Folk

FOLK

Debat
16. oktober 2017

Aarhus Ø

En bydel i udvikling i smilets by med højhuse, havnebad og bibliotek. Her er både udsigt til skov og vand fra glaspartier og altaner. Der er bare det minus, at der lugter. Jo højere op, man kommer i de moderne højhuse i glas og beton, des mere lugter det af foderstof og døde dyr fra havnens fabrikker.

Snusere

Men man skal kunne åbne vinduet i sin lejlighed. Det princip er vedtaget som en del af regeringens nye planlov, der indeholder en ny lugtbestemmelse. Egentlig skulle den bare sikre virksomheder mod klager om lugt, men nu kommer retten til frisk luft til at forpurre planer om nye højhuse med altaner.

Kilden

Byudvikler Rune Kilden mener, det er tåbeligt, hvis den nye lov betyder, at lejlighederne ikke kan få deres altaner, selv om det lugter. Hvis man er bange for klager, kan jo bare indføre en klausul om, at beboere ikke kan klage over lugtgener fra virksomheder, siger han.

Würtz

Det er træls for Aarhus Kommune, der ønsker udvikling på havnen, men det viser sig nu, at kommunen glemte at indsende et høringssvar i foråret. Det var en fejl. Det var ærgerligt, lyder det fra rådmand Kristian Würtz, der håber på en ændring af planloven, så de nye borgere i Aarhus Ø kan sidde på deres altaner i en brise af stank.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her