Læsetid 5 min.

Vi glemmer værdierne, når vi diskuterer deleøkonomi

Deleøkonomi er fremtiden, siger regeringen og en række samfundsdebattører. Men ofte er der slet ikke nogen, der deler noget som helst i de nye virksomheder. Og alt for tit glemmer vi, at samfund og iværksætteri er baseret på værdier – ikke på forretningsmodeller
For Uber er deleøkonomi blevet et smart plusord, som kan bruges til social dumping. Her er det taxachauffører i London, der demonstrerer mod tjenesten.

For Uber er deleøkonomi blevet et smart plusord, som kan bruges til social dumping. Her er det taxachauffører i London, der demonstrerer mod tjenesten.

Frank Augstein
11. oktober 2017

Regeringen er glad for deleøkonomien. »Der ligger et enormt vækstpotentiale« i den, sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i forbindelse med, at regeringen i denne uge lancerede sin nye strategi for at få deleøkonomien til at vokse. Han vil have »flere og større deleøkonomiske virksomheder«, og flere danskere skal »udnytte alle de nye muligheder«.

Brian Mikkelsen er deleøkonomisk optimist. Det samme er iværksætteren Toke Kruse, der den 25. september i Jyllands-Posten konkluderer, at »deleøkonomien gør de fattige rigere«. Hans påstand er, at »den digitale deleøkonomi vil gøre det langt lettere for folk uden job at få et arbejde, og den vil også gøre det nemmere at tjene flere penge«.

Problemet er imidlertid, at begrebet deleøkonomi bruges til at sætte en masse vidt forskellige forretningsmodeller i samme bås.

Lidt mere varsomhed over for, hvilke forretningsmodeller der overhovedet kvalificerer til prædikatet ’deleøkonomi’, vil være gavnligt for debatten.

Mere end en platform

Jeg har det seneste år arbejdet på en bog, hvor jeg interviewer 45 af verdens førende forskere og praktikere inden for digitalisering og disruption – blandt dem er Blake Mycoskie, stifter af TOMS, Salim Ismail, stifter af Singularity University, og Otto Scharmer, ophavsmanden til Theory U. 

Et af temaerne er deleøkonomiske forretningsmodeller og fremtidens arbejdsmarked. Eksperterne er enige om, at deleøkonomiens væsentligste bidrag til fremtiden ikke er den digitale platformsøkonomi, men det indbyggede potentiale i forhold til bæredygtighed i klimamæssig og social forstand.

Ergo er det helt afgørende, at virksomhederne rent faktisk har indbygget bæredygtigheden i deres forretningsmodeller og ikke blot digitaliserer et handelsforhold. Sidstnævnte kender vi nemlig fra de seneste 20 års internetudvikling. Intet nyt under solen der.

For at stimulere den private boligudlejning – f.eks. gennem Airbnb – vil regeringen forhøje bundfradraget for udlejning til 36.000 kr., forudsat at man bruger en digital platform, der indberetter indtægterne til skattevæsenet.
Læs også

Hvis du ikke er helt sikker på forskellen, er den enkel at illustrere:

Når Uber eller danske Happy Helper formidler kontakten imellem en leverandør og en kunde, så er der reelt ikke tale om deleøkonomi. Man deles ikke om noget, men skaber blot et handelsforhold igennem en digital platform. Det er en forretningsmodel, vi har kendt siden 1995 fra eBay. Men hvor eBay er en ren handelsplatform, bevæger Uber og Happy Helper sig ind på arbejdsmarkedet på en langt mere radikal måde og blander sig meget direkte i arbejdstagernes vilkår. Det sker, fordi der ikke handles med DVD-film eller hårde hvidevarer, men med rengøringshjælp og taxikørsel.

Digitale handelsplatforme, uanset hvad handelsvaren så måtte være, er altså ikke deleøkonomi.

Søger man efter modeller, der rent faktisk udnytter ressourcerne bedre – som rent faktisk indebærer, at mennesker deler – så kan man kigge på danske Gomore, der tilbyder samkørsel i hele landet.

Her er ideen, at hvis en bilist alligevel skal køre fra København til Aarhus, så kan vedkommende tilbyde de ekstra sæder i bilen til én eller flere passager. Her er altså tale om allerede planlagt kørsel, hvor udnyttelsen af biltransporten forbedres, fordi ressourcerne deles.

Denne skelnen er afgørende, når vi i første omgang skal forstå forskellen på deleøkonomi og digitale handelsplatforme.

Ikke i de lediges interesse

Den anden del er så spørgsmålet om, hvorvidt vi bevæger os imod et slaraffenland, hvor man som ledig kan få lov til at vælge blandt alle mulige slags servicejob via ganske få kliks på digitale platforme?

Det lyder tillokkende, men forskningen og evidensen på området peger på det stik modsatte. Det er Uber det fremmeste eksempel på.

Uber viser, hvad der sker, når handelsvaren ikke er DVD-film, men menneskers arbejdstid. Det er egentlig underordnet, om der så sælges rengøring eller taxikørsel. Det lovede slaraffenland for de ledige udebliver.

På alle de store markeder, som Uber har angrebet, kæmper chaufførerne for at sikre sig ordentlige vilkår, for Ubers klare fokus er at maksimere profitten til selskabets aktionærer, ikke at varetage interesserne for dets leverandører – chaufførerne.

Som forbrugere er vi måske umiddelbart glade for Uber, fordi turene er billigere og nemmere, men påvirkningen på arbejdsmarkedet er mildest talt uheldig og uholdbar.

Som iværksætter og direktør har jeg intet problem med, at virksomheder vil tjene penge. Men det er ren manipulation, når man forsøger at få det til at se ud, som om denne udvikling skulle være i arbejdstagernes interesse.

Misbrugt plusord

Når man forholder sig kritisk til de nye spillere på markedet, bliver man ofte mødt med beskyldninger om, at man er teknologimodstander, bagstræberisk eller reaktionær. Det er paradoksalt, for denne diskussion bør ikke handle om nye teknologier, men om hvordan vi ønsker at implementere dem i praksis. Iværksætteri handler om værdier – ikke teknologi. Et samfund er baseret på værdier – ikke forretningsmodeller.

Den store styrke ved den danske model på arbejdsmarkedet er, at vi i den grad har taget os af arbejdernes rettigheder historisk set. Det har skabt en model, som mange andre lande misunder os, og hvor både arbejdsgiveres og arbejdstageres rettigheder varetages på en ordentlig og fair måde.

Kigger man på de nye digitale platformsaktørers forhold til netop arbejdernes rettigheder, må man sige, at de efterlader meget tilbage at ønske. I New York har Uber indrømmet at have underbetalt deres chauffører med millioner af dollar i 2016.

I London har Uber fået fjernet deres licens på grund af en manglende social ansvarlighed, mens The New York Times i foråret 2017 kunne dokumentere, hvordan også den interne arbejdskultur hos Uber er usund og alt andet end socialt ansvarlig. For Uber er deleøkonomi blevet et smart plusord, som kan bruges til social dumping.

Jeg kan godt se, at det ud fra et rent økonomisk og lovgivningsmæssigt perspektiv er smart at kalde sine medarbejdere for chauffører eller freelancere. Det gør, at man kan fraskrive sig ansvaret på en lang række områder, og i begyndelsen kan det fint fungere, fordi mange af disse nye platforme bliver mødt med goodwill hos forbrugerne, fordi produkterne er billige. Og hvem kan være imod noget, der kommer forbrugerne til gode?

Det kan Danmark forhåbentlig som nation. Måske kan politikere, der er optaget af danske værdier, det også. Vi skal ikke give køb på vores værdier og anstændige måde at behandle medarbejdere på – blot fordi der bliver skreget ny teknologi, innovation eller disruption.

Hvis det er at være teknologimodstander at give køb på disse værdier og modeller, så kald mig endelig det. Så vil jeg i mellemtiden fortsætte med at skabe virksomheder, hvor passionen er i at skabe en model, hvor alle involverede parter – og ikke kun aktionærerne – vinder.

Jonathan Løw er serieiværksætter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Johnny Christiansen
    Johnny Christiansen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Hans Ditlev Nissen
    Hans Ditlev Nissen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Johnny Christiansen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Ditlev Nissen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer