Kronik

Kun Troels Lund Poulsen kan få øje på førtidspensionsreformens mange vindere

Kun knap to procent af de afsluttede ressourceforløb har ført til beskæftigelse. Alligevel priser Troels Lund Poulsen førtidspensionsreformen for at have hjulpet tusinder tættere på arbejdsmarkedet. Men hvad hjælper det at være tættere på et arbejde, når man fortsat ikke har noget?
I en kommentar til Information i forrige uge skrev beskæftigelses- minister Troels Lund Poulsen (V), at medierne er for unuanceret i deres dækning af førtidspensionsreformen, ’Der findes mange vindere’, skrev han bl.a. Den iagtagelse deler forsker, Iben Nørup, langt fra.

I en kommentar til Information i forrige uge skrev beskæftigelses- minister Troels Lund Poulsen (V), at medierne er for unuanceret i deres dækning af førtidspensionsreformen, ’Der findes mange vindere’, skrev han bl.a. Den iagtagelse deler forsker, Iben Nørup, langt fra.

Jens Dresling

3. oktober 2017

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er ikke i tvivl: »Førtidspensionsreformen har mange vindere,« konstaterer han i et debatindlæg bragt i Information den 16. september. Reformen er grundlæggende en succes, forstår man, og den har bragt rigtig mange mennesker »tættere på arbejdsmarkedet«.

Kritikken af reformen og ikke mindst de efterhånden mange uheldige sager i medierne nedtones med henvisning til en række umiddelbart flotte tal. Ministeren efterlyser i den forbindelse fakta frem for postulater. I en debat, der ofte bliver præget af følelser og enkeltpersoners oplevelser, er det afgjort både prisværdigt og nødvendigt at efterspørge fakta.

Og heldigvis kan vi godt sige noget faktuelt om reformens virkning indtil nu. Vi har nemlig nogle tal, som kan give os en tydelig indikation på, om virkningen af reformen virkelig er så imponerende og kritikken forfejlet, som ministeren hævder. Desværre viser de, at fremstillingen er ude af trit med virkeligheden.

181 i beskæftigelse

Lad os se nærmere på fakta: I alt er der oprettet 29.018 ressourceforløb i perioden 2013-2016. Antallet af personer, der har været igennem ressourceforløb er en lille smule mindre, da nogle personer har fået tildelt flere ressourceforløb i forlængelse af hinanden. Men ud af de knap 30.000 forløb var 9.768 forløb, og altså knap en tredjedel, afsluttet ved udgangen af 2016. Det er disse afsluttede forløb, der er interessante at se på, hvis vi skal tale om reformens virkning.

Kigger vi på, hvor mange mennesker, der faktisk er kommet i job efter at have været i ressourceforløb, bliver tallene straks helt anderledes. Kun knap 2 procent af de afsluttede ressourceforløb har ført til beskæftigelse. Det svarer til 181 personer. Samtidig er 774 personer eller knap 8 procent kommet i fleksjob, en del med ganske få arbejdstimer om ugen i såkaldte minifleksjob, mens 84 personer eller knap 1 procent er påbegyndt en uddannelse.

De resterende 8.729 personer, der havde afsluttet et ressourceforløb, var altså stadig enten på en eller anden overførselsindkomst – typisk endnu et ressourceforløb, førtidspension eller ledighedsydelse – eller stod helt uden registreret indkomst. Dem var der også nogle af: 386 personer for at være præcis. Forsvindende få er altså kommet i job, mens det meget store flertal fortsat står uden for arbejdsmarkedet.

Det er ikke imponerende resultater. Det er ikke en succes at flytte mennesker rundt mellem forskellige ydelser, for at man kan sige, man har flyttet dem tættere på arbejdsmarkedet. Hvis ikke indsatsen faktisk fører til job for de mennesker, man giver den til, så er en teoretisk afstand til arbejdsmarkedet underordnet. De personer, det drejer sig om, kan ikke bruge det til spor, at en minister eller andre synes, de er tættere på arbejdsmarkedet, hvis de ikke har reel mulighed for faktisk at finde og fastholde et arbejde.

Gamle nye muligheder

Lad os også se nærmere på de førnævnte minifleksjob.

Ifølge Beskæftigelsesministeren blev minifleksjob en reel mulighed med reformen af førtidspension og fleksjob, men reelt var det før 2013 også en mulighed at oprette at fleksjob med få ugentlige arbejdstimer. Der var ingen mindstegrænse for timetallet i fleksjob, men det økonomiske tilskud blev først givet ved en arbejdstid på minimum 12,5 time ugentligt.

Samtidig var det også før reformen i 2013 muligt for personer, der havde fået tilkendt førtidspension at arbejde nogle få timer ugentligt i de såkaldte løntilskudsjob til førtidspensionister også kaldet skånejob.

Det har altså hele tiden været en mulighed for personer med svære helbredsproblemer at bidrage med det, som de nu kan, som ministeren skriver. Det har reformen ikke ændret. Den har blot gjort det økonomiske grundlag for denne gruppe af mennesker mere usikkert, fordi fleksjob er gjort tidsbegrænset, og fordi det er blevet meget sværere at få tildelt førtidspension.

Hjælper kun de få

Hvad siger de berørte mennesker så selv til de muligheder og tilbud, reformen har skabt for dem? Ifølge den brugerundersøgelse, der blev lavet af ressourceforløbene sidste år, var 43 procent samlet set tilfredse med forløbet, mens knap en tredjedel var direkte utilfredse. Selv om andelen af direkte utilfredse er mindre end andelen af tilfredse, er det ikke et imponerende resultat, at ikke engang halvdelen er tilfredse med den indsats, de har fået.

Samtidig oplever kun omkring halvdelen, at de er tilstrækkeligt inddraget og informeret i egen sag, noget man ellers, jævnfør Retssikkerhedslovens paragraf 4, skal sikre, at alle borgere bliver.

Herudover oplever kun lige over en tredjedel at have fået de rigtige indsatser, mens ikke engang en tredjedel oplever, at forløbene har forbedret deres situation. Mere end to tredjedele af de borgere, der har været i ressourceforløb, oplever altså ikke, at forløbene har hjulpet dem, hvilket stemmer ganske godt overens med det faktum, at meget få reelt har fået tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ingen succes

Det er derfor mere end almindeligt svært at få øje på beskæftigelsesministerens mange vindere. Det er faktisk så svært at få øje på dem, at man kan undre sig over, hvordan man overhovedet kan nå frem til konklusionen, at reformen i det store hele er en succes, og at de berørte borgere er tilfredse. For tallene viser et ganske andet billede, der lægger langt mere op til den modsatte konklusion!

Der argumenteres ofte fra politisk side for, at reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen blot er en reform ramt af mange børnesygdomme. Det er måske også rigtigt. Men hvis det er argumentet, er det også vigtigt at holde sig for øje, at mange børnesygdomme får fatale konsekvenser, hvis ikke de behandles hurtigt og med tilstrækkelig intensitet. Det gælder formentlig også for sygdomsramte reformer.

Iben Nørup er postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Tallene brugt i indlægget stammer fra henholdsvis jobindsats.dk (status 3 måneder efter endt ressourceforløb), der er Beskæftigelsesministeriets egne tal samt fra undersøgelsen ’Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb’ udført af Mploy og Epinion for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Mads Berg
  • Vivi Rindom
  • Flemming Berger
  • Tue Romanow
  • Bjarne Andersen
  • Margit Tang
  • Slettet Bruger
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Randi Overgård
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Torben Skov
  • Carsten Svendsen
  • Ebbe Overbye
  • Lars Bo Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ann Thomsen
  • Jakob Trägårdh
  • Dorte Sørensen
  • Søren Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Vivi Rindom, Flemming Berger, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Margit Tang, Slettet Bruger, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Randi Overgård, Sebastian Sylvester Rosenberg, Torben Skov, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen, Ann Thomsen, Jakob Trägårdh, Dorte Sørensen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Applaus !

Flemming Berger, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Frede Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De ansvarlige for førtids - og fleksjobreformen vil aldrig erkende, at loven er og bliver et eklatant makværk, der i idioti kan sidestilles med fx udsultningen af SKAT, selvom denne lov har de værste menneskelige konsekvenser for de berørte borgere, og derfor burde nedsænkes i mudderpølen hvor den opstod. Og da de ikke vil indrømme at reformen var en kæmpe fejltagelse, bliver de nødt til at snakke udenom, eller rose den til skyerne.
Den udmærkede Iben Nørup nævner desværre ikke, at over 80 mennesker er døde, mens de var i ressourceforløb, flere pga selvmord. Men resultaterne af undersøgelsen taler for sig selv. Indsatsen står på ingen måde mål med resultatet, nemlig hvor få mennesker det faktisk er lykkedes at komme i arbejde. Og spørgsmålet er også, om det overhovedet giver mening på noget plan at fortsætte dette cirkus med kontrol, umyndiggørelse, og benhård jagt på de få ressourcer, en syg person stadig måtte besidde, istedet for en mere værdig og inddragende praksis, hvor den enkelte faktisk bliver hørt og anerkendt som værdifuld i sig selv, og ikke blot en ting der skal presses til at fungere for systemets skyld.

Peter Wulff, David Adam, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Vivi Rindom, Susanne Riis, Thorkil Søe, Flemming Berger, Tue Romanow, Finn Egelund, Bjarne Andersen, Philip Gotthelff, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, morten rosendahl larsen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Leo Nygaard, Heidi Larsen, Jakob Trägårdh, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Søren Andersen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jamen det er da godt at den kære minister kan få øje på mange vindere, så mangler jeg kun, at han også kan se taberene og gør noget for dem. Han er vel minister for os alle eller hvad?? Ellers er det jo bare en gratis omgang mundvand.

Susanne Riis, Thorkil Søe, Henrik holm hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Statistik er misvisende. De 2 procent var sikkert kommet i arbejde alligevel uden disse tvangsforanstaltninger.
Det her er bare èn af bureaukratiets ordninger, hvor nytteværdien er meget lav. Samtidig udnyttes ordningerne af arbejdsgivere til at få betalt lønnen af det offentlige.
Man må spørge, hvilke succeskriterier, der lægges til grund - overfor de virkninger de har overfor borgerne. Alle disse ordninger med arbejdsmarkedets indblanding, bruges til behandling af borgernes påståede svagheder ift et givent lønarbejde.
Er det en humanistisk indgang til at vurdere borgernes værdi for samfundet ?

Dette er faktisk den væsentligste baggrund for ideen om UBI-Basisindkomst / Borgerløn.
Personlig, individuel frihed er det ægte liberale og humanistiske grundlag for denne side af samfundsindretningen.
Sidegevinsterne er afskaffelse af op til 20 ordninger sammen med den kostbare administration, mindre stat, forenklet pengecirkulation i samfundet, stop for at give og tage (skattefrihed), afskaffelse af social bedrageri/kontrol/angiveri, de ansattes større tilfredshed i andet arbejde, forbedret sundhedstilstand hos flere grupper, øget motivering til samliv og boligfællesskab, bedre mulighed for børnepasning og bedre tid for småbørnsfamilier, ........ og social tryghedssikring som en ret uden tvivl.

Anne Mette Jørgensen, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over, at der i lignende debatter aldrig er nogen, der fremhæver Basisindkomsten - bortset fra mig !

Johnny Winther Ronnenberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

- Det har bragt folk tættere på Gud! - Det har bragt folk tættere på arbejdsmarkedet! "Arbejdsmarkedet" er blevet til et religiøst funderet foretagende, en form for magisk ord som ses som løsningEN på alle menneskers problemer. - Du bliver frelst, hvis du kommer ud på arbejdsmarkedet! Du kommer i himlen, hvis du kommer ud på arbejdsmarkedet! Hvis du er syg og ikke har mulighed for at arbejde, så kan du alligevel prøve at få en snert ved hjælp af praktik, fordi det er manna fra himlen, det er en velsignelse, du ikke kan være foruden. Bare rolig, vi politikere, sagsbehandlere, jobkonsulenter mv. skal nok hjælpe dig til at gå ind i lyset/ud på arbejdsmarkedet, fordi ... vores jobs afhænger sådan set af, at du eksisterer, men det siger vi ikke højt. Så kom og lyt til vores stemmer, lad dig hypnotisere af vores mantra: kom ind på arbejdsmarkedet, kom ind på arbejdsmarkedet, lad dig døbe i arbejdsmarkedets, arbejdsmarkedets og arbejdsmarkedets navn, amen, halleluja!

Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Vivi Rindom, Susanne Riis, Thorkil Søe, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Heidi Larsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard - vi ved jo, at du gør det. :-)

Thorkil Søe, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Slettet Bruger, Niels Duus Nielsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Leo Nygaard: Det er, fordi arbejdsmarkedet venter på os alle som en stor altomfavnende evig guddommelig krammer.

Susanne Riis, Thorkil Søe og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det offentlige skulle holde sig til deres eget behov for arbejdskraft og overlade erhvervslivets behov til erhvervslivet.

Mads Berg, Susanne Riis, Daniel Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Bjarne Bisgaard Jensen: Prøv at genoverveje ordene "vindere" og "tabere". Det er virkelig en grim kapring af sproget, der er lykkedes, når nogen er med på at opdele mennesker på den måde. Hvad er det for et spil, der skal spilles for at vinde eller tabe? Og hvem laver reglerne? Det er noget af en reduktion af livet, der reducerer det til en form for Matadorspil. Der findes ingen vindere eller tabere. Der findes samfund, der ikke fungerer, fordi nogen tager røven på nogen andre. https://pics.me.me/remember-the-golden-rule-whats-that-whoever-has-the-g...

Susanne Riis, Thorkil Søe, odd bjertnes, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Førtidspensionsreformen er en sparereform som så mange andre i tiden, den er ikke foretaget ud fra humanisme eller andre menneskelige hensyn, det er ren og en og skær forringelser og besparelsesreform, desværre.

Mads Berg, Susanne Riis, Thorkil Søe, Jakob Trägårdh, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Johnny Winther Ronnenberg, Katrine Damm, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Ministeren efterlyser fakta frem for postulater; 181 er kommet i beskæftigelse og over 80 mennesker er døde, mens de var i ressourceforløb. Troels Lund Poulsen er ikke i tvivl: Nedskæringerne er grundlæggende en succes, kynismen er himmelråbende; der er ingen føling med de mennesker som nedskæringerne er gået ud fra, og der er ingen grænser for "På arbejde med sygeseng".

Til januar har førtidspensionsreformen i 5 år ødelagt livet for et chokerende antal mennesker. Politikerne fortsætter i samme spor med andre nedskæringer, dette stopper ikke før befolkningen gør oprør, vi er alle ansvarlige. Fra politikernes side handler det om de penge der spares, ved at flytte de syge fra den ene ordning til den næste, som så skal være billigere. Det er det som er Venstres job; at flytte pengene væk fra de fattig og over til virksomhederne. Formålet er at tilrane sig så meget som muligt. Hvor mange penge er der fjernet i alt de sidste 20 år fra bunden af samfundet?

Regeringen vil give skattelettelser for 23 milliarder kroner til dem som intet mangler. Disse penge skal lægges oven i alle dem som allerede er givet til specielt erhvervslivet, umiddelbart efter alle de andre nedskæringer gennem årtier. Erhvervslivet har 1482 milliarder kroner stående i bankerne som de ikke ved hvad de skal bruge til, der er tilsvarende milliarder gemt i skattely, Danmark har over en generation fået 60 nye milliardærer. Hvad f..... er formålet med at skære ned for dem i bunden i samfundet?

I stedet for at fjerne pengene fra dem i bunden, burde man fjerne de ekstravagante fradrag til virksomhederne, leasingbiler, rejsegodtgørelser, billige firmaboliger til direktørerne, samt forhindre skattely. De rige har den største snabel i statskassen, forældrekøb, privathospitaler osv. Internationale tal tyder på at de rigeste har gemt en fjerdedel af deres formue i skattely. Færre danske virksomheder skal være på offentlig overførselsindkomster, særligt i disse dage hvor det buldrer derudaf, skal staten ikke bruge milliarder hvert år på erhvervsfremmende foranstaltninger.

Det er på tide at erhvervslivet gør deres del og tager pengene hjem fra skattely og skaber jobs, herhjemme vel at mærke. Det er på tide at trimme fedtet fra. De milliard beløb som hvert år pumpes ud i erhvervslivet er vanvittigt. Erhvervslivet på kontanthjælp har aldrig været meningen, specielt da disse penge er taget fra dem som virkeligt har brug for dem - dem i bunden som ikke har andre muligheder.

Erhvervslivet opfører sig som forvoksne teenagere, men det er på tide at de står på egne ben. Vi må omskole virksomhedsejerne til produktionsskolerne, så disse mennesker igen kan gøre gavn for landet, de fede tider hvor erhvervslivet får penge fra det offentlige hører fortiden til. Nye tal bekræfter tesen om, at kontanthjælpen til virksomhederne fylder mere og mere i statens budget. Den ene ordning efter den anden er skabt for at u-lønsomme virksomheder kan holde hovedet over vandet. Denne tendens er særdeles synlig inden for landbruget. Virksomheder på kontanthjælp og med gratis og statsbetalte ansatte er rådden ideologi.

David Adam, Jakob Trägårdh, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Vivi Rindom, Flemming Berger, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Ebbe Overbye, Katrine Damm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ifølge Danmarkshistorien på DR var et af aspekterne ved reformationen en internalisering af kristendommen, således at hvor der før havde været katolicisme og aflad blev gudsforholdet efter reformationen hin enkeltes ansvar især udenfor kirkens tykke mure. Præmien var angiveligt frihed til hin enkelte , men prisen i realiteten øget social kontrol. Dette skife i ejerforholdet til religionen, svarer ret godt til skiftet efter Nyrop i ejerskabt til ledighed. Siden halvfemserne er ledighed som bekendt ikke længere så meget et fælles onde, rodfæstet i konjunkturer og automatisering, som det er hin enkeltes hovedpine, rodfæstet i mere eller mindre dovenskab og i visse tilfælde krydret med hypokondri eller uddannelse over evne. Man fristes i den anledning til at opfinde et nyt begreb i Danmarkshistorien: Arbejdsmarkedsreformationen.

Susanne Riis, Jens Falkenberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Iben Nørup siger til slut : " Der argumenteres ofte fra politisk side for, at reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen blot er en reform ramt af mange børnesygdomme."
Det er hele systemet !
For lige at kalibrere tankegangen, vil jeg nævne som et eksempel ud af mange, som begrunder UBI :
Førtidspension findes ikke. Folkepension findes ikke. Pensionsalder findes ikke. Dåbsattesten er ikke et grundlag. At jeg får en folkepension, som jeg så ikke får fuldt ud alligevel, er afskaffet. Jeg får den UBI, jeg får uden beskatning.

Ja, det kræver en åben, fri tankegang - uden at hænge fast i gamle begreber - at blive overbevist.

Lise-Lotte - Du og andre har min tilladelse til at komme med argumenter/motiveringer for eller imod. Hvad er tilhængernes væsentligste motiv ?

Johnny Winther Ronnenberg

Leo den oprindelige socialdemokratiske / kommunistiske tankegang "frihed, lighed og broderskab" det var det der udviklede velfærdsstaten igennem min barndom / ungdom. Jeg vil sige det dækker meget godt behovet i dag for UBI. Desværre findes der ikke længere socialdemokrater til at tage slaget for en indførelse af det. At det samfundsøkonomisk vil være rentabelt er uden betydning i fjolletinget.

Anne Mette Jørgensen

De 80 der er døde i ressourceforløb er ikke alle døde af selvmord. Mange er døde fordi de var for syge.
Mange håbede til sidste blodsdråbe, at systemet ville indse at de skulle have Ftp. Men systemet er ikke mennesker. Det er en anonym horde af robotter, som lægger hjernen og hjertet hjemme på køkkenbordet inden de drager på jagt.

Borgerløn kommer jeg ikke til at fatte før fortalerne kan fortælle beløbet. Skal det være på sygedagpengesats, kontanthjælpssats, pensionssats eller noget helt fjerde. Jeg har spurgt utallige, men svaret blafrer i vinden.
Uanset, så er flertallet nogle uvidende røvhuller, og de fatter ikke en hulens fis af hvad der foregår.
Der er penge til skattelettelser og kampfly m.v ,men ikke til omsorg for syge.
Velfærdssamfund, min bare, så prøv lige at være indlagt eller gå til lægen. De har ikke tid, og folk sendes hjem syge.
Vi har et velstandssamfund for de i forvejen velstillede.
I dag var der demo på Thorvaldsens plads arrangeret af næstehjælperne og jobcentrets ofre. Alt for få mødte op og de fleste temmelig gråhårede.
Da jeg var ung var det de unge der demonstrerede.
Hvor i himlens navn er de henne.
Har de fået mundkurv på eller er de sovset ind i manipulations tyranniet.
Digitaliseringen, sociale medier og det onde har overtaget. Uafhængighed er blevet et mål i sig selv.

Peter Wulff, David Adam, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Vivi Rindom, Dorte Sørensen, Susanne Riis, Knud Chr. Pedersen, Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Den debat har vi haft så mange gange før. Ingen af os har nye eller bedre argumenter.
Jeg tilslutter mig ærede ovenstående kommentator: Basisindkomst og dens anvendelighed kommer an på beløbets størrelse ift. alm. danske leveomkostninger.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Jakob Trägårdh og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Anne Mette Jørgensen - Det er omsonst at prøve fastlæggelse af et Borgerlønnens størrelse, så længe modellen ikke er fastlagt. Desuden er der andre økonomiske forhold, der skal med i betragtning.
Jeg nævner nogle :
- UBI er individuel, ingen fradrag for par som nu. Ingen gensidig forsørgelsespligt.
- Børne-UBI skal medregnes.
- Dagpenge bidrag er bortfaldet.
- Beløbet er skattefrit og skal sammenholdes med f.eks kontanthjælp efter skat.
- Boligsikringen kan næppe afskaffes, men tværtimod reguleres for enlige.
- Folketinget kan justere UBI hvert år i finansloven eller separat (forbrugerpris-reguleret).

Der kan være mere.
Men frihed kan ikke måles i penge.

Mindrebemidlede fremtidige UBI modtagere er part i sagen. Jeg forstå bekymringen for at få en forringelse i økonomien. efter den sidste regulering.
Men UBI tilhængerne (BIEN) stiler højere - et helt andet og bedre velfærdssamfund med respekt for den enkelte borger. Tolerancen skal afløse pisken over nakken.
Produktionssamfundet ændrer sig. Robotter afløser hænder og hoveder. Arbejdsmarkedet passer ikke til de arbejdssøgende. Det er ikke borgernes skyld. Derfor skal vi holdes skadesløse uden tvangsforanstaltninger.
Men selvfølgelig - er man ligeglad med alt dette, må man synes, at alt køres godt som det er.
Så held og lykke med det statskontrollerede "velfærdssamfund" !

Johnny nævner "Libertè, equalitè et fraternitè" - Undskyld mit franske.
Det peger på historien. Alle de berømte borgerlønstilhængere gennem hundreder af år.
Filosoffer, nobelpristagere, økonomer, politikere.......med den første antydning af Aristoteles i det gamle Grækenland - Demokratiets vugge.
Slå selv op på, hvem de var. De kan ikke tage fejl.
Danske politikere tager fejl !

Johnny Winther Ronnenberg

Rolig nu Leo, vi er jo næsten enige vi mangler bare at råbe UBI i kor, så alle der er enige med Leo, stiller op på rådhuspladsen i København og råber UBI. det gør næppe nogen forskel, for det er faktisk en radikál ide, som de godt nok har forladt for længe siden ;-) Men det behøver den ikke at blive ringere af ;-)

Og for ca. 3 år siden var på Enhedslistens hjemmeside i et mødereferat varslet et udvalgsarbejde, som skulle munde ud i et beslutningsforslag året efter.
Det forsvandt igen !
Både Radikale og Enhedslisten har for mange år siden forkastet ideen.
Alternativet arbejder på sagen, men tør ikke melde klart ud.
Og prøv så at læse og høre Liberal Alliance. Deres mærkesager om mindre stat, regelsanering, personlig frihed og decentralisering peger direkte på UBI. Men heller ikke de vil åbne øjnene.

Alt dette viser at UBI er en tværpolitisk reform, som ingen politiker vil røre ved i frygt for den offentlige sektors magtelite, fastlåst i sikre positioner. De ser for sig alle de offentlige ansatte med kolde hænder, der vil miste deres job. Uha,uha.
Som om der ikke mangler folk og varme hænder andre steder.