Læserbrev

Gør #MeToo til mere end en døgnflue

21. oktober 2017

Søndag opfordrede den amerikanske skuespillerinde Alyssa Milano alle seksuelt krænkede kvinder til at skrive hashtagget #MeToo på deres SoMe-konto. Både kvinder og mænd over hele verden har nu delt de to ord.

Præmissen for delingen er, at omfanget af krænkelserne og overgrebene vil blive belyst. Men hvad så, når det er belyst?

Hvis trenden ikke udvikler sig til andet end et onlineråb, ender den som endnu en død døgnflue. I sin nuværende form er #MeToo-trenden en både indholdsløs og uoriginal efternøler til #SurvivorPrivilege, #YouOkSis samt andre hashtags på seksuelle krænkelser og overgreb.

De seksuelt krænkede skal ikke skamme sig eller holde oplevelsen for sig selv. De skal kunne tale åbent om deres oplevelser uden at blive udskammet eller betvivlet.

Men hvorfor skal dem, der er blevet krænket, være i fokus, når det ikke er dem, der skal ændre noget?

Det er som at tale om, hvor frygteligt det er for fårene, når ræven kommer på besøg, i stedet for at tale om, hvordan man får nedlagt ræven.

Hvis trenden tager den drejning, at de krænkede forener sig, retsforfølger de krænkende eller lignende, ville der være tale om et reelt indhold.

Signe Emilie Willesen Smith, Svinninge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer