Læsetid 6 min.

Deleøkonomien er en grøn joker

Deleøkonomien prises som en grøn genvej. Men hvis delebiler får os til at køre mere i bil, og hvis vi bruger de penge, vi sparer ved at bruge Airbnb til flere rejser, stiger ressourceforbruget. De grønne gevinster høstes kun, hvis politikerne går målrettet efter dem
Deleøkonomi fører ikke nødvendigvis til mindre ressourceforbrug. Hvis de penge, man sparer på at booke logi via Airbnb, for eksempel bruges på flere flyrejser, fører det reelt til større ressourceforbrug.

Deleøkonomi fører ikke nødvendigvis til mindre ressourceforbrug. Hvis de penge, man sparer på at booke logi via Airbnb, for eksempel bruges på flere flyrejser, fører det reelt til større ressourceforbrug.

Casper Dalhoff
24. oktober 2017

For mere end hver femte dansker, der gør brug af deleøkonomien, er miljøet et vigtigt argument. Og i regeringens nye udspil tegner deleøkonomiens grønne bundlinje da også positiv. Her har man regnet sig frem til, at det vil kunne spare tre procent af transportsektorens CO2-udledning, hvis fem procent af danskernes transportbehov dækkes af samkørsel i 2025 – svarende til 58.000 danskeres årlige udledning. Men beregningerne er skrøbelige og i værste fald misvisende.

Deleøkonomi er en stor grøn joker. For nok åbner den et løfterigt perspektiv om et mere nænsomt og klogere forbrug af klodens sparsomme ressourcer. Men de grønne gevinster er lige nu både usikre og i værste fald negative. Skal de indfris, vil det kræve et stærkt politisk fokus – og det mangler i regeringens udspil.

Storforbrugende mønsterland

Hvis nogen skulle være i tvivl: Vi har akut behov for at bruge vores ressourcer klogere. Vores planet er allerede i dag under uhørt pres – og med tre milliarder flere medborgere frem mod 2050 går ligningen ikke op. Slet ikke.

Danmark har en pligt til at gå forrest – også selv om vi som et lille land ikke vejer tungt i klodens samlede grønne regnskab. Vi danskere er nemlig blandt dem i verden, der forbruger flest ressourcer – ifølge Global Footprint Network opfører vi os, som om vi havde 3,6 planeter til rådighed. Danmark har endda europarekord i husholdningsaffald pr. borger.

Forfatterne til bogen A good disruption bemærker det danske paradoks: At vi på den ene side fremstår som et mønsterland kendt for vindmøller og cykler, på den anden side brillerer vi med et rekordhøjt klimaaftryk og forbrug af ressourcer.

Det er her, deleøkonomien kommer ind – som et nyt lovende forretningsområde for Danmark, men også et potentielt slagkraftigt miljø- og klimapolitisk redskab. For ikke alene er forbruget af ressourcer højt, vi spilder også mange af dem. En bil holder f.eks. parkeret over 90 procent af tiden. Samtidig kører mange rundt alene i deres bil og sidder fast i trafikken. Udnyttelsesgraden lander på den måde helt nede på et par procent. Hold det op mod, at veje og parkeringspladser fylder op til 50 procent af arealet i store byers centrum. Det taler for, at delebiler og samkørsel kan give store gevinster.

I denne uge kom regeringen med en ny strategi for deleøkonomiske platforme som Airbnb. Men hvad skal man egentlig mene om Airbnb? Her er argumenterne for og imod
Læs også

Ingen automatisk gevinst

Når deleøkonomien alligevel er en grøn joker, skyldes det, at den ikke pr. automatik reducerer det samlede miljø- og klimaskadelige forbrug – sommetider endda tværtimod. Det er for eksempel afgørende for miljø og klima, om en samkørselstur erstatter en tur med kollektiv trafik eller en tur med egen bil. I første tilfælde går den grønne bundlinje i minus, i det andet tilfælde er den i plus. Men i regeringens udspil er der uden videre lagt til grund, at private, der benytter samkørsel, vil køre mindre i egen bil.

Det gælder bare ikke altid. En Concito-rundspørge blandt GoMores brugere har vist, at en tur med GoMore også erstatter offentlig transport eller en udeladelse af turen. GoMore er stadig en god forretningsidé, men det giver naturligvis et andet klimaregnskab, hvis man udelukkende forudsætter, at turen erstatter en biltur.

Vi mangler dog viden, og usikkerhederne er vitterligt store. En ny undersøgelse fra Nordisk Råd peger på grønne gevinster ved samkørsel. Bl.a. fordi nogle af dem, der vælger samkørsel, undlader selv at købe bil. Men forfatternes konklusioner hviler i høj grad på amerikanske undersøgelser. Og det er »højst usikkert«, om de kan oversættes til Danmark.

Vores viden fra amerikanske kilder stritter også. Et studie fra Berkeley Universitet har f.eks. vist, at for hvert køretøj, der bruges til envejs-delekørsel, fjernes 11 køretøjer fra vejene og 13 ton drivhusgasser om året. Årsag? At nogle af brugerne vælger at sælge deres bil og andre helt at droppe at købe bil. Omvendt har et andet studie påvist, at otte procent af 380 passagerer, der brugte deleøkonomiske transportplatforme i San Francisco, ellers ikke ville have taget turen. Det giver et andet klimaregnestykke.

Besparelsen bruges på svineri

Der mangler også uafhængige undersøgelser som modstykke til de mange partsindlæg. Airbnb har f.eks. regnet på de grønne gevinster af AirBnB-udlejning og konkluderer ikke overraskende, at Airbnb er godt for klimaet. Airbnb’s gæster i Nordamerika sparede således på et år, hvad der svarer til 270 olympiske svømmebassiner af vand og emissionerne fra 33.000 biler. Men Airbnb har aldrig villet udlevere data. Måske har de bekvemt undladt at regne ind, hvor mange ekstra flyrejser deres gæster foranlediger.

Udfordringen er ikke mindst, hvordan man tager højde for det, som økonomer kalder de indirekte rebound-effekter af deleøkonomien. Negative rebound-effekter opstår for eksempel, hvis en bruger af Airbnb sparer penge, som ellers ville være brugt på et dyrere hotel, og herefter bruger besparelsen på at rejse mere. Den slags adfærd er den helt store joker, men det kan være svært at beregne effekten af den og dæmme op for den. Denne type effekter glimrer da også ved deres fravær i regeringens beregninger – med risiko for en forskønnelse af de grønne gevinster.

Rebound-effekten kan være anselig. Studier har for eksempel beregnet den til at være 10–30 procent i forbindelse med tiltag, der effektiviserer bilers brændstofforbrug og opvarmning af huse. Risikoen er, at de sparede midler bruges på andre og måske mere Co2-udledende aktiviteter. Det Europæiske Energiagentur har vurderet, at rebound-effekten får nogle til at købe flere hårde hvidevarer, når disse forbrugsgoder energieffektiviseres.

Når deleøkonomien ikke automatisk giver et stort grønt afkast, skyldes det også, at den endnu ikke har et stort nok omfang, selv om den vokser. Ifølge regeringen er der lige nu ca. 140 deleøkonomiske platforme i Danmark, men langt de fleste er små. Samkørselstjenesten GoMore er i den sammenhæng en gigant – og Airbnb er i en global superliga for sig.

Deleøkonomien slår lige nu specielt igennem inden for transport og boliger, hvor aktiverne er dyre og underforbrugte. Men på andre materielle områder som tøj, møbler og ting udvikler deleøkonomien sig langsomt. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil opnå et stort omfang inden for overskuelig fremtid, selv om det grønne potentiale her er stort. Af en Concito-analyse fremgår det for eksempel, at over 70.000 ton af det tøj, vi årligt kasserer, har 70 procent tilbage af levetiden. Brugte danskerne deres tøj fuldt ud, ville vi kunne spare 1,2 millioner ton Co2 årligt.

For Uber er deleøkonomi blevet et smart plusord, som kan bruges til social dumping. Her er det taxachauffører i London, der demonstrerer mod tjenesten.
Læs også

Afgørende målrettethed

Budskabet er, at vi skal sætte målrettet ind, hvis vi vil gøre deleøkonomien til en gevinst for klima og miljø. Deletjenesterne kan bidrage ved selv at arbejde for at nedsætte deres aftryk – og lægge de relevante data åbent ud. Bilplatforme kan for eksempel vælge at satse på samkørsel i myldretiden, hvor der kan opnås størst klimaeffekt. Tøjfirmaer kan indføre udlejning og reparation af tøj ved siden af nysalg.

Politikerne skal nytænke rammerne, hvis deleøkonomien skal tjene miljøet. De kan f.eks. indføre incitamenter til at dele biler og samkøre i myldretiden, gøre delebilsordninger til en del af rejseplanen eller sikre endnu flere p-pladser forbeholdt delebiler – også i forbindelse med nybyggeri.

De kan forbedre reglerne for produktgarantier – til gavn for kvaliteten af de produkter, som vi skal dele. Pointen er: De grønne gevinster kommer først, hvis politikerne går målrettet efter dem – og det lægger regeringen desværre ikke op til i sit udspil.

Charlotte Fischer er chef for Concito Bæredygtigt Erhverv. Mikael Bellers er projektleder i Concito

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Søren Rehhoff
    Søren Rehhoff
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Søren Rehhoff, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Deleøkonomi er - greenwashing af værste skuffe.
De mest populære platforme - undergraver desuden vores samfundsgrundlag.

FØGH!

Kim Houmøller, Jens Falkenberg, Per Torbensen, Toke Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Et andet "krav" kunne være at offentlige lempelser i form af tilskud osv. kun blev givet , hvis der ikke var brugbar kollektivtransport i området. Ligeledes kunne prisen for kollektivtransport sættes ned eller gøres "gratis".

Brugerbillede for Claus Skytte

For 2 år siden skrev jeg i min bog "Den nye andelsbevægelse", om hvordan Concito og Michael Bellers lagde den ægte deleøkonomi død ved at fortælle, at den ikke var grøn. De grønne trak herefter sig fra scenen og gjorde plads til kapitalismen og Joakim B. Olsen. I dag får vi så historien igen, så de røde og de grønne kan skyde sig selv endnu mere i fødderne og give endnu mere plads til den slags deleøkonomi, som de ikke vil have.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Claus Skytte - deleøkonomi er ikke mit speciale - men det er da rigtigt at hvis folk uden bil bruger en delebil i stedet for det kollektive, så stiger biltuerne og brugen af kollektivtrafik falder og tager endnu et skridt til total nedlæggelse.
I mine øjne burde "vi" gå den anden vej og gøre det kollektive trafiknet mere brugbar for mange flere - det er vel også deleøkonomi.
Ligeledes hvis "vi" får selvkørende biler og på el med vedvarende energi så kan den kollektive trafik og private biler erstattes af disse selvkørende biler.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes det er træls,
at deleøkonomi-begrebet igen og igen bliver brugt i flæng. Airbnb er ikke deleøkonomi. Det er bare en anden forretningsmodel, men har intet med at dele at gøre. Det er boligudlejning, for pokker.

Det er jo umuligt at diskutere emnet, når æbler og pærer rodes sammen på den måde.

Christian de Thurah, Maria Dam, ingemaje lange, Mikkel Kristensen, Flemming Berger, Thomas Barfod, Sonja Rosdahl, Kim Houmøller, Steen Kondrup, Tue Romanow, Toke Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Heidi Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg har et forslag til ægte deleøkonomi. Det ville være hvis man kunne får supermarkederne til at svejse et lille mellemrum mellem to bøffer, to frikadeller, to avocadoer og alt det som man kun kan købe to af, selv om man foreløbig kun har brug for den ene og således at man kan gemme den anden. uden at bekymre sig om at man har pakket det hele ud. Del med dig selv før du deler med andre. Det deraf følgende mindre forbrug af kød og dermed CO2 og i det hele taget madspil ville bare være så godt for miljøet, uden at det koster andet en omtanke og hensyn. Men lur mig om vi får supermarkederne med på det, så længe de kun tænker på at sælge så meget som muligt og helst i familepakninger. De tre små dåser med majs fra Bonduelle er også væk, sammen med den lille økologiske ketchup fra Heinz. Men så må man jo ompakke selv, så man alligevel kan dele med sig selv og spare det halve.