Læsetid 5 min.

Kloge afgifter skaber klogere omstilling

Hvordan får vi en omkostningseffektiv grøn omstilling? Det er det centrale spørgsmål, der skal besvares, når Folketinget tager hul på forhandlingerne om det kommende energiforlig. Svaret er enkelt: Lad varernes pris afspejle deres miljø- og klimabelastning
Hvordan får vi en omkostningseffektiv grøn omstilling? Det er det centrale spørgsmål, der skal besvares, når Folketinget tager hul på forhandlingerne om det kommende energiforlig. Svaret er enkelt: Lad varernes pris afspejle deres miljø- og klimabelastning
Line Malling Schmidt/iBureauet
13. oktober 2017

Den britiske økonom Nicholas Stern har kaldt den manglende prissætning af klimabelastningen for »verdens største markedsfejl«.

Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, har også påpeget problemet. Alligevel fortjener det at blive nævnt igen, for det nuværende afgiftssystem hæmmer udviklingen hen imod et fossilfrit samfund – samtidig med at en decideret fjernelse af afgifterne kun ville gøre det hele værre.

Problemet er ikke kun dansk. Senest har Den Internationale Valutafond, IMF, anslået, at den globale støtte til fossil energi løber op i 33.400.000.000.000 kroner, hvoraf langt størstedelen kommer fra den skjulte støtte, det vil sige omkostningerne ved luftforurening og klimaforandringer, der ikke indgår i prisen på de fossile brændsler.

Problemet med de skjulte omkostninger er betydeligt i Danmark – dog ville det være endnu større uden de nuværende grønne afgifter. Det kommende energiforlig bør tage højde for det og sikre, at den grønne omstilling bliver omkostningseffektiv, og samtidig underbygger det dét energisystem, vi gerne vil have i 2050.

Teknologineutral skævhed

Regeringen ønsker en teknologineutral grøn omstilling. Tanken er, at de forskellige former for vedvarende energi skal konkurrere imod hinanden. Som udgangspunkt er det en god rettesnor ikke at favorisere bestemte energiformer eller teknologier.

Men i praksis bliver det ofte reduceret til et spørgsmål om, hvor meget det koster at reducere et ton CO2 eller til størrelsen på tilskuddet til en kilowatt-time grøn strøm. Fokuserer man på det, overser man de positive eller negative klima- og miljøeffekter ved de forskellige energiformer.

Dermed bliver det umuligt for investorer eller forbrugere at træffe oplyste valg. Selv om et biogasanlæg og solcelleanlæg kan producere den samme mængde energi, er effekterne vidt forskellige.

Europas lastbiler udfordrer den grønne omstilling. For mens der er optimisme på elbilernes vegne, er der lange udsigter til at kunne gøre batterier små og billige nok til, at de kan forsyne lastbilerne med strøm på deres lange ruter
Læs også

Et solcelleanlæg producerer udelukkende strøm, mens et biogasanlæg løser en lang række miljøproblemer i landbruget og sænker udledningen af drivhusgasser fra gyllen. Disse afledte miljøgevinster giver klare samfundsøkonomiske fordele såsom renere luft og renere vandmiljø. Hvis der ikke tages højde for disse effekter i et teknologineutralt tilskuds- og afgiftssystem, taler sandsynligheden for, at de går tabt.

Man kan heller ikke bare sammenligne sol- og vindenergi, idet vind giver strøm i langt flere driftstimer pr. år end sol. Der er simpelthen mere blæst end solskin her i landet!

I Skatteministeriets seneste afgiftsrapport fra juni foreslås det, at når en energiform har positive eller negative effekter, for eksempel på vandmiljø og luftforurening, skal det afspejles i prisen. Det princip bør også følges i det kommende energiforlig.

Adfærdsregulerende afgifter

Vi hører ofte, at afgifter på el, vand, varme, benzin, diesel og nye biler (registreringsafgift) med videre bliver kaldt for ’fiskale’ afgifter, dvs. afgifter, som blot skal skaffe penge i statskassen. Det kan godt være, at de oprindeligt blev indført som sådanne – og så for at forbedre betalingsbalancen. Men i dag fungerer de som grønne afgifter, som en tilskyndelse til at spare på ressourcerne og mindske forureningen – og dermed også til at fremme virksomheder, som er førende på grønnere teknologier. I den sammenhæng er det ligegyldigt, hvad det oprindelige formål med afgiften var.

Aktuelt går en stor del af diskussionen på elafgiften. Den giver større tilskyndelse til at spare på el i husholdningerne – mens man har undtaget erhverv fra elafgift. Nu ønskes elafgiften fjernet. Argumentet er, at vi skal fremme varmepumper og elbiler som led i den grønne omstilling.

Det skal vi absolut – men hvorfor ikke bare fremme dem målrettet frem for samtidig at fremme enhver form for spild af el og lægge gift for salg af elbesparende apparater, LED-belysning osv.? Det vil koste ca. 12 milliarder kroner om året at fjerne elafgiften – og kun en forsvindende del af det beløb stammer fra el brugt til varmepumper og elbiler. De kunne fremmes mindst lige så meget ved målrettede tiltag – for en brøkdel af denne omkostning.

Problembarnet transport

Danmarks CO2-udledninger steg sidste år. En del af stigningen skyldtes vejret, men også at udledningerne fra transport steg igen – og transporten fylder stadig mere i vores klimaregnskab. Faktisk går omstillingen så langsomt, at Energistyrelsen forventer, at andelen af fossile brændsler i 2030 inden for transport kun vil blive reduceret fra 95 procent i dag til 92 procent i 2030. Fortsætter vi i det tempo, bliver transporten først fossilfri i år 2324. Det er 274 år for sent i forhold til den reduktion, Danmark har forpligtet sig på over for EU.

Også afgifterne på biler tjener til at holde forurening og ressourceforbrug nede – men det kunne gøres mere effektivt. For nogle år siden havde Danmark en af verdens højeste afgifter på køb af biler – registreringsafgiften. Og i 2007 gjorde man den til en vis grad afhængig af bilens CO2-udslip. Det virkede faktisk i begyndelsen. F.eks. da Volkswagen lancerede Lupo’en – dengang nok den mest brændstoføkonomiske bil – solgte den næsten kun i Danmark, fordi man her sparede flere kroner ved at køre Lupo. Men salg i Danmark var for lidt, og Lupo’en overlevede ikke.

Ifølge Dansk Elbil Alliance vil regeringens forslag betyde, at prisfaldet på hhv. en benzin- og eldrevet Golf fra Volkswagen vil være på 20.000 kr. og 3.000 kr. Altså er gevinsten langt større ved køb af benzinmodellen.
Læs også

I dag er registreringsafgiften udhulet – og særdeles lav for de mindste biler. Det har gjort det sværere for elbilen at konkurrere – hvorefter man sidste år satte en effektiv stopper for elbilsalget ved at indfase en afgift på elbiler. Og den seneste omlægning af bilafgifterne bidrager næppe heller til den grønne omstilling og elektrificeringen af persontransporten. Tværtimod – aftalen gør en benzin-Golf 25.500 kroner billigere, mens en elektrisk Golf bliver 3.000 kroner billigere.

Samtidig fremmer man brug af biodiesel ved at have krav om iblanding af biobrændstof i benzin og diesel, til trods for at biodiesel klimamæssigt er langt værre end benzin og diesel. Det skyldes blandt andet at palmeolie, som udgør en betydelig del af den danske målopfyldelse, i høj grad dyrkes ved først at rydde regnskov i Sydøstasien.

Målt på de faktiske drivhusgasudledninger gør biodiesel større skade end gavn – bortset fra den lille del, som laves på grundlag af selvdøde dyr og slagteriaffald. Palmeolie udleder tre gange så meget CO2 som fossil diesel, og i det omfang den nuværende import af palmeolie fortsætter, sætter vi reelt set den grønne omstilling i transporten på standby.

Konkurrencefordel

Det er vigtigt ikke at ødelægge markedet for energibesparende – og miljøvenlig – teknologi. Tænk blot på, hvorfor danske virksomheder er blevet verdensførende i energibesparende termostater og cirkulationspumper. Det skyldes blandt andet, at de stod godt i konkurrencen på hjemmemarkedet pga. de relativt høje el- og varmepriser.

Vi så det særlig tydeligt med kabelfirmaets NKT's mere miljøvenlige kabler – uden platsmaterialet PVC og de hormonforstyrrende ftalater. De var dyrere end PVC-kablerne og blev ikke solgt ret meget – indtil der blev indført en afgift på PVC og ftalater i år 2000. Så fik de pludselig over halvdelen af det danske marked.

Den største udfordring for det næste skridt i den grønne omstilling er at få strømlinet afgifts- og tilskudssystemet. Regeringen har sagt, at Skatteministeriets rapport vil være et centralt udgangspunkt for regeringens udspil til forhandlingerne om det kommende energiforlig.

Vi skal sikre, at dem, som forurener meget, betaler mere end dem, der forurener mindre. Vi skal have et godt erhvervsklima i Danmark, men det indebærer også, at det skal kunne betale sig at satse på renere teknologier.

Tore Harritshøj er direktør for EON. Steen Hildebrandt er professor ved Aarhus Universitet. Christian Ege er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels Bent Johansen
    Niels Bent Johansen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Katrine Damm, Benno Hansen, Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Ervin Lazar og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Danmark nationalisme og radikalisering i de regeringsbærende partier.

Der er ingen planer for omstilling i de regeringsbærende partier, det modsatte er tilfældet.
Der er en god grund til, at det er gentagelse på gentagelse i artikel efter artikel, for der er ‘absolut’ ingen vilje i de regeringsbærende partier til forbedring.

Men så længe de regeringsbærende partier fortæller løgne om deres gode politiske intentioner, så længe vil jeg fortælle ‘sandheden’ om de regeringsbærende partiers ideologi og reelle intentioner.

Fra link:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«. Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

Læs også "Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Fra link.
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie- og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet.

Det er på alle måder den forkerte vej at gå,« siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
Link: http://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betale...

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Der har været gjort flere forsøg på regulering af den kapitalistiske vildfarelses, først en CO2 afgift regulering af økonomisk forbrugsdrevet vækst i 1920’erne, en afgift lagt på den enkelte vare for afbrænding af kul, olie og gas, men det blev opgivet.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Alle senere forsøg på effektiv regulering af kapitalisme, er ligeledes blevet opgivet, nu senest i rækken FNs klimamål i Paris-aftalen.

Ekstremistisk kapitalisme er det vores radikaliserede folkevalgte helt har mistet grebet om, eller mere precist, at den skat der ikke betales, her hjemme og ude i verden, er lig med den stigende økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom og i stigende omfang nationalisme og krig om resurserne, skabe vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Det er forståelsen der er problemet, vi er ikke længere et rigtigt demokrati, demokrati findes ikke mere, vi har folkestyre eller mulighed for at stemme på politikere, men politikerene handler ikke længere på akut handlingskrævende udfordringer, de fører den ekstremistiske kapitalisme eller nødvendighedens politik, det kalder de radikaliserede politikere det når politikere resignere opgiver deres mål acceptere forholdene som de er, fordi politikere ikke ser sig i stand til at ændre dem.

Men nødvendighedens politik er udenomssnak, det skal ikke være økonomi der diktere politik, men politik der diktere økonomi, der skal handles på udfordringerne, borgerne bør forlange et fungerende repræsentativt demokrati.

Søren Fosberg, Anne Eriksen, Steen Kondrup, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Morten Hillgaard, Søren Bro og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Fra artikel;
“Den britiske økonom Nicholas Stern har kaldt den manglende prissætning af klimabelastningen for »verdens største markedsfejl«.

Er det en underdrivelse, der skal fremme forståelse?

At radikaliseret kapitalisme nægter prissætning af klimabelastningen er naturligvis og i sagens natur »verdens største forbrydelse«.

"First proposed by Arthur Pigou Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions."

Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Søren Fosberg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Bro

"Svaret er enkelt: Lad varernes pris afspejle deres miljø- og klimabelastning" Kommer næppe til at ske, når den fossile industri bidrager så voldsomt til partikasserne.

Søren Fosberg, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

https://www.information.dk/telegram/2017/10/haard-kamp-fordeling-regning...

Naturen græder over dette svindel og bedrag med CO2-kvoter, men det er børnebørnene som efterlades uden den mulighed; i 2050 har de ikke flere tårer tilbage. Vi har en 66 % chance for at klare den nødvendige omlægning ved år 2030, for at klare Parisaftalen - men kun hvis vi implementerede ALLE de foreslag som i øjeblikket er kendte. Denne omlægning - ved år 2030 - er blot delmål henimod 2050, for at opnå en holdbar udvikling for miljøet.

Global Carbon Law kræver at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti. Vi har tre årtier til bla. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten - vi får vores mad fra kun 12 planter and 5 dyrearter - samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden. EAT Stockholm Forum 2017, som det svenske UR Samtiden har sendt fra. https://www.youtube.com/watch?v=bRpfOJqi-Io

Klimaforandringerne forudsætter en miljø-og socioøkonomiske omstilling som respekterer planetens cirkulære økonomi; vi må spise langt mindre kød, i Danmark spiser vi kun 10 % af hvad vi producerer, eksporten af kød medfører udslip af CO2 ved transport. Der er opgjorde 800 millioner underernærede, men op mod 2 milliarder sulter ved "Hidden hunger" og 150 millioner børn er i børnearbejde.

Anne Eriksen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Nu har jeg været veganer i snart 6 år. Jeg ser det som ren og skær sund fornuft, der venter på at blive mere udbredt. Rent etisk giver det virkelig mening (og fred i sjælen) ikke at støtte vold og drab på forsvarsløse individer for primært en smagsoplevelses skyld, der med lethed kan erstattes med en anden. Der er så mange mennesker, der stadig krampagtigt holder fast i partout ikke at ville ændre kostvaner, samtidig med at de "elsker deres hund" f. eks. Det er en meningsløs skelnen imellem hvilke liv, der findes værdige eller ej. Hvorfor skal mennesker bestemme det? Det bliver næppe mere skingert og tydeligt, end når man i disse dage kan støde på en reklame for pålæg, hvor der står "pålæg med krølle på halen - anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Og rent klima- og miljømæssigt er der en kæmpegevinst ved veganisme oveni. Veganisme er en af de stensikre veje frem, og det er en vidunderlig måde at leve på.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Thjaaa. Den eneste grund til der er mennesker på jorden skyldes at vi (mennesket) vandt konkurrencen over andet liv på jorden. Senest tabte neandertaleren kapløbet. Nu går konkurrencen så helt naturlig videre mellem folkeslag, ideologi og ressourcer. Og ressourcerne er begrænsede i et lukket økosystem som Jorden er det. Ikke alle vil for fremtiden kunne deltage. Spørgsmålet er så bare hvem, der vinder konkurrencen denne gang.

Sådan forsætter det til den dag livet på Jorden ånder ud for en sidste gang - Helt naturligt.

Brugerbillede for Jens Winther

Problemstillingen er, blandt andet, at det er let at sige "Lad varernes pris afspejle deres miljø- og klimabelastning" og der forekommer umiddelbart både rimeligt og fornuftigt.

Men hvordan prissætter vi miljø- og klimabelastning og hvordan opgør vi den?

El-biler er jo et fremragende eksempel. En el-bil udleder ikke CO2, som en benzinbil - i hvert fald ikke, hvis strømmen er produceres af en vindmølle.. Men hov: el-biler anvender litiumbatterier! Litium er et råstof, som vi har begrænsede mængder af, det sviner at udvinde litium og hvad gør vi med udtjente litiumbatterier (der er ikke etableret en miljømæssigt forsvarlig løsning på det). Vindmøller produceres med "sjældne jordarter" - igen materialer, som forekommer i meget begrænset mængde, hvor udvindingen sviner, og hvor der ikke er etableret genvinding. Vingerne produceres med epoxy (miljøproblem) - og der findes ikke nogen løsning på, hvad vi gør med vindmøllevinger når de skrottes. De er i praksis ikke naturligt nedbrydelige, der eksisterer ikke genvindingsløsninger og spørgsmålet er, om der overhovedet er anden "løsning" end deponering.

Hvilken afgift bør man lægge på en vindmøllevinge fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre med den, når den er udtjent?

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

USA vil ikke opgive deres livsstil. Kina og Indien vil have den. Europa forsøger at glatte ud, men vil også fortsætte med vækst, ressource forbrug og mere olie produktion for at hive den sidste gevinst hjem før domme dag. Alle kan se hvilken vej det går. Men ingen vil gøre noget for at stoppe det. Og hvad er der så tilbage?

Krigsmaskineriet til sidste mand og kone - For de 99% vel at mærke. Den ene procent finder altid en vej med betaling af nogle af de 99% til at beskytte dem. Velbekomme og god fornøjelse for vores børn og børnebørn.

Brugerbillede for Jens Colding

Ja, altså i runde tal: Vi får 85% af energien fra fossile brændstoffer på globalt plan. De sidste procent leveres af vind, vand, sol og atomkraft. Heraf har kun sidstnævnte mulighed for at matche de fossile brændstoffer. Udbygningen af atomenergi sker da også i folkerige stater som Kina, Indien, Pakistan, Brasilien og for Europas vedkommende i England, Finland, Polen og Ungarn. Det hører man ikke om i dansk presse. Disciplinen og selvcensuren er lige så stram som i det tidligere DDR. Vind og sol vil altid være nicheproduktioner. De leverer nemlig ikke stabil, pålidelig og regelmæssig energi.