiøs gruppe vel nationalistisk.

Og national identitet, hvad er det? Og hvordan 'respekterer' man sin egen nationale identitet? Min nationale identitet, hvis noget sådant ellers findes udenfor et bestemt ideologisk tankesæt, må være dansk. Det baserer jeg ikke på en følelse, for jeg føler mig som alt muligt hvoraf dansk kun er en sekundær ting, og iøvrigt ikke noget at vigte sig af, da ingen af som bekendt selv har valgt vores geografiske fødested eller de gener, vi er udstyret med. Jeg baserer det på, at jeg statsborger i Danmark.

Og 'respekt'? Tjoh, det - denne 'min nationale identitet' - kan jeg da sagtens respektere i det omfang, at jeg respekterer gældende lov. Og så håber jeg ellers, at nationalstaten og alle falske forestillinger om skel og fremmedgørelse mellem mennesker en dag vil visne bort og erstattes af globalt broder og søsterskab og solidarisk samarbejde om en bedre verden. Det presserende behov for at tackle de tiltagende klimaforandringer og miljøproblemer og sikre de mange mennesker, der i dette århundrede vil blive tvunget til at migrere, taler endda for, at en sådan fornuft vil kunne nå at brede sig i min levetid.

Som det fremgår bliver de her diskussioner om nationen og national identitet og nationalisme meget hurtigt fyldt af "jeg føler", "jeg tror" og "jeg håber". Så måske skulle vi bare lade hver enkelt være herre over sine følelser og værdier og så istedet begynde at se hinanden som ligeværdige og begynde at bruge tiden og kræfterne på at få løst de virkelige problemer, der ved magthavernes kløgtige brug af nationalisme og del-og-hersk politik bortleder opmærksomheden fra. Rutsjeturen mod den autoritære racisme - undertiden også kendt som højrepopulisme - er allerede ved at tage skræmmende fart. Det er ikke bare en trussel mod demokrati og menneskerettigheder, det er et historisk generationstyveri begået mod vore børn og efterkommere.

Bo Stefan Nielsen

Nostalgi, folkedans og Frilandsmuseet og den slags kan da være helt udmærket interesser. Skrøbelige nationale følelser er derimod hadets og de etniske konflikters tvilling. Det lærte det tyvende århundrede os. Det 21. kommer til at lære os samarbejde. De fleste vil jo nok komme til den erkendelse at alternativet vil være fælles undergang.

Bjørn Pedersen

@Bo Stefan Nielsen
Så beklager jeg stråmanden, Bo. Håber ikke der vil være for mange i nedenstående kommentarfelt. :-P

Når jeg taler om nationalisme, taler jeg om glorificering, romantisering og fetischiseringen af nation identitet. Når jeg taler om respekt for ens nationale identitet, taler jeg om man respekterer at man ikke er en ø, at vi som individer tilhører et solidarisk kulturelt fællesskab vi har arvet fra vores forfædre.

Og jeg er meget skeptisk overfor det du ser som et fremtidigt ideal. For hvis værdier, hvis idealer , hvis kultur skulle i din ideelle fremtid danne grobunden for dette såkaldt "globale" fællesskab? Hvilken form skal det tage? Jeg ser dit ideal som en form for kulturimperialisme. Man kan ikke være solidarisk med andre kulturer, hvis man ønsker at skabe at erstatte dem med et gråt, "global" - i realiteten vestligt - fællesskabsideal.

Jeg er dog 100% enig i, at den lurende globale miljøkatastrofe, global forurening, og krige, fordrer mere samarbejde og mere inter-kulturel og international forståelse. Men det ser jeg netop som det modsatte at det "globale broder og søstersskab" du ser ud til at advokere for. Det er romantisering, fetischering og glorificering af "det globale" som et ideal, på samme måde som nationalister idealiserer og glorificerer det nationale. Det 20. årh har forhåbentligt også lært os at dén slags utopi fører til ufred, folkemord og tyranni.

Og naturligvis handler national identitet, eller global identitet for den sags skyld, om hvad man føler og ikke noget der på nogen måder er videnskabeligt. Sådan skulle det jo helst også være, da mennesker ikke bør være robotter. Højrepopulisme er bestemt en demokratisk trussel, men den vokser ikke i et vakuum.

I USA vokser den fordi Demokraterne i årevis har støttet en udnyttelse af både legale og illegale gæstearbejdere, der kan arbejde for lønninger ingen amerikanere ville kunne brødføde deres familie for. Når arbejderklassen protesterer, tilsvines og latterliggøres de af en arrogant overklasse som laverestående racister. Når en overklasse uden forståelse for de fattigste i samfundet, lader hånt om underklassen, er revolution aldrig særligt overraskende. At revolutionen så blev højrepopulistisk, skyldes at venstrefløjen - både i USA og Europa - er blevet alt for socioøkonomisk isoleret fra dem, der i sin tid var deres kernevælgere.

Søren Lystlund

R skriver ikke SL
Integration handler ikke om folkedans, det handler om identitet. Danmark/danskere har en helt særlig identitet og det gælder næsten alle danskere, selv om størstedelen af deltagerne her forsværger, at det er tilfældet. Jeg følte mig taget godt imod og følte mig velkommen, da je kom til landet. Der er dog altid noget, som er særligt ved en nation. Et af de første indtryk jeg som indvandrer fik af danskere er, at danskerne er konfliktsky. De vil heldst holde fred og alt godt for det. Jeg glemmer aldrig en episode på mit uddannelsessted. Hele holdet på denne videregående uddannelse brokkede sig over en lærer. Vi blev enige om, at tale med læreren om vedkommendes manglende indsats. Vi tog et møde med læreren og lige pludselig står jeg med mit dårlige dansk, helt alene og ytrer mig om problemet. Jeg så mig omkring og ingen så ud til at have noget at klage over. Det så ud til, at jeg var den eneste, der havde noget at klage over. En anden ting, der kan nævnes, er den flittige demokratiske samtale. Som indvandrer har man fornemmelsen af, at der ikke kan hænges en toiletrulleholder op på et toilet på f.eks en skole, uden at der er en bred konsensus omkring placeringen. Alle skal helst ytre sig om placeringen. Det vil sige, følelsen af at være med til at bestemme er meget vigtig i DK. Det tredie som jeg bed mærke i var planlægning af fritid. Alle rendte rundt med en kalender, hvor man måtte indskrives, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at komme i kontakt med nogen. Som indvandrer føler man sig ikke nødvendigvis en del af det land man kommer til, før end efter mange år.

Den største forhindring i at blive integreret ligger i ens egen usikkerhed af ikke at høre til.

DF repræsenterer en angst for alt, der er anderledes. De er heller ikke ene om den følelse. Globaliseringen skræmmer mange. Deres verdensbillede roterer tilsyneladende rundt om et meget enkelt livsbillede fæskesteg, fadøl og flag. Jeg var selv 19 år da jeg først smagte svinekød. DF har været med til at skabe en fjendtlig stemning omkring indvandrere og især muslimer.

Men vi kan ikke nægte, at integrationen er mislykkedes flere steder. Som indvanderer er det nemt, altid at lægge ansvaret for egen ulykke udenfor sig selv, men det nytter ikke noget. Ingen kan ændre sit liv, uden selv at tage ansvar for eget liv. Vi hjælper ikke indvandrere med at have ondt af dem. Alle har noget at byde ind med. Hvis ingen stiller krav til en, er man ikke del af noget. Hvis man ikke lærer sproget, forstår man heller ikke sociale reaktioner og adfærd. Misforståelser opstår i kølvandet på manglende sproglig indsigt. Kulturen ligger også i sproget.

Artiklens forfatter er tydeligvis integreret og ligefrem assimiliseret. Hans "brok" er helt i tråd med danske unges adfærd. Måske ligner tyrkere og danskere bare hinanden.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvorfor indvandrere og flygtninge ikke må udtale sig kritisk om "værtslandet". Det er igennem kritik at vi bliver klogere på os selv og hvorfor vi gør som vi gør.

I det her tilfælde forstår jeg godt desperationen over ikke at føle at man hører til, selv om man gør sit bedste for netop at høre til.

Det burde give anledning til at danskere stillede sig selv spørgsmålet, stiller vi de rigtige krav og af de rigtige grunde?

Men kommentar sporet er fyldt med "rejs hjem" retorik i stedet for forståelse af, at det kan være svært at føle, at man ikke hører til og det vel lige netop det der gør det svært, at føle at man hører til.

Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@Johnny Winther Ronnenberg:

Helt enig! Lige præcis det er det virkeligt tragiske i debatten: Den har et element af selvopfyldende profeti. Hvis man konstant møder fordømmelse og krav om at tage afstand fra ting eller gå ekstra langt for at demonstrere at man er en "god dansker", kan det nemt få folk til at vende samfundet ryggen og danne parallelsamfund. Dette så meget mere hvis man i forvejen har det svært fx socialt, identitetsmæssigt og sprogligt.

Jeg savner at vi i debatten besinder os på at vi alle har en interesse i at integrationen lykkes og at det derfor også giver mening at vi alle bidrager konstruktivt frem for at læne os hånligt tilbage med armene over kors og fordømme indvandrere og flygtninge. Lad os dog for h..... se hvad vi kan lære om os selv og verden ved at gå i dialog med vores nye medmennesker.

Det vil også bryde det paradoks, at de højtråbende selverklærede forsvarere for danske værdier som demokrati og tolerance griber til intolerance og tvang for at nå deres mål. Enten indser de ikke at de dermed hælder barnet ud med badevandet, eller også er det løgn når de hævder at forsvare demokratiske værdier.

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@R:

Du har selvfølgelig ret i at der findes en særlig dansk mentalitet. Hvis man tager et smut til Sverige eller Tyskland mærker man tydeligt forskellen, så ja, der findes en "danskhed" som jo må være båret af nogle værdier. Nogle af dem holder jeg af - det jordbundne, uhøjtidelige og demokratiske - omvendt kan jeg også fx misunde svenskerne deres anstændighed og konsekvens.

Der er bare det problem, at vi jo også er individer med forskellige holdninger til mange ting, så forskellige at nogle danskere falder udenfor den "danskhed" som vi lige er blevet enige om findes. En danskhed som desuden ændrer sig hele tiden.

Men den vel nok vigtigste grund til at jeg har det så svært med at tale om danskhed og danske værdier er at jeg nærmest føler min danskhed voldtaget af DF og kumpaner, som netop prøver at gøre den til alt det som den IKKE er: Entydig og statisk. Nå ja, og så selvfølgelig med værdier som i bedste fald lader mig lunken, i værste fald giver et uønsket gensyn med det sidste jeg har spist.

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Jeg må jo give Bjørn Pedersen, at hans syn på nationalisme og "respekt for egen national identitet" har sejret brutalt op gennem de sidste par årtier.

Det er jo skudt langt forbi at kalde det kulturimperialisme at ville erstatte isolationistisk og navlebeskuende "os først"- ideologi med al dens militante grænselogik og fokus på skel mellem mennesker med en international/global åbenhed, humanisme og kærlighed til alle mennesker uanset alle de ydre lag og forklædninger. En sådan udvikling er tværtimod en forudsætning for at vi som civilisation (og art?) kan styre nogenlunde sikkert i havn gennem det indeværende og det kommende århundredes enorme 'pay back', en rasende moder Jord vil ramme os med. Dét er respekt for mennesker.

Og mht. den så omdiskuterede "danskhed". Findes den overhovedet? Uanset hvad var det noget sjovere at kalde sig dansker, når man rejste ud i verden frem til halvfemserne. Men så blev Danmark en krigsførende nation 1998. Tre år efter kom et flertal af neoliberalister og nationalister til magten, og siden har den stået på nationalromantik, aggressiv militarisme og stadig mere fremmedhad og splittende syndebukkepolitik.

Jeg faldt over dette læserbrev fra en herboende tibetansk Lama, der i 1998 undrer sig dybt over hvad det var, der var ved at ske med den fredselskende og åbne nation, han kendte. Det citerede skudsmål af 'danskheden' er vel det nogenlunde stikmodsatte af dens varmeste fortalere på magten og i mediedebatten disse år...:

"Jeg er tibetaner og har boet i Danmark i 22 år, og i disse år har jeg oplevet, at danskerne gang på gang bruger deres varme hjerter og deres overskud til at hjælpe andre mennesker og folkeslag, og jeg har set deres længsel efter fred i verden. Denne mentalitet respekterer jeg meget højt.
Jeg har ikke oplevet en krigsmentalitet hos danskerne, og ude i verden er Danmark kendt for sin generøse bistand."
(- https://www.information.dk/debat/1998/02/set-jeres-laengsel-fred?lst_cntrb)

Bo Stefan Nielsen

Jeg tror, ved nærmere eftersyn, at jeg skylder en rettelse og undskyldning til Bjørn Pedersen. Som skriver:

"Når jeg taler om nationalisme, taler jeg om glorificering, romantisering og fetischiseringen af nation identitet. Når jeg taler om respekt for ens nationale identitet, taler jeg om man respekterer at man ikke er en ø, at vi som individer tilhører et solidarisk kulturelt fællesskab vi har arvet fra vores forfædre."

Jeg havde overset, at BP her opsætter en sondring mellem eget syn på den fremherskende nationalisme hhv. "respekt for ens nationale identitet". Jeg beklager, at jeg fik blandet de to definitioner sammen.

Omend forvekslingen på den anden side vel er forståelig, taget i betragtning, at den mest aggressive nationalisme og - hvad jeg tolker BPs 'respekt for egen nationale identitet' som - den mainstream (eller "bløde") nationalisme i det meste flyder sammen og lapper over hinanden. Hvor DF og de borgerlige partiers DF-lignende asyl- og værdipolitik tegner den første, og Socialdemokratiet og EU-modstander-partierne Folkebevægelsen Mod EU og Junibevægelsen den sidste. Selvom Folkebevægelsen også befolkes af højrefløjsfolk og iøvrigt ofte (men ikke hele tiden) argumenterer ud fra en Maren i kæret-nationalromantik, og selvom S har overtaget det meste af DFs udlændingepolitik og lefler for islamofobien med en national selvtilfredshed som ideologisk bagtæppe. Man må fastholde, at alt ikke er det samme, og at der trods alt er stor forskel på hvad Krarupperne og Mette Frederiksen vil, selvom de stadig oftere ender på samme side i Folketingets lovgivning og i skabelsen af et "dem og os", som kun de hårdeste nationalister kan bruge til noget.

Men som sagt, beklager at jeg fik blandet tingene helt og aldeles sammen, Bjørn. 1-1 i stråmænd ;-)

"Står Danmark da overfor en udrensning af landets kristne, jøder, muslimer, Jehovas Vidner, Bahai-religionen, rastafari, drusere og mændæere? "

Nej da. Jeg forventer at de forlader landet frivilligt.