Klumme

Det er en illusion, at DR kan forføre og vildlede en hel befolkning med ét afsnit af en historieserie

Højrefløjens kritik af DR – aktuelt af tv-serien ’Historien om Danmark’ – er ikke ny. Det nye er, at Dansk Folkeparti truer med at bruge sin politiske magt til at gennemtvinge sin egen historieopfattelse, ideologi og menneskesyn over for Danmarks Radio
Højrefløjens kritik af DR – aktuelt af tv-serien ’Historien om Danmark’ – er ikke ny. Det nye er, at Dansk Folkeparti truer med at bruge sin politiske magt til at gennemtvinge sin egen historieopfattelse, ideologi og menneskesyn over for Danmarks Radio

Fra DR

24. oktober 2017

Dansk Folkeparti skruer nu op for den rendyrkede politiske brutalitet, som i sidste instans bunder i et ønske om, at politikerne skal redigere indholdet i DR, og at den selvstændige, offentlige virksomhed ikke længere skal være selvstændig, men underlægges total politisk kontrol.

Det har i årevis været alment kendt, at Dansk Folkeparti ikke bryder sig om DR, som – efter partiets mening – er elitært, venstredrejet, ufolkeligt og kulturradikalt.

Det har DF’erne naturligvis ret til at mene. Partiets topfolk har været på mærkerne, lige siden Krøniken blev sendt i 2004. Dramaserien var – som senere Forbrydelsen, Livvagterne, Borgen og ikke mindst 1864 – grov socialdemokratisk og kulturradikal historieforfalskning, lød det.

I den aktuelle, ophidsede debat om sidste del af den ellers roste serie Historien om Danmark er fløjlshandskerne nu taget helt af og den politiske stålnæve blottet. DF-næstformand Søren Espersen siger til Kristeligt Dagblad:

»Hvordan man skal reagere over for DR, det ved jeg ikke. Men et godt sted at starte er de forhandlinger om et nyt medieforlig, der starter efter nytår.«

’Historien om Danmark’ havde alle chancer for at blive et væsentligt argument for DR’s rolle som leverandør af public service, mener historiker Jes Fabricius Møller. Men med til- og fravalgene i sidste afsnit bliver serien blot endnu et argument for, at DR politiserer.
Læs også

Spydspidsen i kritikken var en meget kritisk anmeldelse (én stjerne) i Berlingske af Bent Blüdnikow. Han er uddannet historiker, tidligere kultur- og debatredaktør på avisen og en konsekvent og militant kritiker af DR, venstrefløjen, kulturradikalismen og enhver, der engang i fortiden viste udprægede eller svage tendenser til sympati for kommunismen.

»Borgerlige politikere med en historisk bevidsthed og kampmod burde protestere,« skrev Blüdnikov.

Så kom der kritik fra en lille håndfuld historikere, der undrede sig over, at hverken borgerlige frihedskæmpere under besættelsen eller borgerlige politikere var med i Lars Mikkelsens fortælling om krigen, efterkrigstiden og dannelsen af velfærdssamfundet – som de borgerlige i øvrigt var med til at skabe som bipersoner, som CEPOS-forskningschefen Henrik Christoffersen giver udtryk for i et fremragende interview med Arne Hardis i Weekendavisen.

Venstre maner til ro

Uanset hvad vil enhver dramaturgisk og tv-drejet historiefortælling om den ikke så fjerne fortid kunne kritiseres for mangler, overfladiskhed og en alt for selektiv brug af skærmkilder.

Det er nok nærmest en professionel umulighed at stille alle tilfredse ved at tilføje snesevis af nuancer og personer. Det kan tv-mediet bare ikke, uden at det bliver meget langt, meget kedeligt og seermæssigt meget, meget smalt. DR har i serien om »store danskere« portrætteret nogle af dem, der ikke var med i den ’folkelige’ historieserie: Kaj Munk og Erik Scavenius, for eksempel.

Kritikken af DR er ikke ny. Den bygger på en illusion om, at fordi omtrent en niendedel af den danske befolkning har set en dramatiseret historiefortælling, så har DR dermed forført og vildledt det danske folk. Det kunne DR måske i monopolets tid, da folk ingen valgmuligheder havde. Nu er DR blot én af mange stemmer og ansigter i mediemængden. Omend en halvstor en.

Det nye er truslen om at bruge politisk magt til at gennemtvinge sin egen historieopfattelse, ideologi og menneskesyn over for DR.

DR har – som sædvanlig – »lyttet til kritikken« og i vage vendinger forsvaret det omstridte afsnit af Historien om Danmark.

Interessant er det, at Venstres medieordfører, Britt Bager, maner til ro. Hun nægter at stille op i kritikerkoret, fordi serien »for den største dels vedkommende er vedkommende, oplysende, dannende og nyskabende«, som hun siger til Berlingske. Et sundt, liberalt synspunkt.

Det, man endnu en gang savner, er et velargumenteret og hårdtslående modspil fra DR. Det handler nemlig ikke kun om en tv-serie. Det handler om uafhængighed, redaktionel frihed og et forsvar for, at hele DR’s programflade er balanceret og saglig.

Der er intet krav om, at enkeltprogrammer eller programserier skal være det. Det er det, DF i virkeligheden kræver. Det bastante ønske om politiske indgreb i programfriheden lyder næsten østeuropæisk – fra før Murens fald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Ribens
  • Jørn Andersen
  • Steen Sohn
  • Anders Graae
  • Kurt Nielsen
  • Frede Jørgensen
  • Carsten Munk
  • Ingolf Bent Skipper
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Malan Helge
  • Trond Meiring
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • Hans Larsen
Hanne Ribens, Jørn Andersen, Steen Sohn, Anders Graae, Kurt Nielsen, Frede Jørgensen, Carsten Munk, Ingolf Bent Skipper, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Malan Helge, Trond Meiring, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Espen Bøgh og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er det vist, Niki Dan Berthelsen. Det er desværre også det DF, som Soc.Dem. ser fordele i at arbejde sammen med, og det er da betydeligt værre.

Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo, P.G. Olsen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Erik Nordahl Svendsen, Eva Schwanenflügel, Colin Bradley, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Trond Meiring og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Søren Espersen er kendt for med små midler at bringe den store furore til offentlig torv over småting, - ja faktisk er den DF dyd om noget er det for DF og dets politikere.

Han burde faktisk ikke havelov til at gå rundt blandt os andre almindeligt fornuftige mennesker, men det må vi jo leve med.

Tiden med Erhard Jacobsens "danske seere og lytter forening" og dens(Erhards Jacobsens) kamp mod "de røde lejesvende", var kun et fjendebillede skabt i hans fantasier, og som promovering af ham selv, hvilket SE tilsyneladende har taget til sig i rigt mål af til efterridens brug.

Der var mange forskellige modstandsgrupper under besættelsen, så hvorfor netop og specielt de borgerlige modstandsgrupper skulle have deres eget kapitel er slet ikke i overensstemmelse med "fortællingen om Danmarks historie" fra DR, så specifik var serien heller ikke, men derimod en blød gennemgang ag udviklingen i det danske samfund igennem tidens spejl.

Serien var netop ikke historieskrivning, men en kort blød gennemgang af udviklingen omkring og i Danmark i den forløbne tid.

Forførelsens islæt kom desværre i dagens medier til at spille en kæmpe rolle for dem, der vil forførelsen om "historien om Danmark", og hvor den borgerlige indsats under besættelsen skulle have været langt større efter disse forføreres mening er berettiget, og ikkemindst i forbindelse med modstandskampen, - men der er ikke noget at komme efter!

Grosserer Jensen og hans familie havde oftest lidt for travlt med at passe forretningen, til at tage sig alt for meget af modstandskampen, - og så kunne det jo også være farligt, næ så hellere passe forretningen i al stilhed, og tjene en lille skilling, og så skidt med om pengene kom fra Nazisternes kasse - de lugtede jo ikke bagefter.

SEs krav om hyldest til såvel Kaj Munck og Christmas Møller for den borgerlige indsats under besættelsen, er vist til at overse, og beskrevet af andre historikere tidligere:

Om Kaj Munck og hans totale beundring i de tidlige 30ere for både Hitler og Mussolini, som stærke mænd der kan få tingene til at ske og samtidig sørge for orden i landene.

- Vist ikke meget at hylde manden for, andre unge forfulgte den slags livet igennem, men for Kaj Munck kom helgenkåringen da han blev dræbt af danske overløbere til Nazismen.

Om Christmas Møller indsats i London er der vist ikke meget at skrive hjem om, som det siges, blev ha ret hurtigt isoleret, og sad nærmest kun til pynt, men vist fik han taletid, men nok mest af høflighed, og måske lidt propaganda, og ellers var derudover var der ikke noget at skrive hjem om.

Hvis nogen vil lade sig forføre af den slags småligheder som grandiose indsatser under besættelsen sådan som SE forestiller sig, så er de på vildspor!

Marie E. Rasmussen, ole eising, Svend Erik Sokkelund, Fam. Tejsner, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Colin Bradley, Malan Helge, Hanne Ribens og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig kan man ikke, som Lasse Jensen skriver, stille alle tilfreds! Jeg er født i 1934 og har oplevet krigen og efter krigsårene. Og da jeg så sidste afsnit, passede det glimrende med mine minder om tiden. Jeg husker tydeligt fr.Nordentoft, jeg husker så glimrende de socialdemokratiske politikere, og den livs tilstand der blev beskrevet. Kvindernes situation, udtrykket fosterfordrivelse og en del andet der blev fortalt om. Søren Espersen har vist ikke samme alder som mig og kan vist ikke have oplevet det samme, så derfor vores vidt forskellig analyse af sidste afsnit. Jeg husker også svagt nogle ungkonservative med skrårem, men det undlod man barmhjertigt at vise. Kritikken fra højre er ganske tendentiøs og ikke holdbar efter min mening!

Marie E. Rasmussen, Mikael Velschow-Rasmussen, Annemette Due, Toke Andersen, Niels Duus Nielsen, Frede Jørgensen, Tino Rozzo, P.G. Olsen, Knud Chr. Pedersen, Jørn Andersen, Espen Bøgh, Anders Graae, Fam. Tejsner, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Jens Falkenberg, Erik Nordahl Svendsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Colin Bradley, Steffen Gliese, Malan Helge og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
christian christensen

Ja gudskelov er det en illusion, at DR kan forføre og vildlede en hel befolkning. Der er stadig vågne kritikere blandt seerne og historikerne. Men alligevel bliver DR ved at prøve på det.

Randi Christiansen

Df skal jo holde gryden i kog, blive ved at give næring til ideen om, at de røde lejesvende har alt for stor indflydelse og fremstille sig selv og deres venner som ofre for mediehetz og venstredrejet historieforfalskning. Så de må slå hårdt ned ved enhver given lejlighed, og her er søren espersen altid klar til at være opråber for de blå lejesvende.

Faktum er, at det forholder sig lige omvendt, det er kapitalen, den ene procent og co, som sidder på magten. Og df's gammeldags betonnationalisme skal fastholde frygtsomme vælgere og gerne samtidig gøre sos'erne så bange for deres egen skygge, at de er villige til næsten hvad som helst.

Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Knud Chr. Pedersen, Jørn Andersen, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Erik Nordahl Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mine gode morforældre var modstandsfolk. Min morfar var Livgarder. De skelnede ikke til højre eller venstre når det gjaldt Danmark. De beskyttede modstandsfolk, skjulte modstandsblade under syltekrukker i kælderen. De var med til at beskytte jøder, og sejle dem til Sverige. De havde tre børn som nazisterne kunne have henrettet.
DET HAVDE INTET AT GØRE MED BORGERLIGE ELLER VENSTREORIENTEREDE.
Det handlede om at stå sammen mod nazismen og besættelsen.
Og det gør det også idag !

Niels Duus Nielsen, Malan Helge, Jørn Andersen, Svend Erik Sokkelund, Frede Jørgensen, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Erik Nordahl Svendsen anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke set serien udover brudstykker af de første afsnit - men jeg har brugt et efterhånden langt liv på at analysere og modvirke højrefløjens forskellige forsøg på manipulation med fakta, historie, folkestemning og medier.
Til dette formål anvendes en længere række undergravende metoder, hvoraf den nok mest effektive er den konstante, hysteriske og komplet proportionsløse råben: Rød sammensværgelse; røde lejesvende; rød det ene og rød det andet, mod enhver idé, fremstilling eller analyse - hvorend seriøs og objektiv - der kan forstyrre højrefløjens nøje konstruerede illusion.

Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Christiansen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Malan Helge, Espen Bøgh, Svend Erik Sokkelund og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Har lige hørt per stig møller og søren søndergård på p1 i dag, og de var enige om, at serien har historiske undladelsessynder dog ikke hvilke, og at det hverken er en højre eller venstredrejet men nærmere socialdemokratisk vinkel, serien har.

I mine drengeår i Sydhavnen i 50’erne var Inger Merete Nordentoft ofte på tale hjemme og blandt familie og venner. Savnede en opfølgning som voksen; den kom nu og tak til DR for det.

@ Hanne Ribens

Tak for påmindelsen, kære Hanne, om de ung konservative i brune skjorter og skrårem, borgerskabets ungdom der marcherede for Nationalsocialismen i Danmark, og hvoraf nogle forældre sikkert med beundring så deres afkom engagere sig politisk - på vindersiden for den nye verdenorden.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hanne ribens : "Jeg husker også svagt nogle ungkonservative med skrårem, men det undlod man barmhjertigt at vise"

Ja, hvad med dem søren espersen? Hva hva hva? Svar lige på det du ... dine formørkede automatreaktioner bør eksponeres