International kommentar

Fortiden bobler op til overfladen i Tyskland og Spanien

Det er slående, at lande som Tyskland og Spanien, der oplevede nogle af de værste mareridt i det 20. århundrede, og hvor man troede, demokratiet havde rodfæstet sig for mere end en generation siden, nu igen oplever, at mange borgere ikke føler sig hørt
14. oktober 2017

Historien er tilbage i Europa. De seneste uger har bragt to spektakulære eksempler: Tysklands forbundsdagsvalg og afstemningen om catalansk uafhængighed.

At et højreradikalt parti kunne få så høj tilslutning i det tidligere DDR, og Cataloniens march mod selvstændighed er separate udviklinger opflammet af forskellige politiske lidenskaber. Ikke desto mindre er det muligt at se fællesstræk i de bagvedliggende frustrationer. 

Begge steder reagerede et stort antal mennesker på oplevede ydmygelser ved at gå i stemmeboksen (og på gaden) for at protestere. Begge steder udspiller det sig på en historisk baggrund, der rækker tilbage til det 20. århundredes mareridt: I Catalonien og kampen mod fascismen og Franco. I Tyskland i erfaringerne med nazisme og sovjetkommunisme.

I Leipzig og Grimma i Sachsen talte jeg i september med lokale borgere, der berettede, hvordan de havde oplevet, at deres selvagtelse blev trådt under fode. Tysklands genforening havde ikke ført til en udvidet fællesskabsfølelse, de følte andel i.

Snarere var processen at sammenligne med en kolonialisering. ’Wessierne’ var kommet og havde taget alt fra ’ossierne’: den regionale administration, domstolene, uddannelsesvæsenet og økonomien.

Hele livsformen i den kommunistiske arbejderrepublik – folks tøjstil, hvad de spiste, hvad de lærte i skolen, hvordan de udsmykkede deres hjem, hvad de så i tv – blev udsat for hån, spot og latterliggørelse.

Ikke at tilværelsen i det gamle DDR ikke er bedre i dag. Der er frihed og højere levestandard. Men mange østtyskere følte alligevel, at deres identitet var blevet visket ud; at de blev presset til at glemme alt om den.

I samtaler med catalanske venner hører jeg nu tilsvarende forurettede toner:

»Vi ventede på, at vores stemme ville blive hørt, men årene gik uden forandring«, »vores kulturelle egenart bliver ikke anerkendt som den burde«. 

Traumer

Identitet handler ikke kun om magt, rettigheder og institutioner. De tidligere østtyskere kræver ikke løsrivelse eller særstatus. Catalonien er splittet i spørgsmålet om uafhængighed.

Identitet kan heller ikke koges ned til økonomiske faktorer; lønninger, job, socialklasse. Vel er det korrekt, at de delstater, der tidligere udgjorde DDR, har højere arbejdsløshed end i resten af Tyskland. Men det ubehag, som højreekstremisternes stærke valgresultat i øst vidner om, stikker dybere end til materielle omstændigheder. Hvad angår Cataloniens økonomi, har den været i vækst i årtier – uden at det har kunnet hindre misnøje.

Det er en generation siden, Tyskland blev genforenet, og Spanien blev optaget i den europæiske klub i 1986. Det er svært at overdrive succeshistorien. Enhver, der besøger Leipzig med byens smukt restaurerede facader og det arkitektonisk set forbløffende moderne universitet, leder forgæves efter spor af den dystre fattigdom, der engang prægede Østeuropa.

Cataloniens forvandling er lige så mirakuløs. Jeg har i årtier tilbragt sommerferier i Pyrenæerne og jævnligt krydset grænsen til Spanien. År for år så jeg, hvordan veje blev bedre, nye hoteller blev opført og velstand bredte sig i en region, der sov tornerosesøvn i francoårene. OL i Barcelona i 1992 skulle fejre den succes.

Men fremgangen er ikke nødvendigvis slået igennem i folks bevidsthed. Det europæiske projekt bygger på den idé, at tættere økonomiske bånd og sociale fremskridt bringer mennesker sammen, og hjælper dem til at overvinde historiens traumer.

Muren i tyskernes hoveder

I de senere år er det blevet almindeligt at begræde nationalismen og populismens genkomst, herunder den stigende vrede mod magteliten, og betragte den som en reaktion på globalisering og øget ulighed.

Ikke helt så meget opmærksomhed har der været om en anden karakteristisk europæisk ingrediens: Den skygge, som det 20. århundredes traumer fra krig og totalitarisme fortsat kaster. Og vanskelighederne ved at komme overens med en belastet historisk arv.

Er det sådanne historiske tråde, der adskiller det kontinentale Europas populistiske krampetrækninger fra de kræfter, der skabte Brexit og Trump?

Storbritannien og USA kender ikke til fascisme eller en fortid bag Jerntæppet. På kontinentet har populisme og ekstremisme til både højre og venstre rødder og referencer i det 20. århundredes politiske slagsmål. Catalansk nationalisme er ikke som skotsk nationalisme: Mindet om undertrykkelse og overgreb er stadig levende i familierne.

Da folkemængden i Barcelona brød ud i gamle modstandssange fra francotiden, genopstod historien.

Som den gjorde i det tidligere DDR, da dobbelt så mange østtyske vælgere stemte på Alternative für Deutschland. Det tyske valg var en klar demonstration af, at Berlinmuren lever videre i tyskernes bevidsthed.

Spanien ser nu igen fortidens spøgelser i øjnene. Truet er ikke kun social sammenhængskraft og integration, men også den konstitutionelle orden. Jo, politikere lukrerer på polariseringer.

Det er slående, at lande, der oplevede nogle af de værste mareridt i det 20. århundrede, og hvor man troede demokratiet rodfæstede sig for over en generation siden, nu igen oplever, at mange borgere ikke føler sig hørt.

Isaiah Berlin skrev engang, at nationalisme lever af såret stolthed og ydmygelse. Når Europa skal få hold på sig selv og forberede sig på fremtiden, vil der være god grund til at se nærmere på historiens åbne sår. Vi troede, de var helet for længst. Det er de ikke.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
ingemaje lange og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu