Klumme

Med gift skal danske værdier beskyttes

Om lidt skal vinterafgrøderne i jorden. Med sig får de en sending gift, der er mistænkt for at føre til bidød. Men der er mange penge i raps, så landbruget fortsætter, mens bierne mister orienteringsevnen, og vi smører giftig honning på brødet
The Independent kan berette, at tre fjerdedele af verdens honning nu indeholder neonikotinoider.

The Independent kan berette, at tre fjerdedele af verdens honning nu indeholder neonikotinoider.

Scott Smith

16. oktober 2017

Nu breder den gyldenbrune Roundup-farve sig over de danske marker, for nu om dage er det den, der markerer, at høsten er i hus.

Men Roundup’en er kun et intermezzo i det moderne landbrugs årlige cyklus. Dens opgave er at gøre markerne ukrudtsfri og klar til det kommende år, for tiden nærmer sig til, at vinterafgrøderne skal i jorden. Og ned kommer de små rapsfrø med næste sending gift. De er nemlig bejdset med neoniktinoid, et insekticid Danmark tillader på dispensation.

Siden december 2013 har tre typer af de såkaldte neonikotinoider været forbudt på prøve i EU. Og den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har anbefalet, at giftene kun må bruges i væksthuse på afgrøder, der tilbringer hele deres livscyklus inden døre.

Flere og flere undersøgelser tyder nemlig på, at neonikotinoiderne truer biernes overlevelse og dermed hele bestøvningen af plantelivet.

Men rapsen er dansk landbrugs næststørste afgrøde. Det drejer sig simpelthen om danske værdier!

Bidød

Danmarks holdning har da også hidtil været, at man her til lands bruger neonikotinoider i så små mængder, at de ikke udgør nogen risiko for bierne. Og så kan man jo næsten ikke blive mere beroliget.

Skulle man alligevel ikke være helt rolig, lyder argumentet, at landmændene ville være nødt til at sprøjte meget mere, hvis de ikke måtte bruge bejdsede rapsfrø, og det ville øge belastningen på natur og miljø.

Det ville jo ikke være godt, det må man medgive. Men hvis belastningen på natur og miljø allerede viser sig stor nok, betyder risikoen for en endnu større belastning jo ikke, at bierne pludselig ånder lettet op og flyver glade ud med en lille honningkrukke mellem forbenene. Hvis de får svækket forplantningsevnen og orienteringsevnen, så de ikke kan finde hjem, kan de godt nøjes med at sygne hen under den nuværende belastning.

»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem«, siger Klaus Hviid, der har været biavler i 11 år.
Læs også

Her har de danske standardsvar hidtil været, at de mange døde bier og pludseligt tomme stader slet ikke skyldes neonikotinoiderne, men derimod varroamiden, som angriber honningbier og spreder virus.

Men også dette argument har det svært. En førende biforsker, Per Kryger fra Aarhus Universitet, hæfter sig i Ingeniøren ved, at neonikotinoiderne netop påvirker immunforsvaret, og »en bi med svækket immunforsvar, som også er udsat for miden, vil være mere tilbøjelig til at dø«, siger han.

Imens slagene således bølger frem og tilbage, hober kendsgerningerne sig op.

Gift i honningen

The Independent kan berette, at tre fjerdedele af verdens honning nu indeholder neonikotinoider. Forskere har undersøgt 198 honningprøver fra alle kontinenter – undtagen Antarktis, hvor neonikotinoidbejdsede afgrøder vel også må tænkes at være relativt sjældne – men resultatet er altså, at der blev fundet mindst ét af neonikotinoiderne i 75 procent af honningen, i nogle prøver helt op til fem typer af giften.

Og i verdens hidtil største feltstudie af neonikotinoidernes virkninger, bragt i juni i det ansete tidsskrift Science, fandt man reduceret overlevelse hos både honningbier og vilde bier. Feltstudiet omfattede Ungarn, Storbritannien og Tyskland, og i de to første lande var bierne i tilbagegang, mens der ikke så ud til at være nogen virkning i Tyskland.

Gik man efter i sømmene og undersøgte, hvad bierne havde at trække på i de tre lande, viste det sig, at de i Tyskland havde meget større arealer med mange forskellige blomster og ikke i samme grad som i de to andre lande var henvist til neonikotinoidbejdsede afgrøder som raps.

Men at sætte sin lid til den vilde flora kan også vise sig at være en stakket frist, for neonikotinoidernes holdbarhed i jorden er lang, så giftene bliver i jorden ud over den enkelte vækstsæson, og resultatet er allerede på nuværende tidspunkt, at man ikke kun finder dem i de bejdsede planter, men også i de vilde planter og ukrudt langs markerne.

Men tag bare en tur ud på landet og nyd udsigten over de gyldenbrune marker. Det, der er nedenunder, kan ingen jo alligevel se.

Karen Syberg er kulturjournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben Ethelfeld
  • Anker Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Christian Mondrup
  • Mette Poulsen
  • Torben Arendal
  • Anders Graae
  • Kristen Carsten Munk
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
David Zennaro, Torben Ethelfeld, Anker Nielsen, Anne Eriksen, Palle Yndal-Olsen, Christian Mondrup, Mette Poulsen, Torben Arendal, Anders Graae, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Skarpt formuleret.
Tak.

Frede Jørgensen, Susse Jønsson, Mona Blenstrup, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Føj for den lede! Endnu en grund til at købe økologisk.
Og den økologiske rapsolie er ikke meget dyrere end den konventionelle, så forstår slet, slet ikke det mærkværdige behov visse landmænd mener at have for at putte gift i alt.
Sandheden er ilde hørt, mener mange landmænd også i forhold til Coops Økotober-kampagne, hvor de forsøgte at boykotte og censurere bladet Samvirke bort fra butikkerne, fordi der var billeder af salatspisere iført heldragter og gasmasker. Ret fornøjeligt er det, at det lader til salget af økologiske varer er steget med 13-14 % i Coops forretninger efter bladet ramte forbrugerne ;-)

David Zennaro, Frede Jørgensen, Kim Houmøller, Niki Dan Berthelsen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Tue Romanow, Torben Arendal, Anders Graae, morten rosendahl larsen, Kristen Carsten Munk, Mona Blenstrup, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Der er fundet giftrester i gennemsnitlig 75% af alt honning produceret i verden. Det største problem er, at bierne dør af giftindholdet af den honning, som er deres føde. I f.eks. USA er bibestanden nu så lav, at det er nødvendig at transportere bier landet rundt for at få bestøvet afgrøder.

Det bliver spændende at høre hvilke undskyldninger "Bæredygtig Landbrug" og "Landbrug & Fødevare" disker på bordet af undskyldninger når lastbiler begynder at flytte bibestande rundt i landet for at en bestøvning af afgrøder kan finde sted den dag naturen må give op. Men de er jo gode på ord. Så et eller andet smart PR skal de nok finde på at sige. Ik.

Frede Jørgensen, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Torben Arendal, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det bliver nok noget med at det er meget bedre for bierne, at landbrug og fødevarer tager sig af dem, i stedet for at de er overladt til sig selv.

Frede Jørgensen, Anne Eriksen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Man kan svært undgå at blive deprimeret i disse gule tider.
Jeg har aldrig fattet behovet for nedvisning. Og vingerafgrøder finder jeg unaturlige.Markerne er plaskvåde, der kan slet ikke arbejdes i dem for tiden. Så gylleproducenterne har vældige problemer med at opbevare deres affald, når de ikke kan komme af med det. Den moderne form for landbrug er dybt skadelig for jorden og miljøet.

Frede Jørgensen, Niki Dan Berthelsen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Hanne Pedersen, Trond Meiring, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Einstein mente, at fra den dag de sidste bier forsvinder.....har jorden ca. 4 år tilbage, før den vil være ubeboelig.....Så stor er biernes betydning for økosystemet ....Men naturen starter jo bare forfra når vi er væk, det er da en form for trøst ...

Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Flemming Berger, Hanne Pedersen, Jens Falkenberg, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Miljøstyrelsens praksis omkring sprøjtemidler er grotesk !
14 forbudte eller aldrig godkendte sprøjtemidler bruges i DK,
Det viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen, der blandt andet rummer stoffet rimsulfuron, som bekæmper ukrudt på kartoffelmarker. Midlet blev forbudt i 2012, fordi det ophober sig på markerne, og nedbrydningsprodukter kan frigives til grundvandet. Første dispensation kom i 2013, og siden har salget ligget på et niveau som før forbuddet. Citat fra artikel på ingeniøren:
https://ing.dk/artikel/landmaend-far-dispensationer-pa-stribe-forbudte-p...

David Zennaro, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Flemming Berger, morten rosendahl larsen, Susse Jønsson, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Jacobsen
Bierne bliver flyttet rundt som det er nu og har været i adskellige år. Markerne blomstrer jo kun med raps - eller ærter, purløg eller kløver eller hvadnu i ca 3 uger, og så skal de små vingevæsner finde andet føde. Da der ikke længere findes megen andet føde i i grøfter eller hegn for dem, flyttes de.
Nu skal vi jo ikke glemme, at en hel del bestøvere IKKE er honningbier, under delvis menneskeopsyn, men vildtlevende bier og andre insekter. De har samme problem med at finde føde i monokulturer på markerne, så.. de dør i langt større tal.

Men pyt - landmændene kan vel hyre nogle blilige desparate arbejdsslaver til manuel bestøvning et par år ud i tiden.

Niels Duus Nielsen, Frede Jørgensen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar