Kronik

Dansk er et ugæstfrit sprog

Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
Buthaina Shaheens appel til etniske danskere er, at de skal være tålmodige med folk, der taler med accent og ikke siger danske udtryk nøjagtigt, som de selv ville sige dem.

Buthaina Shaheens appel til etniske danskere er, at de skal være tålmodige med folk, der taler med accent og ikke siger danske udtryk nøjagtigt, som de selv ville sige dem.

Sigrid Nygaard

18. oktober 2017

Da jeg kom til Danmark fra Syrien i slutningen af 2007, var det første, jeg stræbte efter, at lære dansk. Så jeg meldte mig til et intensivt danskkursus. Halvandet år senere havde jeg afsluttet alle niveauer.

Mine danske venner sagde, at jeg var »Dansk Folkepartis drøm«. Men for at være helt ærlig har jeg aldrig tænkt, at dansk er et svært sprog. Sammenlignet med arabisk, tysk eller italiensk er grammatikken simpel. Måske er udtalen lidt speciel, ikke mindst vokalerne y, u, ø, o og å, men det er muligt at lære sig. Så jeg køber det ikke, når danskere siger, at det danske sprog er så svært. For det er ikke sproget, der er en udfordring.

Det er til gengæld svært, at danskere ikke er vant til at høre dansk med accent. De er heller ikke vant til, at dem, der lærer dansk, ikke bruger samme udtryk, som danskere gør. På den måde er dansk et ugæstfrit sprog – et udtryk, der kommer fra den iransk-svenske antropolog Shahram Khosravi. Han argumenterer for, at engelsk er et hospitable language, hvor det er muligt at tale på forskellige måder, men stadig blive forstået. På svensk (eller dansk), derimod, forstår folk ikke, hvad du siger, hvis du laver småfejl.

Jeg taler af erfaring. Når jeg taler dansk, er det nemlig med accent, og det har resulteret i mange interessante sproglige oplevelser med danskere. Jeg har oplevet ikke at blive taget seriøst, at blive behandlet som en andenrangsborger og endda at få et svar tilbage på engelsk.

Et godt eksempel på det med at blive behandlet som en andenrangsborger har jeg fra mit tidligere arbejde i Røde Kors, hvor jeg arbejdede fuldtid som aktiveringsmedarbejder. En dag blev jeg antastet af en kollega fra en anden afdeling, som troede, jeg var køkkenansat og bad mig om at lave kaffe. Det fik mig til at konkludere, at selv mine kollegaer i Røde Kors, som er vant til at arbejde i et internationalt miljø, åbenbart ikke har vænnet sig til, at fagligt ansatte kan være brune og tale med accent.

Når jeg får et svar tilbage på engelsk, er det ofte i kulturmøder med danskere, når jeg er ude at spise. Jeg har mange gange bestilt en drink på dansk, hvorefter tjeneren har svaret mig tilbage på engelsk. Da jeg en dag endelig besluttede mig for ikke bare at blive irriteret, men i stedet at spørge en tjener ind til, hvorfor han talte engelsk til mig, lød svaret, at han troede, at jeg talte engelsk til ham, og at han havde overhørt, at jeg talte engelsk med dem, jeg sad sammen med.

Omvendt føltes det i løbet af mine første år i Danmark også nedslående, når danskere blev ved med at tale dansk i stedet for engelsk, når jeg var til stede og ikke kunne følge med.

Dengang ’interagerede’ jeg mest med danskere i middagssammenhænge eller ved at gå ud og drikke en øl. I disse situationer oplevede jeg, at mange danskere elsker deres sprog, og at de bliver ved med at tale dansk, selv om de let kunne have kommunikeret på engelsk for min skyld. På sådanne aftener overhørte jeg lange samtaler på dansk, mens jeg blot tav stille. Til sidst ville jeg så give lyd på engelsk for at markere mig selv. Så skiftede folk til engelsk. Men det er jo træls at bede folk om det hele tiden.

Derfor håber jeg, at danskere vil blive bedre til at spørge, hvilket sprog en nytilkommen foretrækker at tale – engelsk eller dansk? Det er nemlig provokende, at dansktalende svarer tilbage på engelsk, når en nytilkommen gerne vil øve sig. Og det er lige så provokerende at blive ved med at tale på dansk, når man som ny dansker er ude for at ’integrere sig’.

Oversat fra dansk til dansk

I Danmark er der et massivt pres på udlændinge for at de skal lære dansk – og det er, uanset hvilken hudfarve de har. Presset kommer ikke blot fra politikere, men også fra befolkningen. Jeg hører ofte folk omkring mig sige, at det er vigtigt at lære dansk. Men når det så kommer til stykket, har mange af dem desværre ikke engang tålmodigheden til at tale med en nytilkommen udlænding på dansk, så han eller hun kan øve sig.

I vuggestuer og børnehaver får pædagogerne at vide, at de skal tale dansk med alle børn og især have fokus på de børn, som ikke har etnisk danske forældre. Men mine studier i kultur- og sprogmødestudier har lært mig andre teoretiske indfaldsvinkler, blandt andet at flersprogede børn med flerkulturel baggrund skal anerkendes for deres sprog, hvis de skal kunne fungere godt i samfundet. Med det i baghovedet taler jeg altid arabisk til min femårige søn, også i børnehaven, men han vil ikke svare igen på arabisk. Det er pinligt, synes han.

Min anden søn, som går i folkeskole, bryder sig heller ikke om, at jeg taler arabisk med ham foran kammeraterne. Til gengæld er det okay, hvis jeg taler engelsk til ham. Men hvorfor er det egentlig pinligt at tale arabisk og ikke engelsk, tænker jeg for mig selv. Måske fordi man lærer engelsk i skolen, mens arabisk og arabisktalende ikke bliver omtalt som en ressource. Så jeg prøver at overbevise mine sønner om, at det er sejt at tale flere sprog. Og især arabisk, som tales af 450 millioner mennesker verden over.

Alle danskere kan blive enige om, at de, der flytter til Danmark, skal lære dansk, så de kan integrere sig og klare sig i samfundet. Gang på gang hører vi om indvandrere, der har været i Danmark i årevis, men som stadig ikke taler dansk. Et eksempel, der ofte trækkes på, er kvinder med arabisk baggrund, der kom hertil som flygtninge i 1980’erne.

Men da jeg i et år arbejdede med netop denne slags kvinder, gik det op for mig, at de sagtens kan kommunikere på dansk. Desværre hører de bare alt for ofte fra omverdenen, at de ikke kan. Og når de hører det igen og igen, ja så bliver de overbeviste om, at de faktisk ikke kan.

Ja, de taler med accent og laver fejl. Men de skal anerkendes alligevel, ellers løser vi ikke integrationsproblemerne. Man løser problemet ved at være åben som kommunalansat eller borger der, hvor kvinderne oplever kulturmødet med Danmark.

For eksempel kan en lærer eller pædagog bruge lidt tid på at prøve at forstå en kvinde med anden etnisk baggrund i stedet for at ringe efter en tolk. Jeg oplevede engang, da jeg var indkaldt på en skole til at tolke for en forælder med arabisk baggrund, at jeg forstod hans dansk, mens pædagogen ikke forstod det og spurgte mig om oversættelse. Så måtte jeg oversætte – fra dansk til dansk.

Min appel til etniske danskere er derfor, at de skal være tålmodige med folk, der taler med accent og ikke siger danske udtryk nøjagtigt, som de selv ville sige dem.

Selv om man taler med accent og er brun, betyder det ikke, at man ikke har en videregående uddannelse.

Når en nyankommet er i selskab med flere danskere, bør man spørge vedkommende, hvilket sprog han eller hun foretrækker.

Lad være med at have en forestilling om, at arabiske kvinder, der har boet over 24 år i Danmark, ikke kan dansk. Det kan være, at de har brug for mere tålmodighed og forståelse fra jeres side, selv om jeres job skal udføres effektivt og på kort tid.

Og så til sidst en appel til arabere i Danmark: Vær stolte af at tale arabisk, også selv om det ikke bliver anerkendt som en ressource i børnehaver, folkeskoler og det offentlige rum.

Buthaina Shaheen er cand.soc. i Globale Studier og Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet

Serie

Så tal dog dansk!

Sprog er nøglen til god integration, siger politikerne igen og igen. Uden et godt dansk, ingen adgang til arbejdsmarkedet, kulturen, humoren og det danske fællesskab. Uden et godt dansk, intet statsborgerskab. Hvis man vil Danmark, så skal man tale dansk.

Men vil Danmark en, hvis man taler dansk med accent? Hvordan opleves mødet med det danske sprog? Og hvordan er det at være tosproget familie i Danmark?

Det stiller en række debattører skarpt på i denne debatserie.

Seneste artikler

  • Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

    14. oktober 2017
    Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • Nanna Wulff M.
  • Margit Tang
  • Slettet Bruger
  • Malan Helge
  • Niels Duus Nielsen
  • Niels Bent Johansen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Lars Bo Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Skov
  • Jørgen Wassmann
  • Trond Meiring
  • Nils Sørensen
  • Ervin Lazar
  • Pia Colère Lenau
  • Katrine Damm
David Zennaro, Steffen Gliese, Nanna Wulff M., Margit Tang, Slettet Bruger, Malan Helge, Niels Duus Nielsen, Niels Bent Johansen, Christel Gruner-Olesen, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Jørgen Wassmann, Trond Meiring, Nils Sørensen, Ervin Lazar, Pia Colère Lenau og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Min appel til etniske danskere er derfor, at de skal være tålmodige med folk, der taler med accent og ikke siger danske udtryk nøjagtigt, som de selv ville sige dem." Enig :)

Allan Stampe Kristiansen, Nanna Wulff M., Johnny Hansen, Karsten Lundsby, Malan Helge, Heidi Larsen, Niels Bent Johansen, Povl Jensen, Lars Bo Jensen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Pia Colère Lenau

Det er nu ikke andenrangs dansker at være rengøringsassistent. Som indvandrer kan jeg nikke genkendende til sprogbarrièren . Det er tålmodigheden det gælder og det at lytte . Og det gælder i alle sammenhænge. Men når mange danskere ikke engang kan deres eget sprog er det tankekvækkende at de skælder ud på nydanskere.

Allan Stampe Kristiansen, Nanna Wulff M., Margit Tang, Johnny Hansen, Jan Damskier, Karsten Lundsby, Frank Hansen, Niels Duus Nielsen, Olav Bo Hessellund, Lars Bo Jensen, Jørgen Wassmann og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg synes ærligt talt, at artiklen er udtryk for en høj grad af selvoptagethed. Uanset situationen skal selskabet åbenbart rette ind efter, hvilket sprog forfatteren ønsker at tale.

Bjørn Pedersen, Anne Koed Westergaard, Egon Stich, jens christian jacobsen, Christel Larsen, Peter Bojsen, Flemming Berger, peter hansen, Jørn Andersen, Christian Larsen, Thomas Sahl, Kim Houmøller, Mette Poulsen, Maria Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig, Christian de T.
Men det kan jo være, fordi jeg er selv-selvoptagede eller ikke forstår det
.
Hvordan vil en person af andet udseende end det allermest leverpostejsfarvede opfatte det, hvis enhver samtale ved vedkommdendes ankomst blev afbrudt med et spørgsmål om, hvilket sprog den ikkeleverpostejsfarvede ønskede samtalen skulle foregå på? Det ville blive pænt anstrengende for alle parter. Men ok, jeg er nok også bare for selvoptaget til at se, at den adfærd skulle virke inkluderende.

christian christensen, Egon Stich og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Det er også min erfaring, at folk bliver lige lidt irriteret og lidt mindre imødekommende, når man taler med en lille accent til fremmede, som ellers udmærket forstår hvad man siger og troede, at det lige var så hyggeligt, fordi man ligner en almindelig hvid dansker.
Det er jo ikke fordi man ønsker at tale med accent. Og det er ikke fordi danskere ikke taler med accent på andre sprog, fx på tysk lyder den danske accent helt fjollet. Men jeg tror mange tyskere synes bare det er charmerende og holder endnu mere af danskerne, fordi Danmark stadig har et fantastisk ry i Tyskland på grund af den svundne tids storhed (velfærdsstat, frisind osv.)
Og så staver især yngre danskere som en brækket arm og kan ikke sætte komma.

Steffen Gliese, Egon Stich, Peter Bojsen, Johnny Hansen, Jan Damskier, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg er fuldstændig enig med dig, Lise Lotte Rahbek. Det med, hvilket sprog der skal tales i en given situation, er vel noget man fornemmer, hvis man har en smule social kompetence. Hvad jeg derimod ikke rigtig forstår, er, hvad det her har med leverpostej at gøre. Hvad vil det sige at være "leverpostejfarvet"? Umiddelbart lyder det ikke som en kompliment, men hvis det er en negativ geralisering over en hel befolkning, er vi så ikke ude i noget grimt noget?

jamen dog. Selvfølgelig kræver det tålmodighed for alle, men hvis man har boet i landet i årtier, som Kong Henrik, eller visse grupper iblandt indvandrere og stadig ikke formår at tale sproget ordentligt, så behøver man ikke at være tålmodig mere. Så handler det om viljen til at lære sproget og ikke andet.
heldigvis er de fleste "fremmede" ganske gode til Dansk efter noget tid, og det er da også forventeligt at man er det, hvis man bosætter sig i et land for en længere periode. Det nedbryder også de barrierer der er pga. sproget, og hjælper naturligvis med integrationen.
Begrebet "perker-dansk", som mange 2,3 og 4 gen. indvandrere praktiserer i skolen og i dagligdagen, er komplet til grin.

Dennis Jørgensen, Hans Aagaard og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg blev fornyligt gjort opmærksom på, at de fleste anvendelser af ordet "etnisk" er forkerte. Etnicitet vedrører kultur og ikke sted. Hvis jeg har forstået det ret, betyder det, at er man opvokset i vores kultur, er man etnisk dansker. Også selvom man vedkender sig islam, eller er født i Beirut.
Det bliver det ikke mere simpelt af...

Markerer "perkerdansk" ikke en identitet? Ligesom "niggerengelsk" i USA. Store dele af de amerikanske sorte accepterede f.eks. ikke Whitney Houston, fordi hun talte "pænt".

Lise Lotte Rahbek

Christian de T
Leverpostejsfarvede er min betegnelse for mennesker, der som jeg selv til forveksling ligner en nordbo. De leverpostejsfarvede har en særlig mundstilling (af at tale nordisk/dansk), en kropsholdning som er kulturelt formidlet, når de nærmer sig en forsamling, og en indforstået umiskendelighed uanset deres kulør. Det er skam ikke spor negativt ment, men det er catme svært at formidle. Hvis du selv har oplevet en gruppe mennesker i et udenlandsk shoppingcenter ell. lign., som du er 90% sikker på er dansk- eller nordisktalende og bliver bekræftet i formodningen ved at lytte til deres samtale, så ved du hvad jeg mener. Hvis ikke du kender fænomenet, så kan jeg nok ikke beskrive det nærmere.

Altså, tilbage til udgangspunktet - som det skrives i debatindlægget her foroven: : Hvis en person som har u-leverpostejsfarvet adfærd og attitude, til en almindelig hverdags-oplevelse tilslutter sig samtalende gruppe mennesker, så skal de samtalende stoppe samtalen og spørges, hvilket sprog den sidstankommende ønsker at kommunikere på; - det er sguda en underlig forlangende, som oplægsholderen skriver, der bør indføres. Leverpostejsfarvet, olivengrøn eller polkaprikket underordnet, så vil den adfærd i min verden virke meget ekskluderende.

Anne Koed Westergaard, christian christensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Torben Skov Det er muligt at det er identitet/ kultur betinget, men uanset hvad, så virker det for mig som om at denne variant af den danske språw fælger dem langt hen ad vejen.
det er måske fordi det lyder cool, jeg synes det lyder retarderet.

Man skal være overbærende. Uanset om det gælder hudfarve, accent så er leverpostejfarvede danskere verdensmestre i den andetheds- diskurs, der placerer alle, der stikker lidt ud - i en position, som vi ikke selv definerer - og ikke nødvendigvis er enige i.
Danskere elsker hygge og hader konflikt. Og der findes ikke noget mindre hyggeligt og konfliktfuldt,
end at skulle forholde sig til den kollektive slave-historie, som har forårsaget, at hvidhedsstudier er bandlyst, og folk der siger dette i mod har egentlig slet ikke ytringsfrihed. Bær over med dem, de er ramt af strukturel racisme, og det går ud over mange ikke-hvide danskere. Det er ikke værd at bruge krudt på, det eneste du får ud af det, er at du stiller dig i skudlinjen som syndebuk og får lort i hovedet!
Brug i stedet dine evner og kompetencer i sammenhænge, hvor du får analytisk og empatisk feedback!

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Lise Lotte Rahbek

Jeg tror såmænd ikke, vi er særligt uenige. De karakteristika, du nævner her, tror jeg bare ikke er specielt danske. Som jeg ser det, er der sket det, at nogle, sikkert i den bedste mening, føler sig kaldet til at "opveje" visse danskeres fremmedfjendskhed (eller hvad vi nu skal kalde det) med en ekstra hård kritik af danskerne generelt. Det kan give sig helt groteske udslag, som da en debattør angav som forskel på danskerne og visse indvandrere, at indvandrerne "samledes om et måltid", mens danskerne jo ikke kunne være sammen, "uden de skulle æde". Et andet eksempel er en diskussion, jeg for mange år siden havde med den nu afdøde forfatter Vagn Lundbye, der interesserede sig meget for indianere. Han besværede sig over en skrækkeligt racistisk film, han havde set. Jeg vidste godt, han tænkte på "Den sidste mohikaner", men for at drille ham spurgte jeg, om han mente "Danser med ulve". Det tog han ret ilde op.
Min pointe er bare, at hvis det er racistisk at mene, at vi er bedre end andre, så er det lige så racistisk at mene, at vi er værre. Selvkritik er fint, flagellantisme bør vi overlade til religiøse fanatikere.

Anne Koed Westergaard, Niels Duus Nielsen, jens christian jacobsen, Hans Aagaard, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

vi er altså lidt underlige her i Danmark, på den ene siden synes vi det er for dårligt, at ikke alle der bor her kan tale vores sprog (hvilket jeg på sin vis er enig i) men samtidig, så håner vi dem der forsøger, Pris Henrik er vel det bedste eksempel - faktisk taler Prins Henrik et ganske flot dansk (ordsammensætning og beskrivende) men accenten er et problem - hos os sidder min kone også i børgerne (hun er tyrkisk) og hendes problem er, at læse sig til udtalen godt krydret med blødt D der bliver til en form for L // det skærer mig i ørerne, præcis som jeg har det "perker" dansk - (hader det ord), men det giver fint mening når det tales - en provokerende og anklagende form for dansk med irriterende udtale - så jeg taler hellere engelsk som en flot gestus af en bjørnetjeneste. måske vi bør lære af tyskerne, hvor skraldetysk er bedre end engelsk.

David Zennaro, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Dansk er muligvis let at lære. Men ikke nemt at tale. Global English er ikke et sprog, men en spejling af et andet sprog (også dansk) med alle tilhørende kulturelle subtiliteter. Jeg har kyndighed i svensk, tysk, engelsk, spansk og russisk, men har OGSÅ problemer med at lytte til ikke-medfødt-dansk. Og det gælder ikke muslimer (eller en særlig etnicitet), men alle tunger, der er født i et andet mål. Tålmodig lytten er nødvendig. Men hvad er problemet? Så må ærke-danskeren jo blot fortsætte med sit: Hwa. Indtil han/hun har opnået så meget tålmodighed, at budskabet siver ind.

Steffen Gliese, Flemming Berger og peter hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Arabisk? Buuuh.”

Danske politikere ‘sparker nedad’, at øge ulighed er godt for beskæftigelsen sige flertallet af de folkevalgte, at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer, et ikke en politisk opgave, mener flertallet, i alt fald hvis man ser på den førte politik fra de regeringsbærende partier, solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed.

Arabisk er forbundet med fattigdom.
De regeringsbærende partier handler ikke på akutte handlingskrævende problemstillinger, men vælger at satse på kortsigtede økonomiske gevinster, frygt politik, fremmedhad og nationalisme for at bevare magten og afleder opmærksomheden fra dette faktum.

Når befolkningen siger godnat til børnene om aftenen og fortæller børnene, at det bliver en god dag i morgen, hvem er det så borgerne lyver for?

Det er dyrt, at være fattig.

Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Magten bevares således ved undertrykkelse af de svage i samfundet, forringelse af sikkerhedsnettet under borgerne, der betyder omtrent alle borgere i dag, er normalt kun en ulykke, maksimalt to ulykker i livet fra rigtig fattigdom.

Hvis man gør mennesker fattige og sultne nok, når der er ikke råd til tandlæge eller den læge ordineret medicin og tvinger dem syge, fattige og fejlernærede i arbejde, så enten knækker mennesker, bliver kriminelle eller man indordner sig, der er ikke overskud til at gøre modstand eller kræve bedre løn og arbejdsforhold, det er måden at at få de mennesker, der ikke knækker eller bliver kriminelle, til at tage to fuldtidsjob et job der betaler huslejen og et der næsten betaler tre måltider om dagen.

Husk på hvem der var beskæftigelsesminister før Troels Lund Poulsen (V) , Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

White supremacy:
"By "white supremacy" I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups. I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."
Legal scholar Frances Lee Ansley

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christel Gruner-Olesen

vaerd at laese !
Titel
Tal dansk din hund!
Af
Carsten Svane Hansen
Bidrag
fotos: ... Björn Myrman m. fl.
Udgiver
Kirkernes Raceprogram , Systime , eksp. Systime
Udgivelsesår
1992
Omfang
248 sider, illustreret
Serie
Om et Danmark i racismens skygge, 1
ISBN
87-7783-115-2
Opstilling i folkebiblioteker
32.6

Steffen Gliese, Peter Bojsen, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det her forstår jeg ikke. Da min tyske kæreste kom ind i mit liv, bad jeg hende om at lære dasnk.

Nogle måneder efter var hun for første gang på besøg i dronningeriget. Men jeg holdt et foredrag, gik hun ind på en cafe i Odense og insisterede, for første gang, på at bestille på dansk. Foran hende stod et tysk ægtepar, som fik en høflig betjening - og det var det.

Kæresten fik stammet sig gennem sin bestilling på dansk. Så da kaffen og kagen kom, sætter betjeningen sig hen for lige at høre, hvem hun er og hvorfor hun vil lære dansk. Den næste time hyggesnakker hun med de to ansatte på cafeen og vender så, glad, tilbage.

I de kommende år oplevede jeg det gang på gang på gang. DSB-togførere, butiksansatte, folk i Nordjylland - imens blev hendes dansk bedre og bedre. (Nogle år med Bamse og Kylling, Anne og Lotte, Kaj og Andrea og Pixeline gjorde nu også deres). ((Og et par små drenge, som morede sig med at bede deres mor om at sige "Rødgrød med fløde" - og så smide sig hen ad gulvet af grin))

Så kom den dag, hvor hun, for første gang, blev spurgt om hun var sydslesviger.

Så - kort sagt - jeg kan simpelthen ikke genkende Buthainas billede. Min oplevelse har været, at danskerne faktisk har været rigtigt flinke.

Anne Koed Westergaard, Peter Bojsen, mikkel schou, Hans Aagaard, peter hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Ih altså, har sådan lyst til at fortælle om min onkel fra Jylland, som spurgte om noget (på dansk med dialekt) i en københavnsk bus og fik svar på engelsk.
Eller de utallige gange jeg er blevet bedt om at servicere andre i en eller anden sammenhæng fordi......jeg er kvinde? tilstede? ligner en uden uddannelse eller anden funktion? noget andet?
Eller alle de episoder, hvor jeg, som dansker, bliver misforstået i Danmark af andre danskere, simpelthen fordi man taler forbi hinanden.

Nå, i disse tolkning-i-det-offentlige--tider undrer det mig at en fagperson kan få kritik af at bestille en tolk, når vedkommende har den mindste tvivl om en sprogbarriere? Altså, det er vel en service, som kan være med til at sikre et ordentligt forløb?

Mht det at være to eller flersproget: ja, det er da absolut en fordel, hvis man behersker disse sprog på lige højt fagligt niveau. Det vil aldrig blive set som noget negativt.
Hvis ens egenskaber på begge eller alle sprog er under niveau, så er det en ulempe. Hvilket er det, som typisk gør sig gældende, når der tales om det negative ved at være to-sproglig i DK.
Hvis ens forældre er nær analfabeter og taler somali/punjabi/tyrkisk i hjemmet og man lærer dette sprog på et snakke-niveau, og man ikke er specielt god til dansk i skolen, så er man ikke et sprogligt geni 2. klasse - så er man et barn, som har indlæringsmæssige udfordringer, netop fordi man faktisk ikke behersker noget sprog på aldersvarende trin og det står i vejen for indlæring. Det kan selvfølgelig aldrig blive en fordel eller et gode for barnet.
På et tidspunkt gjorde man sig meget i modermålsundervisning til børn, men jeg ved faktisk ikke, hvad der kom af det og om det stadigvæk er noget man praktiserer.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det vigtigste er for katten da om man bliver forstået af modtagerne og ikke om man taler med accent. De fleste danskere taler et rædsels fuldt engelsk med dårlig udtale og stærk accent og det inkluderer mig selv, problemet for de fleste er at de reelt bruger sproget for lidt til at styrke udtalen og mindske accenten. Jeg har stort set aldrig haft brug for at tale engelsk igennem livet og slet ikke med nogen med engelsk som første sprog, så hvor skulle jeg kunne lære den rigtige udtale. En del ordbøger har en fonetisk vejledning til hvordan ordet skal udtales, men de er spildt på mig, fordi jeg ikke forstår dem ;-)

Men jeg forstår godt irritationen over at blive tiltalt på engelsk, når man forsøger at tale dansk til en dansker.

Mikkel Kristensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Johnny Hansen, Philip B. Johnsen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jo, dansk er ugæstfrit. Men det er det også for os selv. Vi har tynget det ned, slappet det af, ladet være, ingen har villet holde det hævd. Man vil ikke tale præcist og tydeligt, det er usmart, man vil hellere mumle og overlade det til lytteren at forstå.

Mikkel Kristensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Johnny Winther Ronnenberg
Accent er ikke problematikken alene.

Bl.a. “ikke bruger samme udtryk, som danskere gør”
Buthaina Shaheen

Der er brug for vilje og tolerance, af den der mestre sproget, det er helt nødvendigt.

Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror gerne at danskere bliver lidt irriterede over at skulle lytte til dansk, som ikke er perfekt og som udtales med accent. Det vil måske overraske nogen, når jeg fortæller, at problemstillingen er lige omvendt i Japan. Japanerne elsker når udlændinge taler japansk, som ikke er perfekt og udtales med accent. Det opfattes som sejt og giver dem en oplevelse af et internationalt kulturelt møde, som de måske ikke kunne få på nogen anden måde. Det bliver først et problem, når udlændingen begynder at tale næsten perfekt japansk. Det gør de fleste japanere usikre, idet de udfordres på deres kulturelle og etniske identitet.

Det er en del af den japanske selvforståelse, at de som isolerede øboere udgør en hel unik civilisation, som er væsensforskellig fra alle andre i verden. Det kan derfor virke ligefremt truende, hvis udlændinge taler for godt japansk eller kender japansk historie, litteratur og kultur bedre end de fleste japanere. Det punkterer nemlig myten om, at Japans kultur dybest set er uforståelig for alle andre. Det er også årsagen til, at det ikke i Japan anses som en ulempe ikke at kunne tale engelsk, også selv om japanske skolebørn har langt flere timer i engelsk end danske. Manglende evne til at tale engelsk, selv efter at have modtaget omfattende undervisning, bliver snarere set som en bekræftelse på japanernes egenart.

Anne Koed Westergaard, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Steffen Gliese, Peter Bojsen, Torben Skov, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, peter hansen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Frank Hansen skriver:
“Det gør de fleste japanere usikre, idet de udfordres på deres kulturelle og etniske identitet.”

Det er formodentlig ikke lang fra den danske problematik, der understøttes politisk af de regeringsbærende partiers førte fremmedhad og hetz politik, der formodentlig, i (h)vid udstrækning, ligeledes er funderet på en selvopfattelse af danskhedens kulturelle og etniske identitet er truet.

Der er brug for vilje og tolerance, af den der mestre sproget, det er helt nødvendigt.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Jeg har ladet mig fortælle, at danskere faktisk i reglen er gode til Japansk udtale, at det falder naturligt, så at sige.

Frank Hansen ved muligvis, om det er sandt.

Torben Knudsen

Begiver man sig ind på et sprogområde/sprog ihvertfald professionelt skal man tale dette som en indfødt. Når en kineser, afrikaner, tysker med flere taler som en dansker falder alle forskelligheder bort.
Ved et hakkende dansk eller ethvert sprog man 'taler' bliver man vurderet nedadgående og utroværdig.
Var hos en afghansk læge på Næstved Sygehus med vandladningsproblemer! Han sagde, at jeg skulle tisse i bokser og jeg forestillede mig at jeg skulle gå rundt med bokse fastspændt om livet.
En dansk sygeplejerske oversatte bokser til bukser. Tæt på og alligevel langt fra.
Perfekt dansk skal læres på skoler, lydbøger og testes med mellemrum.
Taler du et fejlbehæftet sprog bliver du minimum betragtet som en degraderet person.

Merete von Eyben

Torben Skov: Hvis sprogbrug markerer en identitet, så er du altså en frygtindgydende racist. "Nigger" er et af de mest racistiske udtryk, du kan bruge og bliver af engelsktalende sprogbrugere betegnet som "The N-word." Visse sorte rappere er kendt for at bruge det, men du som hvid mand kan ikke gøre det uden at fremstå som racist. Det er rigtigt, at der er noget, der hedder "black English," som af fonetikere betegnes som "Ebonics" men principielt bare er "non standard English" som tales af et vist segment af den sorte befolkning. Og mens vi er ved det, så betyder "Indian" nu inder, mens den befolkningsgruppe, der før hed indianere hedder "Native Americans" og i Canada "The First People." "Negro" er næsten lige så racistisk som det andet "N-word," og er sammen med de ovenfor anførte udtryk for etniske grupper elimineret fra officielt engelsk sprogbrug i USA af Obama i 2016.

Steffen Gliese, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg bliver spurgt om danskere er gode til japansk udtale. Det er korrekt, at mange japanske vokaler udtales som på dansk. Vi har dog besvær med stemte s, z og t-lyde. Jeg har i hvert fald. Dertil kommer at v og b er den samme lyd ligesom r og l også er det samme. Det er dog ikke så svært at lære, men betyder, at japanere på andre sprog har svært ved at skelne mellem v og b, og mellem r og l. En japansk pige, som taler dansk, bør afholde sig fra sige, at hun ønsker sig en ridderlig mand.

Dertil kommer, at det på japansk er meget vigtigt at lægge trykket på tredjesidste stavelse. Det hedder altså WAsabi og ikke waSAbi, KArate og ikke kaRAte, kaRAoke og ikke karaOke.

Anne Koed Westergaard, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, Steffen Gliese og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Nogen bliver da også fornærmede over alt muligt. Forleden dag, var der en flok gode borgere forsamlet om en ølvogn med fuldt forspand. Den ene bryggerhest besluttede sig for, at dekorere fortovet med en gevaldig pære plus nogle liter væske, og det blev klart, at der var brug for ekspertise på staldkarle niveau. "Er der en jyde tilstede!" råbte jeg og pegede på hestens præstationer. Det kostede en på tuden?

Anne Koed Westergaard, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Søren Lystlund, Torben Skov og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ville fanden ikke være løs hvis man ikke indkaldte en tolk. For 55 år siden var jeg i England. Vi talte et dårligt engelsk som englænderne dårligt forstod. Det gjorde vi sjovt nok faktisk selv. Jeg husker en tysker på uni som talte dansk. Vi var mange som foretrak at han talte tysk. Jo aĺle skal være tålmodige også arabere.

Måske skulle vi prøve lige, at tage skribentens opfordring til efterretning, og næste gang man man taler med en som ikke taler 100% perfekt dansk gøre sig lidt umage og være lidt mere tålmodig.
Jeg tilhører så dem, der mener man godt må rette, hvis man gør det på en ordentlig måde. Ellers lærer man det jo aldrig, hvis man ikke får det af vide.

Steffen Gliese, Trond Meiring, Sidsel Katlev, Nanna Wulff M., Frank Hansen, Søren Lystlund, Olav Bo Hessellund, Christel Gruner-Olesen, Torben Skov og mikkel schou anbefalede denne kommentar

Måske er skribenten bare bedre til dansk end mange indfødninge;) Gad vide om det hedder det, bliver pludseligt i tvivl;)

Niels Duus Nielsen, Nanna Wulff M. og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dansk et let at lære. Ja, det er et simpelt sprog. Det kender jeg mange der synes.
Danskere er dårlige til at høre efter og til at tale dansk med folk med accent. Javel ja. Det siger alle der kender lidt til den slags situationer.

Det er svært at få pærer til at til at forstå problemer med det danske, hvad diskussionstråden fint viser.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver ikke SL
Forfatteren taler blandt andet om pædagoger.
Jeg har haft æren af at arbejde sammen med denne faggruppe. Sjældent har jeg hørt så mange grammatiske fejl som hos pædagoger. De er skam søde, men når udtryk såsom "jeg behøves ikke gøre noget, jeg stilte min cykel, jeg grinte, jeg ligger noget på bordet" og så videre bliver brugt dag ud og dag ind i børnehaver, så er det måske ikke mærkeligt, at vores børn ikke taler korrekt dansk.

Jeg vil så tilføje, at dansk er et svært sprog, og at der er mange grammatiske regler i dansk. De fleste mennesker kan dem bare ikke. Selv skriver jeg ikke helt korrekt, men jeg prøver.

Anne Koed Westergaard, Steffen Gliese, Frank Hansen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Dansk har nu ikke flere grammatiske regler, end i så mange andre sprog er min erfaring, der er så forskel på, hvordan reglerne/sprogene er opbygget.
Jeg er enig i at mange kunne tage at stramme op, fejl i ligge/ lægge, hænge/hang er nogle af mine personlige ynglings aversioner ...
Og det hører/læser man faktisk ofte på DR. Øv.

Anne Koed Westergaard, Søren Lystlund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

1. Jeg er indfødt 'klassisk' dansker og ser skandinavisk ud. Min slægt er dansk og der foreligger dokumentation for dette tilbage til 1700 tallet men med mit udseende er man heller ikke i tvivl.
Jeg oplever meget ofte at tjenere på restauranter taler engelsk selvom de godt kan dansk og selvom de bliver tiltalt på dansk og selvom jeg endda siger til dem at de godt kan tale dansk når vi nu alligevel er i Danmark og alle i selskabet forstår sproget. Det er visse steder muligvis en påtaget manér der sikkert skal få etablissementet til at virke mere chic, kosmopolitisk og internationalt.
En anden oplevelse: jeg skulle engang købe ind for min svigermor der dengang boede på Nørrebro. Ekspedienten i forretningen på Blågårdsgade kunne på samme måde 'ikke forstå dansk'. Jeg var nødt til at snakke engelsk, hvilket han var ret elendig til, sammenlignet med mit der trænet af et 2 års studieophold i USA er bedre end de flestes på disse breddegrader.
Det mest 'praktiske' havde måske været om jeg havde lært mig at tale arabisk og dermed havde fået lov til at også kunne bruge mine penge i Danmarks hovedstad.
Jeg synes det er pudsigt at nogen folk har så travlt med deres modvilje mod det land de eller deres forældre har valgt at bosætte sig i, at de frasiger sig muligheden for at tjene penge. Eller også ER dansk bare i visse områder efterhånden så lille en minoritet at det ikke kan betale sig for de handlende at lære det officielle sprog, som, bare for at tage et simpelt eksempel: vores love faktisk bliver skrevet på, endnu, og sikkert ret umuligt at holde ved lige måske fordi dansktalende kunder er for sjældne. På Blågårdsgade. Der engang i 1980'erne var noget af det mest danske man kunne forestille sig.
Så sproget dansk i Danmark er dermed, med mine erfaringer, i nogen menneskers øjne/ører, heller ikke fint nok eller også er det 'upraktisk'.
Se... Det synes jeg virker indsnævret og provinsielt. Og jeg kan faktisk godt følge de DF-danskere der er ved at være trætte af at det forholder sig sådan. For... Hvis vi ikke skal tale dansk i Danmark, hvilket sprog skal vi så tale? Det er vel ikke arabisk som vi skal tale i Danmark for at kunne købe en liter sødmælk fra en dansk malkeko?!? Helt ærligt: hvad vil du svare på det spørgsmål???

2. Jeg beundrer dig for at du med stædighed, for det skal der til, forsøger at lære dine børn dit eget modersmål, men jeg forstår ikke du insisterer på at sætte dine børn i forlegenhed. Tænk over hvad du prøver at opnå og om forlegenhedsfølelsen kan afstedkomme det stik modsatte. Hvis de er født her, så skal de vel også have dette lands hovedsprog som deres primære sprog? Hvis du mener du selv bliver negativt behandlet fordi dit eget danske ikke er perfekt, synes du så du bør videregive et bedre eller dårligere dansk til dine børn? Her skal du bare tage et simpelt valg.

3. Du skriver at der findes 450 millioner der taler arabisk. Hmm... 6 millioner danskere kan let føle sig truet når man ovenikøbet på det der burde være hjemmebane, oplever at dansk ikke er fint nok. Globalt set er det vel dansk og ikke arabisk der er en minoritet fordi 6 er mindre end 450? For du advokerer vel for en global tænkning, smeltedigel osv. når du forsvarer at der skal tales arabisk i Danmark?

4. Jeg skal ikke tage stilling til om dansk er svært eller let. Jeg syntes at fransk var skidesvært for mig og jeg fik ikke rigtig lært det i skolen. Men at sige at et sprog, eller noget som helst, kun er svært at lære, hvis det skal gøres ordentligt, er den lammeste undskyldning for ikke at kunne sit pis.

Jeg bliver ked af det når du ikke gider lære mit sprog. Fordi hey: det er mig der bor her.

Kærlig (og det mener jeg) hilsen
Peter

Christian De Thurah

Det der med "lette" og "svære" sprog er vist ret subjektivt. Mig bekendt er intet sprog så svært, at de indfødte ikke kan lære det.

Frank Hansen, Hans Aagaard og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Kan det være at det svære ved dansk er udtalen. Her tænker jeg på de 9 vokaler der hver især kan udtales på 3- 4 forskellige måder. Altså der omkring 30 forskellige vokallyde på dansk som man ikke kan regne ud hvornår det skal udtales på den ene eller den anden måde hvis ikke man ved det. Der er ikke mange ord på dansk fx i forhold til på engelsk. Ofte tager vi bare 2 ord og sætter sammen så er der et tredie fx støv - suger. Flyve - maskine. Osv. Dk grammatik er ikke kompliceret. Mht til at blive forvekslet med en anden arbejdsfunktion end den man har så skal man nok ikke tage det så tungt i dk i forhold til i andre steder tjek evt gini koefficienter for givent arabisk land også dk.

Søren Lystlund

Dansk grammatik er faktisk ikke så nem, hvis man vil tale og skrive dansk helt korrekt. Kommasætning skal man også lære. Jeg taler dansk, islandsk, engelsk, tysk, fransk og en anelse arabisk, derfor har jeg en del erfaring med sprog. Artiklens forfatter er bare lidt arrogant, fordi hun komme fra et stort sprogområde. Vi skal være glade for, at hun giver sine børn lov til at blive gode til dansk. Det vil gavne hendes børn. Det er ikke tilfældet hos alle arabisk og tyrkisk talende medborgere. Hun må bare insistere på at tale dansk og blive ved. Sådan er det. Det er min erfaring.

Mikkel Kristensen, Anne Koed Westergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Der er folk, som er født og opvokset i Danmark, som jeg ikke med min bedste vilje kan forstå, når de taler dansk til mig. Hvordan skal de kunne have en uddannelse eller et arbejde?

Søren Kristensen

Der er (eller var) to slags dansk, korrekt og det vi taler. Jeg ved ikke hvilket skribenten har i tankerne, men dagligsproget er i hvert fald så fyldt med afkortninger, ordspil, slang og jargon at selv mange indfødte ikke kan følge med. Ja selv journalister i medierne kan stadigvæk fx. ikke kende forskel på at danse lancier og at lancere et nyt produkt, de lancierer alt i et væk. Selv udlændinge der har boet det meste af et voksenliv i Danmark, mangler ligesom mange unge, at få finesserne og spidsfindighederne med. i øvrigt bliver det mere og mere umuligt at tale om ét hverdagssprog med én tilhørende slangordbog. Der er tale om mange slags hverdagsdansk, alt efter hvilken socialgruppe og hvilket postnummer du kommer fra, for sproget er selvfølgelig også underlagt den verserende fragmentering. Det er bl.a. derfor perkerdansk har sin egen slangordbog.

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, jens peter hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sophie Inanloo

Som en dansker, der paa nuvaerende tidspunkt er bosat i Iran, har jeg al sympati i verden for hvor svaert det maa vaere at tage turen den anden vej, og saa endda fordi man er tvunget af krig mv. Men jeg betragter forfatterens generalisering af dansk som sprog, som staerkt overdrevet - en slags frustration over alle de besvaerligheder det indebaerer at rejse fra et land i Mellemoesten til Danmark, saaklart og al forstaaelse for det. Virkelig! Men min oplevelse af, at vaere udlaending i Iran lyder paa mange maader lig Buthaina's oplevelse af, at vaere det samme i Danmark: det er benhaardt!!! Det er fremmedgoerende, frustrerende etc. og der er ca. en milliard sociale saavel som sproglige koder man ikke forstaar. Jeg oplever tit og ofte at folk opgiver at samtale med mig fordi det er for besvaerligt men derfra og saa til, at anklage det persiske sprog og det iranske folk for, at vaere ugaestfrit/frie - der er langt. Efter min mening er det uretfaerdigt ene og alene at pege skylden udad. Det er et faelles ansvar, at laere hinanden at kende, saavel som at nedbryde de barrierer, der matte eksistere. Men ja, det er besvaerligt og det tager tid at komme dertil. Jeg haaber, at forfatteren faar nogle danske bekendtskaber, der kan aabne hendes oejne for et land og et sprog og folk, som langt fra er saa ugaestfrit og lukket som hun beskriver.
Sophie

Mikkel Kristensen, Frank Hansen, Anne Koed Westergaard, Niels Duus Nielsen, Søren Lystlund, Hans Aagaard, Steffen Gliese og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Engelsk er et hospitable language, fordi det tales mange steder i verden. Tja, tjo. Amerikanere har svært ved at forstå hvad skotter og folk i Yorkshire siger. Ikke alle danskere forstår hinandens dialekter og der er langt fra thybomål til bornholmsk. Jeg havde engang en mor i skolen. Hun havde været her i over femten år og hun forlangte en tolk i arabisk. Det fik vi så. Hun beklagede bagefter at tolken ikke talte det arabisk hun var vant til, hun havde rødder i Marokko og tolken i Libanon. Hvor var tolerancen her? Jeg mener ikke danskere er hverken mere eller mindre tolerante over for sproglige udfordringer end andre folkeslag, men vi er blevet nødt til at være det. Jeg havde en russisk læge på Bispebjerg. Han var fandme ikke let at forstå de første gange. Var jeg intolerant eller talte han ikke bare på en måde som øret ikke kunne opfatte i første omgang ? I Berlin taler folk ofte tilbage på engelsk, selv om jeg taler udmærket tysk men naturligvis ikke uden accent. Er de også ubehøvlede ? Jeg tror ikke på at danskere skulle være mere intolerante end fx briter. Folk der lærer et nyt sprog er i øvrigt dygtige til at høre fejl og se fejl, fordi det de lærer selvfølgelig er korrekt, mens det daglige talte sprog er anderledes fyldt med småfejl og halve sætninger. En veluddannet kan derfor ofte godt tale på et højt plan, men er dårlig til at greje dagliglivets koder. Da jeg gik til fransk på KDAS sagde læreren, at det var fint at nogle havde stået i en café i Paris et års tid, men deres franske var altså ikke godt nok til at kunne undervise . Her var situationen altså omvendt. At forstå de gryntelydene som bargæsterne bestilte øl med var ikke nok, men vi var nogle som naturligvis var misundelige fordi cafepigerne kunne nogle koder vi andre ikke lærte i undervisningen. I øvrigt, at 450 mio. taler arabisk er vel ikke mere sejt end at 300.000 taler islandsk.

Klaus Seidenfaden, Anne Koed Westergaard, Søren Lystlund, christian christensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Mange danskere, men bestemt ikke alle, kan kun forstå dansk, hvis det tales uden accent eller dialekt. Det er også grunden til, at de har svært ved at forstå svensk og norsk. Derfor er det en fordel, hvis man allerede som barn bliver konfronteret med det, så man lærer at knække koden. For så svært er det altså heller ikke, selv små børn kan finde ud af det.

Sider