Kommentar

Fremdriftsreformen er fremdrift mod ingenting

Både nyuddannede og arbejdsgiverne er begyndt at acceptere, at nyuddannede skal bruge et år i ledighed på at finde et fagrelevant arbejde. Vi presses gennem studierne – blot for at komme på dagpengekontoret
10. oktober 2017

Da jeg blev færdig som biolog fra Aarhus Universitet i august sidste år, var jeg helt overbevist om, at jeg inden for maksimalt et halvt år ville være i job. Sådan blev det ikke.

Jeg har siden folkeskolens 8. klasse leget med tanken om at skulle være biolog eller dyrlæge. Nedprioriteringen af natur og miljø samt tiltagende klimaforandringer gjorde udslaget. Jeg ville være biolog efter gymnasiet.

Jeg er udmærket klar over, at studievejledere m.m. ikke kan spå om fremtiden, men vi fik alle meddelelsen: at med en naturvidenskabelig uddannelse vil jobmarkedet stå åbent for os.

Og de fleste nyuddannede kommer da også i job, men statistikker afslører, at mange har svært ved at sparke døren ind til arbejdsmarkedet. Ifølge Akademikernes ledighedsstatistik fra juni 2017 er 19 procent af alle dimittender fra juni 2016 stadig ledige. Andelen af ledige er større for humanistiske uddannelser og nogle naturvidenskabelige uddannelser som biologi og geologi og lavere for sundhedsfaglige uddannelser.

Min lettelse over og glæde ved en veloverstået kandidateksamen blev hurtigt afløst af frustrationer over ikke at komme til samtaler.

Min identitet som ambitiøs studerende med kæreste, venner, studierelevant arbejdet, gode karakterer og foreningsliv blev til en oplevelse af at være kasseret og have et stort tomrum at udfylde. Min forstående kæreste var heldigvis stadig i gang med sin uddannelse, så jeg fik struktureret en fin hverdag. Men tomrummet var der alligevel.

Jeg forestiller mig, at ovenstående er realiteten for mange unge nyuddannede uanset uddannelse.

Forkælede nyuddannede

Er nyuddannede forkælede, fordi de på dagpenge forsøger at finde et fagrelevant job i stedet for at tage et hvilket som helst ledigt job?

Det mener jeg ikke. Når samfundet har investeret massivt i ens uddannelse, skylder man at udnytte den i et relevant job. Jeg behøver vel ikke nævne sidegevinster som indkomstskat, øget forbrug, øget trivsel, arbejdsglæde og klar identitet.

Alligevel udstilles unge som dovne og forkælede. F.eks. lavede Radio24syv for nylig et indslag, hvor unge akademikere blev udskammet for ikke at ville tage et job i Netto.

Min egen ikkeunikke jobsøgningserfaring understreger bestemt, at viljen til at finde job er der hos nyuddannede.

Jeg har sendt 150 ansøgninger – både opfordrede og uopfordrede, ligesom jeg har forsøgt at trække på mit netværk. Kun i seks procent af tilfældene er jeg kommet til samtale.

Som samfund kan vi godt være mere ambitiøse i forhold til at investere i fremtidens unge. Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen peger på, at virksomhederne ikke reinvesterer deres overskud i at ansætte nyuddannede. Det kan jeg i høj grad nikke genkendende til. Jeg har ofte fået forklaringen:

»Du fik ikke jobbet på grund af manglende erfaring.«

Men hvad så med de mange virksomhedspraktikker og løntilskudsjob, som arbejdsgiverne stiller til rådighed?

De fungerer som et tveægget sværd. På den ene side giver de værdifuld erfaring. På den anden side er løndumping og udnyttelse af arbejdskraft uden jobmuligheder også en del af historien. Det, der kunne være faste stillinger, besættes af praktikanter og løntilskudsmedarbejdere i rotation.

Forventet ledighed

Til trods for at unge arbejdsløse udskammes, er det ved at være en selvfølgelighed, at nyuddannede skal gå et år i ledighed.

I et afslag efter en jobsamtale, som min bedre halvdel var til, kort før hun afsluttede sin uddannelse, fik hun at vide, at »det ikke skulle være for let for hende«. Jeg anerkender det spøgefulde i sætningen, men den viser også, at den høje ledighed blandt nyuddannede er noget, man bare accepterer.

Det skal der ændres på.

Både offentlige og private arbejdspladser samt politikere må medvirke til, at virksomhederne vil investere i nyuddannede medarbejdere.

Hvad nytter det at nedbringe overskridelsen af studietiden med 4,3 måneder, hvis den nyuddannede kommer ud på den anden side uden udsigt til arbejde.

Lige nu har jeg i hvert fald svært ved at se, at fremdriftsreformen skulle spare på samfundets ressourcer, for regningen skubbes blot over på dagpengesystemet! Måske skulle de fremdriftsmindede politikere overveje, hvad det er, de skaber fremdrift mod.

Morten Swayne Storgaard er biolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en stor misforståelse at "Når samfundet har investeret massivt i ens uddannelse, skylder man at udnytte den i et relevant job". Hvis verden skulle fungere på den måde måtte den være meget planøkonomisk. Du skylder kun dig selv at finde et job, et job du kan trives med, og nogen gange er det nødvendigt at flytte efter et relevant job.
Virksomheder investerer kun i nyuddannede i det omfang, de er tvunget til det, Sådan har det været længe/altid.

Held og lykke med jobsøgningen.

Eva Schwanenflügel

Ordningerne med virksomhedspraktik og løntilskud bliver i stor stil misbrugt af arbejdsgiverne med social dumping til følge. Det kan enhver ledig skrive under på.

Philip B. Johnsen

“Nedprioriteringen af natur og miljø samt tiltagende klimaforandringer gjorde udslaget. Jeg ville være biolog efter gymnasiet.”

Det er ikke vanskeligt at ændre udviklingen og der er brug for dig, men det er umuligt at få de folkevalgte til at arbejde for de overlevelse betingede nødvendige ændringer, de folkevalgte arbejder primært for kortsigtede økonomiske gevinster og bevarelse af magten.

Magten politisk bevares ved undertrykkelse af de svage i samfundet, fremmedhad og frygt skabende forringelse af sikkerhedsnettet under borgerne, der betyder omtrent alle borgere maksimalt to ulykker i livet fra rigtig fattigdom.

Egoisme er de folkevalgtes dagsorden.

Hvis man gør mennesker fattige og sultne nok, når der er ikke råd til tandlæge eller den læge ordineret medicin og tvinger dem syge, fattige og fejlernærede i arbejde, så enten knækker mennesker eller man indordner sig, der er ikke overskud til at gøre modstand eller kræve bedre løn og arbejdsforhold, det er måden til at få de mennesker, der ikke knækker, til at tage to fuldtidsjob et job der betaler huslejen og et der næsten betaler tre måltider om dagen.

Husk på hvem der var beskæftigelsesminister før Troels Lund Poulsen (V) , Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar