Læserbrev

Dom over læge var nødvendig

Debat
16. oktober 2017

Information beskrev den 10. oktober, hvordan en yngre læge blev dømt ved Landsretten efter at have begået en fatal fejl under behandlingen af en diabetespatient. Den danske lægeverden synes i oprør – man bryder sig på ingen måde om individualiseringen af ansvaret og overhovedet ikke om at skulle møde op i retten.

I Patientforeningen mener vi, at der ligger et personligt ansvar hos den enkelte sundhedsperson. Hvis systemet presser personalet til at springe over fastlagte procedurer, så bør medarbejderne sige fra.

I Patientforeningen møder vi flere patienter, der på den ene eller anden måde er blevet invalideret af vort sundhedssystem. Patienterne får sjældent erstatning for fejl og utilsigtede hændelser. Indtil for nylig var det endda ikke usædvanligt, at en given erstatning blev trukket tilbage.

Patientforeningen og vores advokater må alt for ofte fortælle invaliderede medlemmer, at de næppe får noget ud af at køre sager, da erstatningerne både er små og meget svære at få. Der skal meget tunge beviser til, før sundhedspersoner bliver dømt, selv om journalerne i disse sager desværre ofte er uskønt syn.

I dag må lægerne være forberedt på, at mange patienter og pårørende læser deres journaler. En høj kvalitet i journalføringen er nødvendig, for at samspillet fungerer optimalt mellem sundhedssystemets enkelte medarbejdere på den en side og patienten samt pårørende på den anden.

I Patientforeningen bliver vi skræmt, når vi ser at læger udtale, at ’det kunne have været mig’. Det er en dramatisk overdrivelse. Det er bestemt ikke Patientforeningens opfattelse, at alle læger og sundhedspersoner er så dårlige til at føre journaler og følge op på aftalte behandlinger. Alligevel sker der fejl, hvad mange hundredtusinder utilsigtede hændelser vidner om.

Vi skal have fokus på kvalitet og ordentlighed. Uden ordentlig journalføring og opfølgning på behandlinger er patienterne langt fra at være i centrum.

Nicolaj Bang er formand for Patientforeningen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I Danmark har arbejdsgiverne ledelsesretten, det betyder at arbejdsgiveren også har et objektivt ansvar for alt hvad medarbejderne laver.
Hvis en medarbejder på en bilfabrik ikke får fuldført sin opgave rigtig og en defekt bil derved forårsager en ulykke, er det ikke den pågældende medarbejder der skal stå til ansvar i retten, det er virksomheden. Virksomheden har retten/magten til at ændre på alle arbejdsforhold.
Jeg forstår ikke hvorfor det skal være anderledes i sundhedvæsnet?

Slettet Bruger, Niels Duus Nielsen og Jacob Rørdam Holm-Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg så overskriften - og min første tanke var: Jeg vil vædde en månedsløn på, at forfatteren er en jurist.

Det var han så også.

Rasmus: Jeg synes pokkerme at du og dine kolleger burde overtage behandlingen af alle patienter i Danmark. Jeres jurastudium gør jer åbenlyst meget, meget dygtigere end læger og sygeplejersker.

Henriette Bøhne

Henning Kjær,
Prøv istedet at sammenligne med flyindustrien. Min samlever, som er smed, har tidligere arbejdet i Holland med produktion af reservedele til fly - hver enkelt håndværker, som iøvrigt også skal cleares af efterretningstjenesterne, har her et internationalt operatørnummer, som ætses ind i hver enkelt reservedel, så man altid ved fejl og ulykker kan spore den, som har produceret hver enkelt lillebitte del.
Jeg håber iøvrigt virkelig at skribenter og debatører her på information vil være lige så tilgivende, hvis en, de elsker, dør eller skades på livstid af en skødesløs fejl begået af en medarbejder i sundhedssektoren.

Henriette Bøhne

Pointen med min sidste kommentar var, at ligesom håndværkeren, der fremstiller reservedele til fly, har et personligt ansvar, så er læger, sygeplejersker og sosu-assistenter autoriserede af den danske Sundhedsstyrelsen og har et personligt ansvar for, at de arbejder efter både de retningslinjer ledelsen på det enkelte hospital eller region og Sundhedsstyrelsen udstikker. Det er godt at det er sådan og langt de fleste af os er både omhyggelige og ansvarsfulde i efterlevelsen af dette ansvar.
Det betyder ikke, at der aldrig sker fejl, for det gør der selvfølgelig. I langt de fleste tilfælde af fejl, er det ikke den enkelte medarbejder alene, som har fejlet, men en læse af hændelser, som kan have rod i at arbejdet burde tilrettelægges anderledes - og det er min erfaring, at sådanne fejl fører til dyb refleksion og som regel også ændrede og anderledes tilrettelagte arbejdsgange.
Det er kedeligt, at debatten om dette emne har så stort fokus på den enkelte sag og det er kedeligt, at lægerne alene så ukritisk har fået lov til at komme til orde gennem journalisterne, som er (øjensynligt) er mangelfuldt orienterede om forretningsgange, ansvarsfordeling og almindelig praksis i sundhedssektoren.

Niels Duus Nielsen

Henriette Bøhne, er diskussionen ikke netop et forsøg på at rette fokus mod forretningsgange, ansvarsfordeling og almindelig praksis i sundhedssektoren, frem for KUN at gå efter den enkelte læge?

Flymekanikeren, der fejlmonterer en vital komponent i et fly, der så styrter ned, bliver sandsynligvis fyret, ligesom det næsten altid er lokomotivførerens skyld, når der sker en togulykke - det er aldrig signalsystemet eller den stramme køreplan, der stilles til ansvar.

Og det er da heller ikke mit indtryk, at politikerne har valgt at spare mindre på hospitalssektoren, selv om besparelserne som dokumenteret er en medvirkende årsag til stress, jag og fejl.

Henriette Bøhne

Niels Nielsen,
Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes fokus har været, at fritage den enkelte læge fra ansvar og endda et forsøg på, at skubbe ansvaret videre til sygeplejerske. Grunden til at jeg mener dette, skyldes nogle af de udtalelser, læger er kommet med om sagen:
Flere læger har udtalt og givet det indtryk, at de dagligt nærmest slynger om sig med mundtlige ordinatiner og forlader sig på, at sygeplejersken så husker disse for dem, hvis de glemmer at notere. Intet kan være mere forkert (og jeg har endda vendt dette med en akutsygeplejerske, før jeg skriver dette!), vi er netop meget fokuserede på, at mundtlige ordinationer fører til fejl og derfor i videst muligt omfang skal undges. Mundtlig ordination fritager ALDRIG lægen fra senere, at skrive ordinationen ned i behandlingsplanen - hvad regner lægen med her? Sygeplejersken går hjem efter 8 timer og bliver afløst af en ny, regner lægen ikke med at denne skal kende behandlingsplanen? Eller regner lægen med at sygeplejersken overtager skrivearbejdet - hvilket hun ikke kan, fordi hendes autorisation ikke giver hende ordinationsret.
Derudover er det blevet nævnt, at blodsukkermåling x 5 er standardbehandling ved diabetespatienter og at sygeplejersken derfor burde kende den. Blodsukkermåling er ikke en behandling, men en observation - og man kunne måske hævde at sygeplejersken burde vide dette - MEN enhver læge, sygeplejerske og sosu-assistent ved, at ordren ( ordinationen) af dette aldrig kan stå alene, men skal opfølges af behandling ( eks et glucosedrop, når nu patienten er fastende) og dette kan sygeplejersken aldrig selv ordinere på egen hånd, det er kun lægen som kan det. Og her burde lægen altså have fulgt op, når hun intet hørte fra sygeplejersken om, hvad resultatet viste.
Der er masser af den slags unøjagtigheder i beskrivelsen af sagen i pressen og det giver et helt forkert indtryk af arbejdsgangen på et hospital.
Iøvrigt vil jeg netop på dette område slå et slag for det nye system, sundhedsplatformen: så snart lægen har lavet en ordination på blodsukkermåling og den efterfølgende behandling (hvilket iøvrigt kan foregå på den iphonelignende "Rover", vi bærer rundt på), viser opgaven sig på plejepersonalets opgaveliste, uanset om vi har læst journalen eller ej og dermed er det nye system faktisk med til at gøre systemet sikrere for patienten.

Og så var det iøvrigt ikke en flymekaniker, jeg nævnte, men de som producerer delene flyet er lavet af - du kan ikke producere så meget som en møtrik til en flyvemaskine uden at være clearet og kunne spores og gøres ansvarlig.

Niels Duus Nielsen

Okay, Henriette Bøhne, jeg bøjer mig for det bedre argument. Men fastholder, at mange fejl nok kunne undgås, hvis der var lidt mere personale og/eller lidt mindre travlt.