Kronik

Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen

Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre
Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre

Isabella Hamid

27. oktober 2017

Diskussionen om borgerløn er igen blusset op, og det skal blive spændende at se, om der kommer mere ud af den denne gang end sidst, den for alvor optog sindene i begyndelsen af 1990’erne.

Argumenterne for og imod ligner hinanden til forveksling, men velfærdspolitikken har i den mellemliggende periode ændret sig betragteligt.

Dengang havde udviklingen igennem en årrække bevæget sig i retning af en de facto borgerløn – det vil sige en situation, hvor alle var garanteret en indkomst i kraft af et system af offentlige indkomstoverførsler, der var blevet så let tilgængeligt og generøst, at den daværende økonomiske overvismand advarede om en »borgerløn ad bagdøren«.

Siden indledtes en aktiveringsrevolution med et helt nyt principielt syn på økonomiske overførsler. Fra at udgøre en standardløsning på sociale og økonomiske problemer blev overførslerne nu selv betragtet som hovedproblemet og med borgerløn som det ultimative skræmmebillede.

Rådighedspligten for arbejdsløse til at tage et job på almindelige løn- og arbejdsvilkår blev suppleret med aktiveringspligter til at yde noget til gengæld på politisk fastsatte, ikke forhandlede vilkår. Reform fulgte reform, og ordet reform ændrede samtidig mening.

Fra at signalere udvidede rettigheder og øget tryghed kom det til at betyde indskrænkede rettigheder og mindre tryghed. Satserne blev reguleret ned med lavere kompensationsgrad til følge, og samtidig svækkedes interessen og bekymringerne for de uheldige, der alligevel (for)blev arbejdsløse og eventuelt forsvandt helt ud af systemet.

Hvis denne nye normalitet i synet på økonomiske overførsler hos de folkevalgte på Christiansborg også gælder for deres vælgere, synes ideen om en borgerløn chanceløs. Imidlertid har de blå og røde regeringers mange ’anti-borgerlønsreformer’ ikke opnået almindelig opbakning. Tværtimod har reformmodstanden været markant, og den har udgjort en væsentlig årsag til tidens udbredte mistillid til politikerne.

Så i det lys er der måske alligevel grundlag for en alvorlig ment genovervejelse af borgerlønnen.

De økonomiske udfordringer

Belært af erfaringerne for snart 25 år siden vil spørgsmålet om en borgerløns økonomiske bæredygtighed i givet fald spille en central rolle i diskussionen.

Dengang, i 1993, foretog økonomiministeriet en analyse af konsekvenserne af indførelse af en borgerløn i Danmark. Den var bestilt af minister Marianne Jelved (R), efter et flertal på et radikalt landsmøde havde vedtaget, at partiet skulle arbejde for en borgerlønsreform.

Analysen konkluderede klart og utvetydigt, at selv om en borgerløn rummede visse fordele, ville den på grund af en nødvendig stærkt øget beskatning have katastrofale økonomiske konsekvenser. Dermed blev ideen effektivt lagt død, og skal det samme ikke ske i dag, må det være en hovedopgave for de positivt interesserede at forholde sig seriøst til den økonomiske side af sagen.

Men er der noget at diskutere? Vil en borgerløn af en hvis størrelse, udbetalt til alle, ikke uundgåeligt kræve et ødelæggende højt skattetryk? Samfundet bliver jo ikke umiddelbart rigere i kraft af en almindelig uddeling, hvorfor hovedparten af pengene må kræves tilbage igen for at forhindre økonomien i at løbe løbsk.

Spørgsmålet er dog, om borgerlønnen nødvendigvis må tænkes som en ordning, hvor alle faktisk modtager en overførsel. Er det centrale i stedet ikke, at alle er garanteret en egen indkomst?

I det perspektiv tager de økonomiske udfordringer sig mere overskuelige ud. I forvejen har langt de fleste voksne danskere deres egen indtægt, også selv om antallet uden indkomst i de senere år har været stigende på grund af strammere dagpengeregler. Det reelle finansieringsbehov kan da siges at være reduceret til størrelsen af en borgerløn ganget med antallet uden indtægt.

Dernæst forekommer det oplagt at tænke en borgerløn sammen med skattesystemet, sådan som det gøres, hvis den udformes som en såkaldt negativ indkomstskat. Det vil sige en indkomst, der kun kommer til udbetaling, såfremt den skat, der skal betales af anden indkomst, ligger under en bestemt beløbsgrænse.

En tænkt ændring af det nuværende personfradrag til et tilskud kan illustrere logikken. Ændringen ville ikke gøre nogen forskel for langt de fleste, men for personer uden indtægt ville den betyde udbetaling af et beløb svarende til værdien af personfradraget. Siger vi, den er 20.000 kr. og sættes antallet uden egen indkomst til 40.000 kr. vil indførelsen af en borgerløn af den størrelse altså koste 800 millioner.

Vil folk komme til at dovne den?

Ved siden af den slags finansieringsspørgsmål handler økonomidiskussionen især om konsekvenserne for arbejdsudbuddet. Vil det falde, fordi folk vil foretrække sofaen frem for arbejdet? Eller vil det stige på grund af fjernelse af det nuværende systems fattigdomsfælder?

Det vil sige situationer, hvor personer på offentlig forsørgelse ikke kan forbedre deres økonomiske stilling ved egen indsats, fordi understøttelsen forsvinder i takt med arbejdsindtægten, hvor altså skatteprocenten er 100.

Notabene er det interessant at iagttage, hvordan personer, som normalt argumenterer for, at lavere marginalskatter vil øge arbejdsudbuddet, forudser, at en borgerløn vil få mange til at afholde sig fra at arbejde – uanset, at det da langt bedre vil kunne betale sig.

Småskalaforsøg rundt omkring tyder på, at en borgerløn vil virke aktiverende snarere end passiviserende, og 1990’ernes danske erfaringer med borgerløn ad bagdøren tyder i samme retning.

Uanset at det dengang for arbejdsløse i betydelig ringere grad end i dag kunne betale sig at arbejde, viser undersøgelser fra blandt andet 2000’erne, at det store flertal valgte jobbet, da konjunkturen vendte, og efterspørgslen efter arbejdskraft voksede. Det gjaldt også for de ledige, der havde været længst borte fra arbejdsmarkedet, og i øvrigt også for de ledige, der havde givet udtryk for bedst at kunne leve med arbejdsløsheden.

Tilsvarende viste undersøgelser, jeg selv har været med til at gøre opmærksom på, at den af de daværende orlovsordninger, som blev mindst benyttet, var den såkaldte sabbatorlov, der indebar ret til en tidsbegrænset borgerløn uden modkrav.

Om det overhovedet kommer til mere udfoldede for- og imod-diskussioner af borgerlønnen, vil også afhænge af, hvor mange som af moralske grunde kategorisk vil afvise den. Ligesom filosoffen Rawls engang pegede på det umoralske i at indlade sig på diskussioner om fordele og ulemper ved slaveri, vil nogle mene det samme om borgerløn.

Fra højre er det sandsynlige hovedargument, at det er umoralsk at beskatte flittige og arbejdssomme for at andre kan vælge at dovne den. Fra venstre vil en kategorisk afvisning snarere ske af hensyn til dem, der måtte vælge den passive borgerlønstilværelse, idet det ville udelukke dem fra fællesskabet.

Uanset om der tales om ’noget-for-noget’ eller ’ret-og-pligt’, aktiveres dermed et princip om gensidighed, der utvivlsomt er så væsentlig og urørlig en bestanddel af vor fælles kulturelle arv, at det ikke står til diskussion. Hvad, der dog burde kunne diskuteres, er, hvordan princippet om gensidighed i praksis kan og skal honoreres – for eksempel ved, at en borgerløn vil kunne understøtte socialt nyttige aktiviteter i civilsamfundet som ’noget til gengæld’.

I fortsættelse heraf kunne der eventuelt slækkes på det helt betingelsesløse, for eksempel ved at introducere en social værnepligt og/eller ved at udvide undervisningspligten til at omfatte en uddannelsespligt som betingelse for retten til en borgerløn.

Jørn Loftager er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Trond Meiring
  • Erik Christensen
  • jørgen djørup
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Flemming Berger
  • Henning Melgaard
  • Leo Nygaard
  • Mads Berg
  • ingemaje lange
  • Niels Nielsen
  • Erik Feenstra
  • Niels-Simon Larsen
  • Claus Kristoffersen
  • Oluf Husted
Toke Kåre Wagener, Trond Meiring, Erik Christensen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Flemming Berger, Henning Melgaard, Leo Nygaard, Mads Berg, ingemaje lange, Niels Nielsen, Erik Feenstra, Niels-Simon Larsen, Claus Kristoffersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Hvis diskussionen igen er "blusset op", må man nok til gengæld sige - at det er en sagte ild.

Et borgerløn system, som erstatning for kravet om rådighed - vil til gengæld gøre det afgørende at være borger.
Hvad med de tilrejsende vandrende arbejdere - hvad med EU og EØS?

Vi må ud af EU først!
Det kan da også kun gå for langsomt, mener jeg.

Torben Skov, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Alle tiders kronik om borgerløn. Lige i øjet.
Et stykke nede i kronikken står der at hovedopgaven er at forholde sig seriøst til den økonomiske side af sagen. Det gør vi også i BIEN og Borgerlønsgruppen i Å, men jeg hører nok til den fløj, hvor det ideologisk-idemæssige vejer tungest. Man skal først elske ideen, så skal der nok findes penge til den. Det er ligesom i kærlighed, først den elskede, og så lever man livet, som der er penge til. Det omvendte duer ikke, selvom det også praktiseres.
Tanken med negativ indkomstskat bliver livligt diskuteret i bevægelsen. Jeg kan ikke helt gennemskue det, men når både den fattige og Joakim von And får borgerløn, så siger det sig selv, at JvA skal fratages borgerlønnen igen. Den dag, JvA, går på røven, bliver han reddet af borgerlønnen, så derfor bør alle rige gå ind for borgerløn, klart nok, dummere er de vel ikke. Pensionsselskaberne kan også nedlægge sig selv, for borgerlønnen er en alderdomsgaranti, ganske vist på et vist niveau, men alligevel. Pensionsselskaberne er efterhånden en stat i staten, og det var vist ikke meningen, vel?
Borgerlønnen er den eneste visionære ide, der er tilbage.

morten rosendahl larsen, Rene Aalling Jensen, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Arne Albatros Olsen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Henning Melgaard, Randi Christiansen, Maria Jensen, ingemaje lange, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

John: Jeg synes, at du skal stille alt i bero, indtil vi er kommet ud af EU. Lad være med at gå ud, bliv hjemme, lad være med at tage føde til dig, se ikke dine venner - indtil vi er ude af EU.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon Larsen
Jeg anbefaler dit engagement ! :-)

Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, ingemaje lange og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Vi har allerede borgerløn i Danmark.

Den kendes ved, at borgeren betaler sin egen løn, og finansieres af opsparing eller låntagning.

Peter Sterling

Politikernes ønsker går ikke ud på at formindske antallet af mennesker som ingen indtægt har - tværtimod har de udvidet antallet betragteligt. Desuden sker der massive reduktioner i indtægt i bunden af samfundet i disse år, for at skaffe skattelettelser til dem som i forvejen har rigeligt, uligheden stiger efter politisk og erhvervslivets ønske.

Dernæst er der betydelige mørketal på dette område, Information har tidligere bragt artikler, hvor antallet af borgere uden indtægter er fire gange så stort. Niels-Simon Larsen nævner desuden alle folkepensionister, så er vi oppe på flere millioner som ordningen berører.

Fornemmer man en modstand i venstrefløjen imod borgerløn, har det nok mere at gøre med de massive nedskæringer på de sociale områder; dem som er ramt, forventer at borgerløn vil blive brugt i samme ærinde. Tvang, kontrol og demokratisk undertrykkelse er den tilværelse som venstrefløjen kæmper imod.

Overklassen har fremlagt ønsker om at bruge den såkaldte plæneklippermetode til beregning af ydelsen; alle overførselsindkomsterne skæres ned til samme niveau, som så vil afhænge af politikernes velvilje og for godt befindende, det sidste er ikke særligt betryggende. Vi taler om mere end 2 millioner mennesker som udsættes for en utryghedsskabende diskussion, det er i sig selv et mareridt for enhver politiker.

Der skal fremlægges en oversigt over den enkeltes situation som den ser ud i øjeblikket, mindre kan ikke gøre det, en kort artikel bringer ikke en afklaring. Indtægter, udgifter, skat, priser på varer, afgifter, bolig og meget mere. Spil med åbne kort, ellers ender det med den sædvanlige mistanke om spin og manipulation.

Hvis man spørger dem som en omlægning vil berøre - og det er vel essensen i en demokratisk process - vil de nok spørge om det ikke er bedre at formindske uligheden, og justere de kendte nuværende indtægter, for at opnå en mere rimelig tilværelse, i et af verdens rigeste lande. Men så er hele diskussionen med borgerløn kortsluttet eller udsat. Lad os snakke ved når vi har fået nogle politikere som vi stoler på og respekterer.

Morten Nørgaard, Annalis Joanna Johansson, Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange, Trond Meiring, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Peter Sterling har ret, det er simpelthen for farligt for os på bunden af samfundet at støtte om en borgerløn, hvor vi ikke har nogen garantier for, at initiativet ikke vil blive brugt som en sparemanøvre.

Men selvfølgelig skal vi ikke bare sætte os med hænderne i skødet og opgive kampen, som Niels-Simon Larsen med rette advarer imod. Vi skal finde en metode, hvor vi kan gøre politikerne ansvarlige for deres handlinger og løfter, en metode, hvor en garanti er en blivende garanti og ikke blot en hensigtserklæring, som kan omstødes ved næste valg.

Problemet er her, at det skal gøres svært at ændre forbedringer, uden at miste muligheden for at omgøre forringelser. Og hvad er egentlig de objektive kriterier for forbedringer? Højrefløjen ser det som en forbedring, at store grupper sendes ud i fattigdom - de berørte grupper derimod ser det som en forringelse. Og sådan som demokratiet er skruet sammen i Danmark vil det være teoretisk muligt at fattiggøre 49% af befolkningen og stadig bevare et flertal. I praksis tror jeg grænsen ligger omkring 30%, for folk taler jo heldigvis stadig sammen, og der er stadig en vis mængde empati i omløb, så der er en grænse for galskaben.

Men 30% er mange mennesker, som så skal leve på flertallets nåde. Demokrati siges at være den mindst ringe styreform, men jeg er så småt begyndt at mene, at et uoplyst demokrati ikke er bedre end et oplyst diktatur.

Toke Kåre Wagener, Morten Nørgaard, Vivi Rindom, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Peter Nielsen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Slettet Bruger

Jeg synes sparemanøvre truslen med borgerløn virker noget overdreven. Hvad det angår er det snarere de nuværende uigennemsigtige ordninger, som gang på gang udsættes for sparemanøvrer, fordi det er nemt at køre hetz mod mindre grupper, spille nogen ud imod andre, kalde dem dovne og sprede myter om nasserøve på fyrstelige indkomster. Havde man derimod een og af alle vælgere kendt sats, ville et fornuftigt levegrundlag være i mange fleres interesse. Jeg har bare svært ved at forestille mig, at noget som negativ indkomstskat nogensinde vil være muligt at kommunikere og skabe stor opbakning for. Det er simpelthen for teknisk for andre end dem, som har været tilstede i studiekredsen. Alt for meget i familie med det nuværende skattesystem, som mange ikke mindst på bunden af samfundet fatter så lidt af. En smartere konstruktion ville da være at afvikle de nuværende kringlede ydelser til fordel for en kontant borgerløn til alle og skaffe midlerne ved afskaffelse af de nuværende ydelser, det tilhørende bureaukrati og tidsspildet på begge sider af murene og ikke mindst ved afvikling af en lang række skattefradrag og tilhørende bureaukrati. Men heller ikke dette synes realistisk, når samfundet er gennemsyret af en absurd til du segner arbejde arbejde religion. Vil man ændre systemet er det nok der man burde sætte ind.

Toke Kåre Wagener, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Godt argument, Henrik Wagner, en ensartet borgerløn til alle vil det selvfølgelig være sværere at beskære med salamimetoder og del-og-hersk-taktikker. Og argumentet med, at arbejde måske ikke er så nødvendigt fremover er også godt - i en automatiseret verden vil det blive svært at opretholde kravet om fuldtid til alle, så hvorfor ikke deles om det arbejde, der er?

Selv er jeg dømt til kontanthjælp, selv om jeg sagtens kunne være assistance nogle timer om ugen i et eller andet job, hvor de ansatte pukler røven ud af bukserne. Men sådan som systemet er skruet sammen, går der ged i maskineriet - man skal passe sin arbejdsløshed, for ellers kan bureaukratiet slet ikke finde ud af det.

Og at tro, at jeg vil virke som løntrykker i et eller andet "nyttejob" kan de borgerlige glemme alt om - jeg ved lidt om, hvordan man driver en arbejdsgiver til vanvid ved at arbejde efter reglerne, så kom bare an, kære politikere, hvis I tør!

Steffen Gliese, Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Henning Melgaard, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Slettet Bruger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Borgerløn kan kun gennemføres hvis borgernes købekraft forringes.
Karl Marx : Kapitalismen bryder sammen hvis arbejderne (borgerne) ikke har råd til at købe deres produkter.

Niels-Simon Larsen

Jeg hører gang på gang, at overførselsindkomstfolket er bekymret. Det skal de ikke være. Hvis borgerlønnen bliver på 10.000kr/md/skattefrit, er der vel ikke noget at frygte. Så vil svaret nok være, at det bliver den heller ikke. Hvorfor ikke gå frem efter det, i stedet for at tænke at 5000kr kan jeg ikke leve for. Hvem har sagt, at borgerlønnen bliver lav? Hvis den blev på 10.000kr, så vil der jo være en kæmpe vælgerskare bag den. Der er en stor fatalisme blandt førtidspensionister. De bliver ligefrem vrede, når de hører ordet borgerløn, i stedet for at gå ind i kampen. En høj borgerløn vil sikre købekraften, som en her er inde på.
Hvor skal pengene komme fra? Til det vil jeg spørge tilbage, om man har regnet på, hvor meget vi spilder ved at fremstille en masse unødvendige varer, rejse på stress-af ferier fordi vi arbejder forkert? Prøv lige at tænke ideelt. Hvad er det for et sindssygt samfundsliv, vi har opbygget. Den kære Anna Mee har lige fortalt, at hun har fulgt reglerne, men samfundet kan sagtens køres i sænk efter reglerne. Afskedigede, offentlige direktører kan hæve dobbeltløn i tre år efter reglerne. Alle kan se det gale i det, men regler er regler og skal følges. Det er som om en Vorherre har bedt os om at køre verden skæv, og vi ikke kan lade være med det. Borgerlønnen løser ikke alt, men hvad er bedre?

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard, jørgen djørup, Vivi Rindom, Anders Reinholdt, Henning Melgaard, Niels Bent Johansen, Randi Christiansen, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Jeg kan ikke rigtigt forstå, hvad den her diskussion af borgerløn handler om. Vi har allerede borgerløn i Danmark i den forstand, at man kan leve af offentlig forsørgelse, hvis man har brug for det, eller hvis man selv ønsker det - dog med nogle perioders påtvungen aktivering. Så det er vel kun et spørgsmål om at hæve ydelserne og fjerne aktiveringskrav, for dem der ikke ønsker det. En stor gruppe mennesker vil aldrig komme i arbejde, sådan som det danske arbejdsmarked et indrettet - om deres ydelse så skal hedde kontanthjælp, A-kasse eller borgerløn er vel underordnet. Så kan man diskutere hvad beløbet skal være, men resten er jo bare en ordleg.

Henrik Petersen

Jeg kan ikke rigtigt forstå, hvad den her diskussion af borgerløn handler om. Vi har allerede borgerløn i Danmark i den forstand, at man kan leve af offentlig forsørgelse, hvis man har brug for det, eller hvis man selv ønsker det - dog med nogle perioders påtvungen aktivering. Så det er vel kun et spørgsmål om at hæve ydelserne og fjerne aktiveringskrav, for dem der ikke ønsker det. En stor gruppe mennesker vil aldrig komme i arbejde, sådan som det danske arbejdsmarked et indrettet - om deres ydelse så skal hedde kontanthjælp, A-kasse eller borgerløn er vel underordnet. Så kan man diskutere hvad beløbet skal være, men resten er jo bare en ordleg.

Fatalisme er netop problemet, Niels-Simon, politikerne har efterhånden vist med al mulig tydelighed, at de ikke regner os på bunden af samfundet for noget, så det er blevet meget, meget nemt at miste modet og blot kæmpe for sin egen lille niche.

Problemet med fatalisme grundet i politikerlede er desværre ikke et særskilt problem, det gennemsyrer alle politiske diskussioner, og besværliggør alle forsøg på at få en konstruktiv debat i gang. Vi kan simpelthen ikke stole på politikerne mere. Men lad os nu for diskussionens skyld lade dette emne ligge for i stedet at sætte nogle tal på borgerlønnens størrelse. Hvis vi kan blive enige om et rimeligt beløb, kan vi måske også finde ud af at sætte levebrødspolitikerne stolen for døren.

10.000 kr om måneden efter skat lyder i mine kontanthjælpsvante ører rimeligt, måske lidt i underkanten, men førtidspensionisterne vil så skulle gå endnu mere ned i indkomst end mig, og det vil de selvfølgelig protestere over. Men lad os høre, hvad førtidspensionisterne faktisk mener er et rimeligt beløb, og så tage den derfra. Er der en førtidspensionist til stede?

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Henning Melgaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Borgerløn er fuldstændig meningsløst, hvis ikke det betyder at nogle bliver hjemme på sofaen. Det er jo det der er hele fidusen!

I øvrigt er det nu tredje gang idéen om borgerløn er oppe at vende. Første gang var da bogen "Oprør fra midten" udkom i 1975, anden gang var først i halvfemserne, som reaktion på Nyrups angreb på dagpengesystemet og så altså nu, lidt bemærkelsesværdigt under en iscenesat (og måske derfor) beskæftigelsesmæssig højkonjunktur, formentlig for tredje og sidste gang.

Tanken om noget for intet har altid kun appelleret til en meget lille, men særdeles politisk interesseret, del af vælgerkorpset og borgerløn er, lidt ligesom spørgsmålet om fri cannabis, alt for revolutionært og uprøvet til at noget større parti vil binde an med det. Så kommer det, kommer det netop langsomt og ind ad bagdøren, men alt for meget tyder på at den chance allerede blev forpasset med Nyrups intervention. De senere års mange såkaldte reformer peger i hvert fald i hen helt anden retning.

Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis alle, der ikke selv kunne tjene en løn på mindst borgerlønnens størrelse, kunne være sikret en borgerløn, er det helt sikkert, at kreativitet og arbejdsglæde ville blomstre i hidtil uset grad og derfor med mange nye arbejdsområder og ideer til følge. En win win. Der ville til gengæld også nok være nogen natur-dyre-og menneskefjendtlige produktioner, som ville få svært ved at rekruttere medarbejdere, som vil sælge kostbar livskvalitet til gengæld for penge. Dermed afstedkommes en markant ændring af samfundets produktion, men det er så også i høj grad tiltrængt.

Toke Kåre Wagener, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Henning Melgaard og anne-marie sindrup rix anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Jeg ved ikke hvad det er for vildfarelser, folk har, med hensyn til borgerløn.

Sandsynligheden for borgerlønnens gennemførelse er omvendt proportional med borgerlønnens størrelse.

Det vil sige, at vi taler om beløb svarende til SU, laveste kontanthjælp eller folkepensionen eller hvad det lavest. Og så har vi endda ikke diskuteret modregning.

Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Som førtidspensionist får jeg udbetalt efter skat 12.779 og det kan godt være svært hvis man er alene og leve for det, specielt husleje, lys og varme trækker ned, Jeg er så heldig, at jeg bor i kollektiv og dermed er mine faste omkostninger mindre end normalt :-) Så jeg er ikke berettiget til bolig sikring, §34 eller andre ydelser ;-)

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, David Zennaro, Niels-Simon Larsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Det er, som det allerede er påpeget her i tråden, en ældgammel diskussion. Og ældre end de fleste nok lige regnede med:

"In the Wheel-Turning King Sutta (DN 26), the Buddha talks about the king who rules by dhamma. This kind of king is said to give “protection, shelter, and safety for all members of society as well as the birds and the beasts.” The Buddha says that such a king should provide “wealth to the needy,” ensuring there is no poverty. If he does so, the Buddha says, the people will not violate the five precepts (killing, lying, stealing, sexual misconduct, and taking intoxicants) and their lifespan and beauty (i.e., health) will also increase. If the king does not, then immorality will increase and people’s lifespan and beauty will decrease, and this will be passed on to their children."
(- https://tricycle.org/trikedaily/buddha-basic-income/)

Gammel diskussion, som sagt. Mindst 2600 år ;-)

Selv er jeg splittet. Jeg er bange for, at Michael Pedersen har ret i hans kommentar ovenover. Ligesom med alle velfærdsydelser bliver den født ud af de gældende styrkeforhold klasserne imellem. Og jeg ser ingen kæmpende velfærdsbevægelse med størrelse, styrke og trussel om evt kampskridt til at forhindre, at en UBI ikke bliver blot endnu en fattigdomsydelse.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Inden fantasi partiet, Å er færdige med, at overbevise os i deres mirakelkur mod ulighed og det paradis som de mener de kan kreere, så er vi mange der ligger 10 alen under jorden.
Fatter liste Å slet ikke, at et ensidigt tal vil dels være lavt og dels kun gavne de der har nok i forvejen.
Det er muligt at de velstillede vil stemme for, hvilket jeg trods alt ikke tror, da det vil forhøje deres skat og desuden vil jeg hellere udligne uligheden.
10.000 kr. til alle vil kun forøge uligheden. Et Ægtepar der hver især tjener 4-500.000 om året vil få gratis tivoli og endnu flere rejser. ect.
Den enlige i en bolig til 6.000 kr( som er billig i dag) vil også skulle betale andre faste udgifter og så er det sgu ikke nogen dans på roser, hvis man samtidig er syg.
Jeg er syg og på folkepension med en lille pensionsopsparing, store medicinudgifter og udgift til taxa og med fratræk i pensionen, fordi . Sådan er det jo.
At behandle alle ens på papiret er i virkeligheden den største ulighed af alle.

Kære liste Å - kom nu ned af det træ, som er så langt væk, at kun I kan se det.
Kæmp i stedet for, at nedlægge jobcentrenes mishandling af syge og handicappede og forældre til syge børn. Kæmp for de hjemløse, som er den største skændsel i et rigt land.
En min. ydelse bør minimum være på førtidspensions niveau og med de muligheder der i dag er for ekstra ydelser.
Jeg har mødt flere af Jer og i er nogen hjertelige mennesker, som jeg trods ovenstående holder af, men jeg synes I pt. skal engagere Jer i det, der er indenfor mulighederne, som i parentes bemærket også ser meget vanskeligt ud. Bl.a pga Mette Frederiksen, som kan prale af den mest modbydelige reform indtil dato.
Borgerløn er et fatamorgana i den politiske virkelighed nu og længe fremover.

Lars Steffensen

Der er ikke politisk vilje til at gennemføre den mindste paragraf, der kan reducere udbudet af arbejdskraft eller bare skabe usikkerhed omkring udbudet. Det er meget længe siden at arbejdsmarkedet var et egentligt marked. Det er i realiteten forlængst blevet en slags omvent monopol, hvor der aldrig må opstå en sitation, der fører til øgede lønudgifter. Det kaldes overophening af økonomien og er værre end både fugle influenza og den sorte død. Borgerløn: ligeså pasé som disco!

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Har læst indlæggene. Flere af jer er tynget til jorden af mismod. Et gammelt ord siger, at man skal vælge det mindste onde. I flere af tilfældene bliver det så det bestående, der bliver valgt. Tillykke med det. Meld jer straks ind i Lappeskrædderforbundet, der er det største forbund i DK, og husk nu at gå til generalforsamlingen med risiko for at blive valgt ind i bestyrelsen.
Der er stadig et par enkelte, der håber på det gode gamle DKPs genopstandelse, samling af arbejderklassen og festival i Fælledparken. Go for it!
Nej, hvad hedder alternativet til borgerløn? Lad høre, lappeskræddere!
Hvad hedder alternativet til Alternativet? Mette Frederiksen, mine venner. Det gør I jer ikke rigtig klart. Nu har blå blok igen flertal i målingerne. Vågner, vågner, danske helte - og heltinder. Lad være med at pisse på Å. Det bringer intet godt med sig, og hjælper ikke Ø.

Rune Hjelm, Niels Nielsen, Erik Christensen, Anders Reinholdt og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Bo: Tak for Buddhacitatet. Her er en lille Buddahistorie, der også handler om borgerløn:
En mand sidder inde i et brændende hus. Naboerne (som må være en slags borgerlønstilhængere) kommer løbende og råber til ham, at han skal skynde sig ud. Manden spørger: “Regner det udenfor?” Det er nøjagtigt sådan, mange er. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Det holder nok min tid ud (fortsæt selv).

Rune Hjelm, Anders Reinholdt, Bo Stefan Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Johnny: Borgerløn er en basisydelse, der tilhører arbejdsmarkedet og er en slags erstatning for tabt arbejdsløn. Den har ikke noget med sundheds- eller socialvæsenet at gøre. Man skal tænke sig en ganske normal arbejder, der ikke er arbejde til og så se på, hvad vedkommende har behov for. Rockwoolfonden har sat beløbet til 9.800kr, og vi taler hele tiden om efter skat. Er man syg, eller kræver ens sociale situation noget ekstra, må andre træde til. Det er jo ikke sådan, at borgerlønnen skal stå alene med hele ansvaret for alle samfundsproblemerne. Prøv at se det fra den modsatte side: Hvor mange vil have gavn af en basisydelse?

Niels Nielsen, Erik Christensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Borgerlønstilhængerne må meget svagt, hvis borgerløn og alternativet er det bedste man kan få, hvis man ikke vil Mette Frederiksen eller gammel kommunisterne.

Niels K. Nielsen

Borgerløn er vel bare et ønske om at blive forsørget af andre uden at skulle levere noget til gengæld og uden at skulle forsvare sig for kritik og føle sig i gæld til andre osv.
Lidt som efterlønnen var.
Vi lever i forvejen en borgeløns lignende klostertilværelse, hvor alt skal afleveres til Staten, som så deler ud igen.
Ingen af delene er holdbare.

Bo Stefan Nielsen

Hehe jeg takker tilbage for Buddha-historien, Niels-Simon Larsen :)

Og bare rolig, Lappeskrædderpartiet har aldrig fået og vil aldrig få min stemme. Jeg vil have et internationalt brud med vækstmonstret kapitalismen og en radikalt grøn og solidarisk udvikling, så ungerne også har en fremtid at se frem til. Hvis vi ellers snart kunne blive færdige med at panikke over muslimer.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Niels Nielsen, Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Borgerløn betinget af din økonomiske situation, er ikke borgerløn, det er almindelig understøttelse, og det har vi allerede. At der så trænger til at blive tilpasset enkelte dele i den almindelige understøttelse, kan vi godt blive enige om - integrationsydelsen bør helt fjerne og perioder helt uden indtægt er ikke acceptable.

Det er lidt deprimerende for mig, efter i 6 år at ha` udbredt mig om UBI, at konstatere at mange snakker med uden at vide, hvad UBI er. Eller rettere hvad UBI kan være.
Det er jo sådan, at et folketingsflertal vil tilrettelægge og vedtage hvad - og vedtage løbende hvor meget. Helt som man nu sætter et kontanthjælpsloft. Forskellen er, at der kun er een UBI at tage stilling til.
En kontanthjælpsmodtager vil spørge : Hvad er det for mig i kroner. Naturligvis.
Men en stillingtagen kræver mere end det.
Primært må man gøre sig klart :
- alt hvad der afskaffes ud af 20 bureaukratiske ordninger for borgerne fra vugge til grav.
- at sundhedsvæsen og UBI er to forskellige områder.
- at UBI er betingelsesløs/selvvalgt.
- at UBI er individuel med alt det indebærer.
- at UBI også er for børn, og betyder valgfrihed til selv at passe de små.
- at med frihed følger ansvar og dermed selvværd istedet for undertrykkelse.
- at samfundet kompenserer svage borgere for ikke at passe til et for dem hårdt arbejdsliv, som de ingen indflydelse har på.
- at borgerne ingen indflydelse har på det teknologiske udvikling - robot alderen.
- at alle behandlerne fritages for at administrere inhumane regler.
- at tusindvis af klientsamfundets sagsbehandlere kan spares væk.
- at ikke alle trængende borgere omfattes af de nuværende ordninger, men bliver det med UBI.
- at der er andet "arbejde" end lønarbejde - til gavn for, citat fra kronikkens slutning : "... for eksempel ved, at en borgerløn vil kunne understøtte socialt nyttige aktiviteter i civilsamfundet som ’noget til gengæld’."

Og jeg kunne blive ved med at karakterisere det danske folks slavementalitet - både slavepiskerne helt op til statsministeren og de piskede borgere, som er fanget i regeljunglen.

Læs Grundlovens § 75 om almenvældets tilstræbelse og forpligtelse, når den ikke lykkes.

Toke Kåre Wagener, Rolf Andersen, Rune Hjelm, Niels Nielsen, Ebbe Overbye, jørgen djørup, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Leo jeg var lige ved at tro at du havde sat træskoene ;-)

At vi ikke er enige i beløbsstørrelsen skal ikke skille os ad ;-)

Niels-Simon Larsen

Det er den rene ynk det her. Michael P udtrykker det helt klart: Der er en svag borgerlønsbevægelse, og over for den har vi Mette og gammelkommunisterne. Der er ikke andet at gøre end at sætt sig ind i, hvad borgerløn virkelig er og så styrke bevægelsen. Vi skal både tage afsked med klientsamfundet og det røde spøgelse.
Ingen har gavn af den klientgørelse, vi nu ser i fuld udfoldelse, men der er meget mere, vi ikke har gavn af. Hvorfor har vi fx ikke indført republikken endnu, så vi kan blive fri for kongehuset og den korrupte elite, der flokkes om det? Gjorde vi det, kunne vi begynde at skabe dem voksne,ansvarlige og myndige borger, som Grundtvig og den radikale P. Munck talte om - og meget mere. Vi er jo langt bagefter.

Arne Albatros Olsen

De allerfleste mennesker har en naturlig virketrang, så hvad er probelemet her.

Steffen Gliese, Morten Nørgaard, Randi Christiansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Neeej, Johnny - Oprørere og ukrudt forgår ikke så let - men måske alligevel her på avisen.

I emnet om den unge mand med IQ på 50 og andre svagheder, som blev sendt i arbejdsprøvning, skrev jeg, at dette ikke var sket med UBI i landet. Det indlæg blev blev slettet ! Begrundelsen er for mange indlæg om UBI. (og jeg kan ikke finde den artikel igen ?)

Jeg protesterede direkte til webredaktionen, som vi skal, og blev truet med eksklusion, hvis jeg ytrede mig her. Det vover jeg så nu !
Sker det, er dette det sidste, I hører fra min hånd. Husk tidspunktet for dette indlæg. Det kan være slettet om lidt.
I så fald vil jeg opsige midt abonnement i mail direkte til chefredaktøren for frihedens avis, med tak for disse 7 år - med anbefaling om en anden persons Fyhring.

Flemming Berger, Rune Hjelm, Randi Christiansen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

En betinget borgerløn, hvor ikke alle borgere har ret til at modtage, kræver et administrativt system, hvor der skal laves regler for, hvem der må modtage og hvornår man er berettiget til at modtage og der skal være en kontrolinstans, som sikrer, at folk, der ikke er berettiget til at modtage ikke modtager ved en fejl - og lur mig om vi så ikke stille og roligt er på vej mod det system, vi allerede har. Specielt når det går op for dem, der skal betale, hvor dyrt det er.

Diverse :

Niels Nielsen - Min folkepension er efter skat 6.785, plus min kones ditto. Det er i princippet det nærmeste vi komme UBI princippet.

Wagner - SKAT som udbetaler har alle data og maskineriet til at udbetale "negativ skat". De skal til gengæld ikke administrere alle de afskaffede ordninger med skattemæssig betydning. UBI er jo skattefri.

Sterling - Politikernes mulighed for at regulere satsen har de jo allerede nu, bare på flere måder. Således blev kontanthjælploftet opfundet = summen af flere ydelser. Det sammenfald sker ikke med den ubureaukratiske UBI

Søren Kristensen - Trægt ja - men måske går der mode i sagen og ballonen revner med et knald af mod og politisk fantasi.

Anne Mette Jørgensen - Boligsikringen er måske den eneste ordning, der ikke kan afskaffes. Den er den største post i budgettet. Særligt enlige får et problem med kun een UBI. Mit bud er at ændre beregningsgrundlaget til fordel for enlige. Det medfører det problem for UBI, at det ikke stemmer med det individuelle princip, som igen fastholder det, som UBI`en skulle fjerne : Social bedrageri, stasikontrol og retsforfølgelse.

Niels-Simon - Nu mangler vi Alternativets klare udmelding om den rene vare !!! Andre partier er på vej.

Er der mere I gerne vil høre om, svarer jeg gerne - hvis jeg får lov !

Rikke Nielsen - Tak for advarslen. Specielt når det går op for den herskende elite og dens udøvere at de bliver arbejdsløse ! Og politikerne, der ikke længere skal overgå hinanden i emsighedens regelmageri for at tiltrække vælgere. De kan istedet arbejde på AFSKAFFELSE.

Fejl skulle kunne forhindres, bl.a fordi det er SKAT, der administrerer det hele.
Skatte- og momssnyderi undgår vi ikke.

Slettet Bruger

Leo Nygaard: Jeg er ikke i tvivl om at man nemt kan udregne negativ indkomstskat, også på en computer, og desuden tage forbehold for andre indkomster, som nogen ønsker. Koden tager ikke lang tid at skrive, men inden det i givet fald kommer så langt, så skal man overbevise en masse tvivlere, heriblandt en stor del, som ikke har specielt stor sans for regning og matematik og som nærer mistro til mennesker, der har brug for at komplicere det enkle. Så det er at at skyde sig selv, når man ikke vil sige, at man giver et konkret beløb til alle, som man mener rækker til et fornuftigt levegrundlag. Og det er i forvejen op ad bakke for borgerlønsideen.

Leo Nygaard - så borgerlønnen er nu omfattet af flere betingelser; ikke alle kan modtage den, og der skal som minimum også være adgang til boligstøtte, og formentlig også andre ydelser, når vi går i detaljen. En enlig mor med 3 børn kan nok ikke gå fra 30.000 om måneden til mindre end det halve fra den ene måned til den næste.

Du er selv ved at opbygge et bureaukrati, da alle disse specialordninger og regler skal administreres og kontrolleres.

Hvis borgerløn i kernen kun handler om, at slippe for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så sig det dog direkte istedet for at pakke det ind i en masse forblommet snak. Så kan vi dreje fokus hen på at diskutere den sociale kontrakt i stedet.

Leo, du og din kone må da have andre indtægter, for 6.785 kr. om måneden kan man da ikke leve af i dette land. Hvis jeg fik så lille et beløb, ville der være lidt under 1000 kr. tilbage til mad, kaffe og smøger, når huslejen og de nødvendige udgifter var betalt. Jeg ved det, for jeg har lige afleveret mit private budget til kommunen, så alle beløbene er helt friske i min erindring. For 1000 kr. kan jeg måske lige overleve, hvis jeg nøjes med at spise havregrød og kun drikker kaffe om søndagen.

Rikke Nielsen, hvorfor tror du, at det kun handler om at slippe for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Det handler jo netop om den sociale kontrakt, hvor jeg gennem hele mit liv har betalt eksorbitante beløb i skat for at holde hånden under børnene, de syge og de svage, for blot at opleve, at jeg nu, hvor jeg selv er svag og syg, alligevel ikke kan få den hjælp, som jeg selv har betalt til finansieringen af, fordi pengene er blevet formøblet til tant og fjas og skattelettelser til overklassen.

Den sociale kontrakt er blevet brudt, ikke af os på bunden, men af de herskende klasser, som jo netop ikke behøver at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de har formue. Hvorfor er det moralsk forkasteligt, at en fattigrøv ikke KAN arbejde, når det er helt i orden, at en kuponklipper ikke GIDER arbejde, fordi det er nemmere at klippe kuponer? Hvad er det for en social kontrakt, som vurderer overførselsindkomstmodtagere så forskelligt? Hvad er det, der gør, at overførsel af profit til uproduktive investorer er bedre end overførsel af skattemidler til syge og svage borgere, som ikke kan forsørge sig selv?

For der er jo ikke tale om, at aktionærer og rentierer bidrager til produktionen, tværtimod snylter de jo på den del af befolkningen, som hver dag må gå på arbejde, indtil de er så nedslidte, at de kan nægtes hjælp fra det offentlige.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Jens Kofoed, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Jørgen Kærbro Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Bo Stefan Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Niels - Min private økonomi skal ikke oplyses på dette sted. Alle folkepensionister kan nikke genkendende til disse tal med mindre udsving, afhængig af f.eks anden privat pension som reducerer beløbet.
Fornuftige pensionister i eget hus har ingen husleje !! Vi har ikke brugt afdragsfri lån .

Rikke - Hvilke specialordninger og betingelser ? Jeg har kun nævnt boligsikringen. Forestil dig din egen boligsikring - eller for nogen du kender - forsvandt.
Husk, at de tre børn får B-UBI, når mor får det. (afløser børnechecken). (Min model)

Wagner - Ingen kan forudsige, hvilket beløb folketinget i situationen vil fastlægge. Det bestemmer de mindst 51 %.
Jeg nærer også en forståelig mistillid til SKAT :-)

Ikke mere idag fra min side.

Tankeeksperiment:

(1) Lad os forestille os, at det er lykkedes mig at opspare 500.000 kr, og at jeg bliver syg og ikke længere kan arbejde. Hvis jeg investerer disse penge vil jeg kunne forvente et årligt afkast på ca. 50.000 kr. plus-minus det løse. Det kan jeg ikke leve af, så jeg henvender mig på bistandskontoret, som fortæller mig, at jeg skal leve af min formue, indtil den er brugt, før jeg kan få hjælp.

(2) Lad os forestille os, at det er lykkedes mig at opspare 10.000.000 kr., og at jeg bliver syg og ikke længere kan arbejde. Hvis jeg investerer disse penge vil jeg kunne forvente et afkast på ca. 1.000.000 kr. plus-minus det løse. Det kan jeg sagtens leve af, hvorfor jeg ikke henvender mig på bistandskontoret og derfor ikke blive stillet over for kravet om at afvikle min formue.

Hvordan kan det være retfærdigt, at mit rige jeg nabo kan bevare sin formue, mens mit kun halvrige/halvfattige jeg må aflevere sin? Er det beløbets størrelse, der afgør, hvornår det er retfærdigt?

Måske er dette uden for emnet, men det var dig, der bragte den sociale kontrakt på bane, så jeg synes faktisk, mit tankeeksperiment er et argument for indførelse af borgerløn. For som du antyder har det jo netop noget at gøre med at slippe for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet: Hvorfor skal jeg tvinges, når millionæren ikke skal - vi lever jo begge af overførselsindkomst, han af profit, jeg af skattemidler?

Toke Kåre Wagener, Kim Houmøller, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Bo Stefan Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen, jeg kan slet ikke se, hvordan borgerløn hjælper, at nogle har mere end andre og at nogle har behov for ekstra hjælp fra fællesskabet. Leo Nygaard italesætter jo netop borgerløn som noget kun dem, der intet har, skal modtage af de andre. Og hvad adskiller det fra, hvad vi har i dag? Der kan være noget med beløbenes størrelse og betingelserne omkring. Én af de vigtigste betingelser er netop at stå til rådighed, når du er arbejdsløs.

Og husk, at dét, at du betaler skat, ikke er lig med en bankopsparing.

Michael Pedersen

Du kan jo droppe smøgerne, Niels Nielsen.

Hvis jeg på nogen måde skal kunne støtte borgerløn, så kan beløbet - for modregning - aldrig overstige 7.000 kr. netto om måneden.

Det er grænser for, hvor meget til grin det arbejdende folk ønsker at være.

Rikke Nielsen, hvad får dig til at tro, at det handler om at nogen har mere end andre? Er det fordi de, der har mest, er fritaget for pligten til at bidrage til samfundet? Hvorfor er det i orden at grosserer Dillerdaller kan blive rig på andres arbejde, mens hans ansatte skal nægtes hjælp, når de bliver syge på grund af de arbejdsforhold han byder dem?

Hvor vil du hen med forskellen på skat og bankopsparing? Hvor kommer pengene til skatten fra? Fra det produktive arbejde, som skaber reelle værdier (varer, tjenesteydelser). Hvor kommer pengene til en bankopsparing fra? Fra det produktive arbejde, som skaber reelle værdier (varer, tjenesteydelser). Hvorfor er nogle penge bedre end andre i din optik?

Og hvem taler om "rige svin"? Nu projicerer du vist!

Michael Pedersen: Hvorfor skulle jeg dog droppe smøgerne? Hvad rager det dig, hvad jeg bruger mine penge på? Skal du også bestemme, om jeg skal gå med livrem eller seler?

Og det arbejdende folk er jo netop til grin som det er nu: Først arbejder de et helt liv, og når de så er nedslidt, skal de sgu arbejde endnu mere, men nu for en bistandshjælp. Det er ufatteligt at du ikke kan se, at du er til grin for dine egne penge. For du har vel arbejde, eller hvad?

Kim Houmøller, Flemming Berger, Jens Kofoed, Trond Meiring, Randi Christiansen, Jørgen Kærbro Jensen, Lise Lotte Rahbek og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Du har ret Niels Nielsen, jeg er på en måde til grin for mine egne penge.

Jeg betaler en høj skat, og det gør jeg gerne fordi jeg støtter den danske velfærdsmodel og ideen om, at du skal forsøge at klare dig selv, og hvis du ikke kan det, så træder fællesskabet til.

Jeg er til grin, når fællesskabet også skal træde til fordi der er nogen, der kan men ikke gider.

Og så længe alle har samme ret til sundhedsydelser i dette land bør man kunne stille krav om, at man ikke ryger, drikker med måde, spiser fornuftigt og hvis muligt får rørt sig.

Hvem er det, der kan, og ikke gider, Michael Pedersen? Jeg har været på bissen nu i 13 år, og har mødt masser af mennesker, der ligesom jeg var på bissen, og langt de fleste ville gerne have et job, men Jobcentret kunne ikke give dem et. De få, der ikke VILLE arbejde, ville det netop ikke, fordi de ikke KUNNE arbejde.

Du taler om disse mennesker, som om det er en kendsgerning, at der er folk, der nasser på samfundet. Men er det en kendsgerning?

Systemet er i de seneste mange år blevet fintunet til at fange alle, som bare ønsker at fise den af på skatteborgernes regning, i en grad, så selv os, der er "værdigt trængende", som det hedder i Matadorspillet, bliver udsat for sanktioner ved den mindste uregelmæssighed.

Så hvorfor tror du egentlig, at der stadig er folk, der snyder? Hvis det virkelig er tilfældet, er du da virkelig til grin, når du gladeligt betaler til et kostbart kontrolsystem, hvis du ikke selv tror på, at det virker.

Det er sgu utroligt, så kloge folk er på andre menneskers motiver. Man fristes til at tro, at de blot projicerer deres egne motiver ud på folk, de ikke kender. Du ville måske fise den af på skatteydernes regning, Michael Pedersen, hvis du fik muligheden for det, men vi er altså ikke alle lige så asociale som dig.

Kim Houmøller, Flemming Berger, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Sider