Diskussionen om borgerløn er igen blusset op, og det skal blive spændende at se, om der kommer mere ud af den denne gang end sidst, den for alvor optog sindene i begyndelsen af 1990’erne.
Argumenterne for og imod ligner hinanden til forveksling, men velfærdspolitikken har i den mellemliggende periode ændret sig betragteligt.
Dengang havde udviklingen igennem en årrække bevæget sig i retning af en de facto borgerløn – det vil sige en situation, hvor alle var garanteret en indkomst i kraft af et system af offentlige indkomstoverførsler, der var blevet så let tilgængeligt og generøst, at den daværende økonomiske overvismand advarede om en »borgerløn ad bagdøren«.
Siden indledtes en aktiveringsrevolution med et helt nyt principielt syn på økonomiske overførsler. Fra at udgøre en standardløsning på sociale og økonomiske problemer blev overførslerne nu selv betragtet som hovedproblemet og med borgerløn som det ultimative skræmmebillede.
Rådighedspligten for arbejdsløse til at tage et job på almindelige løn- og arbejdsvilkår blev suppleret med aktiveringspligter til at yde noget til gengæld på politisk fastsatte, ikke forhandlede vilkår. Reform fulgte reform, og ordet reform ændrede samtidig mening.
Fra at signalere udvidede rettigheder og øget tryghed kom det til at betyde indskrænkede rettigheder og mindre tryghed. Satserne blev reguleret ned med lavere kompensationsgrad til følge, og samtidig svækkedes interessen og bekymringerne for de uheldige, der alligevel (for)blev arbejdsløse og eventuelt forsvandt helt ud af systemet.
Hvis denne nye normalitet i synet på økonomiske overførsler hos de folkevalgte på Christiansborg også gælder for deres vælgere, synes ideen om en borgerløn chanceløs. Imidlertid har de blå og røde regeringers mange ’anti-borgerlønsreformer’ ikke opnået almindelig opbakning. Tværtimod har reformmodstanden været markant, og den har udgjort en væsentlig årsag til tidens udbredte mistillid til politikerne.
Så i det lys er der måske alligevel grundlag for en alvorlig ment genovervejelse af borgerlønnen.
De økonomiske udfordringer
Belært af erfaringerne for snart 25 år siden vil spørgsmålet om en borgerløns økonomiske bæredygtighed i givet fald spille en central rolle i diskussionen.
Dengang, i 1993, foretog økonomiministeriet en analyse af konsekvenserne af indførelse af en borgerløn i Danmark. Den var bestilt af minister Marianne Jelved (R), efter et flertal på et radikalt landsmøde havde vedtaget, at partiet skulle arbejde for en borgerlønsreform.
Analysen konkluderede klart og utvetydigt, at selv om en borgerløn rummede visse fordele, ville den på grund af en nødvendig stærkt øget beskatning have katastrofale økonomiske konsekvenser. Dermed blev ideen effektivt lagt død, og skal det samme ikke ske i dag, må det være en hovedopgave for de positivt interesserede at forholde sig seriøst til den økonomiske side af sagen.
Men er der noget at diskutere? Vil en borgerløn af en hvis størrelse, udbetalt til alle, ikke uundgåeligt kræve et ødelæggende højt skattetryk? Samfundet bliver jo ikke umiddelbart rigere i kraft af en almindelig uddeling, hvorfor hovedparten af pengene må kræves tilbage igen for at forhindre økonomien i at løbe løbsk.
Spørgsmålet er dog, om borgerlønnen nødvendigvis må tænkes som en ordning, hvor alle faktisk modtager en overførsel. Er det centrale i stedet ikke, at alle er garanteret en egen indkomst?
I det perspektiv tager de økonomiske udfordringer sig mere overskuelige ud. I forvejen har langt de fleste voksne danskere deres egen indtægt, også selv om antallet uden indkomst i de senere år har været stigende på grund af strammere dagpengeregler. Det reelle finansieringsbehov kan da siges at være reduceret til størrelsen af en borgerløn ganget med antallet uden indtægt.
Dernæst forekommer det oplagt at tænke en borgerløn sammen med skattesystemet, sådan som det gøres, hvis den udformes som en såkaldt negativ indkomstskat. Det vil sige en indkomst, der kun kommer til udbetaling, såfremt den skat, der skal betales af anden indkomst, ligger under en bestemt beløbsgrænse.
En tænkt ændring af det nuværende personfradrag til et tilskud kan illustrere logikken. Ændringen ville ikke gøre nogen forskel for langt de fleste, men for personer uden indtægt ville den betyde udbetaling af et beløb svarende til værdien af personfradraget. Siger vi, den er 20.000 kr. og sættes antallet uden egen indkomst til 40.000 kr. vil indførelsen af en borgerløn af den størrelse altså koste 800 millioner.
Vil folk komme til at dovne den?
Ved siden af den slags finansieringsspørgsmål handler økonomidiskussionen især om konsekvenserne for arbejdsudbuddet. Vil det falde, fordi folk vil foretrække sofaen frem for arbejdet? Eller vil det stige på grund af fjernelse af det nuværende systems fattigdomsfælder?
Det vil sige situationer, hvor personer på offentlig forsørgelse ikke kan forbedre deres økonomiske stilling ved egen indsats, fordi understøttelsen forsvinder i takt med arbejdsindtægten, hvor altså skatteprocenten er 100.
Notabene er det interessant at iagttage, hvordan personer, som normalt argumenterer for, at lavere marginalskatter vil øge arbejdsudbuddet, forudser, at en borgerløn vil få mange til at afholde sig fra at arbejde – uanset, at det da langt bedre vil kunne betale sig.
Småskalaforsøg rundt omkring tyder på, at en borgerløn vil virke aktiverende snarere end passiviserende, og 1990’ernes danske erfaringer med borgerløn ad bagdøren tyder i samme retning.
Uanset at det dengang for arbejdsløse i betydelig ringere grad end i dag kunne betale sig at arbejde, viser undersøgelser fra blandt andet 2000’erne, at det store flertal valgte jobbet, da konjunkturen vendte, og efterspørgslen efter arbejdskraft voksede. Det gjaldt også for de ledige, der havde været længst borte fra arbejdsmarkedet, og i øvrigt også for de ledige, der havde givet udtryk for bedst at kunne leve med arbejdsløsheden.
Tilsvarende viste undersøgelser, jeg selv har været med til at gøre opmærksom på, at den af de daværende orlovsordninger, som blev mindst benyttet, var den såkaldte sabbatorlov, der indebar ret til en tidsbegrænset borgerløn uden modkrav.
Om det overhovedet kommer til mere udfoldede for- og imod-diskussioner af borgerlønnen, vil også afhænge af, hvor mange som af moralske grunde kategorisk vil afvise den. Ligesom filosoffen Rawls engang pegede på det umoralske i at indlade sig på diskussioner om fordele og ulemper ved slaveri, vil nogle mene det samme om borgerløn.
Fra højre er det sandsynlige hovedargument, at det er umoralsk at beskatte flittige og arbejdssomme for at andre kan vælge at dovne den. Fra venstre vil en kategorisk afvisning snarere ske af hensyn til dem, der måtte vælge den passive borgerlønstilværelse, idet det ville udelukke dem fra fællesskabet.
Uanset om der tales om ’noget-for-noget’ eller ’ret-og-pligt’, aktiveres dermed et princip om gensidighed, der utvivlsomt er så væsentlig og urørlig en bestanddel af vor fælles kulturelle arv, at det ikke står til diskussion. Hvad, der dog burde kunne diskuteres, er, hvordan princippet om gensidighed i praksis kan og skal honoreres – for eksempel ved, at en borgerløn vil kunne understøtte socialt nyttige aktiviteter i civilsamfundet som ’noget til gengæld’.
I fortsættelse heraf kunne der eventuelt slækkes på det helt betingelsesløse, for eksempel ved at introducere en social værnepligt og/eller ved at udvide undervisningspligten til at omfatte en uddannelsespligt som betingelse for retten til en borgerløn.
Jørn Loftager er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
*Danmark er en brugsforening* sagde Palle Lauring, og det er, hvad en holdbar borgerlønsordning også er: et system, hvor alle modtager dividende af det, som aktivitet i det her i landet fungerende erhvervsliv kaster af sig. Væk med indkomstskat, for fremtiden skal der betales for at kunne drive forretning i Danmark med alle de fordele, det indebærer - herunder den største af dem alle: at velfærdssamfundet fritager virksomhederne for alt socialt ansvar i kraft af ordninger for sygdom, arbejdsløshed, m.m.
I forvejen skal vi høre på, tidlig og silde, at det alene er det private erhvervsliv, der finansierer samfundet - og når de således peger på dette faktum, er det også meget let at slippe udenom alle kvababbelser om, at skat er tyveri. Tværtimod er skat som skitseret den rimelige pris for at kunne lukrere på et frit samfunds frie borgere for at berige sig selv.
JO mere aktivitet og indtægt kan adskilles, jo mindre kompromitteret og mere i sin egen ret bliver aktiviteten.
30 nanosekunder inden vedtagelsen en skattelov, der flytter skat på indkomst til selskabsskat er de fleste (væsentlige) selskaber udflaget. Så den slags forslag er kun relevant i en studiekreds, og dermed spild af plads i disse spalter.
Leo, hvordan forholder retsforbundet sig til militæret? Er man ægte pacifister, eller synes man, at det er i orden at deltage i natos/usa's oprustningsparanoia, aktuelt i de baltiske lande?
Leo Nygaard, det virksom som om, at du (nu?) argumenterer for, at UBI er en standardisering og forenkling af tildeling af offentlige ydelser istedet for et beløb til alle. Hvis det er tilfældet, kan sådan en som mig bringes til at lytte.
Sagen er, Michael Pedersen, at ingen er til grin! Du kunne vælge at gøre som dem, du mener ikke vil være aktive, hvis du synes, du er til grin ved at være det. Ingen beder dig reelt om det, så det må være udfra et personligt ønske.
Michael Pedersen, der findes ingen steder i verden, hvor erhvervslivet er så ansvarsfrit og slipper så billigt fra at bidrage til det fællesskab, de er afhængige af for at kunne drive deres aktiviteter. Det vil ikke ændre sig, de vil bare blive beskattet direkte og ikke igennem deres ansattes løn.
Michael Pedersen; 28.10. - 18:07
"Nu har jeg været på arbejdsmarkedet i over 30 år, og har altid brugt mindre end jeg tjente, så når jeg beslutter mig for at fise den af, så bliver det for egen regning - den sande variant af borgerløn, du ved."
Var på arbejdsmarkedet i 45 år; lever af folkepension, lidt atp og arbejdsmarkedspension - den historisk sande, den virkelige variant af borgerløn.
Det er ikke fis.
Sludder, Steffen Gliese. Din viden omkring selskabsledelse og tænkning er enten mangelfuld eller naiv. Se fx på Nordea.
Selvfølgelig er skatteborgerne i dette land til grin, når det er muligt for at arbejdsduelige mennesker at lade sig forsørge af andre. Det værste ved dette er dog, at disse uvillige arbejdsduelige borgere gør det sværere for de mennesker, der virkelig har brug for hjælp, da deres adfærd medfører (til tider) meningsløse kontrolsystemer og gør det sværere at finde penge og vilje til de, der vitterlig har brug for hjælp.
Hvilke mennesker taler du om, Michael Pedersen? Hvem er det, der er uvillige? Er det mig, du hentyder til, fordi jeg har erklæret, at jeg vil sabotere arbejdsgiveren, hvis jeg tvinges til at arbejde for under mindstelønnen?
Og så skriver du:
"30 nanosekunder inden vedtagelsen en skattelov, der flytter skat på indkomst til selskabsskat er de fleste (væsentlige) selskaber udflaget."
- er det ikke et skidegodt eksempel på, at det danske demokrati er en narresut og rent spil for galleriet, når en lille gruppe ejere kan true med at flytte deres værdier til udlandet, hvis de demokratiske beslutninger går dem imod? Alle er lige for loven, undtagen aktionærerne, som åbenbart er hævet over loven.
Michael Pedersen; - 15:17
"Selvfølgelig er skatteborgerne i dette land til grin, når det er muligt for at arbejdsduelige mennesker at lade sig forsørge af andre.... "
Visse vasse, de dovne og uduelige kan vi ikke ændre på, men nok gi et job de kan bestride.
Michael Pedersen; - 15:17
"Sludder, .... Din viden omkring selskabsledelse og tænkning er enten mangelfuld eller naiv."
Det er ikke selskaber eller forretning vi vil skabe, men samfund.
Niels Nielsen, jeg kender ikke til dine forhold, og derfor jeg ikke udtale mig om dig. Jeg er da fuldstændig enig i, at ethvert normalt job skal honorere den til enhver tid gældende minimumsløn.
Danmark er en del af et globalt system, og det man man altid indtænke, derfor er det naivt at tro, at man kan lave en løsning, hvor indkomstskat fjernes og erstattes med højere selskabsskat.
Det er ikke lønarbejde, der er den sande, nødvendige aktivitet i et samfund, den er blot en lidt for bekvem måde at indrette udførelsen af nødvendige aktiviteter på. Men vi skal væk fra den, vi skal i højere grad give folk frihed og selvbestemmelse - og det skal vi, fordi maskinerne vil hjælpe os af med det enerverende og disciplinerende.
Der er for meget klappen på hovedet og leven op til andres forventninger og alt for lidt frihed til personlig udvikling til fordel for fællesskabet.
Lægges indkomstskat over på selskaberne, går bruttolønnen tilsvarende ned - og der er sparet administration.
Hvem skal køre busserne?, Hvem skal bringe fødevarene frem til supermarkedet, hvem skal bygge nye huse, hvem skal være kranførere, Hvem skal bemande advokatkontorerne, og hvem tager sig af benzintankene, Ikke dem der er på borgerløn.
Tak, Jens Nyberg, jeg ville have forfattet en ordrig og vidtløftig svada om selskabsskat kontra indkomstskat, men det klarede du så på to linier - respekt!
MKN
Hvorfor i alverden tror du ikke folk vil arbejde, bare fordi de har mad og tag over hovedet - uden at skulle ydmyges på et Jobcenter??
Hvorfor har du så ringe tiltro til mennesker, som ikke er tvunget til at slikke en arbejdsgivers røv, men har CHANCEN for at forlange ordentlige arbejdsbetingelser uden at ryge helt på røven økonomiske ved at blive fyret?
Niels Nielsen
Det var så lidt ;-)
Lise Rahbek
I mit sidste job arbejdede jeg for 100 kr i timen og uden garanteret timetal selv om mindstelønnen var på 130 kr i timen, dermed tjente jeg mindre end jeg kunne få i arbejdsløshedsdagpenge som jeg havde retten til, hvorfor gjorde jeg noget så dumt, for det var en økonomisk fejltagelse af de større, det der var vigtigt for mig var at være en del af noget. Hvis jeg kunne bilde mig selv ind at jeg kunne gøre igen, så ville jeg droppe min førtidspension, der giver mig et par tusinde mere end jeg tjente inden, for at få lov til at arbejde igen og jeg tror ikke at jeg er den eneste der har det sådan, for jeg kender flere førtidspensionister, der har det på samme måde og som udfører frivilligt arbejde for at have en arbejdsidentitet og være en del af noget større end dem selv ;-)
Johnny W.R.
Ja. Det er der mange, der gerne vil. Det er bevist hver eneste gang der har været brug for arbejdskraft på markedet, så er der flere, som 'tager' et arbejde, til trods for at deres økonomi kan hænge sammen uden.
Jeg er så hammer træt af alle de fordomme om, at alle andre end mig, mig, mig er dumme og dovne og bare vil ligge på sofa og lave ingenting. Det er så forkert, at jeg får ondt i tænderne.
Det er altså en vildfarelse at tro, at det er jobcentret, der skaffer en et job. Det skaffer man selv.
Det er en vildfarelse at tro, at alle, til enhver tid, kan skaffe sig et job.
Michael Pedersen
"Det er altså en vildfarelse at tro, at det er jobcentret, der skaffer en et job. Det skaffer man selv."
Og det er netop hvad "underdogs" gør ;-)
Bevis gerne det det modsatte ;-)
Det nuværende system tjener til at begrænse aktiviteten i samfundet. Intet bekæmpes mere end gratis arbejde fra folk på overførselsindkomster, og sådan har det været hele tiden. Der er imidlertid en grænse: hvis man arbejder i reelt erhverv, der skal genere en privat profit, skal man ikke kunne gøre det uden løn; men når jeg tænker på, hvad der blev lavet af kunst, skrevet af bøger og udført af socialt arbejde af arbejdsløse på understøttelsen tilbage i firserne og begyndelsen af halvfemserne, står det klart, at folk ikke dyrker lediggang, men søger muligheder for afløb for deres virketrang.
At tro noget andet er en infam og ubegrundet mistænksomhed overfor folk, som vel er en af de mest systematisk af erfaringen gendrevne påstande i historien - og ydermere vil borgerløn modvirke den negativ sociale arv, der i dag bringer mange til misbrug og apati, fordi de i første række manglede ressourcerne til at holde sig flydende.
Det er klart, at "det forestillede fællesskab", "den borgerlige offentlighed", eller hvad vi kalder det, i et demokrati må have forrang for private interesser. Faktisk kan et demokrati vel kun tolerere private interesser i det omfang, hvor de medvirker til at realisere fællesskabsaktiviteter og -institutioner.
Indkomstskatten skygger i dag for det forhold, at det er igennem privatkapitalistisk handel med udlandet, at samfundet skaber sin rigdom, og derfor vil det være både mere regulært og lettere at administrere simpelthen at afkræve private virksomheder en betydelig afgift for at kunne virke i landet og tjene sine penge på de fællesskabte værdier.
En del af denne fællesskabsindtægt skal være udbytte til alle borgere for den rolle, som fællesskabet har i genereringen af virksomhedernes profit, en dividende for at have givet retten til nogen til at tjene penge til sig selv på fællesskabets bekostning.
Hvorfor det globale kollektiv er det eneste på planeten, som ikke kan samarbejde, er en gåde. Der må være tale om en form for udrensningsproces, hvor de bedst gearede ifht til den til enhver tid givne præmis overlever. Det er også tydeligt, at det menneskelige kollektiv er ukoordineret og ubevidst medskabende af verden, og på en en opdagelsesrejse i det indre og ydre univers. Det må konstateres, at vi som kollektiv opfører os som retarderede psykopater, der endnu er for dumme til at få øje på det paradis, som omgiver os, og som vi kunne vælge at samarbejde med. Men der må lige udvikles nogle flere sociale kompetencer, før den ti øre måske aldrig falder - og den antropocæne tidsalder vil være tiden for den sjette masseudryddelse, hvor planetens beboere udrydder sig selv. Hvor dumt er det lige.
Det er således, at naturressourcerne, som er overlevelsesressourcer, er menneskehedens fælleseje, og hvis parterne i al deres ubevidsthed skaber en verden, hvor disse overlevelsesressourcer er udsat for privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence, vil der, som det ses, herske kaos. Sålænge udfordringen med at skabe orden i dette kaos ikke er løst, er døren åben for den sjette masseudryddelse. Forklar det for trump - måske skulle man begynde med ivanka - og resten af den ene procent og co som i tider med hidtil? usete teknologiske hjælpemidler alligevel ikke kan/vil løse administrations-og fordelingsnøglen for det planetare kollektiv.
Så borgerløn til alle i et samfund, der ikke driver rovdrift på hverken mennesker eller natur, forudsætter højintelligent, socialt bevidst administration af naturressourcerne. Og hvad ser vi - et hus i splid med sig selv. Det kan alle se. Hvordan udfordringen mødes, er der til gengæld på grund af denne dybe ubevidsthed ikke enighed om. Det menneskelige kollektiv må derfor udvide bevidstheden ifht de områder, hvor kaos hersker, og i den erkendelse gå til opgaven med den største ydmyghed og ikke indtage positionen, at 'vi alene vide'. For den dumme, som tror han er klog, er den dummeste af alle. Den kollektive bevidsthed må nå et niveau, hvor det forstås, at forudsætningen for det gode liv er at give plads til alle, der giver plads til alle, som yder efter evne og nyder efter behov. Ellers er der tale om fascisme. Og det vil vi da ikke have siddende på os vel?
Indvendinger mod ovenstående forsøg på at forstå situationen nøgternt modtages gerne.
Det er ikke, fordi jeg har drukket mig i hegnet, at jeg har været fraværende. Jeg er kommunalvalgsaktivist i øjeblikket.
Har lige skimmet tråden igennem.
Tak til alle for kampen. Vi ses igen.
Lise Lotte Rahbek
29. oktober, 2017 - 19:43
Hvorfor i alverden tror du, at jeg tror, at folk ikke vil arbejde?
Jeg siger bare, at der er masser af arbejde at gøre, og nævner nogle eksempler.
Jeg har ikke ringe tiltro til mennesker, Lise Lotte, hvor har du den idé fra?
Og man 'slikker ikke nogens røv' fordi man gør et ærligt stykke arbejde, fx ved at kører bus.
Fordi, MKN, du skriver som du gør i går (29-10, kl 19:30)
Du skriver i sidste sætning, at det ikke er dem på borgerløn, som skal køre busser. Hvorfor skulle de IKKE ville køre busser f.eks på deltid?
Har jeg misforstået dig?
Nej og jo. Lise Lotte.
Forresten, hvor er det røv besværligt, at besvare en kommentar i Information.dk, når der har været en lang tråd. Tidligere kunne man hoppe direkte ind med det samme. Øv for den nye opsætning.
Nå, når jeg nævner arbejdet og nødvendigheden heraf i samfundslivet, så er det i sammenhængen med diskussionen om borgerløn. Hvis alle fik borgerløn, skulle der stadig gøres det arbejde, jeg nævner. Uanset arbejdsgiverens dårlige røv, eller dårlig karma på kontorgangen. Kammeraterne i lastbilførersædet kan også have indbyrdes problemer, men de gør deres arbejde med transporten alligevel. Man må tage sin tørn, det var måske det, jeg ville sige.
MKN
Okay.. lad mig fortælle dig om min oplevelse og observation i dag.
Jeg var på virksomhedsbesøg med andre arbejdsløse fra Jobcenteret. Vi var vel en 40-45 personer, med en aldersfordeling med min. 35 personer i +50årige og en kønsfordeling med hovedvægten på kvindesiden. Virksomhedsbesøget gjalt industrivirksomheder, som mangler industriteknikere - som er den faggruppe, som tidligere hed maskinarbejdere, men nu også skal kunne kode robotter.
Jobcenteret havde bestræbt sig på at satse på os, som ikke umiddelbart har begrænsninger i at kunne eller ville arbejde, og der var bestemt både stemning og interesse. Men som jeg snakkede med flere af de +50årige kvinder om, så er der ingen af os som er i stand til økonomisk at tage en uddannelse på SU og ingen af os tror på, at en industrivirksomhed vil ansætte en nyuddannet kvinde i slutningen af 50'erne som industritekniker.
Så; det jeg oplever og ser er bestemt ikke mennesker, som ikke vil arbejde. På ingen måde. De er realistiske og forsøger sig på alle mulige måder med vikararbejder (som de dårligt kan holde til), med deltidsjobs og med alt muligt for at hole sig ude af Jobcenterets kløer og holde kontakt til arbejde, kolleger og mening med tilværelsen.
Jeg bliver så catans vred, når jeg læser bare antydningen af nedvurdering af disse mennesker og den kamp, de kæmper, for at få deres liv, økonomi og selvtillid til at hænge sammen, selvom de har både Jobcentrene, politikere og den offentlige mening at kæmpe med.
Derfor reagerer jeg, som jeg gør, på det du skriver om de arbejdsløse ikke vil køre bus eller gøre det nødvendige.
Jo, det kan jeg sgu forsikre dig om, at de vil, hvis de får chancen !
Med hensyn til Informations opsætning, hvor man ikke kan gå direkte til kommentarerne på side 2, så er jeg enig. Jeg har skrevet til avisen om problemet, men intet er sket.
Der kommer ikke borgerløn, hvis tanken om borgerløn, skal være et privilegium for alle og ikke kun de heldige rigeste udvalgte.
Der er meget godt at sige om borgerløn, det er en meget sympatisk tanke, men der er problemer med borgerløn, der ikke i dag, kan løses.
‘Der er ikke global bæredygtig energi til produktion, der kan understøtter projektet.’
Det er den samme historie om og om igen, politik er blevet faktaresistent, det er umuligt, at tale om de reelle handlingskrævende udfordringer, politik bygger på alternative fakta eller manipulation og løgn om man vil, ingen politikere interessere sig for bæredygtige løsninger.
De regeringsbærende partier handler ikke på akutte handlingskrævende problemstillinger, men vælger at satse på kortsigtede økonomiske gevinster, frygt politik, fremmedhad, nationalisme og populisme for at bevare magten over økonomien og afleder opmærksomheden fra dette faktum.
Magten bevares således ved undertrykkelse af de svage i samfundet, forringelse af sikkerhedsnettet under borgerne, der betyder omtrent alle borgere i dag, er normalt kun en ulykke, maksimalt to ulykker i livet fra rigtig fattigdom.
Hvis man gør mennesker fattige og sultne nok, når der er ikke råd til tandlæge eller den læge ordineret medicin og tvinger dem syge, fattige og fejlernærede i arbejde, så enten knækker mennesker, bliver kriminelle eller man indordner sig, der er ikke overskud til at gøre modstand eller kræve bedre løn og arbejdsforhold, det er måden at at få de mennesker, der ikke knækker eller bliver kriminelle, til at tage to fuldtidsjob et job der betaler huslejen og et der næsten betaler tre måltider om dagen.
Det er ingen nyhed, borgerne er blevet faktaresistente.
Når befolkningen siger godnat til børnene om aftenen og fortæller børnene, at det bliver en god dag i morgen, hvem er det så borgerne lyver for?
Politikerne er valgt af borgerne dig og mig. (Hvis du stemmer)
Leo Nygaard
Vinder af Politikens Frihedspris:
Sea-Watch redder dem, Europa helst så drukne i Middelhavet
Link: http://politiken.dk/udland/art6150208/Sea-Watch-redder-dem-Europa-helst-så-drukne-i-Middelhavet
Borgerløn vil i min optik giv trykhed for folk, der ellers ryger på bistand, selv om de har gjort alt for at uddanne sig og få et job. De folk, som i dag betegnes som "enkelttilfælde". Disse har den nuværende politiks økonomer ikke tænkt sig at gøre noget ved.
Det kan være folk, der måske er blevet for gammel for at noget firma vil ansætte dem, når de har mistet deres tidligere job, mens de har en uddannelse, der slet ikke egner sig til iværksætteri.
Hvis de ejer en lille lejlighed, skal de først sælge den, før de kan få bistandshjælp. Eller måske har de en ægtefalde, der har et dårligt betalt arbejde, men som tjener nok til at familien ikke kan få bistandshjælp.
Jeg har talt med en repræsentant fra Prosa, som siger, at der er 50.000, der i de senere år er faldet ud af dagpengesystem og er kommet i klemme. Nogle tilfælde er ekstreme. Men der er ingen af de store medier, der vil høre om dem. Det er jo "enkeltilfælde" i rest-velfærdsstaten og den velfungerende konkurrencestat, der skaffer arbejde for de fleste. Men kun for de fleste.
For at opretholde en løn, der ikke løber løbsk, har samfundet brug for arbejdsløse. Det er dem, der "betaler" overskuddet på betalingsbalancen. Borgerløn vil selvfølgelig presse lønnen op for visse grupper. Det er, som jeg ser det, det største problem for kapitalejerne, da dermed tjener mindre selv.
I fremtiden vil der dog være flere og flere højtuddannede, der ikke kan få et fast arbejde. Daglegere eller prekariatet.
Som det er i dag, binder dagpengeloven dem på hånd og fod, hvis de vil udføre små opgaver på faktura. Der er små lempelser, men stor set må dagpengemodtagere ikke udstede en faktura.
Så de skal vælge at give afkald på dagpengene, hvis de vil udføre små opgaver - de de kan få.
Mens de fleste firmaer ikke vil ansætte folk på kort tid, men ønsker små opgaver udført at folk, der kan udskrive en faktura. Arbejdsløse bliver gjort passive. De skal enten få de få opgaver de kan få for at holde deres viden vedlige og blive inde i spillet og give helt afkald på en tidligere opnået dagpengeret, eller de må vente på at falde ud og gå på "bistand". Hvis de ikke ejer noget.
Jobcentrene bruger enorme ressourcer på at kontrollere arbejdsløse eller på at sende dem i gratis praktik, selv om de har erfaring nok, men bare er arbejdsløse, eller sender dem i støttede job. Ofte firmaer, som bare udnytter systemet.
Før der kommer borgerløn burde politikerne - og samfundet - skrotte ideologien om, at folk, der ikke har et arbejde ikke ønsket et arbejde.
Borgerløn vil frigive enorme ressourcer i arbejdsformidlingen til at finde match mellem uddannede folk og ledige stillinger.
De fleste mennesker vil godt have et arbejde og vil kede sig på sofaen. Så mange dårlige amerikanske film kan man ikke æde, at det er sjovt.
Men selvfølgelig stiller borgerløn også krav til arbejdsmarket. Før jeg skulle arbejde på fabrik og udføre den samme håndbevægelse dagen lang, eller finde mig i en chef, der er psykopat, vil jeg nok hellere sidde på sofaen - eller hygge mig i haven eller dyrke sport eller engagere mig i en forening eller passe børn eller, eller, eller.
Men jeg ved ikke ret meget om de lavtlønnedes arbejdsforhold i dag. Den type arbejde går jeg ud fra er i dag erstattet af maskiner.
Borgerløn stiller også visse krav til de lavtlønnedes arbejdsforhold. Og det stiller krav til samfundet om at uddanne unge til at lære at bruge deres tid på en god måde og netop ikke at trække sig tilbage med stoffer, fx. Men borgerløn frigør mængder af ressourcer hos de voksne, til at have tid til at tilbyde de unge noget at engagere sig for.
Regnestykke er svært, fordi økonomer ikke lærer at tænke i ressourcer, der ikke kan måles i tal. De skyder på et tal - hvor mange vil ligge på sofaen - og så laver de komplicerede beregninger ud fra det. Fordi økonomer ikke har lært at samarbejde med humanister eller sociologer.
"Borger" må være dansk statsborger. Det er ikke så let at blive.
Men man kan selvfølgelig frygte saudi-tilstande, hvor flere danskere ligger på sofaen og rumæner gør det beskidte arbejde.
Vi har vidt meget brug for at tænke scenarierne igennem.
I øvrigt har jeg hørt et tal, at 40% af alle langtidssygemeldte er gået ned med stress. Borgerløn vil godt nok stille krav til arbejdsmarked.
Helene Hansen
Jeg syntes det er et glimerende indlæg, men var det muligvis en idé at se på, hvorfor borgerløn ikke interessere vores politikere.
Verden uden om lille Danmark diktere vores politikere, global økonomi diktere nødvendighedens politik, der er ingen opposition til den økonomiske politik i de regeringsbærende danske partier, det burde være politik der diktere økonomien, hvis det var tilfældet, kunne der skabes en europæisk bæredygtig økonomi, der ikke udløste de menneskeskabte klimaforandringer og folkevandringer, den konsekvens borgerne må leve med i kølvandet på en faktaresistent politisk virkelighed, selvvalgt af borgerne der er blevet en faktaresistent størrelse af samme støbning.
Nationalisme og populisme en generel amerikansk selvtilstrækkelighed og Trump’sk had tilstand, spreder sig i hele EU, kan man firestille sig vores danske politikere, vil give ‘dem’ der af de ‘rigtige’ danskere og ikke er danske nok flere penge en borgerløn?
Nej vel?
Nationalisme og populisme en generel amerikansk selvtilstrækkelighed og Trump’sk had tilstand, spreder sig i hele EU, der mangler forståelse for de globale udfordringer, hvis det glimrende indlægs sympatiske tanker, skal blive til virkelighed en dag.
PS.
nødvendighedens politik:
Husk på hvem der var beskæftigelsesminister før Troels Lund Poulsen (V) , Jørn Neergaard Larsen (V):
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.
"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon
“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon
Hvis ikke borgerne her hjemme, vil deltage og løse de underliggende internationale handlingskrævende problematikker, der blokere for borgerløn, forbliver borgerløn et akademisk ekstremt ‘nuttet’ luftkastel.
Randi Christiansen
En god kommentar 30-10 12:29 syntes jeg.
Du overser dog tilsyneladende, at den manglende “høj intelligente, socialt bevidst administration af naturressourcerne”, ikke er problemet i sig selv i forhold til borgerløn, derimod er der ikke bæredygtig energi til rådighed for global borgerløn, under tilnærmelsesvis dansk lignende velfærdssamfunds forhold i dag.
Borgerløn består af borger og løn. Lønnen er en pose penge, man kan leve et hæderligt liv i samfundet for. Borger betyder samfundsfilosofi, og handler om den gode borger i et godt samfund. Hvad det er, skal vi begynde at diskutere fra nu af, men hvor mange politikere synes ikke, at det er for højtflyvende?
Selvfølgelig skal der være penge til huslejen og alt det andet en borger har behov for, men for dælen, hvor er politiske debatter i medierne lavtflyvende. Man undskylder sig med, at folk vil have noget konkret. Fint, hvad er mere konkret end at det skal være godt at være et barn og før det et foster. Læremuligheder og uddannelsesmuligheder skal være gode. Offentlig forsorg skal været i orden. Det hele skal være i orden for et godt samfundsliv. Sværere er det ikke.
Al den skræmmekampagne om sofaen. Jeg ligger da tit på sofaen. Problemet er nærmere, at nogle ligger for lidt på den, og så hedder det egentlige problem vel passivitet? Hvordan bliver folk passive? Ved at de føler sig udspillet. At være aftager af amerikanske film er en følge af reklame og indoktrinering. Man siger, at folk vælger selv, men så vælger vi også at blive afhængige og syge, og vi vælger også selv at lytte til manipulerende politikere, der fordummer befolkningen. Ja, selvforskyldt umyndighed, som Kant anførte. Det er det, vi skal bort fra, og hvordan kommer vi det? Borgerløn er en af vejene. Hvad hedder de andre politiske veje?
Niels-Simon Larsen
Det er alt sammen meget fint, men hvem skal ikke have borgerløn, efter den udstukne velfærdssamfunds linje?
Eller skal alle i EU og i verden have borgerløn, efter den udstukne velfærdssamfunds linje?
Hvis alle skal have samme mulighed, overser du ligeledes, at der ikke bæredygtig energi til rådighed for global borgerløn, under tilnærmelsesvis dansk lignende velfærdssamfunds forhold i dag.
Jeg undre mig lidt over, at ingen vil addressere min påstand, at vi er rige i Danmark og levestandarden for de fattige er forfærdelige, men den bliver ikke bedre med global retfærdig fordeling, med borgerløn til alle, med den forhåndenværende bæredygtige energi der er til rådighed, hvis ikke borgerløn skal forværre den allerede nuværende globale katastrofale kurs, mod ikke håndterbare menneskeskabte klimaforandringer.
Leo Nygaard lad mig prøve at forklare, hvodan jeg ser det hænger sammen.
Psykopati er ikke en sygdom, der er rigtig mange psykopater, jeg undgår personligt relationer til psykopater, fordi psykopater ikke tiltaler mig, men jeg ved med sikkerhed, at jeg er under påvirkning af psykopater, psykopater spiller en kolossal rolle i vores politiske og økonomiske virkelighed, det ses tydeligt med meget til de helt få og intet til langt de fleste.
Folk må tro og tilbede, hvad folk vil, religion er heller ikke nogen sygdom, religion er en stor del af hele vores opfattelse af retfærdighed og straf, jeg forsøger, at overholde vores love og på samme måde de love der gælder, hvor jeg nu færdes i verden, det er den virkelighed alle må affindes med, hvis ikke man har planer om, at blive enehersker.
Etisk egoisme er ikke en sygdom, men en retning indenfor den normative etik, der tager det standpunkt at den eneste moralsk rigtige handling, er den som maksimerer agentens egen velfærd.
Det der er vigtigt, det der har betydning for mig er, at fælles interesser med fordel kan vandes og blomstre, for en bedre fremtid for alle mennesker.
Det undrede mig, at mange lader til at mene borgerløn skal indtægtsgradueres således at velhavende ikke kommer til at modtage noget. I mine øjne lidt nidkært og det svarer til at velhavende ikke bør modtage nogen folkepension, hvilket adskillige mangemillionærer da også selv synes er noget pjat. Derimod mener de sjovt nok sjældent, at deres skattefradrag er noget pjat, selvom begge dele jo blot handler om indkomst efter betalt fællesbidrag. Med universalprincippet gør man det blot på den mest enkle måde. Ved i stedet at indtægtsregulere en eventuel borgerløn bliver den ikke meget anderledes end de mange ordninger, der eksisterer i dag, og den fødes til samme årlige knopskydninger, forbehold og lapperier. En grund til foretrække indtægtsgraduering bør ikke være, at ordningen omvendt vil blive for dyr, eftersom omkostningen ved at være mere end minimums indkomst til fattigrøve og en kendt (demokratisk) grundydelse til alle, vil være ubetydelig hvis da ikke ligefrem en besparelse pga fraværet af bureaukrati og samlet tidsspilde til regelgranskning, eftersom mere velbjærgede ligesom med folkepensionens grundydelse samlet set ganske vist betaler lidt mere i skat, men samlet set modtager tilsvarende retur i form af en universel grunddækning. Altså et princip som den del af det gamle sundhedsvæsen og imodsætning til de nyere og mere kringlede forsikringsordninger. Det er gennem graduering og fodnoter at opbakningen siver og ugennemsigtighed og myter tager over. Hvis ikke det forholder sig sådan, at det er udgiftsneutralt, må det skyldes at mange velstillede rent faktisk bliver liggende på sofaen fordi de modtager borgerløn.
@Leo Nygaard
Der vil altid være nogen mennesker der mener, at den økonomisk politik, kun skal sikre rige landes ret, det er de samme rige landene og deres befolkninger, der har magten til at bestemme, hvem der lever og hvem der dør på f.eks. Middelhavet i dag, men økonomiske goder helt urimeligt fordelt generelt, har normalt den samme ufravigelige historiske udvikling, ikke helt ulig de menneskeskabte klimaforandringer, de samme lande bære det historiske ansvar for, hvis ikke der er ønske om bredt grænseoverskridende samarbejde, mellem meget forskellige mennesker, med forskelligt syn på det meste i livet, går udviklingen i reglen kun en vej, uanset hvor høje diger der bygges rundt om f.eks. Danmark, for de menneskeskabte klimaforandringer i lighed med fattigdommen skabt i kølvandet og folkevandring, kender ikke til landegrænser, oversvømmelserne kommer og når overfladevandet er i et med grundvandsspejlet, så kan vandet ikke længere fjernes igen, eksistensgrundlaget er globalt og forbundet.
Borgerløn kan ‘kun’ de rige lande, med nogenlunde fungerende velfærdssamfund drømme om at indføre, men ikke uden at måtte forholde sig til konsekvenserne, ved den åbentbare synlige økonomiske ulighed UBI repræsenterer og uanset hvor rimeligt det må syntes, at være, for det enkelte menneske med sine personlige behov.
Kapitalismen fremmedgør folk for arbejdets årsag: at løse opgaver, at udvikle, at nyde. Borgerløn vil modvirke denne fremmedgørelse og i stedet føre til, at arbejde blive udført for den primære interesse, ikke den at tjene penge. Det vil på alle måder være et fremskridt.
LOL Leo Nygaard.
Når man er hjemløs, temperaturen viser -12 grader og man må gå konstant hele natten for at holde sig varm, så ser man naturligvis lyset, fra alle de varme hjem rundt om en, men det får få, hvis nogen af os hjemløse ude i kulden på den tanke, at alle andre skulle være ude i kulden, som en selv, det er helt enkelt for barskt for hårdt og farligt, ikke engang følelsen af at være sur på de rige eller vred på dem, der har rigtig meget, kan finde rodfæstet nu, hvor kulden nok ellers virker ekstra kold, når man løfter blikket lidt fra sneen, men det er helt naturlige, at tænke på, hvis alle inde i de huse der traskes forbi i kulden, kunne undvære bare ‘en’ opvarmet kvadratmeter, af deres varme huse med lysets gullige skær fra vinduerne blødt landende på sneen, som en varm frakke i frosten, så ingen hjemløse i det mindste skulle gå sig varm, når man må sove, men ikke tør slappe af, det er for koldt, det et for farligt, nej taknemligheden vil være uden sidestykke, for en varm kvadratmeter.
Der findes mennesker, der ikke forstår empati, men et samfund består af samarbejde og empati, så ‘ingen’ må gå sig varm, når man må sove.
99,9% danskere har en formue, der gør, at de er en, maksimalt to ulykker i deres liv fra selv, at blive fattig og 100% afhængig af andre i samfundet, det er en virkelighed, der ude i kulden, hvor alternative fakta, er en død farlig løgn.
Sålænge privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, som er naturressourcerne, som er overlevelsesressourcerne, er dagens uorden, er det vanskeligt at udforme en borgerløn, som ikke kan kritiseres for det ene eller det andet.
Når et flertal forstår, at vi er del af et lokalt og globalt fællesskab, hvor alt er forbundet, og hvor alle derfor er ansvarlige for driften, vil en mere intelligent administration kunne skabes, og spørgsmålet om borgerløn fordufte i lyset af, at alle forstår, hvor forfærdelig og hvor asocial nuværende forvaltning er.
Folkets udfordring er at skabe alternativer til nuværende hjerne-og hjerteløse agenda. Vi kan ikke forvente, at den ene procent og co frivilligt slipper taget i deres skattelyformuer og andet røvergods. Alene det - at man ovenikøbet yderst nødtvungent må afsætte 12 mio for at søge belyst dette for alle andre end fatsvage tumber indlysende, at velfærd selvfølgelig har positive dynamiske effekter - viser hvilket spind af dumhed, løgn og bedrag, vi er omgivet af.
Den nye jordbrugsfond er et skridt i den rigtige retning væk fra den herskende formørkede undertrykkelse af al fornuft.
Ovenstående bekræftet forleden af den tidligere græske finansministers fortælling om eu's skindemokrati, hvor beslutningerne tages i skjulte fora af finansministrene. Man kan sikkert selv regne ud hvilke finansnsministre.
Hvis begrebet social ansvarlighed forstås, kan borgerløn indføres uden problemer.
Sider